Læsetid: 6 min.

Partipressen er tilbage: »Nu kan partierne selv styre de budskaber, de ønsker at få frem i offentligheden«

Dansk Folkepartis nye medie, Ditoverblik.dk, er bare ét ud af en lang række partimedier, der har set dagens lys igennem de seneste år. Tendensen er et resultat af en ulmende utilfredshed med den politiske journalistik blandt politikere på Christiansborg, lyder det fra medieforsker
Dansk Folkepartis nye netmedie, Ditoverblik.dk, lover læserne et »særligt fokus på emner og vinkler, der har interesse for den borgerlige-nationale debat i Danmark«. Mediet er seneste eksempel på, hvordan partierne på Slotsholmen i disse år opruster deres kommunikation med nye medieplatforme for at omgå de etablerede medier og komme direkte ud til vælgerne med deres politiske budskaber.

Dansk Folkepartis nye netmedie, Ditoverblik.dk, lover læserne et »særligt fokus på emner og vinkler, der har interesse for den borgerlige-nationale debat i Danmark«. Mediet er seneste eksempel på, hvordan partierne på Slotsholmen i disse år opruster deres kommunikation med nye medieplatforme for at omgå de etablerede medier og komme direkte ud til vælgerne med deres politiske budskaber.

Carsten Lundager

10. august 2018

»Martin Henriksen: Tørklæder bør forbydes i folkeskolen«, »Stramninger virker: 15.330 har nu indrejseforbud til Danmark« og »DF: Slut med at udhule folkepensionen«.

Sådan lyder et udpluk af de mest læste nyheder på Dansk Folkepartis nye netmedie, Ditoverblik.dk, der lover læserne et »særligt fokus på emner og vinkler, der har interesse for den borgerlige-nationale debat i Danmark«.

Mediet er seneste eksempel på, hvordan partierne på Slotsholmen i disse år opruster deres kommunikation med nye medieplatforme for at omgå de etablerede medier og komme direkte ud til vælgerne med deres politiske budskaber.

Foruden Dansk Folkeparti har også Alternativet for nyligt etableret deres eget webmedie, Altivisten, mens Enhedslisten forsøger sig med en podcast, og både Socialdemokratiet og De Konservative laver egetproduceret indhold på YouTube og Facebook. I en vis forstand er vi vidne til en »tilbagevenden til partipressen«, lyder det fra Søren Schultz Jørgensen, uafhængig medieforsker og ph.d i mediesociologi.

»Det er på mange måder en tilbagevenden til en mere fragmenteret offentlighed, hvor man kan kommunikere uden om et uafhængigt mellemled, som de traditionelle medier har haft monopol på i mange år. På den måde kan partierne selv styre de budskaber og dagsordner, de ønsker at få frem i offentligheden,« siger han.

Utilfredse politikere

Partiernes stigende behov for at komme ud via egne platforme frem for de etablerede medier skal ses i lyset af en generel utilfredshed blandt politikerne på Christiansborg, der føler, at den politiske journalistik er for negativ og ikke i tilstrækkelig grad vægter de positive elementer i partiernes politiske udspil. 

I foråret var Henrik Sass Larsen ude at slå hårdt til medierne med sin debatbog Exodus – vejen frem for centrum-venstre, hvor han kaldte mediernes position i samfundet for et »tyranni« og beskyldte dele af pressen for at »lyve og bedrage«, mens Pia Kjærsgaard sidste år revsede nogle af de danske medier for at lave for meget clickbait og personhetz.

Den stigende utilfredshed med de etablerede medier har bl.a. ført til, at de politiske partier de seneste år har tildelt sig selv adskillige millioner for at styrke kommunikationen og i højere grad forsøger at tage styringen tilbage, når det kommer til formidlingen af deres politik. 

I analysen Journalistiske kvaliteter fra 2015, der er lavet i et samarbejde mellem Kulturstyrelsen og journalistik på RUC, har man blandt andet undersøgt tilfredsheden med den politiske journalistik i Danmark, og her er der særligt én kundegruppe, der går med korslagte arme. 

»Vi har spurgt politikere, borgere og journalister om deres holdninger til den journalistiske kvalitet. Den gruppe, der synes, det står dårligst til, er klart politikerne,« siger Mark Blach-Ørsten, der er medieforsker på RUC.

Den politiske utilfredshed med den generelle mediedækning skyldes ifølge Mark Blach-Ørsten også et velkendt psykologisk fænomen, som ofte præger politiske ildsjæle. 

»Der er den psykologiske forklaring, som man kalder Hostile Media Effect (de fjendtlige mediers effekt, red.), som siger, at generelt set oplever personer, som er meget politisk engageret i et emne, et parti eller en sag, at nyhedsmedierne dækker lige præcis deres sag dårligt«.

Fortidens presse

Historisk set hører partipressen fortiden til. Fra midten af 1800-tallet og frem til mellemkrigstiden havde enhver provinsby med respekt for sig selv fire lokale aviser, der repræsenterede datidens fire største partier: Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale. Af samme grund bliver pressesystemet også kaldt for firebladssystemet. 

Men med tiden blev det sværere og sværere for de lokale partimedier at holde liv i en rentabel forretning. De havde brug for flere læsere for at have råd til at udkomme – og dermed var vejen banet for den mere bredtfavnende omnibusavis. 

»Den lokale, konservative avis i Viborg – eller hvor det nu måtte være – kunne eksempelvis ikke overleve med et snævert segmenteret publikum, og derfor endte man ude i omnibusidealet, hvor man ikke bare skriver til de konservative, men til alle,« forklarer Søren Schultz Jørgensen.

De grundidealer, vi i dag opfatter som klassiske journalistiske dyder – upartiskhed, tilstræbt objektivitet og nøgtern sagsfremstilling – er således ikke mere end 100 år gamle og i pressehistorisk forstand en parentes. 

»Siden partipressen døde og frem til i dag, har der været en periode, hvor den uafhængige journalistik er blomstret op. Der er opstået nogle journalistiske idealer, hvor uafhængighed og omnibusformidlinger har været det centrale,« siger han.

Enhver kan producere indhold 

Men i løbet af de seneste 20 år, og ikke mindst i takt med internettets fremkomst er det pludseligt muligt for enhver at agere sit eget medie. Og det har fået konsekvenser for den etablerede presse, der nu igen står midt i et paradigmeskifte. 

»Den meget dominerende, neutrale position, som mange af de store medier har haft igennem de seneste 40-50 år efter partipressens opløsning, er truet. Det er i hvert fald en parentes i mediehistorien, at vi havde en offentlighed, der først og fremmest var domineret af den type indholdsproduktion,« lyder det fra Søren Schultz Jørgensen. 

Den nye periode i pressehistorien er ifølge Søren Schultz Jørgensen karakteriseret ved, at der ikke længere er én presse, men at alle nu kan producere det, som pressen i gamle dage havde monopol på at producere.

»Meget tyder på, at vi bevæger os ind i et landskab med langt mere pluralisme, hvor den uafhængige journalistik ikke længere er så dominerende for borgeres modtagelse af information. Vi kan jo bare tage alle de notifikationer, der popper op på vores telefon hver dag: Hvor mange af dem er egentlig produceret af uafhængige, journalistiske, publicistiske medier? For nogen er det en stor del, mens det for andre er en meget, meget lille del,« siger han.

Varedeklarationen bliver altafgørende

Men som medieforbruger skal man ifølge Søren Schultz Jørgensen træde varsomt i det nye medielandskab, hvor politisk kommunikation i stigende grad gør sit indtog forklædt som journalistik, mens de klassiske medier har svært ved at få kunder i biksen.

For der er nogle helt centrale forskelle på, hvad journalistikkens og politikernes formål med medier er. 

»Den type værdi, journalistikken kan tilføre det offentlige rum, er en anden type værdi end den, Dansk Folkeparti kan tilføre. Det er andre principper, der skaber en anden form for validitet i den formidling, journalistikken har,« siger Søren Schultz Jørgensen.

En af måderne, hvorpå man kan afhjælpe problematikken, er ifølge ham ved at varedeklarere journalistikken.

»Det, som journaliststanden kan og bør kæmpe for, er, at gøre forskellen mellem partimedier og den type medier, der arbejder i offentlighedens tjeneste, tydeligere. Journaliststanden skal simpelthen oppe sig noget så gevaldigt som fag og som branche for at gøre det klart, at der er forskel,« forklarer Søren Schultz Jørgensen.

»Ditoverblik.dk er ikke uafhængig«

Problemstillingen bliver i høj grad også forstærket af, at flere af partiernes nye medier hævder at agere frit og i en armslængde fra de moderpartier, de er udspruget af.

Da Dansk Folkeparti i denne uge lancerede Ditoverblik.dk, var det med en påstand om, at de »arbejder uafhængigt af partiet«.

For nyligt kunne Information fortælle, at netavisen Pio, der ditto hævder at være uafhængigt fra Socialdemokratiet, får sponsorater fra LO og 3F, samtidig med at Pios chefredaktør, Jens Jonatan Steen, flere gange har deltaget i den socialdemokratiske kommunikationsafdelings mandagsmøder på Christiansborg.

De nye partimediers betegnelse som uafhængige er da også noget, der skurrer i ørerne på medieforskeren fra RUC.

»Det er i hvert fald en ny forståelse af uafhængighed, de bruger. Traditionelt har man afgjort uafhængigheden ud fra, hvem der betaler for mediet, og hvorvidt der sidder folk fra partiet i mediet. Og det gør der jo så i hvert fald hos Ditoverblik.dk, idet de har en redaktionskomité, som tæller folk fra Dansk Folkepartis partigruppe. Så ud fra den traditionelle måde at afgøre det på er Ditoverblik.dk ikke uafhængig fra partiet,« siger Mark Blach-Ørsten.

Ifølge Mark Blach-Ørsten skal de etablerede medier ikke umiddelbart begynde at skælve, for befolkningen foretrækker stadig de etablerede medier. 

En stor international analyse, som Pure Research har udarbejdet, viser, at folk generelt efterspørger unbiased news. Samme mønster tegner sig også i den danske forskning. 

»Når vi spørger danskerne, om de vil have et medie, som i højere grad er i overensstemmelse med deres politiske overbevisninger, eller om de helst vil have nyhedsmedierne som traditionelt uafhængige, hælder 78 pct. til det sidste,« siger Mark Blach-Ørsten. 

Vi anmelder her partiernes egne medieproduktioner
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

På den anden side lever de såkaldte uafhængige medier af reklameindtægter og hjælp fra staten (moms-fritagelse) - Den model er under angreb fra de store amerikanske it-giganter og det ser ud til at den kamp er tabt på den lange bane. Hvad gør idioterne i mediebranchen ? De anklager public-service kanalerne for at stjæle deres - ikke deres reklamer - men deres nyheder ? Hør her - det er hele demokratiet der er under angreb og det kan kun afværges ved at staten aktivt støtter de valgberettigede partiers kommunikation til deres støtter (ikke kun medlemmer) i en tid hvor trykte medier er i en transaktion til nettet - uafhængig af reklamer men med det overordnede mål at styrke den demokratiske samtale og den politiske diversitet der er så vigtig i et fungerende demokrati. Hele denne diskussion er kørt af sporet - man har mistet focus på det essentielle - demokrati.

Vibeke Hansen, Kim Folke Knudsen, Tine Andersen, Eva Schwanenflügel, Lars Bo Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hundrede års fravær?! Partipressen ophørte, da Aktuelt lukkede - og alle andre aviser pludselig skjulte deres ideologiske baggrund. Det skete d. 6. april 2001.

Carsten Wienholtz, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Tine Andersen, Dorte Sørensen, Bo Carlsen, Trond Meiring, Jens Erik Starup, Torben K L Jensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er en gave til journalistik.
Nu bør de etablerede medier begynde at arbejde ud fra kildekritik, tage politik alvorligt og gå til kernen.

Her er eksempel fra en anden tråd på Information, hvor politik møder videnskab og samfundet, man skulle muligvis tro de alle høre sammen.

“Når nu Folketingets ministrene med sikkerhed ved, at Finansministeriets regnemodeller virker i et samfund, hvor den samlede bedste videnskab påpeger at “dominoeffekt kan få klimaet til at gå amok, forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i det kommende årti eller to får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år”, at Danmark på forbrugsdrevet økonomisk vækst genereret på olie, gas og kul afbrænding, skal bruge fire jordkloder før vores forbrug er bæredygtigt anno 2018.

Så er spørgsmålet, tænker Folketingets ministrene på, hvordan deres ansvar vil bliv set på?
Det er ikke ‘smukt’, det mere et spørgsmål om, er det frygteligt eller grusomt?”

Brug den videnskablige konsensus fra den bedste forhåndenværende samlede evidens og skræl lagene af de politiske påstande om gode intentioner for den brede befolkning, som de er flest.

De etablerede medier er udstyret med jounalister brug dem!

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det er et forsøg på at undergrave den almindelige journalistik og dermed folkestyret.
Det ville være kærkomment, hvis det altid fremgår af mediet, hvilket parti de tilhører.

Troels Larsen

Jeg tænker, at partipressen kommer retur, fordi det ses som den letteste løsning på politikernes troværdighedsproblem.

Der er jo måske en grund til, at pressen kritiserer vore politikere, men det kan da godt være, at det er lettere at oprette et helt nye medie end at tænke før man taler. Og så kan ens medie jo også agerer forsvarer for udtalelser, mens man selv kan gå i tænkeboks for at finde næste guldkorn der skal belemre den danske offentlighed.

Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Jens J. Pedersen
Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller nogen religiøs politisk ovebevisning, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har seksogtyve år som selvstændig, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.
Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

PS. Jeg tror faktisk ikke det er ‘meget’ vigtigt, men når der kommer mange millioner mennesker fra tættere på ækvator, en tvungen folkevandring mod syd og nord, så er solidaritet på programmet.

Jeg tænker at partipressen vender tilbage fordi politikerne har brugt ufattelig mange af vores skattekroner på at understøtte.... partierne. Faktisk så mange at der nu er blevet råd til at opbygge egne medier. Man skulle tro at de griner lidt af os.

Bo Carlsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ekkokammer fænomenet breder sig , men det er i kritik og argumentation at standpunkter vinder fodfæstet, ikke i forum af medløbere og rygklappere. Den fri journalistik må til at øse fra ekkokamrene så.

Kim Folke Knudsen

Jeg har ikke noget imod ditoverblik.dk, som er DF´s nye medieplatform. Sålænge det er åbent varedeklareret, at der er tale om repræsentation af et partis holdninger, så anser jeg formålet for fornuftigt. Det bliver interessant at følge ditoverblik.dk, for det er Danmarks reelle magthaver DF, som her lægger grunden til den politik, som partiet vil føre, når de kommer i Regering.

Med partipresse er der en ulempe. Fraværet af den uafhængige, kritiske og undersøgende journalist. Men det fravær synes også at forekomme på flere af de danske tv stationer og flere af de kommercielle aviser.

Jeg har tidligere med dyb mistro iagtaget TV2´s lovprisningsprogram Verden ifølge Trump, som uafbrudt består i koreografien at fremsætte 3-4 ugentlige Trump påstande, dernæst opdrive et par amerikanske vælgere som er vilde med Trump og så rose Præsidenten for hans mod til at tale Washington og den etablerede presse i USA imod. I en af udsendelserne fra TV2 dog ikke førnævnte program, var journalisten med matematisk præcision kørt ud til det county med flest Donald Trump vælgere i hele USA 93%. Så var TV2´s redaktion nemlig helt sikker på, at det var Donald Trumps meninger som blev fremført og ikke demokraternes.

Ligeså skamløs og ensidig er dækningen af det svenske valg. Hvor TV2 bruger hele sendetiden til at fortælle svenskerne om, hvor godt det er, at de omsider er slået ind på det danske forbillede en indvandrerkritisk linie. Hver gang Sverigesdemokraterne holder forsamling, så er TV2 på pletten men de andre partier i Sverige: Det gider TV2´s redaktion ikke spilde tid på. Så hellere et pragtfuldt interview, hvor først Sverigesdemokraterne får taletid og dernæst taletid til deres altid trofaste danske venner DF. Vi har forstået budskabet TV2: Danmark er et foregangsland og nu kan Sverige så lære af Danmarks talenter ved at stemme på Sverigesdemokraterne. God fornøjelse med nationalismen og højrefløjspopulismen. Uafhængig og kritisk journalistik eksisterer ikke i redaktionen hos TV2. Der har man allerede indstillet sig på den kommende regering under ledelse af DF.

Det at repræsentere en uafhængig fri og kritisk undersøgende presse er mere vigtig end nogensinde før. En presse som er fri af politisk infiltration og politisk skjult styring.

Jens J. Pedersen

Vi kan håbe på, at det kommer til at fremstå klart og tydeligt af "ditoverblik.dk", at DF ikke rummer ret meget andet end had til anderledes tænkende.
Sjældent har en gruppe mennesker som DF ødelagt så meget for Danmark.

Carsten Wienholtz, Tino Rozzo og Mogens Holme anbefalede denne kommentar