Læsetid: 2 min.

Ingen dansk tilstand uden Sverige

Man kan nærmest ikke forestille sig Danmark uden Sverige. Vi runder serien om de suveræne svenskere af
17. august 2018

Over sommeren, som optakt til det svenske valg, og fordi vi her på avisen elsker at skrive vores egne idiosynkratiske kulturkanoner, har vi portrætteret 30 svenskere.

De udvalgte var eller er suveræner i den intellektuelle, kunstneriske, politiske og erhvervsmæssige sfære. Vi har skrevet om både de ukendte og de superkendte, de meget og de mindre anerkendte, men udelukkende om folk, som på forskellig vis har rørt os, ændret os, skubbet til noget – i Danmark og i den enkelte skribent. 

Vi kunne også have valgt hundredvis af andre svenskere. Prioriteringen er ikke foretaget ved at måle dem alle på samme vægt. Derimod er oplistningen resultat af den frydefuldt umulige opgave, det er at holde stor og storslået op foran hinanden, at holde politik op foran dans, botanik op foran pophits, den kanoniserede digter op over for den, der rører os dybere.

Det ubehag, det giver at udelade nogen – og for læserne at se deres svenske favoritter forbigået – er også hele legen og pointen. Kan man efterlyse hundredvis af svenskere på listen og være forfærdet over, at de ikke er med, peger det på, hvor overvældende og altomfattende en indflydelse Sverige har på os.

’Svenske tilstande’ bliver brugt som et underligt hyggeparanoidt skældsord, når danske frihedselskere frygter den insisterende svenske lighedstankegang og -gennemtvingning. Samtidig kan man nærmest ikke forestille sig Danmark uden Sverige.

Det er en svensker, der i overvejende grad har møbleret vores hjem. På en måde er det også lidt de svenske hackere fra The Pirate Bays skyld, at markedet så hurtigt har gjort streamingtjenester til storleverandører af den kultur, vi alle snakker om. Vores velfærdsidealer ville ikke være de samme uden Sverige. Vores poetiske blik ville være anderledes. De færreste aner, at det er en svensker, den lyssky Max Martin, der står bag et hav af de popsange, vi svinger dansebenene mest energisk til i disse år. 

Og vores 30 svenskere demonstrerer igen og igen, at svenskere ofte er de bedste til at prikke til vores konformitet. Da ABBA kom frem i 1970’erne, smadrede de en »rockistisk mur af anmeldere, progressive rockfans og discohadere«, som vores musikredaktør skriver. En filminstruktør som Ruben Östlund spejler os alle som vaklere med selvfortællinger, der kan smadres med et knips. Og geniet Astrid Lindgren har for evigt efterladt os med et forbillede, Pippi, der rusker op i alt det pæne og ensrettende. Vores børnepædagogiske tankegang ville ikke være den samme uden den intellektuelle stjerne Ellen Key, selv om de færreste kender navnet på hende i dag.

»Dannelse er det, der er tilbage, når vi har glemt alt det, vi har lært,« lød en fordanskning af hendes mest berømte oneliner. Lidt kækt kunne man så notere, at svenskerne på den måde har dannet os – også når vi ikke helt kan huske hvordan. Og her er altså et udvalg af 30, der kan kendes skyldige i det. Ingen dansk tilstand uden Sverige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg savner Axel Ozenstjerna skaberen af Sveriges stormagtstid og en indædt danskerhader. Han gennemorganisede det svenske sanfund og muliggjorde at Sverige erobrede Skåne landene fra Danmark. Så han fik stor betydning for os dansker om end på en negativ måde.