
Mads, 32
»Jeg kan simpelthen ikke komme i tanker om en eneste spillefilm eller tv-serie, der har betydet noget særligt positivt for mig som transmand, og hvor jeg har følt mig set og repræsenteret. Jeg har set Boys Don’t Cry, og der følte jeg, at moralen var, at transkønnet, det skal man i hvert fald ikke være. Og så har jeg set den lesbiske tv-serie The L Word, hvor der er en, der hedder Max, der går igennem helvede, hvor moralen synes at være, at det er forfærdeligt at skifte køn til mand, hvis man er til kvinder. Det er bare to eksempler på fiktive karakterer, der ikke har haft positiv betydning, men mere har virket som advarsler.«
»Men når så det er sagt, så er der en fiktionel figur, som har betydet meget for mig, og det er den transkønnede pornostjerne Billy Castro. Han laver sådan noget queerporno, hvor han er meget aktiv og maskulin, og hvor han er sammen med en masse forskellige slags kvinder. Det ene øjeblik er han sammen med en stor kvinde med store bryster og baller, det næste er han sammen med en meget skinny butch person, der sidder og spiller computer, og så er han sammen med en meget femme kvinde i et badeland. Han har en meget bred seksualitet, og så har han den aktive rolle.«
»Jeg stødte på ham og den feministiske queerporno-bølge for omkring otte år siden. Dengang jeg begyndte at springe ud, læste jeg et amerikansk magasin, der hedder Original Plumbing, som bliver lavet af og til transmænd og transmaskuline – altså maskuline personer med en nonbinær kønsidentitet. En del af dem, der lavede Original Plumbing var også involveret i at lave queerporno, og det var der, jeg læste om det og om Billy Castro første gang. De personer, man ser i Original Plumbing, er super hipster, så de virkede sådan lidt friske, og det kunne jeg godt lide. Efter et års tid syntes jeg, de lignede hinanden for meget, og så holdt jeg op med at følge med i det, men på det tidspunkt var det bare rart at se dokumentation af andre transkønnedes liv.«
»Jeg var en del af en basisgruppe af transmaskuline, men jeg følte ikke, vi delte seksuel retning, og der var en myte om, at testosteronet ville få en til at skifte seksuel orientering og blive til mænd. Jeg havde en dominerende seksualitet og stærk tiltrækning til mange forskellige feminine kvinder og personer. Jeg var den eneste der, som havde en aktiv og dominerende seksualitet. For mig var det vigtigt at finde ud af, at sådan kunne man også have lov at være, når man havde transitioneret. Det, der var svært i den periode, var, at jeg havde fået det indtryk, at hvis jeg var transkønnet, ville jeg aldrig komme til at være sammen med kvinder igen. Jeg tænkte: ’Fuck, mand, hvis jeg gør noget ved det her og transitionerer til mand, så kommer jeg aldrig mere til at have sex.’ Det var, som om alle sagde til mig: ’Du kommer til at blive ulykkelig. Du bliver ikke glad. Der er ikke nogen, der vil være sammen med dig mere. Du kan godt se, at du ikke kan være lesbisk og så samtidig være en mand.’ Det forvirrede mig ret meget.«
»Min yndlingsfilm med Billy Castro hedder Billy Castro Does the Mission. The Mission er jo et kvarter i San Francisco, og filmen handler egentlig bare om en dag med ham, hvor han går rundt i det kvarter og er sammen med fire forskellige kvinder. Så vild er han. Det havde da været fedt, hvis det havde været en spillefilm, jeg kunne spejle mig i. En sitcom eller noget andet stille og roligt dagligdagsfiktion, hvor han bare gik rundt og datede nogle forskellige og ikke nødvendigvis sexscener. Det har jeg bare ikke fundet.«
»Jeg tror også, det er en ting for transkønnede mænd, at vi ikke er så synlige, hvis vi har påbegyndt hormoner. Vi flyver nemt under radaren og ligner ciskønnede mænd, så heteroseksuelle transkønnedes seksualitet er ikke noget, man taler så meget om. Jeg troede ikke, det kunne lade sig gøre at have en åben og nysgerrig seksualitet som transmand, og da jeg så, at det kunne man i det her porno, blev jeg helt glad.«
Mads er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.
Transpersoner ser film og tv
Vi taler med transpersoner om, hvilke film og tv-serier, der har gjort særligt indtryk på dem og hvorfor.
Seneste artikler
Transperson: ’Flashdance’ får mig til at drømme om selv at finde prinsen på den hvide hest
21. september 2018Linda Thor Pedersen spillede rollen som macho og levede endnu ikke åbent som transperson, da hun første gang så filmen ’Flashdance’ og pludselig kunne identificere sig med kvinden i hovedrollen, der forfølger sine drømme og kæmper for sig selvTransvestit i 1968: »Jeg sad i mørket og tænkte: Der er jo andre, de er der jo!«
14. september 2018Mens studenteroprør, kvindefrigørelse og politichikane bølgede frem og tilbage på den anden side af murerne, åbnede biografens omsluttende mørke op for en anden virkelighed, der både var grænseoverskridende og fantastisk.»Vi nærstuderede deres måde at bevæge sig på, rejse sig på, sætte sig ind i en bil på. Der var meget at lære som transkønnet«
7. september 2018De første gange Tina Thranesen så den britiske film ’Just Like a Woman’ om en mand, der springer ud som transvestit, nærstuderede hun den – både alene og med andre – for at blive klogere på, hvordan hun mest troværdigt kunne præsentere sig som kvinde. At kunne dele denne oplevelse med andre ligesindede var både grænseoverskridende og fantastisk