Læsetid: 5 min.

Repræsentationskamp handler om kunstens mulighed for at dele sin frihed

Transpersoners kroppe er i populærkulturen eksotiserede og spektakulære. Den brede interesse har i dominerende grad været knyttet til fascinationen af ciskønnede skuespillere, der har gennemgået imponerende transformationer for at spille transpersoner
Den aktuelle tv-serie Pose beviser at ja, der findes et hav af kompetente transskuespillere, som kan give liv og kød, store følelser og charme til film og serier om transpersoner – vi har bare ikke set dem i betydelige roller før. Men vigtigere end det: I oplevelsen af Pose er det fuldstændigt afgørende, at de transkvinder, der portrætteres, er spillet af netop transkvinder.

Den aktuelle tv-serie Pose beviser at ja, der findes et hav af kompetente transskuespillere, som kan give liv og kød, store følelser og charme til film og serier om transpersoner – vi har bare ikke set dem i betydelige roller før. Men vigtigere end det: I oplevelsen af Pose er det fuldstændigt afgørende, at de transkvinder, der portrætteres, er spillet af netop transkvinder.

Pari Dukovic / Pressefoto HBO

17. august 2018

Visse stemmer i LGBTQ+-miljøet har på det seneste fået påfaldende gennemslagskraft med deres kritik af, hvem der kan tillade sig at spille hvilke roller på film og tv. Den androngyne model og stjerne Ruby Rose kritiseres for ikke at være en god rollemodel som den første lesbiske superhelt.

Skuespiller Jack Whitehall kritiseres for at skulle spille den første homoseksuelle i en Disneyfilm, The Jungle Cruise, uden selv at være det. Og for godt en måned siden trak skuespiller Scarlett Johansson sig fra en hovedrolle i filmen Rub & Tug som transmanden Dante ’Tex’ Gill efter massiv kritik fra LGBTQ+-miljøet, der kort og mildt fortalt foretrak at se en transperson i rollen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Højer
  • David Zennaro
  • Troels Ken Pedersen
Morten Højer, David Zennaro og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Zennaro

Det er rigtigt, at vi er trætte af ikke at se transkønnede skuespillere. Men castingen af Scarlett Johansen som transmand er også træls, fordi han skulle spilles af en kvinde og ikke en mand. Det er muligt, at transformeringen er det interessante for ciskønnede, men det er det ikke for os transkønnede. Faktisk er det ret irriterende, at medierne bliver ved med at fokusere på den del. Hvorfor bliver man fx. altid spurgt om, hvad man hed før? Senest så vi det på dr.dk, som omtalte Niels Jansen, som vandt Mr. Gay i år. De skrev ovenikøbet hans gamle navn! Der er ingen transkønnede, som har lyst til at få den slags frem.
Så problemet er, at transkønnedes transition selvfølgelig er en vigtig proces i ens liv, men der kommer en dag, hvor der er andre ting på dagsordenen. Og det lader ikke til, at ciskønnede helt har forstået det.