Læsetid: 8 min.

På Aarhus Efterskole handler arbejdet ikke om at skaffe sorte tal på bundlinjen. Det handler om livet

På de fleste arbejdspladser er der i dag en forventning om, at man kommer hinanden ved og dyrker et socialt fællesskab uden om det rent arbejdsmæssige. Information tog til sommerfest på Aarhus Efterskole for at se nærmere på, hvor skellet mellem arbejde og privatliv går
Tysklærer på Aarhus Efterskole Julie Rebecca Lybæk omgivet af kolleger, deres partnere og deres børn.

Tysklærer på Aarhus Efterskole Julie Rebecca Lybæk omgivet af kolleger, deres partnere og deres børn.

Asbjørn Sand

14. august 2018

Da Gyldendals nye direktør, Morten Hesseldahl, blev portrætteret her i avisen, kaldte han det for en pervertering af arbejdslivet, at virksomheder gennem hyggelige arrangementer forsøger at knytte medarbejderne til sig. Kollegarelationer er, mente han, midler til at nå fælles mål, og ikke – som med private relationer – et mål i sig selv.  

Den indstilling ligger fjernt fra stemningen til sommerfesten på Aarhus Efterskole, hvor Information er troppet op for at se på, hvordan det private og det professionelle overlapper på en moderne dansk arbejdsplads. Det er tydeligt, at det overlap er noget større her end på de fleste andre skoler. De fleste medarbejdere har familie med til festen, og de færdes hjemmevant blandt hinanden. De er vant til at komme her og spise med, når deres forælder eller partner har aftenvagt. 

Det er sen eftermiddag, og der er dækket op udenfor med langborde, blomster og guirlander. Klaveret er også rullet ud, og i et gårdrum ved siden af er der sat en rød hoppeborg op. Børnene løber mellem den og en fryser fyldt med is inde i skolens spisesal. De voksne placerer sig langs bordene, hvor de skal spise tre retter, synge fra højskolesangbogen og holde taler for hinanden. 

Mikkel Søltoft, der har været lærer på skolen i 15 år, siger, at det er lidt som en familiefest, fordi så mange har været der så længe. 

»Når vi har brugt et år på at prøve at skabe værdifulde relationer med eleverne, kan vi også mærke, at det her er et sted, hvor det ikke bare handler om at putte tomater i en konservesdåse eller skaffe sorte tal på bundlinjen. Det handler om vores liv.« 

Klaveret er rullet ud under træet, hvor fysik- og kemilærer Jacob Grundkjær Hansen akkompagnerer fællessangen.

Asbjørn Sand

Styrkelse af korpsånden 

Sommerfesten på Aarhus Efterskole minder nærmest om den høstfest, man holdt i det førindustrielle landbrugssamfund for at fejre et veloverstået årsværk. Efterskolens arbejde følger også en årlig cyklus. Hvert år skal de ansatte forsøge at begejstre 140 nye teenagere, og det er ikke et arbejde, der begrænser sig til almindelig kontortid. Der er aften- og weekendvagter, studieture og fredage eftermiddage, hvor de, der har lyst, kan blive hængende og drikke en øl eller en sodavand, mens de vender ugen, der er gået. 

Behovet for at lære sine kolleger at kende er helt fundamentalt, mener Helge Hvid, der forsker i arbejdsliv på RUC. Det har bare fundet forskellige former i forskellige arbejdskulturer. I den traditionelle arbejderkultur holdt man sine fester uafhængigt af ledelsen og uden for virksomhedens regi. I den professionskultur, der historisk har gjort sig gældende blandt f.eks. lærere og læger, var det professionen og ikke den specifikke arbejdsplads, der stod i centrum. Her sås man med fagfæller, uafhængigt af hvor man var ansat. 

Ude i samfundet uden for Aarhus Efterskoles matrikel er der blevet flere, der arbejder under det, Helge Hvid kalder funktionærlignende forhold. I funktionærkulturen ser man sig selv som en del af virksomheden og tager dens ve og vel på sig som et personligt ansvar. Her har det altid været naturligt med firmafester. Men der er tale om en lidt forkvaklet udgave af den traditionelle funktionærkultur, hvor ansvaret var gensidigt. Loyalitet blev belønnet med forfremmelser og jobsikkerhed, og sådan er det ikke helt længere, siger Helge Hvid: 

»Nu er der mange steder en fyringskultur med omstruktureringer hvert halve år og individuel konkurrence. Det kan blive giftigt, hvis man føler, man skal komme til fredagsbaren for at gøre sig gældende, og når man skal være kammeratlig over for konkurrenten.«

Helge Hvid mener, at den moderne arbejdsplads kan have træk, der minder om visse realityprogrammer, fordi man er konkurrenter og kammerater på én gang. Medarbejderne skal vise loyalitet over for virksomheden, men virksomheden gengælder ikke i samme grad loyaliteten. 

»I stedet skaber den med sine motionsløb og fester en forståelse af, at alle står sammen om at få virksomheden til at sejle lystigt derudad.« 

Kollegaen Henrik Lambrecht Lund, der også forsker i arbejdsliv på RUC, deler det kritiske syn på sammenblandingen af socialt samvær og lønarbejde:

»Man kan næsten sige, at det er korpsånden, som man kender den fra militæret, der bliver overført til virksomheden. Man bliver mødt af nogle forventninger, der går ud over det bytteforhold, der i den klassiske arbejdsopfattelse er mellem arbejdsgiver og -tager. For nogle forekommer det helt naturligt og noget af det mest berigende ved at have et arbejde. For andre føles det intimiderende og måske ligefrem krænkende, at man skal give så meget af sig selv på arbejdet.«

Henrik Lambrecht Lund har i sit eget arbejdsliv oplevet en stigende forventning om deltagelse i diverse sociale arrangementer. Det bryder han sig ikke så meget om:

»Jeg har solgt mig selv til at forske og undervise, ikke til receptionsperformance, hvor man stolt fejrer organisationen og dens ansatte. Det ser jeg ikke som en del af min opgave, men jeg kan konstatere, at det fylder meget i mit arbejde. Det er en fællesskabsforståelse, som har meget få snitflader til det faglige. Men man kan sagtens have et meget stærkt fagligt tilhørsforhold til sine kolleger og føle, det er et givende fællesskab, mens det rent sociale ikke opleves sådan.«

Alle æg i én kurv

På Aarhus Efterskole synger medarbejderstaben til. Der synges om at lege i livstræets krone, og den danske sommer bliver grundigt lovprist. Stemningen er ikke specielt formel, men man fornemmer, at folk er vant til at holde fest på en bestemt måde.

Sommerfesten på Aarhus Efterskole minder nærmest om den høstfest, man holdt i det førindustrielle landbrugssamfund for at fejre et veloverstået årsværk.

Asbjørn Sand

Jakob Grundkjær Hansen har undervist på Aarhus Efterskole i ni år. Arbejdet fylder meget, siger han:

»Men på en god måde. Det føles ikke altid som at gå på arbejde-arbejde. Det er også bare et sted, man er i sin tilværelse.« 

I løbet af de 15 år, Mikkel Søltoft har undervist på Aarhus Efterskole, er der sket en udvikling fra, at det at være efterskolelærer blev set som en livsstil, til at det i højere grad opfattes som et job, man passer, og så har man sine venner og sin familie ved siden af, mener han.

»Det tror jeg kan være sundt, for efterskoleformen og livsstilen har været med til at slide mange efterskolelærere op. Da jeg startede som efterskolelærer var jeg meget interesseret i at få skabt relationer på arbejdspladsen. Men som årene er gået, har mit fokus rykket sig fra kollegerne mod eleverne og mine faglige ambitioner. Jeg vil også gerne se nogle, der ikke er fra den her osteklokke. Det kan føles som en ø nogle gange, fordi arbejdet sluger rigtig meget tid og mange kræfter. På godt og ondt, man har mulighed for at leve en masse ting ud, men det kan også hurtigt blive sådan, at man opdager, man nærmest ikke har været andre steder den sidste måned.«

Medarbejdernes børn er vant til at komme på Aarhus Efterskole og finder selv rundt.

Asbjørn Sand

Når man gør kolleger til venner, risikerer man også at stå på bar bund, hvis man mister jobbet. Det har organisationspsykolog Dorte Vilsgaard set mange eksempler på:

»Det kan godt være, du bliver gladere af at lave noget med dine kolleger, men du bliver også mere sårbar, hvis du lægger alle dine æg i én kurv og lader arbejdet være hele dit sociale netværk. I mit arbejde møder jeg af og til nogen, der har brændt inderligt for deres job. De har haft deres omgangskreds der, deres fritidsliv, og så går de ned med stress og bliver fyret. Det er enormt sårbart, fordi man binder folk i en asymmetrisk magtrelation, hvis al deres energi bliver i arbejdspladsen.«

Hvis kolleger er midler for at nå et fælles mål, så er deres sociale samvær det også. Sommerfester holdes ikke af høflighed, de tjener det formål at ryste medarbejderne sammen, så de kan arbejde bedre sammen i det daglige. Der findes adskillige undersøgelser, der viser, at medarbejdere er mere produktive, når de trives. Dorte Vilsgaard har i sit arbejde som organisationspsykolog oplevet, at virksomhedernes fokus har ændret sig efter finanskrisen:

»Der er oftere et brugbarhedsaspekt i det, som jeg ikke oplevede for 15 år siden. Der er ingen tvivl om, at det skal være rentabelt. Fordi glade medarbejdere producerer mere.« 

Rikke Vestenbæk er projektleder i et eventbureau, der lever af at arrangere events for virksomheder. Hun mener også, at tiderne har ændret sig: 

»Fordi krisen er ovre nu, må medarbejderne gerne tale sammen. Der har været en tendens til, at vi bænkede folk og hyrede en standupkomiker, og så gjorde vi ellers ikke noget for, at kollegerne skulle komme hinanden ved. Det er meget vigtigere i dag. Tidligere var det mere, som om firmaerne holdt fest af pligt.«

Det hele er følelser

Eftersom det er en del af jobbet at gøre efterskolen til et hjem for dens elever, kommer man ikke uden om, at det familiære og personlige fylder en del. Det er gennemgående det, lærerne fremhæver, når de taler om deres arbejdsplads, og det er dette relationsarbejde, der gør, de foretrækker efterskolen frem for et almindeligt lærerjob.

Det er Bent Ole Bærenholdts sidste sommerfest på Aarhus Efterskole. Efter 14 år i forstanderboligen går han og hans kone, Hanne Bærenholdt, på efterløn og flytter til Sjælland.

Asbjørn Sand

For flere af de ansatte er det sidste fest på arbejdspladsen. Forstanderparret Bent Ole og Hanne Bærenholdt går på efterløn og flytter til Sjælland efter 14 år. Annie Larsen, der har undervist på efterskolen i blandt andet dansk og kristendom siden 1981, går på efterløn. I sin tale citerer hun teologen K.E. Løgstrup for, at man aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at man holder en del af dets liv i sin hånd, og den franske fabel Den lille prins, som hun altid har læst højt for sine elever. 

De ni tidligere elever, der har brugt et sabbatår på at hjælpe elever med fysiske handicap og på at være til stede i dagligdagen, skal også videre. Ditte Fredensborg er en af dem. Det var vemodigt for hende at sige farvel til eleverne. 

»Et år er lang tid, jeg har været her hver dag og virkelig knyttet mange bånd. Mange af dem er næsten blevet til venskaber, men det er jo stadig en arbejdsrelation.«

– Hvad er forskellen på arbejdsrelationer og venskaber?

»Der er en forpligtelse ved arbejdet, man tager udgangspunkt i, og så kan det spire derfra. Venskaber stammer jo også tit fra en arbejdsrelation.«

– Hvordan går man fra en arbejdsrelation til et venskab?

»Det sker meget naturligt. Det hele er jo følelser. Det sker, når man får lyst til at ses uden for arbejdet og blive involveret i hinandens liv.«

Serie

Information på arbejde

Som de gode protestanter, de er, bruger Informations Anna von Sperling og Lone Nikolajsen sommerferien på at sætte fokus på der, hvor mange voksne opholder flest timer i døgnet: arbejdspladsen. I denne sommerserie undersøger de, hvordan den tager sig ud i litteraturen, i billedkunsten, på podcast og på tv, og hvad fysiske omgivelser og firmafester betyder for vores syn på arbejdet.

Seneste artikler

  • ’Arbejdspladsen behøver ikke længere et værkførerbur. Vi har installeret et mentalt’

    28. juli 2018
    Gennem tiden har arkitekterne været med til at forme arbejdslivet. I dag er de med til at skabe en omsiggribende domesticering af arbejdspladsen, mener professor i arkitektur Peter Thule Kristensen. Men hvis man kan arbejde hjemme, og arbejdspladsen er et hjem, hvordan kan man så nogensinde gå ... hjem?
  • Hør podcasts om arbejde og land blødt efter ferien

    21. juli 2018
    Spørgsmål om arbejde lader til at være en uudnyttet niche på det danske podcastmarked. Her findes en del podcasts om iværksætteri og produktivitet, men ingen om arbejdsliv i bred forstand. Det er anderledes i USA, hvor flere og flere podcasts prøver at hjælpe deres lyttere til et bedre arbejdsliv. Her er tre af dem – og et par, der bare handler om faglig stolthed
  • Her er tv-seriehistoriens mest legendariske medarbejdere

    14. juli 2018
    Tv-seriehistorien er fuld af elskelige og/eller umulige medarbejdere. Vi har udvalgt de mest geniale og præsenterer her vores bud på det ultimative storkontor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu