Læsetid: 9 min.

Leonard Bernstein kunne alt og tilhørte hele verden

På lørdag ville det amerikanske musikfænomen Leonard Bernstein være fyldt 100 år. Han favnede det hele: klassisk og moderne, jazz og pop, Beatles og Rolling Stones, opera og musical og introducerede millioner af børn for klassisk musik. Han havde ordet i sin magt, komponerede udødelige melodier – og så rasende godt ud. Vores anmelder Valdemar Lønsted fremskriver her tre sider af hans sammensatte personlighed: den jødiske arv, homoseksualiteten og det enestående talent for at kommunikere
Leonard Bernstein havde en voldsom energi på scenen, når han dirigerede. Nogle – blandt andet hans børn – tilskrev det til dels hans families baggrund som hasidiske jøder (farfaren var rabbiner) med en tradition for at gå i rette med Gud og nogle gange nærmest nå en trancelignende tilstand. Her er det Mahler, der behandles. 

Leonard Bernstein havde en voldsom energi på scenen, når han dirigerede. Nogle – blandt andet hans børn – tilskrev det til dels hans families baggrund som hasidiske jøder (farfaren var rabbiner) med en tradition for at gå i rette med Gud og nogle gange nærmest nå en trancelignende tilstand. Her er det Mahler, der behandles. 

Ritzau Scanpix

21. august 2018

Leonard Bernstein kom til København i maj 1965 for at modtage Léonie Sonnings Musikpris. Han var prisens anden modtager, Stravinskij var den første i 1959. Og han fik den, fordi han havde skabt international glans om Carl Nielsens navn ved at pladeindspille Nielsens femte symfoni med sit orkester i New York. I København takkede han for hæderen ved at opføre og indspille Nielsens tredje symfoni Espansiva med Det Kongelige Kapel.

Det var sikkert på skrømt, at Bernstein begyndte den første prøve med at sige til koncertmester Eyvind Sand Kjeldsen, at han nu gerne ville høre, hvordan man spillede symfonien i Danmark. »No, Mr. Bernstein, we want your ’Espansiva’«, kom svaret prompte, og derefter kan man roligt sige, at kapellet kom i ilden. Begejstringen var gensidig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Lystlund
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Torben Lindegaard
  • Maria Francisca Torrezão
Søren Lystlund, Christian Mondrup, David Zennaro, Torben Lindegaard og Maria Francisca Torrezão anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Leonard Bernstein var først og fremmest en gudsbenådet musikpædagog og formidler.
Men han var mere end blot dét - han var en filosof.

Hans forelæsningsserie fra Havard 1973: The Unanswered Question er så sublim or raffineret i form, substans og og konklusion- og er et must for enhver, der interesserer sig for den occidentale musikhistorie.

Jeg kan virkelig anbefale at man tager sig tid til at se alle afsnit igennem i kronologisk orden.

/O

David Zennaro, John S. Hansen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Og som musiknyder sidder man indimellem med ældre optagelser, og prøver f.eks. på at vurdere, om det er Bernstein eller karajan, som har præsteret de ultimative indspilninger af Beethovens symfonier! Jeg er aldrig blevet sikker i mit valg - men karajan er da heller ikke dårligt selskab!
Netop det, at Bernstein boltrede sig i andre genrer også, gør måske, at han er en af de skikkelser i musikken som man må bøje sig mest næsegrus for!

jens christian jacobsen

Hvorfor er det interessant at Bernstein var homoseksuel? En 'naturlig' forklaring på hans åbenhed og følsomhed etc?
Hvem kan forklare...?

Ellen Birgitte Rasmussen

Oliver Goulin, du må sidde et andet sted end Danmark, for man kan desværre ikke se youtube-videoerne om Bernstein i Danmark.

olivier goulin

@Ellen,

Nej, jeg er i Danmark.
Men jeg kan se at man har sat regionale begrænsninger på videoen. De må være sket for et par dage siden, for jeg checkede linket inden jeg delte det.

Der findes dog andre udgaver på Youtube, der stadig virker.
Her er eet, godt nok til afsnit 2.
https://www.youtube.com/watch?v=zh8_tcBZiyY&t=2s

Prøv at søge lidt på Youtube, så finder du nok dem alle. Nogle er utilgængelige, andre er ikke.

/O

Christian Mondrup

Jeg var blandt tilhørerne i det hedengangne Odd-Fellow Palæ, da Det Kgl. Kapel opførte Carl Nielsens Espansiva dirigeret af Leonard Bernstein. Det er en koncertoplevelse jeg aldrig vil glemme. Det var første gang jeg oplevede magi ved en symfonikoncert. Tilfældet ville, at Berlinerphilharmonikerne (eller Wienerphilharmonikerne?) var i Købehavn i disse dage med Karajan som dirigent. Også deres koncert oplevede jeg ganske få dage efter. Og jeg husker, at for mig udeblev magien ved den koncert.