Læsetid: 4 min.

Ingvar Kamprad (1926-2018): Med IKEA ville han gøre hverdagen smukkere for de mange

Ingvar Kamprad, der døde i marts i år, grundlagde IKEA. Det største skandinaviske brand overhoved, et monument over en skandinavisk vision om skønhed og funktionalitet. På flere måder er Ingvar Kamprads historie det moderne Sveriges historie
Ingvar Kamprad, der døde i marts i år, grundlagde IKEA. Det største skandinaviske brand overhoved, et monument over en skandinavisk vision om skønhed og funktionalitet. På flere måder er Ingvar Kamprads historie det moderne Sveriges historie

Fabrice Coffrini. Bearbejdet af iBureaet

9. august 2018

Dilemmaet kender vi alt for godt. Kaj Munk, Emil Nolde, Ole Wivel. Værket er stort og smukt, men kunstnerens ungdommelige vildfarelser spøger.

Men hvad nu, hvis kunstneren er en erhvervsmand, der havde som vision at skabe en bedre hverdag for alle, men som aldrig helt og utvetydigt undsagde sig sin ungdoms nazistiske helte?

Og kan vi rumme, at det gode han gav verden, i en vis grad henter næring fra den samme kilde som hans ’forbrydelse’?

Ingvar Kamprad, der døde i marts i år, grundlagde IKEA. Det største skandinaviske brand overhoved, en møbelvirksomhed uden globalt sidestykke, og et monument over en skandinavisk vision om skønhed og funktionalitet for de mange, ikke de få. 

Han etablerede ikke bare en virksomhed, der producerede møbler. Han designede interiør til den svenske model. Som det blev gentaget igen og igen i de svenske aviser ved hans død tidligere på året:

 »Per-Albin Hansson byggede folkhemmet. Ingvar Kamprad møblerede det.«

Samme sofabord

Flere har, og det med rette, påpeget, at hans indsats blegner i sammenligning med det moderne Sveriges sande arkitekter – dem, der sørgede for, at alle svenskere fik f.eks. sanitet og isolerede huse. Men det er som bekendt ikke i de livsnødvendige installationer, at vi fortæller historier om os selv og vores fællesskab, men i alt det andet, der omgiver os. I første omgang om Sverige, siden om os alle sammen.

Om den middelklasse, der i efterkrigstiden kravlede op og skabte rammerne for, at deres børn kunne få det bedre end dem selv. Og endnu senere, om de millioner i udviklingslandene, der blev hevet ud af fattigdom og realiserede deres drømme. Om et hjem, der afspejlede det.

Og om, at vi grundlæggende set ikke er så forskellige, når vi alle har det sammen sofabord. Som The Guardian skrev i 2004:

»Det vurderes, at på enhver given søndag i Storbritannien går dobbelt så mange mennesker i IKEA end i kirke, og udregninger peger på, at 10 procent af Europas nulevende befolkning er blevet undfanget i en IKEA-seng.«

Mytologien

Ingvar Kamprad er født den 30. marts 1926 på gården Elmtaryd, i Agunnaryd Sogn i Småland som tredjegenerationsindvandrer med tyske bedsteforældre.

Det var i en tid og på et sted med dyb fattigdom, og mange har siden henvist til, at det er Kamprads førstehåndserfaringer med trange kår – med den lille tilføjelse, at familien havde egnens største gård – lå til grund for hans mission for IKEA. 

Allerede som 5-6 år gammel begyndte Kamprad at gøre forretninger ved at sælge tændstikker til naboerne fra sin cykel. Han udvidede med salg af fisk og juledekorationer, og så var butikken i gang.

Da han var 17 år, i 1943, gav hans far ham en belønning for at have bestået en vigtig eksamen, til trods for mild grad af ordblindhed. For de penge startede han IKEA – ja, sådan lyder den officielle skabelsesmyte, i hvert fald.

For det svirrer med myter om Kamprad, og flere af dem virker så understøttende på virksomhedens brand, at det næsten er for godt til at være sandt. For eksempel siges det, at Kamprad kørte rundt i en rusten 1993 Volvo 240 GL, boede på de billigste hotelværelser når han besøgte filialer rundt omkring i verden og selv afleverede sine pantflasker.

Historien om Sverige

På flere måder er Ingvar Kamprads historie det moderne Sveriges historie. Blandt andet blev han træt af skattetrykket i den funktionssocialisme, der blev folkhemmets økonomiske organisering, og flyttede, først til Danmark og siden til Schweiz i 1976.

I 2013 vendte han hjem til til Sverige – som flere har påpeget, efter at nye politiske vinde havde fjernet formue- og arveskatten. De helt store IKEA-summer forblev dog i en fond i skattely.

I 1988 slap han alt direkte ledelse i IKEA, men fortsatte som konsulent. Og i samme periode rykkede produktionen for alvor ud af landet. Men det gjorde kun brandet mere svensk. 

Logoet, der før havde været rødt og hvidt, blev blåt og gult, møblerne, der tidligere havde heddet eksotiske navne som Milano og Texas skulle nu hedde noget, hvor man kunne blære sig med å-boller og ä-prikker. Og det almengyldige »vackrare vardag« skulle lugte mere af noget særegent skandinavisk, og begrebet »demokratisk design« blev født.

Samme kilde

I 1994 blev det afsløret, at det svenske nationalikon havde været mere end almindeligt nationalsindet i sin ungdom. En brevveksling med, hvad der viste sig at være en personlig ven, den livslange nazist Per Engdahl, afslørede, at Ingvar Kamprad i 1942 meldte sig ind i den nazivenlige Nysvenska Rörelsen, og så sent som i 1945 donerede penge og hvervede medlemmer. 

Først i begyndelsen af 1950’erne ophørte hans aktiviteter i Nysvenska Rörelsen.

Og hans politiske observans var ikke grebet ud af den blå luft. Både hans farmor og far havde forbindelser til de tyske nationalsocialister og noget tyder på, at han, trods offentlig bodsgang efter afsløringen og personlige breve til alle IKEA’s jødiske ansatte, aldrig helt slap sine idoler.

I et af sine sjældne interview fra 2010 sagde han i hvert fald om den livslange højreekstremist Per Engdahl, at han var »et stort menneske, det vil jeg holde fast ved, så længe jeg lever«.

Ingvar Kamprad døde 27. januar 2018 i år 91 år gammel. I den anledning valgte mange svenske nekrologskribenter at behandle hans nazisympatier som en fodnote.

Det var noget, han også var. Men den lidt mere vanskelige tanke er, om den vision, der blev IKEA og gav verden demokratisk design, bundede i nogle af de samme idealer om effektivitet, ekspansion og ensretning, som hans far og ungdoms øvrige helte i 1930’erne prædikede. Og deri ligger forskellen på at skabe et virksomhedskoncept og en samfundsmodel.

Ingvar Kamprad er indbegrebet af en ’selfmade man’, der ikke har arvet titel og foretagende, men af egen driftighed har været sin egen lykkes smed. Her er han fotograferet uden for sit hus i 1977.
Læs også
Serie

30 suveræne svenskere

Efter vores kanon over tysk kultur og russisk kultur portrætterer Information nu 30 svenskere, der suverænt har formet ikke blot svensk kultur, samfund og selvforståelse, men som også har formet, inspireret og forandret os her over Sundet – med blandt andet botanik, pop, poesi, film, politik, dramatik, ulovlig streaming og billige møbler.

Seneste artikler

  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    17. august 2018
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

    17. august 2018
    Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
  • Gud skabte – Linné ordnede

    17. august 2018
    Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

IKEA. Det største skandinaviske brand overhoved, et monument over en skandinavisk vision om skønhed og funktionalitet.

Jeg ved ikke, hvem der har fundet på den beskrivelse - men det må da være ironisk ment?
Der findes velsagtens ikke nogen eksponent for grimmere og tarveligere skandinavisk design end IKEA.
Det eneste gode man kan sige om IKEA er, at de er billige. Men pris og kvalitet hænger jo som bekendt også i en vis udstrækning sammen.

/O

Klavs Hansen, Runa Lystlund, Michael Friis, Christel Gruner-Olesen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

"for de mange, ikke de få." Ja tak! Det er vi mange der har haft gavn af.

Mogens Holme, Per Torbensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg synes faktisk, den største sviner ved ham er, at han bildte sine medarbejdere ind, at de måtte holde igen med lønnen. At han selv skulle leve beskedent, mens han skovlede penge ind og levede i sus og dus i Schweiz.

Mogens Holme, Trond Meiring, Arne Albatros Olsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Jeg synes, at det værste ved Ikea er at deres kæmpesucces har fjernet eksistensgrundlaget for mange dygtige møbelsnedkere. Men hvis ikke Ikea så nok nogle andre. Og det er vel det, der hedder udvikling for nogle - og afvikling for andre.
Den relative høje løn i Skandinavien betyder, vi bliver super gode til at effektivisere, innovere og udlicitere.

Jørn Andersen

Jeg bruger stadig med glæde,nogle af mine allerførste IKEA møbler,de holder og holder og holder.

olivier goulin

Det skal retfærdigvis siges, at den generelt elendige kvalitet af billige discountmøbler ikke kun tilfalder IKEA. De er p.gr.a deres ekstreme prisoptimering måske en tand værre end de andre - men problemet skyldes primært prisen på ordenligt tømmer og håndværk.

De møbler IKEA producerede i 50'erne var givetvis af en højere kvalitet end idag.

/O

Runa Lystlund

Runa skriver.
Invar Kamprat var ganske enkelt en forretningsmand til fingerspidserne. Ingvar Kaprad startede med at sælge kopattesalve, som teenager.

Da han begyndte selve IKEA lod han så småt, møbeldele lave, der hvor det var billigst, eller i Østeuropa, hvor arbejdskraften og materialerne var billige dengang, derfor passede alt dårligt sammen. Han var en af de første, der brugte princippet globalisering i sit firma. Samme er at fortælle om tøjfirmaet Hennes og Mauritz. Svenskerne har altid haft stordrift i deres industri.

Jeg købte IKEA's møbler da jeg studerede. Jeg kan huske en lærer sige til mig, "lad nu være med at købe IKEA's lortereoler", men køb Mogens Kochreoler. De var, således langt over mit budget dengang. Det er godt for studerende og mindre bemidlede, at IKEA findes, eller andre billige møbler. Kvaliteten er dog derefter.
Deres køkkener er dog ikke værre end andre billige køkkener.

Det jeg synes er dårligt ved IKEA er:
1. Smid væk kulturen, der følger med.
2. IKEA dræber konkurrenterne, som Amazon også vil gøre. Det nævner Michael Friis før.
Det kan nævnes, at et firma som Fritz Hansen flyttede hele sin produktion til Polen for flere år siden. Jeg har ikke ondt af Fritz Hansen, men de bruger samme princip som IKEA.
2. Ofte dårlig kvalitet.
3. Ofte ringe design.
4. CO2 forbruget er i top, fordi møblerne bliver lavet meget langt væk og smides hurtigt ud, grundet mode og dårlig kvalitet.
5. Ved at flytte møbelindustrien væk fra Danmark tabes kompetencer og snedkere mister arbejde.
6. Globaliseringen gør, at 3. verdens lande får arbejdsopgaver og kommer på fode, samtidigt tager vi deres eget håndværk væk fra dem.

Hele diskussionen om globalisering er yderst kompliceret.

En ting er en ungdommelig vildfarelse, en anden diskrete bidrag til alte Kammeraten og ikke helt så 'alte' nazigrupper.