Hun lod sig fotografere med hævet, knyttet næve på den røde løber i Cannes, kaldte filmfestivalen for »Weinstein’s hunting ground« (Weinsteins jagtmark) og blev med et en af #MeToo-bevægelsens frontfigurer. For det var i den franske kystby, at filmproducer Harvey Weinstein ifølge Asia Argento havde voldtaget hende i 1997. Nu er den italienske skuespiller og instruktør selv anklaget for at have begået et seksuelt overgreb.
Ifølge The New York Times har hun indgået en aftale om at betale 380.000 dollar til skuespilleren Jimmy Bennett, som har anklaget hende for at have begået et seksuelt overgreb mod sig i 2013, da han var 17, og hun var 37. De to kendte hinanden, fordi Jimmy Bennett, da han var syv år i 2004, spillede over for Argento i filmen The Heart is Deceitful Above All Things, som hun også var medinstruktør på. Han spillede sønnen, og hun moren.
Krænket og frastødt
Overgrebet skulle have fundet sted i Californien, hvor den seksuelle lavalder er 18 år. Konkret handler anklagerne om, at Asia Argento skulle have mødt den unge mand på et hotel, bedt hans familiemedlemmer om at gå, hvorefter hun har serveret alkohol for ham og gennemført både oralsex og samleje.
Jimmy Bennett har til The New York Times forklaret, at han efterfølgende følte sig »ekstremt forvirret, krænket og frastødt«, men han holdt kontakten til Asia Argento og tweetede efterfølgende bl.a.: »I miss you mommy« (jeg savner dig, mor) til Argento. Ifølge Bennetts advokat var han ikke på daværende tidspunkt bevidst om, at han havde været udsat for et overgreb. Det stod først klart efter Asia Argentos anklager mod Harvey Weinstein, siger han.
Asia Argento afviste til at begynde med, at hun havde haft sex med Jimmy Bennett, men medgav, at hun havde givet ham penge. Bennet havde længe været i pengenød, skriver Asia Argento i en officiel meddelelse, og havde tidligere forsøgt at afpresse sin egen familie. Asia Argento ønskede ikke i første omgang at give ham penge, men blev overtalt af sin daværende kæreste, kokken og tv-personligheden Anthony Bourdain, der tog sit eget liv i juni i år.
»Bennett vidste, at min kæreste, Anthony Bourdain, var en velhavende mand, som ønskede at værne om sit ry som en elsket offentlig person,« skriver hun. »Vi besluttede os for at vise medfølelse og hjælpe ham. Anthony forpligtede sig personligt til at hjælpe Bennett økonomisk på den betingelse, at han ikke skulle blande sig mere i vores liv.«
Torsdag skrev celebrity-mediet TMZ så, at det var kommet i besiddelse af en sms-korrespondance mellem Argento og en ikkenavngivet ven, hvori Argento erkender at have haft sex med Bennet, men at hun ikke vidste at han var mindreårig. Sms’en fortsætter: »Den liderlige dreng hoppede på mig. Jeg blev ikke voldtaget, men han var oven på mig, og jeg frøs. Bagefter fortalte han, at det havde været hans fantasi, siden han var 12 år.«
Hvad nu, #MeToo?
Vi ved ikke, hvad der skete på det hotelværelse. Og vi finder nok aldrig ud af det. Det er altså en af den slags sager, som ordentlige mennesker burde undlade at beskæftige sig med, før yderligere beviser er på bordet – ligesom ordentlige mennesker og ditto ordentlige medier burde med anklagerne mod f.eks. Jeffrey Tambor, Kevin Spacey og Aziz Ansari.
Men sagen rejser naturligvis spørgsmålet: Hvad betyder det for #MeToo-bevægelsen, at en af dens fremmeste figurer anklages for overgreb? Mit bud er, at det i en vis forstand styrker den. Naturligvis ikke, hvis man måler en bevægelses succes på, hvor sammenhængende den er, og hvor klart og tydeligt den kommunikerer sit budskab. Men en af #MeToo-bevægelsens største problemer har måske netop været en tilbøjelighed til at forsimple problematikken.
Asia Argento er allerede fra flere sider blevet anklaget for dobbeltmoral. Ikke mindst Weinsteins advokater har benyttet lejligheden til at miskreditere hende som vidne.
»Denne udvikling viser en chokerende grad af hykleri fra Asia Argentos side,« skriver advokat Benjamin Brafman i en udtalelse til Fox News.
Han gør bare sit arbejde, men konklusionen er absurd. Naturligvis kan man både være offer og gerningsperson, og der er endda bunkevis af psykologisk evidens for, at der kan være en højere risiko for at udvikle grænseoverskridende adfærd, hvis dine grænser selv er blevet overskredet.
Men advokaternes reaktion er udtryk for mere end blot godt juridisk forsvarsarbejde. Den afspejler også nogle af de forestillinger, vi har om, hvad det vil sige at være gerningsmand. For det første, at en gerningsmand partout netop er en mand. Der har været en række sager i #MeToo-regi, hvor den anklagede har været en kvinde med magt, men de har hidtil fået lille offentlig bevågenhed. Men nu er der både en sag om filosofiprofessor Avital Ronell på New York University, der er blevet anklaget af en af sine studerende for sexchikane, og så anklagerne mod Asia Argento.
De nye sager – hvor tragiske de end er for de implicerede – gør det muligt at udvide forestillingen om en gerningsperson. F.eks. – i tilfældet med Avital Ronell – at aggressoren godt kan sympatisere med feminisme og være queer, at offeret kan være en homoseksuel mand, og – i det andet tilfælde – at gerningspersonen kan være en smuk kvinde og offeret en ung mand. For vi har jo alle sammen liiiidt svært ved at forestille os, at et mand i sin bedste alder ikke vil have sex, når han bliver det tilbudt, ikke sandt?
Grænselandet
Vi kan ikke fælde moralsk dom i de konkrete sager, som udvikler sig dag for dag. Men i hvert fald afspejler sagerne på hver deres måde de meget fastlåste billeder, vi har af, hvad der kendetegner et rigtigt offer, og hvad der kendetegner en sand overgrebsperson. Men de roder også ved selve forestillingen om, hvad et overgreb er. For det er ikke nødvendigvis noget, et menneske bevidst gør mod et andet, og det har ikke nødvendigvis rod i en flosset moral – vi kan godt overskride hinandens grænser, selv om vi ikke ønsker det, og bevare vores moralske kompas intakt.
Det har flere af os måske glemt i postyret, men det er fuldstændig afgørende, at vi udvikler en rummelighed i forhold til det grænseland, sex er, og de risici der er for, at vi træder forkert. Mand som kvinde. Og at to mennesker kan have været i den samme situation, men opfatte den helt forskelligt.
Det har ligget implicit som en forudsætning for #MeToo – og Asia Argento har ved flere lejligheder fremført påstanden – at et offer altid har ret. Det er muligvis brugbart i en periode at arbejde med den tese, at hvis man føler, man har været udsat for et overgreb, så har man været det. Det har utvivlsomt udgjort en barriere, at kvinder er blevet mistænkeliggjort. Men så må man samtidig erkende, at der kan være tale om en forbrydelse uden gerningsmand. Et offer har ikke nødvendigvis ret i andet end sine egne følelser. De skal tages alvorligt, men de kan aldrig udgøre et bevis på, at et ovegreb har fundet sted.
Det kan godt være, at #MeToo som let aflæseligt ’brand’ har fået lidt ridser i lakken, men det må vi så leve med. Det afgørende er, at vi med hver enkelt kompliceret sag kommer tættere på det fulde billede. Og at vi når den erkendelse, at vi med oversimplificeringer kun bevæger os længere væk fra problemets kerne – inklusive den, at en kvinde godt kan begå overgreb, at hun ikke altid har ’ret’, når hun siger, at hun har været udsat for et overgreb.
Aktivist Tarana Burke, der var med til at starte #MeToo-bevægelsen, satte ord på situationen via Twitter.
»En forandring kan ske. Men den kan kun ske, når vi har stukket hånden helt ned i hvepsereden og vænnet os til den ubehagelige sandhed, at der ikke er én måde at være gerningsmand på. Og der er ikke én type overlever af overgrebet«.
Og så kommer hun med en opfordring: »Jeg håber, at flere – i særdeleshed mænd – står frem, og at vi begynder at forberede os på nogle svære samtaler omkring magt, medmenneskelighed, privilegier og skam.«
Sagen i sig selv
- er lattervækkende. En 37-årig kvinde forfører en 17-årig ung mand. Hvad umoralsk er der i det? Det er kun den juridisk fastsatte grænse for den slags på 18 år, der gør den påståede handling ulovlig.
Men - come on. Enhver ved da, at unge er seksuelt aktive, længe før de fylder 18 år.
Hvordan havde situationen set ud, hvis det var en 17-årig kvinde, der havde forført en 17-årig mand? Ville hun eller han blive kriminaliseret og dømt? Øhh... Hykleriet driver ned ad væggene.
Alligevel er sagen et lærestykke ud over de sædvanlige. Asia Argento har stillet sig i spidsen for en bevægelse, der med kampagnemidler har udsat mange mænd for den samme behandling, hun nu bliver konfronteret med. Og ligesom hun finder det urimeligt sådan at blive stillet til skue uden beviser og domfældelse, lige så urimeligt kan det være, at mange mænd - med hendes erklærede eller stiltiende accept - har været udsat for det samme.
Moral er godt, og dobbeltmoral er dobbelt så godt
#CountMeOut
Mihail inden du dømmer denne sag ude som "lattervækkende" må jeg lige gøre opmærksom på at sksuelle forhold mellem jævnaldrende ikke er ulovlige men har såvidt jeg kan læse mig til medført retslige problemer nogle gange, for drengen.
Loven er ikke sådan for at beskytte børn imod børn men for at beskytte børn imod voksne.
Sagen her er egenlig ret klar og er forholdet beskrevet korrekt fra Bennetts side er Argento skyldig i statutory rape (sex med en mindreårig) og det er der bestemt ikke noget lattervækkende i. Hun skal hvis hun dømmes skyldig muligvis i fængsel eller udføre samfundstjeneste og helt sikkert opføres som sex offender. Erstatning kan selvfølgelig også komme på tale i et civil søgsmål. Om hun som udlænding kan blive krævet udvist er jeg ikke helt sikker på.
Jeg er enig med dig i at der er for meget hetz over det hele og folk er dømte meget tidligt i pressen, også Argento. Det burde man lade domstolene om.
Forbrydelser uden gerningsmand? Ofre, uden at en forbrydelse har fundet sted? Det postmodernistiske leksikon slår knuder på sig selv, selv når
Måske man burde studere lidt mere pre-postmodernistisk filosofi, derude i #MeToo-bevægelsen? Andetsteds i avisen bringes Nietzcshe til torvs. Måske han tænkte dybere over menneskets reelle konstitution, end postmodernister som Foucault og Derrida? Samt deres mere eller mindre seriøse efterfølgere...
Måske livet ikke blot er et sprogspil? Måske der er visse konstanter, som man må forholde sig til? Måske en stol til tider blot ér en stol, og et menneske til tider blot et menneske?
Imperfektion...
Eller sagt med andre ord: Måske #MeToo-bevægelsens frontkæmpere af ideologiske grunde har forlæst sig på de forkerte bøger, og dermed undgået en konfrontation med mere substantielle?
Tanken er vel ikke helt urimelig, i og med at vi nu ifølge Anna von Sperling skal til at operere med forestillinger om 'ofre uden gerningsmænd', og snart - som en logisk følge - 'ofre uden forbrydelse'.
Der er masser af mennesker, som hver dag udsættes for det mest forfærdelige fra deres medmennesker. Man behøver såmænd ikke at kigge længere end til den nærmeste, gennemsnitlige familie. Men sådanne fortrædeligheder skaber ikke ofre. Det gør kun forestillinger i et selvhadende sind. Der er ingen styrke at finde i offer-forestillingen. Kun en selvreproducerende svaghed. Tragisk for den enkelte, til tider fatal.
Katastrofal bliver offerrollen dog først, når den finder en kollektiv stemme..Så er der kun få, igen ganske logiske skridt, frem mod folkemordet..Den slags lærte man om, dengang jeg gik i skole..
Guderne må vide, hvad de bilder ungdommen ind i dag...
Mihail Larsen. Indskrænket at bedømme med danske briller. Din kommentar er klassisk mandschauvinist, men der er regler og disse er sat for at beskytte den svage, dvs den uerfarne mindreårige.
Du synes dreng, 17 / kvinde 37 er i orden. Hvad hvis det var omvendt? Hvad hvis det var dit barn, der arbejdede med en kendt person?
Forsvarede du Berlusconi, da han blev anklaget for at have et forhold til en 17 årige pige fra Marokko? Et forhold, der blev benægtet af begge. Og hvor Berlusconi ikke kendte alderen på pigen. Og i Italien hvor den sexuelle lavalderen er 14 år, mens 18 år er mindstealderen for at prostituerer sig.
Muligvis er reglerne for firkantede, men de er der og skal respekteret uanset at M Larsen ikke synes om det. Argento kendte Bennetts og burde kende hans alder og pointen her er at "Moral er godt, og dobbeltmoral er dobbelt så godt" som Grethe Preisler fornuftigt skriver overfor.
....og nu hvor vi mænd på det sidste er blevet bedt om blot at holde kæft og lytte - fordi vi ikke ved hvad vi taler om - så tør man måske bede om en gengældelse af tjenesten?
Der er ikke nogen større grund til at betragte den 'stakkels' Jimmy Bennett, som andet end en lidt for heldig 17-årig, som fik det præcis som han gerne ville. Dengang. At han så siden har skiftet mening, er vist af større interesse for advokater og fantaster, end for mennesker af virkeligt kød og blod...
Michael Friis,
Mihail Larsen kan tale for sig selv, men jeg kan alligevel ikke modstå fristelsen:
Hvordan når du frem til, at hans indlæg er 'klassisk mandschauvinist' [sic]?
Basim Walid:
Her er lidt mere 'lov' til dig, fra de skønne forende stater:
Unlike most Western countries, 18 of the U.S. states do not have a legal minimum age of marriage. Individuals aged 18 have the ability to marry in U.S. states except Nebraska (19) and Mississippi (21). In addition, all states, except Delaware and New Jersey, allow minors to marry in certain circumstances, such as parental consent, judicial consent, pregnancy, or a combination of these situations. Most states allow parties aged 16 and 17 to marry with parental consent alone. In most states, children under 16 can be married too. In the 32 states [1] which have an absolute minimum age set by statute, this age varies between 14 and 18, while in 18 states there is no statutory minimum age if other legal conditions are met. Although in such states there is no set minimum age by statute, the traditional common law minimum age is 14 for boys and 12 for girls - ages which have been confirmed by case law in some states.[2] Over the past 15 years, more than 200,000 minors married in US, and in Tennessee girls as young as 10 were married in 2001,[3] before the state finally set a minimum age of 17 in 2018.[4]
ups, det var Wikipedia, som talte:
https://en.wikipedia.org/wiki/Age_of_marriage_in_the_United_States
Åh, hvor ville jeg være glad
- hvis jeg var blevet forført af en kvinde på 37 år, da jeg selv var 17. Hun kunne have lært mig en masse, som jeg desværre først måtte finde ud af selv, da jeg havde min seksuelle debut som 20-årig. I øvrigt forført af en dejlig kvinde fra Island, der tog sagen i egen hånd og skede. Fantastisk.
Torsten Jacobsen. Hvad har ægteskab med sagen at gøre? Har hun friet til ham? Har han sagt ja?
Asia Argento og Jimmy Bennett mødtes som skuespillere på et filmset i 2004, da hun var 27 og han 7 år.
Da de mødtes igen i 2013 (hun 37 og han 17), var hun derfor udmærket klar over, at han var meget ung. Bennett hævder, at "Argento gave him alcohol, performed oral sex on him and engaged him in sexual intercourse".
Hvis det er sandt - og det ved vi ikke - har Argento været ude på ikke blot juridisk, men også moralsk, tynd is. Måske har Bennett i virkeligheden været mere aktiv og mindre omtåget, end han påstår, men det har i alle tilfælde været en juridisk og moralsk risikabel affære, Argento begav sig ud i. Det tyder endvidere på noget uldent, at "she later paid him $380,000 as a settlement".
Argento benægter ganske vist beskyldningen om sexuelt overgreb: "She said that she never had a sexual encounter with Bennett, and that when he made a request for money to her, her partner Anthony Bourdain paid him to avoid negative publicity."
Ups: Bennett blev altså betalt for at tie om et forhold, som var pure opspind, som han havde opdigtet med henblik på afpresning. Vi ved ikke, hvad der faktisk var sket, men man kan undre sig over, at Argento og Bourdain lod sig afpresse, hvis der ikke var noget at komme efter.
Argento og Beourdain blev desuden skilt kort efter denne episode, og det er muligvis en væsenlig detalje i sammenhængen, at Argento (hvis der overhovedet var noget om snakken), havde været Boudain utro på et lidet flatterende grundlag, hvilket han muligvis var villig til at dække over, men ikke til at leve med.
Bennett hævder, at "after the encounter he began to feel "extremely confused, mortified, and disgusted". Bennett's lawyer wrote that in the years after the incident, Bennett was so traumatized that his job performance, income, and mental health declined."
Vi ved ikke, hvorvidt Bennett eller Argento taler sandt, men det tyder ikke på dybere indsigt i omstændighederne, at reducere en sådan episode og dens konsekvenser til en lattervækkende ligegyldighed.
Vi så for nogle år siden en fransk præsidentkandidat vælte af pinden, efter han havde forgrebet sig på en rengøringsassistent. Sagen blev bagatelliseret af mange, for hun havde sikkert villet det selv, men skeletter væltede efterfølgende ud af skabet, og det klæder ikke rollen som præsident.
Og det sætter vel også rollen som bannerfører for #MeeToo i et noget blakket lys, hvis den skal bæres af en kvinde, som selv er fedtet ind i en episode, hvor et stort hold-kæft beløb er blevet udbetalt. Og kan det mon gøre os allesammen en lille smule klogere? Tja..
Citater:
https://en.wikipedia.org/wiki/Asia_Argento
https://en.wikipedia.org/wiki/Jimmy_Bennett
#MetooIndeed
Grundlæggende bør voksne mennesker afholde sig fra at have sex med mindreårige, også selvom mindreårige signalerer lyst, det må være den voksnes ansvar i sidste instans.
Mihail Larsen:
Teoretisk åbenbart, så det kan du faktisk ikke vide.
En ting er fantasi, og noget andet virkeliggørelsen af dem...
Og jeg tager ikke stilling til den konkrete sag, forekommer mig umuligt, meget 'amerikansk' og bizarre beløb involveret.
Mihail Larsen! Du virker noget frastødende i dine udtalelser.
Alle disse krænkelser og metoo´er er strøminger i en nypuritansk tid. Nogle prøver at skille mand og kvinde, og fortælle at sex er ulækkert, farligt og syndigt.
Det gælder om at holde hovedet koldt
Asia Argento og Jimmy Bennett skal vi nok ikke være så bekymret for. De skal nok, rigtig dygtigt, kommercialisere hver deres overgreb.
"Det har flere af os måske glemt i postyret..." hedder det i artiklen om alle de tvivl og forbehold, der kan være i den slags sager. Nu, da der er prominente kvinder på anklagebænken, fungerer hukommelsen tilsyneladende igen.
Mere saftigt snask fra US-kendissernes soveværelser. Junior har bollet en moar.subsitut, og vil siden have penge for det - sød dreng. Ren blackmail.
Da vi keder os bravt her i Pærekøbing så labber vi det i os, især fordi det kommer fra Yankeestan, og det kan vi som bekendt ikke få nok af her til lands, hvor der ellers dagligt føres en intens kulturkamp for at værne om danskheden og de ideelige angreb denne udsættes for af folk med ikke-vestlig baggrund.
Den ødipale breaking news ophøjes endda til at fylde halvdelen af Deadline, og spalte op og spalte ned i de dertil indrettede trykte medier. Sandelig ikke noget at sige til, at journalister scorer så lavt i alle troværdighedsbarometre.
Nu venter vi kun på to "biografier" fra hhv. Argento og Bennett om hvad der skete på hotelværelset.
Stensikre bestsellere.
Frastødende?
Mange ting er jeg blevet kaldt gennem tiderne, men: 'frastødende' - det har jeg ikke oplevet før. Jeg fejrer guldbryllup næste år og bor i et familiekollektiv med fire generationer. Noget må have forbigået mine kvindelige slægtninge i alle disse år, hvor de har levet med et frastødende monster.
Eller også er der noget forskruet i hovedet på de personer, der bruger dette udtryk om mig. Noget bornert, puritansk, snerpet, selvretfærdigt - og blottet for æstetisk livserfaring.
Pointen i mit første indlæg (23/8-16:44) var, at man kunne se historien som et lærestykke - altså en anledning til at tænke sig om i stedet for straks at slynge om sig med politisk korrekte dumheder. Åbenbart har mine pædagogiske evner ikke været gode nok. Men så lad mig foreslå interesserede læsere dette bidrag:
https://www.theguardian.com/commentisfree/2018/aug/24/metoo-victim-asia-...
Aah yes Mihail Larsen.
The Guardian som man kender dem. Bedrevidende, usaglige og belærende. Her har vi alle misforstået kernen i sagen og The Guardian bringer os tilbage på rette spor ved at mistænkeliggøre et par mandlige ofre for kvinder i magtpositioner. Der er altid en vinkel, altid et narrativ. Det er efter min mening sjældent de kommer med journalistik fri for politiske holdninger eller som her kønskamp.
Hvad med om The Guardian valgte at forholde sig til at man ikke betaler hys-penge hvis man har rent mel i posen i stedet for at skrive et forsvar for en kvinde der i SMS-beskeder (som de i øvrigt ikke tager sig af på The Guardian) selv siger at de havde sex.
Indtil mænd/drenge begyndte at anklage kvinder var Laura Kipnis altså ifølge eget udsagn fortaler for "believe all victims". Nu viser det sig så at når en voksen kvinder (der burde kende drengens alder i kraft af at de har arbejdet sammen) har sex med en dreng unde den seksuelle lavalder er det højst sandsynligt ham der er kynisk og pengemotiveret og hende der er offer.
Den Guardian-artikel er lige til skraldespanden.
Information selv har en meget mere objektiv tilgang til sagen og forsøger ikke at bortforklare, omfortolke eller bytte om på offerrollen. Tak for det. Hvis MeToo-bevægelsen skal ændre tingenes tilstand, hvilket vi vel alle gerne ser at den gør, er den nød til at inkludere alle ofre og ikke undskylde for nogen magtmisbrugere pga. deres køn eller seksualitet.
Det er alt sammen meget godt. Men den underliggende tone i #metoo bevægelsen var altså ikke bare at sex mellem folk med forskellige grader af magt er forkert. Den var også at mænds seksualitet er forkert, at maskulinitet er "toksisk." Det er den anden halvdel af bevægelsens tankegods der lider hver gang en kvinde (og i mindre grad, en mandlig feminist) bliver taget med fingeren i honningkrukken.
Mihail Larsen -
Dette er ikke ondt ment, men når du serverer dine egne sexuelle fantasier på et sølvfad - og forresten får en hel del anbefalinger fra mandlige debattører - tør man måske - uden ligefrem at kalde det frastødende - gøre opmærksom på, at dine bekendelser om ungdomsfantasier ikke bør generaliseres. De er subjektive og har et strejf af noget dybt ødipalt.
En midaldrende kvindes tilnærmelser føles ikke nødvendigvis tillokkende, end ikke, når hun er en sexbombe efter gældende normer. Og ligesom gamle skørtejægere af hankøn anvender tvivlsomme midler, sker det også for kvinder. Vi ved ikke, hvad der skete mellem Argento og Bennett, men i de kredse virker det næsten som normen, at man lader sig fedte ind i sexuelle magtspil for at komme længere frem i køen.
Retrospektive ungdomsfantasier - om jeg må be'
Mine personlige betragtninger om det ønskværdige i som ung at blive indviet i den modne erotik skænkede jeg ikke en tanke i min ungdom. De er resultatet af et langt livs tilbagskuende erfaringer.
Men jeg kan godt følge dig, Sören Tolsgaard, i dine kritiske bemærkninger om seksuelle magtspil.
Mihail Larsen -
Okay, "retrospektive" ungdomsfantasier, forstås.
Og det må vel også være lidt af en fantasi, når du postulerer, at "enhver ved da, at unge er seksuelt aktive, længe før de fylder 18 år."
For du var jo selv 20 år, før det kom så vidt, at en mere eller mindre jævnaldrende kvinde fik dig i .... øh, gyngen;)
Forudsat, at vi i denne sammenhæng ser bort fra masturbation, er virkeligheden vistnok (hvilket ikke har ændret sig meget i nyere tid), at de unges gennemsnitlige debutalder ligger omkring 16 år, hvilket naturligvis dækker over en betydelig spredning.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/unge-faar-sex-debut-som-16-aarige-saad...
Jimmy Bennett var næppe særlig sexuelt erfaren, hvis han som 17 årig var sammen med Argento. Han var ganske vist en kendt skuespiller, som nok fik masser af tilbud, men ynglinge i den alder kan være meget usikre og blufærdige. Det er påfaldende, at søger man efter Jimmy Bennetts eventuelle kærester, finder man ca. ingenting på nettet. Han er da også stadigvæk en meget ung mand på 22, og hvem ved, måske er han til sit eget køn, måske er han faktisk forvirret pga. den store opmærksomhed og de mange muligheder, som hans kendis-status har medført.
Vi andre, der som 17 årige var totalt ukendte, måtte nøjes med fantasier;)
Jeg ved ikke om den bliver stærkere. Sagen viser, at bevægelsen lider af et etisk problem, og at den reproducerer de samme rigide kønsroller som tidligere nu blot med kvinden, som frelseneren.
https://finnjanning.com/2018/06/19/3349/