Læsetid: 5 min.

Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
17. august 2018

Gunnar Ekelöf var en enestående poet i det 20. århundrede, et menneske besat af alle menneskers ensomhed og en digter optaget af sammenhænge, som ingen andre kunne se og sætte på ord.

»Jeg skriver til dig fra et fjernt land,« skriver han i Opus Incertum fra 1959. Og sådan skrev han til sine læsere fra et nyt sted i den moderne digtning. 

Naturen lyttede han til, sandheden opsøgte han, østerlandet flyttede han ind i vores vestlige litteratur, og den moderne verden, som af sociologien blev erklæret for »affortryllet«, genfortryllede han.

Allerede som stor dreng gik han sin egen vej i verden, når han om natten forlod sin families store lejlighed og klatrede op på taget, hvorfra han så solen gå ned over kuplen på kirken overfor.

»Solnedgangen lå tungt over min barndom, og jeg havde den endog i mine drømme,« skriver han i den selvbiografiske skitse, En outsiders vej.

Ekelöf betegnede sig selv som vagabond, orientalist og fyrste, men særligt så han sig selv som en outsider.

Han voksede op i Stockholms overklasse, men hans velhavende far pådrog sig syfilis, hvilket gjorde ham sindssyg og lammede ham, indtil den tog livet af ham. Hans mor etablerede en ny familie og efterlod lille Gunnar på et hjem, fordi han mindede hende om den offentlige skandale og sociale deroute, som hendes mands sygdom havde bragt over dem. Forladt, trist, men tapper skriver den 19-årige Ekelöf til moster:

»Jeg har ingen rødder. Jeg er kongeriget G. Ekelöf og forsøger nu at leve i mig selv.«

Gunnar Ekelöf

  • Født i Stockholm i 1907, død i Sigtuna i 1968.
  • Han er en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige digtere i Skandinavien.
  • Han debuterede i 1932 med digtsamlingen ’sent på jorden’. Blandt hans mest berømte digtsamlinger er ’Färjesång’ (1941), ’Non Serviam’ (1945), ’Opus Incertum’ (1959), ’Diwan över Fursten af Emgión’ (1965), som blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris i 1966 og i 2014 udkom på dansk i Karsten Sand Iversens oversættelse, og ’Vägvisare till underjorden’ (1966).
  • Gunnar Ekelöf var desuden medlem af Det Svenske Akademi.

Digterens kongerige

Han sammenlignede sig selv med arbejderdigterne, fordi de stod uden for den dannede verden og var imod etablissementet. Han erkendte naturligvis også forskellen, fordi han selv var født midt i overklassen. Men han levede med modstanden og voksede op med forladtheden, som gjorde, at han identificerede sig med en ’mangel’. Den psykologiske tolkning er, at han med sin søgende poesi vil kompensere for tabet af moren. Men man kan lige så vel sige, at savnet af moren bliver en metafor for det, han oplever som mangel i den poetiske modernisme. 

Ekelöf læste Proust, Rimbaud og Mallarmé, men han læste også persiske digtere, studerede orientalske sprog og var optaget af Buddhas åbenbaring. Han troede ikke på én gud, men på flere guder og ingen gud.

Og således skabte han sit eget kongerige i den skandinaviske litteratur. Han var mystiker og rationalist, svensker og svenskerhader, dannet og modstander af dannelsesfilistre, antipoet og digter, moderne og metafysiker på samme tid. Han kendte og beherskede den modernisme, som blev en horisont for det 20. århundredes vestlige litteratur, men han kendte også Orienten, buddhismen, antikken og romerriget. Han var barn af det 20. århundrede, men poetisk samtidig med oldtiden.

»En digters første opgave er at blive lig med sig selv, at blive menneske. Hans første pligt – eller snarere hans bedste middel til at opnå det – er at erkende sin uhelbredelige ensomhed og meningsløsheden i sin vandring på jorden.«

Sådan skriver han på den ene side. Men han skrev sig også frem mod en særlig adgang til menneskelige fællesskaber: »At være social i hjertet / I andre er sociale i hovedet ! / - Og hjertet er ikke en følelse for øjeblikket / men det som varer ved / Hjertet er ikke en konjunktur«.

Hjertet er i Ekelöfs digtning modstandens og solidaritetens sted. Og det sted, hvor vi kan nå hinanden, hvis vi trænger ind alene: »Er du ensom / så vær det«, skrev han: »Du vil få stort selskab / omsider«.

Omkvæd til eksistensen

Det forunderlige er, at Ekelöf fra denne ensomhed skrev sig ind i hjerterne på sine læsere som deres bedste ven, deres livsledsager:

»Det var næsten, som om jeg på den måde var Ekelöf,« skriver den svenske litterat Horace Engdahl om, hvordan det var at læse Ekelöf som ung: »Det er den følelse, han kan give unge mennesker, der læser ham, som er lige så bange for livet, som han selv.«

Ekelöf blev sammenlignet med Bob Dylan. Han kørte i en rød sportsvogn, og han skrev linjer, der står som poetiske omkvæd i læsernes erindring og vores fælles kulturhistorie:

»Kun som vidne er mennesket til: Tag og skriv!«, er blevet et forfatterslogan. »Jeg tror på det ensomme menneske«, er en programerklæring, og følgende ofte citerede linjer er nærmest en popsang:

»Spørger du mig hvor jeg er /

så bor jeg her bag bjergene /

Der er langt men jeg er nærved /

Jeg bor i en anden verden /

men du bor jo i den samme /

Ekelöf var en digter, som både blev elsket af sine læsere, fordi han er en allieret i ensomheden, og studeret af generationer af forskere, fordi hans poesi er så original, lærd og underligt rå.

Hans eget liv var vanskeligt. Han erklærede to gange, at han nu forlod Sverige for altid. Først rejste han til London for at studere og siden flyttede han til Paris. Men han vendte hver gang hjem igen. Han brød sig ikke om den svenske velfærdsstat, fordi han oplevede, at den brød teknokratisk ind i naturen og menneskelivet, han kaldte den med et svensk ordspil for »folkhemsk«. Men han var ikke konservativ eller borgerlig. Han bekendte sig også på dette område til en anden form for fællesskab, en anderledes solidaritet.

Han var i perioder stærkt alkoholiseret og foragtede sig selv for det. Så blev han ædru og erklærede stolt, at han var færdig med den tarvelige »svenskerbrandert«. Men hver gang begyndte han igen at drikke. Hans ældre ansigt var præget af arrene fra de gange han faldt i sin beruselse og ikke var i stand til at tage fra med hænderne.

Det passede på sin vis meget godt til en mand, som slog sig hårdt på menneskelivet, men som også fra sit fjerne land lærte os andre at stole på den fælles ensomhed og se solen gå ned over verden igen.

Serie

30 suveræne svenskere

Efter vores kanon over tysk kultur og russisk kultur portrætterer Information nu 30 svenskere, der suverænt har formet ikke blot svensk kultur, samfund og selvforståelse, men som også har formet, inspireret og forandret os her over Sundet – med blandt andet botanik, pop, poesi, film, politik, dramatik, ulovlig streaming og billige møbler.

Seneste artikler

  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    17. august 2018
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Gud skabte – Linné ordnede

    17. august 2018
    Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
  • Mesteren Ingmar Bergman brugte sig selv som både træ og økse

    16. august 2018
    Den kompromisløse, produktive svenske filmmester Ingmar Bergman brugte igennem hele karrieren sine mest private og inderste tanker som stof. Resultatet var en lang række uforglemmelige film, der gravede sig dybt ned i den menneskelige psyke og med stor ærlighed, indsigt og også humor udforskede forholdet mellem mænd og kvinder
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu