Læsetid: 5 min.

Ingen kan som Ruben Östlund pille vores rollespil i civilisationen fra hinanden i én enkelt scene

Det at være et socialt væsen er en evigt akavet dans foran andres blikke. Det udstiller Ruben Östlund med et køligt, skævt smil bedre end nogen anden filmkunstner
Det at være et socialt væsen er en evigt akavet dans foran andres blikke. Det udstiller Ruben Östlund med et køligt, skævt smil bedre end nogen anden filmkunstner

Anne Bæk

4. august 2018

En maj morgen i 2006 bliver congolesiske Guy Goma i BBC Television Centre i London hentet ind til jobsamtale – i et tv-studie, viser det sig. Intervieweren lægger ikke ud med at snakke om jobbet, derimod om afgørelsen i en retssag om downloading af musik.

Og så introducerer hun Guy Goma som internetekspert Guy Kewney. Kameraerne ruller. Så går det op for den arme jobansøger: Han er blevet forvekslet, live, i BBC News foran hundredtusinder af seere.

Goma spærrer øjnene op, trækker læberne ind i munden som en forlegen dreng, blikket flakker skræmt forbi kameralinsen. Så retter han sig op. Og så indtager han rollen som internetekspert Guy Kewney – så godt han kan. 

Det klip fra virkelighedens verden er cirka det allerbedste, man nu kan opstøve på YouTube, har Sveriges største levende filminstruktør Ruben Östlund sagt. Det er stor filmkunst så præcist at kunne indfange, hvad vi som mennesker er klar til at kaste os ud i for at tilpasse os enhver social situation. 

Og klippet, der gik viralt, kunne sagtens være en Ruben Östlund-scene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Vi får aldrig lov at sidde roligt i sædet hos Östlund" og "han ville ikke vide, hvor de punkter sad, hvis han ikke selv havde dem."

Når en film som "The Square" kan få så stor og bred en anerkendelse, som den har fået, er det netop fordi, at vi kan få lov at sidde roligt i sædet hos Östlund. Hans kritik er moralsk og politisk korrekt, og i den forstand kan "det moderne menneske", i betydningen den kulturbevidste og veluddannende middelklasseborger, det nogle vil kalde for "Politiken - segmentet", forlade biografen uden for alvor at blive provokeret.

Kritikken, ikke mindst af institutionernes måde at fungere på, går aldrig fra at være moralsk ("den løftede pegefinger") og til at blive strukturel. Hvor er samfundskritikken i form af f.eks. en kapitalismekritik eller i form af en egentlig civilisationskritik?