Læsetid: 4 min.

Den progressive, pacifistiske verdensmand Gunnar Myrdal

Gunnar Myrdal er en af det tyvende århundredes vigtigste samfundsforskere overhovedet. Han var med til skabe den svenske velfærdsstat og ophæve adskillelsen mellem sorte og hvide i USA, og han prægede forestillinger om fred og lighed i verden
Gunnar Myrdal er en af det tyvende århundredes vigtigste samfundsforskere overhovedet. Han var med til skabe den svenske velfærdsstat og ophæve adskillelsen mellem sorte og hvide i USA, og han prægede forestillinger om fred og lighed i verden
10. august 2018

Gunnar Myrdal stod for alt det progressive og solidariske: Han var tilhænger af lighed i Sverige, modstander af racisme i USA, optaget af udvikling i den tredje verden og en insisterende intellektuel fredsaktivist. Man kunne sige, at han er indbegrebet af den naive og romantiske humanisme – hvis ikke det var fordi, at hans indsigt var så stor, og hans indsats så effektiv, at Gunnar Myrdal faktisk forandrede verden.

Han prægede den svenske nationaløkonomi, var med til at forandre forholdene for de sorte i USA, påvirkede befolkningstilvæksten i Sverige, leverede banebrydende forslag til udligning af ulighed i verden, blev generalsekretær for FN’s Økonomiske Kommission for Europa og formand for Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut, som han selv var med til at grundlægge.

Han blev i The New York Times nekrolog i 1987 kaldt for sin tids vigtigste økonom og socialforsker.

Den amerikanske Højesteret henviste i 1954 til Gunnar Myrdals udforskning af de sortes forhold i USA, der blev udgivet under titlen An American Dilemma: The Negro Problem vs American Democracy, da den kendte adskillelsen af sorte og hvide i amerikanske skoler for forfatningsstridig. De, der ville fastholde opdelingen af sorte og hvide skoler, var rasende over, at en udenlandsk forsker skulle præge amerikansk politik så afgørende, men Højesteret fandt Myrdals argumentation overbevisende.

Hans bog, som blev skrevet på opfordring af The Carnegie Institute, er i dag en klassiker i studierne af raceproblematikken i USA. Myrdals konklusion var, at »adskilt, men lige« adgang til uddannelse ikke levede op til den amerikanske forfatnings løfte om principiel lighed mellem borgere. Hvis de sorte skulle gå i skoler adskilt fra de hvide, var de ikke at regne for lige borgere. Myrdal kom med andre ord som udenlandsk forsker til USA og mindede dem om konsekvensen af den amerikanske forfatnings løfte til borgerne.

Ægteparret Myrdal

Karl Gunnar Myrdal blev født i 1898 i en  landsby i Dalarna, han studerede først jura, men skiftede til nationaløkonomi. Han blev i 1924 gift med Alva Reimer, som var politiker, feminist og aktivist. Hun var også engageret socialdemokrat og inspirerede Gunnar til at blive medlem af partiet. Gunnar og Alva Myrdal blev et legendarisk svensk ægtepar. Hun fik Nobels fredspris i 1982, han modtog Nobelprisen i økonomi sammen med Friedrich von Hayek i 1974.

Det har blandt økonomer været diskuteret om den tænkning, vi i dag kalder for keynesianisme, i virkeligheden burde have været opkaldt efter Gunnar Myrdal. Hans studier og anvisninger i 1920’erne og starten af 1930’erne fik i hvert fald afgørende indflydelse på den økonomiske politik, som blev grundlaget for den svenske velfærdsstat, Folkhemmet.

Han skrev på opfordring fra den svenske regering i 1933 en lille økonomisk opsats, der pædagogisk forklarede behovet for at intervenere i økonomien og investere for at skabe arbejdspladser. Den blev vedhæftet årets finanslov og fik status som en slags traktat for velfærdsstatens finanspolitik.

»Som de fleste økonomer i min generation havde jeg et andet syn på politik end det etablerede,« skrev han i tilbageblik: »Vi var som udgangspunkt tilhængere af intervention i økonomien. Vi ville for eksempel gennem social planlægning og politisk handling modvirke den arbejdsløshed, som havde bredt sig efter depressionen. Vi blev derfor nødt til at gøre op med de gamle.«

Myrdals næste intervention var en bog om krisen i den svenske befolkningstilvækst, som han udgav i 1934. Resultatet var en politik, som skulle motivere svenskerne til at få flere børn. Og ’Myrdal’ blev efterfølgende en i Sverige almindelig betegnelse for indsatsen for at få flere børn. Et ’Myrdal-hus’ var lavet til store familier, en ’Myrdal-cykel’ var en cykel med flere sæder, og at ’Myrdale’ blev til en slangbetegnelse for forplantningsakten.

Myrdal var økonom, men han var konstant bevidst om økonomiens begrænsning: »Det er jo vanvittigt at gøre os økonomer til ’vismænd’,« sagde han i interview med Information i 1975:

»Vi prøver bare at kvantificere den lillebitte smule af tilværelsen, som overhovedet kan kvantificeres.«

Han og Alva rejste over hele verden. De var optaget af, hvordan man kunne udligne ulighed mellem den første og den tredje verden, de optrådte sammen, og de havde deres projekter hver for sig. De var forskere, diplomater, politiker og aktivister. Hvis Sverige er en humanistisk stormagt, var de humanistiske mesteraktivister. Da Alva døde i 1986, sagde Gunnar, at deres idealer gennem hele deres liv havde været de samme, men at tiderne havde forandret sig. Han sagde også, at de unge ikke længere kunne forlade sig på Marx eller den keynesianisme, han selv havde været med til at udvikle: »Hvad de konkrete løsninger på vores arbejdsløshed og ulighed i verden angår, ja, så tror jeg, at I selv må finde ud af det.«

Men hvis man vil dét, er Gunnar og Alva Myrdal forbilleder for en humanisme og en solidaritet, ingen kan afvise som naiv, og som alle må anerkende effekterne af.

Serie

30 suveræne svenskere

Efter vores kanon over tysk kultur og russisk kultur portrætterer Information nu 30 svenskere, der suverænt har formet ikke blot svensk kultur, samfund og selvforståelse, men som også har formet, inspireret og forandret os her over Sundet – med blandt andet botanik, pop, poesi, film, politik, dramatik, ulovlig streaming og billige møbler.

Seneste artikler

  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    17. august 2018
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

    17. august 2018
    Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
  • Gud skabte – Linné ordnede

    17. august 2018
    Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Reinholdt
  • Ejvind Larsen
  • Trond Meiring
  • David Zennaro
Anders Reinholdt, Ejvind Larsen, Trond Meiring og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer