Læsetid: 3 min.

Gud skabte – Linné ordnede

Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
17. august 2018

En musvit hedder på svensk talgoxe, på engelsk great tit, på fransk mésange charbonnière, på tysk Kohlmeise. Alle disse navne refererer til en og samme art, Parus major. Første del er et slægtsnavn og sidste del artsnavnet. Det er denne konsekvente, binominale navngivning, der er Linnés store bedrift.

Enhver plante eller dyr tilhører en art. Arter, der ligner hinanden, tilhører samme slægt, som igen samles i ordner, klasser og riger. Linné placerede selv mennesket i samme gruppe som aberne, hvilket forargede kirken og indhøstede Linné en bandlysning fra paven.

Klassifikationens århundrede

Carl von Linné blev født i Småland i begyndelsen af syttenhundredetallet som Carl Nilsson Linnaeus. Slægtsnavnet antog hans far, Nils Linnaeus, efter et stort lindetræ, han huskede fra sin egen barndom. Det lille ’von’ stammer fra Linnés adling i 1761.

Det var et århundrede, hvor der blev bragt orden i tingene. I Tyskland og England udviklede Leibniz og Newton nye matematiske redskaber til at beskrive og betvinge verden. I 1729 udkom den engelske astronom John Flamsteeds stjerneatlas med over 3.000 stjerner, og sent i århundredet skulle Alexander von Humboldt videreføre Linnés navngivning på et globalt plan.

Carl von Linné

  • Født i Råshult, Småland, og opvokset på den nærliggende Stenbroshult præstegård. Linné læste medicin på universitetet i Lund og Uppsala. Han fortsatte sine studier i Nederlandene, hvor han i 1735 udgav sit hovedværk, ’Systema naturae’.
  • Materialet til værket og til senere udgaver fik Linné fra rejser til alle egne af Sverige – ikke mindst en seks måneders Lapland-rejse i 1732.
  • Linné grundlagde sammen med fem andre i 1739 Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi.
  • Linné døde i Uppsala i 1778.

Planternes sexliv

Linné navngav i løbet af sin karriere selv over 11.000 arter. Slægtskab baserede han på morfologiske (organismernes struktur og ydre form, red.) og fysiologiske kendetegn. Klassifikation af planter var næsten udelukkende baseret på forplantningsorganernes antal og placering; en plantes klasse blev således bestemt af støvdragerne (de mandlige kønsorganer) og dens orden ved frugtanlægget (de kvindelige kønsorganer).

Det seksuelle grundlag for Linnés klassificering var kontroversielt i samtiden. Og det blev ikke hjulpet af hans ofte meget direkte sammenligninger med menneskers kærlighedsliv. Fra det poetiske:

»Blomstens kronblade … tjener som Brudesenge, som Skaberen så storslået har arrangeret, prydet med sådanne ædle Sengeforhæng og parfumeret med så mange milde Dufte, at Brudgommen med sin Brud dér kan fejre deres Brudenat med så meget større Højtidelighed …«, til det mere eksplicitte (om en blomst med ni støvdragere om et frugtanlæg): »Ni Mænd i det samme Brudekammer med én Kvinde.«

Den tyske botaniker Johann Siegesbeck, kaldte den praksis for »afskyeligt Horeri«. Linné tog hævn ved at navngive en lille, ubetydelig ukrudtsart Siegesbeckia orientalis.

Men der var også mere praktiske reservationer over for metodikken. Selv om den er let at lære og anvende, giver det i mange tilfælde ikke et klart og entydigt resultat at basere klassifikationen udelukkende på planternes forplantnings­organer. For eksempel måtte Linné klumpe alle de planter, som ikke havde synlige forplantningsorganer, sammen i én klasse, Cryptogamia (skjult ægteskab), som så omfattede både alger, lav, svampe og bregner.

Linné var fuldt ud klar over, at det var en kunstig klassificering, og han betragtede kun nederste led, slægt og art, som gudgivne. De øvre niveauer var kun til at hjælpe hukommelsen.

Hans metode blev med tiden afløst af mere omfattende morfologiske sammenligninger, hvor alle dele af planten inddrages, og langt senere igen af DNA-studier.

Evolutionens forløber

Det, der står tilbage, er selve Linnés systematik og indsats for at skabe et fælles sprog til at benævne den levende verden. Linnés system indførte en art ligestilling i naturen: Vi, Homo sapiens, er en del af samme naturlige orden som Aquila chrysaetos (kongeørn), Aegopodium podagraria (skvalderkål) og Trichophyton rubrum (neglesvamp).

Linnés oprindelige tanke var, at alle arter var uforanderlige. »Unitas in omni specie ordinem ducit« (arternes uforanderlighed er betingelsen for orden). Men han bemærkede, hvordan forskellige plantearter kunne krydses og skabe nye former. Med tiden forlod han sit udgangspunkt og kom til den erkendelse at nye arter kunne være kommet til siden skabelsen gennem krydsning, og hen mod slutningen af sit liv undersøgte han, om dette måske ikke kun gjaldt for de enkelte arter, men også for hele slægter.

Linnés indsats kan sammenlignes med Dimitrij Mendelejevs arbejde 130 år senere. Mendelejev ordnede grundstofferne i et enkelt system og pegede dermed på en underliggende sammenhæng som det følgende århundredes videnskabsfolk afdækkede med atom- og kvantefysikken.

Selv om Carl von Linné ikke kan betegnes som evolutionist, så ordnede han alt levende i et enkelt system og pegede med det frem mod Darwins Arternes oprindelse.

Serie

30 suveræne svenskere

Efter vores kanon over tysk kultur og russisk kultur portrætterer Information nu 30 svenskere, der suverænt har formet ikke blot svensk kultur, samfund og selvforståelse, men som også har formet, inspireret og forandret os her over Sundet – med blandt andet botanik, pop, poesi, film, politik, dramatik, ulovlig streaming og billige møbler.

Seneste artikler

  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    17. august 2018
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

    17. august 2018
    Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
  • Mesteren Ingmar Bergman brugte sig selv som både træ og økse

    16. august 2018
    Den kompromisløse, produktive svenske filmmester Ingmar Bergman brugte igennem hele karrieren sine mest private og inderste tanker som stof. Resultatet var en lang række uforglemmelige film, der gravede sig dybt ned i den menneskelige psyke og med stor ærlighed, indsigt og også humor udforskede forholdet mellem mænd og kvinder
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Rasmussen
Lars Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man plejer så at tale om hanlige og hunlige kønsorganer hos dyr og planter (mand-kvinder er menskelig pendant til hingst-hoppe hos heste, ko-tyr hos kvæg osv). Ja, Linne havde en frivol fantasi, - mon ikke han havde lyttet til Bellman ind imellem. Hans systematik er genial i sin enkelthed.

Lars Rasmussen

    “He was one of us, happy in our childhood.
      He would set out with his botanic box
      To gather and to name, like Adam in the garden
      Who did not finish his task, expelled too early.
      Nature has been waiting for names ever since:
      On the meadows near Uppsala, white, at dusk
      Platanthera is fragrant, he called it bifolia.
      Turdus sings in a spruce thicket, but is it musicus?
      That must remain the subject of dispute.
      And the botanist laughed at a little perky bird
      For ever Troglodytes troglodytes L.”

— Czesław Miłosz, Linnaeus.