Læsetid: 7 min.

»Vi er vrede på kapitalismen, ikke på Priden«

Når Copenhagen Pride lørdag danser sig ned ad Vesterbrogade, er det ikke med hele LGBT+-miljøet i ryggen. To alternative prides synes, at den officielle Pride er blevet for kommerciel og gider ikke at gå side om side med Venstre og Liberal Alliance
Publikum på Rådshuspladsen i København i anledning af Copenhagen Pride 2017.

Publikum på Rådshuspladsen i København i anledning af Copenhagen Pride 2017.

Wilfred Gachau

18. august 2018

Hele ugen har pladsen foran Københavns Rådhus stået på den anden ende i forbindelse med fejringen af LGBT+-personers stolthed i Danmark, Pride Week. Dansk Industris hovedkvarter over for Rådhuset har ladet deres facade lyse i regnbueflagets farver, ligesom man har kunnet købe kaffe i regnbuekopper hos 7-Eleven.

For nogle er det et udtryk for en bredere accept af homoseksualitet i den danske offentlighed. For andre er det en uheldig kommercialisering af vigtige rettighedskampe. Sideløbende med den officielle Copenhagen Pride, som kulminerer i dag med et festoptog gennem København, er der derfor arrangeret to alternative prides.

»Vi vil skabe et mere politisk og systemkritisk alternativ til pride!« skriver gruppen Vrede Queers på deres hjemmeside.

De er kritiske overfor Pridens mere kommercielle udtryk og den brandingmulighed, som firmaer opnår ved at tage del i Priden. De har savnet et antikapitalistisk alternativ, der i stedet fokuserer på en fortsat venstrefløjspolitisk kamp, og afholder derfor demonstrationen Pink/Sort Blok med taler, digtoplæsninger og fest som et modsvar til den officielle Pride.

»Vores demonstration skal ikke forstås som et angreb på Priden,« siger Storm Püschl Kristensen, der er en del af Vrede Queers’ organisationsgruppe. »Vi ser vores Pride som en begivenhed, der kan noget andet end Copenhagen Pride, og hvor vi sætter fokus på, at ingen er frie, før alle er frie.«

Pink/Sort Blok mødes på Nørrebro med dagens anden antikommercielle Pride, Nørrebro Pride.

Nørrebro Pride har udtalt, at det er vigtigt for dem, at kampen for andre minoriteter indgår i LGBTQ-miljøets kampe. Derfor er modstand mod burkaforbuddet og ghettoplanen central for deres pride i dag.

Pride-parader i København lørdag den 18. august

  • Nørrebro Pride: Begynder ved Nørrebro Station i København kl. 12.00.
  • Copenhagen Pride: Begynder ved Frederiksberg Rådhus kl. 13.00.
  • Pink/Sort Blok: Begynder ved Skt. Hans Torv i København kl. 14.00.

De første skridt

76 virksomheder og organisationer sponserer i dag den officielle Pride. Men danske virksomheder har ikke altid stået i kø for at vise deres støtte. Da Pride-optoget for første gang gik gennem Københavns gader tilbage i 1996 under navnet Europride, var der store problemer med at finde sponsorater.

En af arrangørerne dengang, Michael Nord, husker, at ingen ville associeres med Priden.

»De kunne ikke se markedsværdien,« siger han.

Målgruppen for optoget var simpelthen for snæver på trods af, at undersøgelser fra USA havde dokumenteret homoseksuelles købekraft – den såkaldte pink dollar, der henviser til husholdninger med to indkomster, men ingen børn. En enkelt samarbejdspartner lykkedes det dem dog at få til sidst, fortæller Michael Nord: »Til sidst gik Tuborg med til at være sponsor, men på den betingelse, at de måtte stå for ølsalget.«

Selv om arrangementet ikke vakte megen interesse fra politisk eller kommerciel side, blev arrangementet dækket af både danske og udenlandske medier.

»Der var en fantastisk stemning,« siger Nord, »en følelse af, at byen åbnede sig.«

Der har siden 1970’erne været markeringer af homoseksuelles rettigheder, men det var først i 1996 at Priden blev professionaliseret og antog den form, vi kender i dag. Arrangørerne forsøgte i 1996 at nedtone det politiske for på den måde at kunne tiltrække flere mennesker til begivenheden.

»Før Europriden var de mere konservative homoseksuelle ikke interesseret i at være med,« fortæller Nord.

Han mener dog alligevel, at Europriden var »med til at rykke nogle teltpæle for ligestillingen«.

Homoer mod nationalisme

Gennem årene har danske LGBT+-aktivister ladet sig inspirere af amerikanske begivenheder som The Gay Liberation Front og Stonewall Riots. Selv har Vrede Queers set over sundet til Rosa/Svart Pride i Malmø og til Transgenialer CSD i Berlin.

Men Vrede Queers’ demonstration lørdag er ikke det første danske eksempel på politisk utilfredshed med Priden.

Som modspil til Pridens tiltagende apolitisering – og hvad de så som en tiltagende nationalisering af optoget – afholdt en broget flok fra den politiske venstrefløj, radikale lesbiske fra Kvindehuset og queeraktivister i 2003 et event samme dag som Priden. Det fortsatte frem til 2005, og under navne som SKAM, KLAM og TAM mødtes mennesker, der ikke følte, at de passede ind i Priden, i Ørstedsparken i København.

»Det opstod som en modreaktion på det, som Priden var og gav udtryk for dengang,« siger Mads Ted Drud-Jensen, der var medarrangør og er medforfatter til debatbogen Ondt i røven.

»Priden var en apolitisk begivenhed og italesatte sig som en festdag.«

Dengang var der ikke plads til politiske og kritiske diskussioner – dem kunne man have en anden dag, fortæller Mads Ted Drud-Jensen: »Det var folk fra festbøssemiljøet i København, som fyldte i paraden.«

Miljøet modtog ikke den interne kritik med kyshånd, og arrangørerne bag SKAM, KLAM og TAM fik ikke lov til at lægge flyers på de københavnske bøssebarer.

Flasker mod Priden

I 2003 blev flere personer anholdt for at kaste med flasker og grøntsager efter Priden og for at begå hærværk. På Dronning Louises Bro var der malet graffiti med udsagn som »Homoer mod nationalisme«.

Senere flyttede paraden tilbage til Frederiksberg og Vesterbro, hvilket udløste debat i dagbladene om, hvorvidt det var motiveret af frygt for Nørrebros muslimske borgere.

Debatten blev senest genoptaget i 2016, da initiativet Regnbuen tilbage til Nørrebro med underskrifter fra en række københavnske politikere forsøgte at få Nørrebro genindført som paraderute.

Og i år har et parti, der kalder sig Stram Kurs, så meldt ud, at de vil holde en parade på Nørrebro, hvor »homofobi hersker allermest«, som det lyder på deres facebookevent.

En opfattelse, som Pink/Sort Blok og Nørrebro Pride opponerer imod.

Et pænt image

Forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, mener, at Priden er mere politisk i dag end tidligere.

»Der er kommet mere fokus på menneskerettigheder og mindre fokus på koncerter,« siger han.

I løbet af ugen har der været debat om politiske partiers deltagelse i Priden, kirkevielser og stigmatisering af minoriteter i minoriteten – selv om der selvfølgelig også har været koncerter.

Mads Ted Drud-Jensen mener også, at Priden er blevet større, mere mangfoldig og mere seriøs end for blot ti år siden. Han ser de politiske arrangementer og debatter, der bliver afviklet under Pride-ugen, som et udtryk for en mere bevidst Pride. Og at firmaer, organisationer og politikere deltager i Priden kan slet og ret ses som et udtryk for, at flere bakker op om Priden, understreger han.

»Men i nogle tilfælde er det selvfølgelig også udtryk for ’pinkwashing’ – at virksomheder gerne vil have et pænt image«, tilføjer Mads Ted Drud-Jensen.

Pinkwashing skal forstås som eksempelvis en virksomheds forsøg på at promovere sig ved at udtrykke støtte til LGBT+-rettigheder uden nødvendigvis at følge op på det efterfølgende.

»Men det er mere forpligtende – tænker jeg – at deltage i Priden i dag end for 10-15 år siden, fordi Priden også har en klar rettighedsprofil,« siger Mads Ted Drud-Jensen.

At Priden selv tager sit ansvar mere seriøst, så man blandt andet, da Jim Lyngvild i 2013 blev fyret fra sin værtsrolle – en rolle, han havde indtaget de tre foregående år – efter at han i Ekstra Bladet havde brugt ordet »bøssekarle«.

Copenhagen Pride stiller ikke håndfaste krav til deres samarbejdspartnere – f.eks. har 7-Eleven ikke nogen LGBT+-personalepolitik – men Lars Henriksen håber på, at samarbejdet med Copenhagen Pride vil påvirke dem i en positiv retning.

Meget mere Pride

Mads Ted Drud-Jensen bifalder årets alternative prides, men advarer imod ikke at lade kritikken af Priden blive en automatreaktion.

»Man skal også forholde sig til, hvad Priden er i dag, og at den ikke er det samme som for en del år siden,« siger han.

»Det kan let gå hen og blive nogle letkøbte og postulerende analyser, mens der faktisk er skabt mere plads i Priden, hvis man ser nærmere på det.«

Lars Henriksen fra Copenhagen Pride bakker op om opblomstringen af alternativer til Priden. De giver mulighed for at komme bredere ud og dække et større område i København. Aktivister fra Nørrebro Pride har udtalt, at de håber, der vil blomstre prides op over hele Danmark. At byer som Albertslund og Brøndby vil arrangere deres egne prides.

Sådanne initiativer ses allerede steder som Fanø, der i år har afholdt øens første pride, som en reaktion på et homofobisk overfald i et tog. Og borgere fra byen Gesten i Sydjylland gik i 2017 pride-optog gennem byen, efter DF’s gruppeformand i Vejen Byråd, Anni Grim, i et læserbrev til JydskeVestkysten omtalte homoseksuelle som »afvigere«.

Arrangørerne af Pink/Sort Blok anerkender de kampe, Priden har været med til at kæmpe. Men de oplever også, at Priden kan være et ekskluderende rum.

I deres eventbeskrivelse hedder det, at »Priden er en fest, der mest appellerer til og skaber rum for hvide homoseksuelle cismænd, og ekskluderer folk, der ikke passer ind i den ramme«.

»Det handler om at vores grundlæggende antagelser om samfundet er forskellige. Vi anser Priden som værende mindre radikal end os.«

Når store virksomheder som Nordea og 7-Eleven bruger Priden som en mulighed for at brande deres firma som mangfoldigt, opfatter gruppen Vrede Queers det som billige point for en støtte til miljøet, der burde komme helt naturlig, fortæller Storm Püschl Kristensen fra gruppen.

»Det gør mig vred. Det gør vores identitet til marketing. Vi er vrede på kapitalismen, ikke på Priden.«

Læs også
Når virksomheder som Nordea, Microsoft, 7-Eleven og Starbucks får lov at bruge Priden som led i deres marketingsstrategi, mener kritikerne, at Priden er blevet for udvandet og kommerciel. Men det er, ifølge Gry Inger Reiter, en misforstået kritik.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Jeg er en af dem, som er ved at kaste op over, at opleve det overskudsfedt, som viser sig ved det tiggeri, som 7 eleven står for. Støt Priden med 50 kr. til et armbånd.
Nu må vi andre dødelige heteroer snart lave et optog med giraffer i stilletter, grise i læder og kaniner i tyl.

Sexualitet, køn, tøj, facade og tomgangssnak er gakkelak. *Kampen er jo vundet.

christian christensen, Jesper Roulund, Kim Houmøller og Tine Andersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Det er virkelig så trist at man kan finde på, at fordi du tilhører den og den seksualitet eller hudfarve må du "naturligvis" hører til i den og den politiske kasse. At man elsker en af samme eller begge køn, har jo hverken noget med kapitalisme ELLER anti-kapitalisme at gøre. Søren Pape og Simon Emil-Ammitzbøl er jo heller ikke "forkerte" homoseksuelle, eller "seksualitetsforrædere" fordi de ikke er anti-kapitalister.

christian christensen, Christian Larsen, Thomas Andersen og Henrik Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Bjørn Pedersen
18. august, 2018 - 14:41
"Søren Pape og Simon Emil-Ammitzbøl er jo heller ikke "forkerte" homoseksuelle, eller "seksualitetsforrædere" fordi de ikke er anti-kapitalister."

Bjørn, ret skal være ret, det er ikke det kritikken går på.
Det er kommercialiseringen og de kapitalistiske markedskræfters 'hængen sig på", der anses som usmageligt. For disse koncerner bakker jo slet ikke op om mangfoldighed i hverdagen. Kun når det er opportunt at brande sig i regnbuens farver til en fest, hvor hele byen har kreditkortet oppe af lommen, og måske også lægger mærke til hvor 'progressive' de er.

David Breuer, Kim Houmøller, Anne Mette Jørgensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

De skriver jo specifikt at de ikke vil gå med venstre og LA. Så bliver det simpelthen for åndsvagt. Man kæmper for at blive anerkendt og så er man vrede queers når det lykkes. Når kampen for tolerance af homosexuelle viser deres egen manglende tolerence og når det bliver partipolitisk, så skyder de sig faneme i skoene

Christian Larsen, Morten Simonsen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Eva Schwanenflűgel
Tja, hvis man tror kapitalisme er uforligneligt med homoseksualitet, må man jo også tro at kapitalismens forsvarere forråder homoseksueliteten. Hvad angår kommercialisering af mangfoldighed, tja... måske. Jeg ser ikke megen værdi i "mangfoldighed" i sig selv. Vil hellere bedømmes og bedømme folk som individer end hvilken "mangfoldighedskategori" de tilhører. Når jeg ser firmaer promovere sig som mangfoldige, tror jeg skam ofte på dem. For for mig er det den slags komplet overfladiske, floskler der er ligeså intetsigende når de kommer ud af en CEO's mund, som hvis den kom ud af de engagerede "pink pride" anti-kapitalisters munde. Hvis jeg køber et pølsehorn i 7-11, er jeg da også flintrende ligeglade med deres bannere og projekter der skal vise hvor socialt bevidste de er. De kan jo påstå hvad de vil.

Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Nike Forsander.
Jeg ved udmærket hvor mit menneskesyn er.
Jeg mener ikke, at homoseksuelles rettigheder vægter tungere end alle andres menneskers.
Når syge endog terminalt kontaktes i en hospitalsseng, og trues med at få frataget deres KH. hvis de ikke møder op og hvor politikere især fra højrefløjen ikke skammer sig over at kalde dem for nassere så vægter min solidaritet her som 1. prioritet.
Når folketinget tilkender hjemløse et klippekort, men hvor det praktisk talt er umuligt, at få andel i fordelen og desuden går de fleste penge til bureaukrati, så bliver jeg harm.
Læs du, Advokaten fra feb 2015 og få indblik i hvordan folk fratages deres retsstilling.

Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anne Mette, må jeg mildt påpege, at der altså ikke er noget der går fra fattige kh-modtagere fordi andre også kæmper for deres rettigheder?
Det er jo ikke LBGTQ+personers fejl, at Priden er blevet så kommercialiseret, og at hver en shady politiker-type søger at få lidt regnbuekulør til at smitte af på habitten, vel? ;-)
Jeg synes faneme også det er for dårligt og den rene ondskabsfuldhed at behandle syge mennesker på den måde, du beskriver, og som vi har hørt om så mange gange før..
Men det er politikerne der fortjener en skideballe, ikke de homoseksuelle.

Nike Forsander Lorentsen

Anne Mette Jørgensen
Mener stadigvæk at måden du skrev på siger nåt om din menneske syn på bøsser og lesbiske. Når du kan få vent det på denne måde
Citat; 'Nu må vi andre dødelige heteroer snart lave et optog med giraffer i stilletter, grise i læder og kaniner i tyl'.
Ok, ja Priden er totalt kommercialiseret og LGBTQAI+ er numere en Bogstavsforening.
Måske er heteror en slags giraffer, grise og kaniner.

Anne Mette Jørgensen

På intet tidspunkt har jeg ment, sagt eller skrevet, at det er LBGT folkets skyld, når syge og andre udsatte udsatte behandles skammeligt.
At Løkke efter få timer offentligt bekendtgjorde, at Papes kæreste havde været udsat for hate crimes viser i min optik, at det er blevet lidt for belejligt for politikere, at vise deres "frisind" og dermed ganske udspekuleret glemmer deres had mod de mennesker, som koster mere end blot pæne ord. Det scorer de billige point på, mener jeg!
Forvaltningsloven er utidssvarende, og alligevel propper man bare bevidstløst flere love og bekendtgørelser oveni.
Loven er næsten mere hellig end grundloven. Ingen kan hitte rede i den.
I min ungdom var en af mine gode veninder lesbisk og trods jeg ikke forstod det og hun ikke forstod min tiltrækning af mænd var vi lige gode venner. Endnu flere bøsser har jeg kendt og jeg har haft mange gode og festlige stunder med dem.
Men desværre har jeg også oplevet bøsser, som holdt sig væk fra bøssebarer, fordi de var blevet lidt for tykke, syge eller på anden måde ikke var så attraktive. Da jeg sagde til en: Hvorfor tager du ikke på Pan, svarede han. Du aner ikke hvor ondskabsfulde bøsser kan være. Så på den led er der jo ingen forskel på os. Det er sgu heller ikke alle steder jeg som gammel kælling vil føle mig velkommen.
Når jeg gør grin med optog i ballon kostumer må man jo gerne føle sig generet, hvis man ikke har lidt selvironi.

Nike Forsander Lorentsen

Anne Mette Jørgensen.
'hvis man ikke har lidt selvironi'....lige præcis sådan bruger mænd sige til kvinder som måske føler sig generet av en dum kommentar om kvinder.

Bjørn Pedersen

@Nike Forsander Lorentsen
I dit tilfælde behøver Anne Mette Jørgensen vist ingen selvironi for at komme videre efter at være generet af en dum mands kommentarer...