Læsetid: 6 min.

Tilfældighedernes mageløse spil skabte ABBA

ABBA rendte ind i en rockistisk mur af anmeldere, progressive rockfans og discohadere, da de kom frem i 70’erne. Men samtidig bragede de igennem den popkulturelle lydmur med en sofistikeret pop, der behandlede svære emner som skilsmisse, ensomhed og sovjetiske dissidenter. Og så havde musikken sit fundament i moltoner og melankoli fra den svenske folkemusik
ABBA rendte ind i en rockistisk mur af anmeldere, progressive rockfans og discohadere, da de kom frem i 70’erne. Men samtidig bragede de igennem den popkulturelle lydmur med en sofistikeret pop, der behandlede svære emner som skilsmisse, ensomhed og sovjetiske dissidenter. Og så havde musikken sit fundament i moltoner og melankoli fra den svenske folkemusik
14. august 2018

Lidköping og Linköping. Egentlig er det uansvarligt af svenskerne at have to byer med så ens navne, når der kun er tre timers kørsel imellem dem. Folk kan jo høre forkert, og så kan verdenshistorien på grund af en enkelt tilfældighed stikke i en helt anden retning. Som det var ved at ske en juniaften i 1966.

Folkgruppen Hootenanny Singers og rockbandet Hep Stars var på landevejene i den svenske skærsommernat. De to bands mødtes – tilfældigvis – i en vejforgrening, og fra Hep Stars-karavanen bliver der råbt: »Party i Lidköping!«

Eller sådan hørte de det i hvert fald i Hootenanny Singers-truppen. Så da de var færdige med at spille samme aften, begyndte de at lede efter Hep Stars’ fest i Lidköping. Uden held. Indtil en af dem foreslog, at der måske blev råbt »Linköping.« Og så besluttede de sig – mod alle odds – for at køre de tre timer til den anden by.

De ankom til det rigtige hotel og festede indtil de blev smidt ud. Men Benny Andersson fra Hep Stars og Björn Ulvaeus fra Hootenanny Singers fortsatte på egen hånd og endte i en park, hvor de sad og spillede Beatles-sange på deres akustiske guitarer, mens solen steg til vejrs.

De fortjener et museum

Det er en historie, som fortælles af begge herrer i journalist Jan Gradvalls store avisartikel om ABBA i Dagens Industri i 2013. Her interviewer han bandets fire medlemmer for første gang i mange år, omend hver for sig. På det tidspunkt er de ikke set sammen i mange år. Anledningen er åbningen af det store ABBA-museum i Stockholm. For, ja, så store er de, ikke kun i den svenske, men i verdens musikhistorie. De fortjener et museum.

Tilbage til den svenske sommermorgen. Et venskab blev beseglet her, og de første skridt til ABBA var taget. Men før bandet kunne realiseres, skulle begge herrer forelske sig. Og her spillede tilfældet igen en afgørende rolle.

Benny faldt for Anni-Frid Lyngstad og Björn for Agnetha Fältskog, og det er afgørende for lyden af ABBA. Ikke nok med at begge kvinder var professionelle sangere, de matchede og supplerede også hinanden perfekt – Lyngstad var mezzosopran, altså i et lidt dybere register end Fältskogs sopran. Sammen udgjorde de to stemmer det rige klanglige og brede tonale spektrum, der blev popbandets varemærke.

Intet som at træde ind i en ABBA-sang

I 1971 blev Benny forlovet med Anni-Frid og samme år giftede Björn sig med Agnetha. De to B'er i ABBA blev blevet smedet sammen med de to A'er, og året efter blev bandet dannet i Stockholm. Og dermed var verden blevet et bedre sted.

Der er ikke noget som at træde ind i en ABBA-sang. Det er så overvældende og overdådig en musik i al dens detaljerigdom, så luksuriøs i klangen. Arrangementerne er vildt forsirede og kan være en slags minisymfonier, hvor instrumenter dirrer og sitrer i flere lag og med hver deres stemme. Det føles, som om man er trådt ind i en verden af velour og glitter, af noget både sanseligt og melankolsk. De tager de mest forførende produktionsmetoder – blandt andet Phil Spectors wall of sound-grandiositet – og forlener dem med en ny tids hi-fi-lyd. Det føles som en omfavnelse, også selvom den kan være ganske dyster.

Blå bog: ABBA

  • Dannet i Stockholm 1972 og faktisk aldrig officielt opløst.
  • Medlemmer: Anni-Frid Lyngstad, Benny Andersson, Björn Ulvaeus, Agnetha Fältskog.
  • I en periode var de to gifte par i bandet, og det var også da begge par var blevet skilt, at de ophørte med at udgive ny musik.
  • Internationalt gennembrud som vindere af det internationale Melodi Grand Prix med »Waterloo« i 1974.
  • Er Sveriges største musikeksportvare og har leveret popklassikere som »Dancing Queen«, »Knowing Me, Knowing You«, »Lay All Your Love On Me«, »Voulez-Vous«, »Money, Money, Money«, »Mamma Mia«, »Take A Chance On Me«, »Thank You For The Music«, »Super Trouper«, »The Winner Takes It All« og »Happy New Year«.
  • Deres sidste optræden sammen var den 11. december 1982 i BBC-showet The Late, Late Breakfast Show.
  • Vender her i 2018 tilbage med en hologramturné og to nye sange.

Det svenske etablissement holdt bestemt ikke af ABBA dengang i første halvdel af 70’erne. Der er det progrockens macho-langstrakte kompleksiteter, der er det nye hotte. Læg hertil tidens venstreorienterede klima, og så er det let at forstå, at ABBA blev set som uncool, populistisk overfladelir – som det lød fra profiler i det daværende svenske statsmediemonopol.

Heller ikke udenlandske kritikere gav meget for dem. Her er det den amerikanske legende Robert Christgau: »Bandets egentlige tradition er reklamejinglen, og jeg er sikker på, at modviljen over for at synge som negre beroliger eurofolket. Altgennemtrængende airplay kan transformere, hvad der nu er insisterende irritation, til en aural totem. Det kan også transformere dem til et askebæger.«

Eftertiden har vist os, at ABBA ikke er brug og smid væk-kultur, men en popkunst, der rendte ind i samtidens politiske betonmur og ind i rockismens had til alt andet end den hvide, heteroseksuelle mands rocksang.

Trækharmonika med farfar

I ABBA er det Andersson, der laver musikken med hjælp fra Ulvaeus, der skriver teksterne alene. Og de kan være ganske mørke.

»Vi lavede vemod undercover. Selv de gladeste sange var i grunden vemodige,« siger Benny Andersson til Jan Gradvall i 2013.

Musikken har på sin vis rødder i den svenske Skærgård. På Mjölkö sidder Andersson om sommeren med sin farfar og spiller svensk folkemusik på trækharmonikaer. Det er lystfyldt, men også noget andet, erindrer han.

»Melankolien ... Jo, den fandtes der, det var også noget, vi delte. Jeg tror det har med Vodkabæltet (et område, hvor vodka var den foretrukne alkohol, red.) at gøre. Mørket. Når man begynder at spille det frem.«

Det er også i Skærgården, på Viggsö, at Ulvaeus og Andersson skaber en række af deres popklassikere. Svangre med en meget klar melankolsk tone, svenske folkemusikalske molakkorder, selv når de lader sig inspirere af tidens toneklang – fra glamrock over symfonisk rock og disco til synthpop.

Og teksterne behandler svære følelser.

»Walking through an empty house
Tears in my eyes
This is where the story ends
This is goodbye
«, lyder det på et af deres største hits, »Knowing Me, Knowing You« fra 1977.

Et dystert højdepunkt

ABBAs musik finder endnu et dystert højdepunkt på deres ottende og sidste album The Visitors fra 1981. På coveret stå de ikke samlet som på alle andre covers, men hver for sig. Lyngstad og Andersson ligger i skilsmisse på det her tidspunkt, de to andre blev skilt i 1979.

Titelnummeret handler ifølge én udlægning om sovjetiske myndigheders arrestationer af dissidenter:

»I hear the doorbell ring and suddenly the panic takes me
The sound so ominously tearing through the silence

Men den er også fortolket som fortællingen om et nervesammenbrud. Eller den kan høres som et udtryk for Fältskogs udtalte problemer med den anmassende fankultur.

Det er så Lyngstad, der synger for og endnu en gang demonstrerer, hvor gode de to sangere er til at investere egne følelser i Ulvaeus’ tekster. Det er en hjemsøgt præstation.

Samtidig viser »The Visitors« også, hvor gode ABBA er til at få en sang om sammenbrud til at lyde som en triumf. Hør bare omkvædet, hvor de alle fire synger med:

»I feel I’m
Crackin’ up
Voices growing louder, irritation building
And I’m close to fainting

En helt uventet genforening

Officielt er ABBA aldrig blevet opløst, og de fik – uden at levere nyt materiale – en renæssance i 90’erne. I 1992 udgav popduoen Erasure EP’en Abba-esque med fire coverversioner, og i 1994 kom filmene Muriel’s Wedding og Priscilla – Ørkenens Dronning, hvor ABBA-sange havde centrale placeringer. Alt sammen noget, der gav Gold: Greatest Hits ekstra medvind, ja, i dag er opsamlingen fra 1992 det næstmest solgte album i Storbritannien nogensinde.

Og her i 2018 gør ABBA så comeback. De synger og spiller sammen igen, omend kun virtuelt, på en kommende hologramverdensturné.

Det kommer ikke som noget chok, at de revitaliserer bandet med moderne teknologi, for det sker også på ABBA-museet, men det gør det til gengæld, at det for nylig blev annonceret at kvartetten har indspillet to helt nye sange, godt 35 år efter at de sidst var i studiet.

»Det var, som om tiden havde stået stille, og vi bare havde været væk på en kort ferie. En ekstremt glædelig oplevelse!«, lød det på ABBA’s officielle instagramkonto i april – med alle fire medlemmer som afsendere. Mirakler sker åbenbart stadig.

Serie

30 suveræne svenskere

Efter vores kanon over tysk kultur og russisk kultur portrætterer Information nu 30 svenskere, der suverænt har formet ikke blot svensk kultur, samfund og selvforståelse, men som også har formet, inspireret og forandret os her over Sundet – med blandt andet botanik, pop, poesi, film, politik, dramatik, ulovlig streaming og billige møbler.

Seneste artikler

  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    17. august 2018
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

    17. august 2018
    Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
  • Gud skabte – Linné ordnede

    17. august 2018
    Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Anders Reinholdt
  • Eva Schwanenflügel
Hans Ditlev Nissen, Mikael Velschow-Rasmussen, Anders Reinholdt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mol toner?
Stort set alt de lavede var dur, derudover så var det pop, men Bjørn og Benny var modbydelig dygtige, de voksede heller ikke op med ipad, det var organisk, manuel håndværk.
Amerikansk og engelsk pop i dag er for det meste mol, min tese er, at det resonere godt med det ubevidste, være et andet sted end hvor man befinder sig.

christian christensen

ABBA's bedste og senere numre har en tvetydig melankoli over sig. Head over heels, I let the music speak og Lay all your love on me (omkvædet) står mol. Plus mange af numrene i Chess.

Sören Tolsgaard

Jeg må give Chr. Christensen medhold. Også "Slipping through my fingers", "The winner takes it all", "When all is said and done", "I have a dream", "Under attack" og "The day before you came" er dybt melankolske og må i det mindste være partielt i mol, eller noget i den retnng. Og lyrikken gør ondt langt ind i sjælen.

Men mange kender kun Abbas tidlige, langt mere up-tunede popsange. Kan man reducere deres senere værker til pop? De indeholder i hvert fald elementer af både traditionel folkesang og klassisk komposition, og må vel ligesom visse andre nutidige værker (af bl.a. Bob Dylan og The Beatles) regnes som andet og mere end pop, fuldt ud ligeså tidløse og eviggrønne som Bellmans eller Mozarts værker - og i hvert fald alenlangt fra trivial-pop.

https://www.youtube.com/watch?v=eyotdaQ9V2Q

https://www.youtube.com/watch?v=z3RBgwTYUPA

https://www.youtube.com/watch?v=GroJ-OiV-EU

Michael Martensen

Gad vide om et band kan fange tiden anno 2018, hvor kvinderne kører klatten. Børnene er i totalt vildrede. Verden alave.
Hvem kan få styr på de satans kvinder?