Læsetid: 12 min.

Hvordan skal kunsten reagere, når den vidunderlige sol pludselig bliver uhyggelig?

Klimaforandringerne er for alvor rykket ind i kunsten, og tendensen går på tværs af både generationer, stilarter og genrer. Men er man som kunstner moralsk forpligtet til at beskæftige sig med konsekvenserne af det ændrede klima? Og kan man overhovedet være politisk uden at blive propagandistisk? Vi afprøver spørgsmålet hos forfatterne
Hvordan behandler forfatterne solen og den verserende klimadebat i deres værker, det spørger vi dem om.

Hvordan behandler forfatterne solen og den verserende klimadebat i deres værker, det spørger vi dem om.

Ritzau Scanpix

24. august 2018

Forfatteren Jonas Eika nød ikke rigtig sommeren i år. Jo, måske i begyndelsen, da vejret stadig lignede sig selv, og bygerne gik og kom, som de plejer, men da den klæbrige og konstante hedebølge tog over, blev hans glæde ved varmen til en stigende bekymring for klimaet.

»Efterhånden blev det mere alarmerende end behageligt,« siger Jonas Eika, der tidligere i år udgav den kritikerroste novellesamling Efter Solen.

»Følelsen af, at klimaet ændrer sig, er pludselig blevet meget nærværende.«

Det usædvanlige vejr gav de fleste danskere noget at tygge på: Ganske vist fik vi flere strandture, længere aftener og en varmere glød, men den bagende sol sugede samtidig livet ud af markerne, tørlagde søer og vandløb, satte skove i brand og forvandlede det ellers så grønne europakort til visne nuancer af brunt. Solen fremstod på en gang vidunderlig og skræmmende, og det gjorde sommeren til en ambivalent oplevelse: 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Trond Meiring
Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu