Læsetid: 3 min.

Kunst om og med solen

Lys har været en vigtig komponent i billedkunsten de sidste mange år. Her er seks værker, der ikke bare bruger lyset til at fortælle med, men tematiserer den store livgivende lyskilde ude i rummet
Nicolai Howalt: Lightbreak (2014).

Nicolai Howalt: Lightbreak (2014).

24. august 2018

Nicolai Howalt: ’Lightbreak’ (2014)

De farverige, minimalistiske billeder, som den danske fotokunstner Nicolai Howalt i 2014 udstillede på Medicinsk Museion i København, er såkaldte fotogrammer lavet af lysfølsomt papir og solstråler. Solstrålerne er gået igennem de samme filtre og linser, som lægen Niels Finsen brugte til at filtrere det ultraviolette og infrarøde lys fra resten af solens lysspektrum i slutningen af 1800-tallet.

Formålet var dengang at kurere folk for hudtuberkulose, der fik huden til at rådne væk. Til udstillingen Lightbreak lånte Howalt den lysterapeutiske pioners udstyr af museet og brugte det til at opfange de dele af solens lys, der ellers ikke er synlige.

Tomás Saraceno: ’Solar Bell’ (2013)

En weekend i august 2013 svæver en fem meter høj, pyramideformet konstruktion flere meter oppe i luften. Den er bygget af mindre pyramider, hvis sider er beklædt med spejle og tynde solpaneler, der fungerer som sejl.

Den argentinske kunstner Tomás Saraceno arbejder med konceptuel kunst i stor skala, og den fokuserer på futuristiske ideer om teknologi, boformer og sameksistens med naturen. »Solar Bell« er inspireret af den amerikanske opfinder Alexander Graham Bells firesidede pyramidalske drage, som han opfandt for at undersøge muligheden for bemandet flyvning tilbage i 1870’erne.

De fiberoptiske kabler og tynde solpaneler gør, at konstruktionen holde sig i luften ved hjælp af vind- og solenergi, og tanken er, at »Solar Bell« en dag skal kunne gøres så stor, at mennesker kan opholde sig på den.

Wolfgang Tillmans: ’Lux’ (2009)

Wolfgang Tillmans har været aktiv fotograf siden 1980’erne og har specialiseret sig i at undersøge fotografiets muligheder og rækkevidde. Han har arbejdet med dokumentaristiske fotoserier om det homoseksuelle miljø i Berlin og London og har udstillet på atypiske steder som Berghain, Berlins største natklub.

Tillmans har for vane at lave abstrakte fotografier, der eksperimenterer med fotokunstens tekniske muligheder, men i »Lux« fra 2009 holder han sig til en mere skildrende stil. Fotografiet af sollyset, der oplyser og farver skyerne i forskellige nuancer, imiterer renæssancekunstens studier af skyernes bevægelser og solens leg hen over himlen.

James Turrell: ’Deer Shelter Skyspace’ (2006)

Installationsværket Deer Shelter Skyspace af den amerikanske kunstner James Turrell er placeret i den engelske park Yorkshire Sculpture Park. Turrell lader sine værker indgå i et samspil med det omkringliggende landskab, sådan at værkets ydre ikke bliver opsigstvækkende. Indeni er det tilgengæld en anden sag.

Deer Shelter Skyspace består af et firkantet betonkammer med indbyggede bænke langs væggene. I loftet er der en centralt placeret åbning mod himlen. Den fylder ikke meget, men giver den besøgende mulighed for en anderledes oplevelse af himlen og lyset. Turrell kalder sig selv en lys og rum-kunstner og henter inspiration fra måden, hvorpå lyset virker i katedraler eller leves set gennem mosaikvinduer.

Han har arbejdet med lignende koncepter med værket Roden Crater i Arizona, der blev etableret i 1977. Roden Crater er bygget ind i det omkringliggende ørkenlandskab og tilbyder ligesom »Deer Shelter Skyspace« en anden oplevelse af himlen og lyset.

Edvard Munch: ’Solen’ (1916)

11 vægmalerier af den store norske kunstner Edvard Munch pryder aulaen på Universitetet i Oslo. Solen hænger i midten og forestiller en sol, som står op over Krageø skærgård. Motivet tematiserer aulaens fælles oplysning af de forsamlede, der igen leder tanken hen på universitets rolle i samfundet.

I maleriet er solen placeret centralt på lærredet og kaster farverige stråler ud til alle sider, der fortsætter til de omkringliggende malerier. På den måde bindes værkerne sammen konkret og tematisk. Der står i dag en bronzestatue af Munch på det sted på Krageø, hvor maleriet er malet.

J.M.W. Turner: ’Regulus’ (1837)

Maleriet Regulus forestiller ikke den romerske konsul, der lægger navn til det, men derimod det blændende syn af direkte sollys, han blev udsat for i Karthago 256 f.v.t. Marcus Atilius Regulus fik her skåret øjenlågene af som straf for ikke at have frigivne kartagiske krigsfanger med tilbage fra Rom.

Ifølge legenden blev Regulus vendt direkte mod solen, der gjorde ham blind, inden han på anden vis blev torteret ihjel. Den engelske landskabsmaler J.M.W. Turner malede primært landskaber og maritime motiver og regnes for at være en forløber for impressionismen med sin interesse for lys og subjektiv sansning. I Regulus kombinerer han den interesse med en forkærlighed for drabelige motiver – som man også ser det i maleriet Solopgang med søuhyrer fra 1845.  

»Der er noget demokratisk over solen, for den er vores alle sammens: Der er ikke nogen, der ejer den – endnu. Men interessant nok skinner solen ofte mere på dem, der ikke har så meget.« siger Olafur Eliasson.
Læs også
Private feriebilleder fra Helle Skovmoses barndom. I dag er hun 35 år og udviklingskonsulent ved Højskolerne.
Læs også
»Jeg tror, du kan finde solen, lige meget hvor du kigger hen i litteraturhistorien. Uden sol, intet liv. Det har folk opdaget længe før os,« siger forfatter Ida Holmegaard.
Læs også
Hvordan behandler forfatterne solen og den verserende klimadebat i deres værker, det spørger vi dem om.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu