Læsetid: 5 min.

Han malede Ku Klux Klan for at sætte fokus på racisme – og blev beskyldt for at udnytte afroamerikanernes lidelser

Sidste år fik en hvid kunster ballade for at udstille et maleri af liget af en lynchet sort dreng. Nu vender en studentergruppe i Texas sig imod en mexicansk-amerikaner, der har malet KKK som en kritisk kommentar til dagens USA – for KKK’s ofre var sorte og ikke mexicanere
Vincent Valdez kritiseres for at bruge Ku Klux Klan i sin kritik af USA’s racisme: »Selv om mexikanerne har oplevet racisme på den vestlige halvkugle, har KKK historisk terroriseret og myrdet afroamerikanske amerikanere i langt større udstrækning,« hedder det i en protestskrivelse. Her ses maleren i sit atelier i San Antonio, Texas, i 2016.

Vincent Valdez kritiseres for at bruge Ku Klux Klan i sin kritik af USA’s racisme: »Selv om mexikanerne har oplevet racisme på den vestlige halvkugle, har KKK historisk terroriseret og myrdet afroamerikanske amerikanere i langt større udstrækning,« hedder det i en protestskrivelse. Her ses maleren i sit atelier i San Antonio, Texas, i 2016.

Michael Stravato

15. august 2018

Da Vincent Valdez begyndte at male The City – et ni meter bredt panoramaværk med en halv snes Ku Klux Klan-folk, der poserer i samlet flok over et månebelyst bylandskab som baggrund, havde Donald Trump netop meldt sit kandidatur til præsidentvalget.

Hele efteråret 2016 knoklede Valdez i sit atelier i en 100 år gammel nedlagt brandstation i San Antonio, og mens den kunstneriske proces stod på, kunne han iagttage, hvordan Trump forvandlede sig fra at være en politisk vittighed til en politisk sensation, der ofte kunne øge vælgerstøtten ved at lyve og anslå uskrømtede racistiske undertoner. 

For Valdez var ærindet ikke at dokumentere republikanske vælgeres omfavnelse af hvid nationalisme i realtid. Timingen i sammenfaldet med den politiske udvikling var tilfældig, men uhyggeligt påfaldende.

Han arbejdede blot, som han altid gør, med at »skabe vidnesbyrd«, som han selv siger »om kontrasten mellem den virkelighed vi er, og den myte, vi gerne vil være«.

Med dette maleri ville Valdez ikke skildre voldsscener, som han tidligere har gjort med værket The Strangest Fruit, der var inspireret af de historisk ret underbelyste lynchninger, som mexicanske mænd blev udsat for i Sydtexas fra sidst i 1800-tallet til 1930’erne.

I stedet malede han klanmedlemmer med iPhones og øldåser, der hænger ud ved siden af en mobilmast og en Chevy Silverado. Som en art forudanende antydning af, at Amerikas indgroede raceskel igen politiseres.

The City blev i juli udstillet på Blanton Museum of Art, der er del af University of Texas i Austin. Værket blev købt i 2017, efter at museumsdirektøren, Simon Wicha, havde aflagt besøg i Valdez’ bibliotek. To Valdez-værker har tidligere været vist på Blanton, men dette maleri var anderledes.

Anderledes er også det politiske klima. Amerikanske universitetscampusser er i de tre år, der er gået siden Trump blev en politisk magtfaktor først som kandidat og siden præsident, blev epicentre for stærkt polariserede debatter om politisk korrekthed og ytringsfrihed.

Også kunstverdenen har oplevet sin andel af fejder om, hvilke motiver man må og ikke må male. Mest markant efter Whitney-biennalens udstilling af den hvide kunstner, Dana Schutz’, maleri, Open Casket, der forestiller den sorte dreng, Emmet Tills martrede lig (Till blev i 1955 som 14-årig lynchet i Mississippi, angiveligt for at forulempe en hvid kvinde i en butik, red.).

Maleriet udløste en større strid om, hvorvidt hvide kunstnere har ret til at ’udnytte sort lidelse’ i deres kunst. Forud for anskaffelsen ønskede Simon Wicha derfor at forberede Blanton og lokalsamfundet på de diskussioner, som maleriet måtte forventes at udløse.

Invitiation til dialog

»Da vores kuratorer og jeg gik over for at se maleriet, blev vi ikke blot betaget af den ekstraordinære maleriske kvalitet og kunstneriske integritet i arbejdet, men også af dets udtryksstyrke, som virkelig indbyder til dialog,« siger Wicha, der også inviterede fakultetsledelsen og studenterledere over for at se værket, før det blev udstillet offentligt.

»Som et universitetsmuseum er vi en vigtig ressource for samfundet og skoledistriktet. Så det var vigtigt at fremme en positiv dialog, vi kan lære noget af, i modsætning til at opbygge et miljø, der er mere kontroversielt.«

Som led i denne bestræbelse sørgede Wicha for at formidle grundige informationer om værket. For det første har det sin egen hjemmeside, hvor læsere kan finde en analyse af maleriet, skrevet af borgerretsgruppen Anti-Defamation Leagues regionale direktør og medarbejdere fra universitetets Afdeling for Afrikanske og Afrikanske Diaspora-studier.

Galleriet har for en sikkerheds skyld også opsat en ansvarsfraskrivelseserklæring, der advarer om, at værket »kan fremkalde stærke følelser« og en ’kommentarboks’, hvor besøgende kan efterlade deres nedskrevne overvejelser.

Ferniseringen skal nu følges op af foredrag og symposier, der tager afsæt i maleriet og i repræsentationen af ​​racetemaer i kunsten mere bredt. Det er vigtigt, understreger Wicha, »at være klar over, at hensigten er anti-racistisk«.

Moderne resonans

Inspireret af Philip Guston, som ofte har afbildet hætteklædte klanmænd, malede Valdez med tanke på »de generationer af ​​amerikanske kunstnere, der har taget et opgør med hvid overherredømmetankegang og racisme«.

Det er en tradition, han som mexicansk-amerikaner har ønsket at koble sig på, men på en måde, der kan skabe en mere moderne resonans end f.eks. Picassos Guernica eller Goyas Den tredje maj 1808. Et kunstpublikum har lige så få skrupler ved at se på disse malerier, som de har ved at se på afbildninger af Kristi korsfæstelse, fordi værkerne så åbenlyst er fra en anden tid, pointerer den 40-årige kunstner.

»Det er sværere at se sandheden i øjnene, når den befinder sig i vores egen baghave«.

Selv om mange af maleriets klanfigurer er klædt i militærantræk og cargobukser snarere end hvide kapper, bringer maleriet påmindelser om sidste års højreradikale march i Charlottesville, hvor hvide separatister, neo-nazister og klanmedlemmer kom i voldelige konfrontationer med moddemonstranter, hvoraf en blev dræbt.

»Der var noget skræmmende over, at jeg gik i gang med dette maleri med det formål at kaste lys på noget, der endnu ikke havde materialiseret sig,« siger Valdez.

»Men når jeg reflekterer over maleriet i 2018, beviser det kun endnu klarere, hvad jeg prøver at sige: At disse hætter og de forskellige uniformer, der har muteret af sig selv over de sidste århundreder, nu igen er ved at blive synlige.«

Krav om destruktion

Ikke alle i Austin ser dog det udstillede værk som oplæg til en diskussion om racisme.

En studenterorganisation på universitetet arrangerede en demonstration mod maleriet kaldet Defying the KKK Mural at the Blanton Museum of Art. Den blev dog aldrig afholdt. Men gruppens argument var, at maleriet »glamouriserer historisk vold gennem kunstverdenens validering«.

De kritiserer også, at Valdez var dets ophavsmand.

»Kunstneren er mexicansk-amerikaner, og selv om mexikanerne har oplevet racisme på den vestlige halvkugle, har KKK historisk terroriseret og myrdet afroamerikanere i langt større udstrækning,« hed det i en protestskrivelse, der også opfordrede til, at maleriet blev nedtaget og destrueret.

Valdez er meget opmærksom over for stærke reaktioner, især når de kommer fra de grupper i det amerikanske samfund, der har lidt mest under KKK’s vold og forfølgelse. Men da han arbejdede på maleriet, var han mindre bekymret for, hvordan det ville blive modtaget, end han var motiveret for at tage livtag med et ømtåleligt emne, der på ny har fået sørgelig relevans.

»Der er mange kunstinstitutioner, der hellere vil vende sig væk fra verden end konfrontere den,« siger han.

»Jeg forstår mine sorte brødre og søstres smerte over den lange, lange brutale virkelighed med åbenlys og skjult racisme, de har oplevet. Men mit job som kunstner er at bringe disse ting frem i lyset.«

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • David Zennaro
Britta Hansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer