Læsetid: 5 min.

Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
17. august 2018

Gunnar Ekelöf var en enestående poet i det 20. århundrede, et menneske besat af alle menneskers ensomhed og en digter optaget af sammenhænge, som ingen andre kunne se og sætte på ord.

»Jeg skriver til dig fra et fjernt land,« skriver han i Opus Incertum fra 1959. Og sådan skrev han til sine læsere fra et nyt sted i den moderne digtning. 

Naturen lyttede han til, sandheden opsøgte han, østerlandet flyttede han ind i vores vestlige litteratur, og den moderne verden, som af sociologien blev erklæret for »affortryllet«, genfortryllede han.

Allerede som stor dreng gik han sin egen vej i verden, når han om natten forlod sin families store lejlighed og klatrede op på taget, hvorfra han så solen gå ned over kuplen på kirken overfor.

»Solnedgangen lå tungt over min barndom, og jeg havde den endog i mine drømme,« skriver han i den selvbiografiske skitse, En outsiders vej.

Ekelöf betegnede sig selv som vagabond, orientalist og fyrste, men særligt så han sig selv som en outsider.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu