Læsetid: 5 min.

I Sverige er Zlatan så stor, at han har brug for sit eget verbum

Zlatan Ibrahimovic er lige så berømt for sin geniale boldbehandling og drengede charme, som han er berygtet for sine ubehagelige svinestreger og arrogante kommentarer. Hans popularitet er på mange måder et paradoks i det ellers så lighedsorienterede svenske samfund: Zlatan er ikke elsket, fordi han er en mand af folket. Han er elsket, fordi han tør at rage op
Zlatan Ibrahimovic er lige så berømt for sin geniale boldbehandling og drengede charme, som han er berygtet for sine ubehagelige svinestreger og arrogante kommentarer. Hans popularitet er på mange måder et paradoks i det ellers så lighedsorienterede svenske samfund: Zlatan er ikke elsket, fordi han er en mand af folket. Han er elsket, fordi han tør at rage op

Douglas Cuellar. Bearbejdet af iBureauet

8. august 2018

Da den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic tidligere i år skiftede fra Manchester United i England til LA Galaxy i USA, indrykkede han kort før sin ankomst en helsidesannonce i avisen LA Times. Den bar følgende kortfattede besked:

»Dear Los Angeles, You’re welcome.«

Hvor de fleste mennesker går til nye opgaver med en vis portion ydmyghed, fører Zlatan Ibrahimovic sig frem med ublu selvsikkerhed. Overalt hvor han kommer, har han en evne til at gøre sig selv til hovedhistorien, og dét i en sådan grad, at det svenske sprognævn i 2012 så sig nødsaget til at introducere et helt nyt verbum til ordbogen: at ’zlatanere’, der oversat til prosa betyder »at dominere eller gøre noget med stor kraft«. 

Så hvordan gik det Zlatan i hans første kamp for LA Galaxy? De første 71. minutter sad den svenske angriber på bænken. Herfra kunne han se modstanderholdet fra Los Angeles FC bringe sig foran hele 1-3, mens hjemmeholdet havde svært ved at få gang i sit pasningsspil.

Så kom Zlatan på banen, og pludselig gik det stærkt: Først havde han en velplaceret fod med i 3-2-reduceringen, og kort efter sendte han med et uimodståeligt, halvtliggende vristspark langt fra mål bolden i en flad bue over målmanden til 3-3. Dét så længe ud til at blive kampens resultat, men dybt inde i dommerens overtid bekræftede Zlatan endnu en gang sin egen frelsermyte, da han steg til vejrs mellem venner og fjender og headede et indlæg i det lille felt i mål til slutresultatet 4-3.

Publikum brød ud i vild jubel, mens hovedpersonen selv med åbne arme og blottet torso zlatanerede ud til masserne for at modtage sin hyldest:

»Dear Los Angeles, You’re welcome.«

Sådan er Zlatan Ibrahimovic.

Men sådan er han ikke kun. Få måneder efter sin debut blev han udvist for at have stukket sin modspiller en lussing. Sådan er Zlatan nemlig også.

Lige så berømt han er for sine besnærende driblinger og geniale afslutninger, lige så berygtet er han for sit hidsige temperament og sine gadedrengemanerer. Fodboldmagikeren og forstadsknægten eksisterer side om side. Ikke som indbyrdes modsætninger, men som hinandens forudsætninger. Som en mand og hans skygge. 

Social opstigning

Zlatan Ibrahimovic er opvokset i en af Sveriges mest berygtede indvandrerghettoer, Rosengård uden for Malmø, som søn af en voldelig mor og en fraværende far. Som dreng spillede han for FBK Balkan, der fortrinsvis bestod af immigranter fra Bosnien, Kroatien og Serbien, men som ung skiftede han til Malmø FF og senere som 19-årig til Ajax Amsterdam i Holland.

I dag ved alle, hvem Zlatan Ibrahimovic er. Han har spillet på de fineste fodboldadresser i Europa: Juventus i Italien, FC Barcelona i Spanien, Paris Saint-Germain i Frankrig, Manchester United i England.

Nu har han taget imod en velbetalt retrætepost i den amerikanske Major League Soccer og sagt endegyldigt farvel til det svenske landshold. Karrieren er ved at gå på hæld for den 36-årige angriber. Men myten lever videre.

Historien om den svenske fodboldmagiker er historien om en utilpasset indvandrerknægts sociale opstigning fra bunden af det svenske samfund til toppen af det internationale fodboldhierarki. Det er en historie om racisme og klasseskel, om frigørelse og personligt mod.

I selvbiografien Jeg er Zlatan Ibrahimovic fortæller han selv, hvordan han som dreng oplevede aldrig at være helt svensk nok til det svenske folkhem. Hans sprog og hårde attituder stod i vejen for accepten, og i ungdomsårene startede fædrene fra de finere dele af Malmø sågar en underskriftindsamling for at få ham smidt ud af Malmø FF.

Ifølge Zlatans biografist, spøgelsesforfatteren David Lagercrantz, er barndommens uretfærdigheder og ønsket om at revanchere dem selve »nøglen til at forstå Zlatan«.

»Det er hævnfølelsen, der har gjort, at hans vilje i dag er så stærk,« forklarede Lagercrantz her i avisen for et par år siden. »Og det er hans helt store kapital: at han vil give igen. At vi alle skal få at se, hvad han kan. At han en dag skal vise os.«

Et nationalt paradoks

Over årene har Zlatan Ibrahimovics behov for at bevise sit værd, fundet mange forskellige udtryk. I Barcelona-tiden havde han svært ved at tilpasse sig de lighedsidealer, der gennemsyrede klubkulturen under cheftræner Pep Guardiola.

Her var det en dyd at underlægge sig kollektivet og undgå at stikke for meget ud. Den form for adfærdsregulering passede meget dårligt til undtagelsesmennesket Zlatan:

»De købte en Ferrari, men kørte den som en Fiat,« som han selv har formuleret det.

Det kan måske synes paradoksalt, at det er lige netop Sverige – et egalitært og gennemgribende socialdemokratisk samfund – der har fostret en så individualistisk diva som Zlatan.

Overfladisk betragtet er den kæphøje angriber alt det, pæne middelklassesvenskere lærer deres børn ikke at være: selvhævdende, voldelige, arrogante og provokerende. Men samtidig er han alt det, de også håber, deres børn engang skal blive: uafhængige, modige, succesfulde, frie.

Zlatan inkarnerer et paradoks, der også kendetegner Sverige som helhed. Midt i det konsensussøgende svenske folkehjem, der hylder de grundlæggende socialdemokratiske lighedsidealer, trives samtidig en aristokratisk elitekultur, som dyrker enerens originalitet og forestillingen om det sublime.

Zlatan er begge dele på én gang: et undtagelsesmenneske og en mand af folket. En position, som normalt kun er kongehuset forundt. Derfor er det også naturligt, at han i folkemunde slet og ret går under navnet »Kongen«. En betegnelse, han imidlertid selv har afvist med ordene:

»Jeg er ikke kongen, jeg er Gud.«

Symbolet Zlatan

Zlatans symbolværdi er en eftertragtet vare, og i begge ender af det politiske spektrum har man da også over årene forsøgt at få del i hans popularitet: Socialdemokrater har fremhævet ham som indbegrebet af den svenske drøm om social opstigning trods svære odds.

Liberale har fremhævet ham som repræsentant for den stærke individualist, der går sine egne veje og lykkes med det. Minoriteter har fremhævet ham som et eksempel på, at man godt kan blive til noget uden at glemme sine rødder. Og venstreorienterede har set ham som et lysende eksempel på den kulturberigelse, indvandringen har tilført det svenske samfund.

Men det er, som om ingen af historierne helt går op. Som om alle forklaringerne til syvende og sidst forbliver delvise. For Zlatan er ikke et argument for en særlig samfundsstruktur, lige så lidt som han er et symbol på et privilegeret system af værdier.

Han er først og fremmest en fremragende fodboldspiller og en mageløs mytemager. Den bedste Sverige nogensinde har haft.

Sveriges Zlatan Ibrahimovic laver grimasser under kamp mod Belgien på Allianz Riviera i Nice. Efter slutrunden trækker han sig fra landsholdet.
Læs også
Serie

30 suveræne svenskere

Efter vores kanon over tysk kultur og russisk kultur portrætterer Information nu 30 svenskere, der suverænt har formet ikke blot svensk kultur, samfund og selvforståelse, men som også har formet, inspireret og forandret os her over Sundet – med blandt andet botanik, pop, poesi, film, politik, dramatik, ulovlig streaming og billige møbler.

Seneste artikler

  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    17. august 2018
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

    17. august 2018
    Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
  • Gud skabte – Linné ordnede

    17. august 2018
    Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Voigt
Steen Voigt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu