Læsetid: 3 min.

Bogkortet: Redaktør i gabestokken og livsråd fra Jordan B. Peterson

Forfatter Peter Adolphsen vender verdenslitteraturen på hovedet og tilvejebringer det perspektiv, du ikke vidste, du manglede
Forfatter Peter Adolphsen vender verdenslitteraturen på hovedet og tilvejebringer det perspektiv, du ikke vidste, du manglede
28. september 2018

Velkommen til Bogkortet, et nyt fast format på Information.

Hver uge vil forfatter Peter Adolphsen bringe dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

Denne uge begynder vi i England.

ENGLAND – Man holder ikke op med at malke en guldkalv, bare fordi den kreperer. Den 16. oktober i år udkommer således en ny bog af Stephen Hawking (1942-2018) med titlen Brief Answers to the Big Questions.

Bogen, som allerede var undervejs, da den ultraberømte Cambridge-professor døde, er delt i fire sektioner under hver deres overordnede spørgsmål: Hvorfor findes vi? Vil vi overleve? Vil teknologien redde os eller udslette os? Hvordan kan vi trives?

Bogen indeholder et forord af skuespilleren Eddie Redmayne, en introduktion af nobelprisvinderen Kip Thorne og et efterord af Hawkings datter Lucy.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Der er udsolgt til Jordan Peterson arrangementet på Bremen, men man kan stadig købe en "Meet and Greet"-billet for 1579 kr.

Manden har fundet en måde at monetarisere identitetspolitik på - hans bøger er et langt angreb på identitetspolitik, og hans fans identificerer sig kritikløst med den stokkonservative lov-og-orden-moral, som Peterson prædiker.

Lidt synd, hans "Maps of Meaning" er faktisk et dybsindigt filosofisk/psykologisk værk, mens de "12 regler" er en virkelig tynd kop selvhjælps-te. Men der er åbenbart flere penge i tynd te end i vægtig forskning. 1579kr. for at sige goddag til manden er da en pæn sum penge.

David Zennaro, Torsten Jacobsen og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

@Niels

"tynd te"
Ja det er vel hvad man kan forvente når man køber en bog om at bruge Piaget, Jung, Dostojevsky, Eysenck og andre letbenede amatører som guide i tilværelsen.

"1579kr. for at sige goddag til manden".
Ja for det kan bestemt ikke tænkes at de som betaler synes at det går til et godt formål. Eller at de tidligere har fået noget meget værdifuldt "gratis" af manden. Vi ved jo nu at alle JPB's mange fans alle er højreorienterede bøller.

Det er dejligt at verden er så let at forstå.

Niels Duus Nielsen

Lars Steffensen, har du læst "Maps of Meaning"?

Hvis du har, vil du vide, hvad jeg mener med "en tynd kop te". "De 12 regler" er en rodebutik, sammenlignet med det metafysiske mesterværk, som "Maps of Meaning" efter min mening er. Bevares, der er da meget at kritisere i denne bog, men overordnet set er den udtryk for nytænkning - noget, man absolut ikke kan sige om "De 12 regler", som er en lang elegi over venstrefløjens påståede anarkisme, kombineret med en apologi for lov, orden og status quo.

Ifølge hovedværket er forholdet mellem konservative og liberale komplementært: For meget liberalisme fører til anarki, for meget konservatisme fører til tyranni.

Af en eller anden grund synes Peterson at have ændret mening, for stort set alle reglerne i bestselleren handler om at styrke Konservatismen - hvilket jo virker absurd, når det netop er Konservatismens iboende tendens til tyranni, der objektivt set er den største fare for de vestlige samfund i disse år. Hvad blev der lige af komplementariteten?

Kritikken af de 1579 kr. går såmænd bare på, at Petersons kernepublikum synes at være den veluddannede og vellønnede middelklasse - de mennesker, som virkelig kunne have behov for lidt selvhjælp har jo slet ikke råd.

Lars Steffensen

@Niels
"Hvis du har, vil du vide, hvad jeg mener med "en tynd kop te". "De 12 regler" er en rodebutik, sammenlignet med det metafysiske mesterværk, som "Maps of Meaning" efter min mening er."

Jeg tror du har en lettere elitær opfattelse af hvad folk har behov for at forstå og gøre brug af i forhold til deres vanskeligheder. C.S.Peirce' abduktionslogik er noget at den bedste psykologi der nogen sinde er skrevet. Men jeg har aldring nogen sinde mødt et levende menneske, hvis behov var godt varetaget ved at få formidlet den slags. Langt de fleste har problemer eller udfordringer som angår håndtering af stress, modgang, destruktive forhold, tendenser til afhængighed og sårbarhed over for selvkritik eller negative følelser. Og langt de fleste har brug for en rimeligt lavpraktisk håndtering, som fungerer i en kaotisk hverdag og som kan forklares uden at det kræver for mange forudsætninger. Det er noget helt andet end at vurdere et "værk" på dets egne fritsvævende præmisser.

Det er også forholdsvis veletableret at depression effektivt behandles med aktivering, angst med opmærksomheds regulering og misbrug med øget impulskontrol. Alle tre metoder er mainstream elementer i kognitiv terapi og udgør noget så konservativt som forskellige typer selvkontrol. At træning i øget brug af exekutive funktioner forekommer at have en konservativ vinkel betyder ikke, at det ikke er det som hovedparten af folk i vanskeligheder er bedst hjulpet af.

Det er svært at se at JBP svigter samfundsudviklingen ved at hjælpe en lang række enkeltpersoner til at klare sig bedre. Det er næppe heller de økonomisk priviligerede eller den kulturelle overklasse, der er de typiske modtagere for hans budskaber. Hvis man har råd til at gå i psykoanalyse hver onsdag i 17 år, så er man næppe så vildt entusiastisk over JBP.

Og hvad angår de "som ikke har råd": Hele pointen med at nogle giver 1579 kr. for et foto, 20 sekunder og et håndtryk er, at det dermed bliver muligt at alle kan tilgå hele hans materiale gratis via youtube. Hvorfor et dette svært at forstå?

Dette er ikke specielt møntet på dig, men det slår mig at man skal være noget blind for realiteter, hvis og når man forsøger at gøre JBP's insats til et elitært, højreorienteret eller på anden måde suspekt projekt. Bla.a. fordi man så nødvendigvis må antage at så frygteligt mange mennesker er godtroende idioter.

Lars Steffensen

@Niels
"Lars Steffensen, har du læst "Maps of Meaning"?"
Nix, men jeg er rimeligt fortrolig med tankegangen lidt mere bredt forstået. Har selv baggrund i pragmatisk tænkning som er meget beslægtet.

Niels Duus Nielsen

Lars Steffensen:

Jeg betragter ikke JBPs selvhjælpspsykologi som elitær, hans videoer er frit tilgængelige på YouTube (hvilket ikke koster ham noget, tværtimod tjener han penge på dem (så dit argument er faktisk lidt svært at forstå)) og de "12 regler" er netop formuleret i et sprog, der er forståeligt for ikke-akademikere, hvilket jo er prisværdigt, og nødvendugt for en selvhjælpsbog. Og mange af hans gode råd ER faktisk gode, hvilket også ses af den store skare af fans, han har fået sig.

Der, hvor JBP svigter samfundsudviklingen, som du formulerer det, er i hans kritik af det liberale element i ligningen - han ser jo helt rigtigt, at lidt for liberale mennesker tenderer mod anarki og kaos, mens lidt for konservative mennesker tenderer mod tyranni, hvorfor det er dialektikken mellem de to mennesketyper, der sikrer balancen i samfundsudviklingen.

Hvorefter han sætter alle sejl til for helt udialektisk at kritisere de liberale, som han angriber via en stråmand, som han kalder "postmodernistisk marxisme". På denne måde fordrejer han hovedet på en masse unge og usikre mennesker ved at give dem en katarsisk oplevelse og samtidig propagandere for et helt specifikt menneskesyn og en bestemt ideologi - lidt på samme måde som scientology. Samtidig kritiserer han odeologier som sådan, uden at se, at hans egen lære er baseret på en ideologi (en typisk fejl, som de fleste borgerlige samfundsbevarere begår).

Denne ideologi og dette menneskesyn er IKKE den syntese af liberalisme og konservatisme, som den underliggende teori korrekt anbefaler, men er derimod baseret på en objektivisme, som læner sig kraftigt op ad den Ayn Rand-ske udgave af objektivismen, som vinder frem i Nordamerika i disse år. JBP tager ganske vist explicit afstand fra Ayn Rands filosofi, men hvis man nærlæser hans tekster, vil man se, at det er den samme snævre realisme, der er på spil. Hvilket er absurd, da han netop kommer med en ny tilgang til begrebet "mening", som noget, der rækker ud over den spontane og umiddelbare tolkning af begivenhederne. "Maps of Meaning" er et forsøg på at kortlægge den mening, som kan læses ud af virkeligheden ved at anvende de narrative strukturer, som findes i religiøse tekster, eventyr og traditionelle mytologiske fortællinger. Han forsøger i dette krydsfelt af biologi, psykologi, religion og neurologi at fundere en etik, baseret på videnskab.

Så misforstå mig ikke, jeg er en stor fan af Petersons metafysik, som i mine øjne åbner for en måde at forsone det politiske venstre og det politiske højre og samtænke den polariserede offentlighed på en konstruktiv måde. Derfor irriterer det mig grænseløst, at han ødelægger sit eget livsværk ved at angribe venstrefløjen med sin forfejlede kritik.

Min vurdering er, at han er blevet bitter, fordi rabiate canadiske (og amerikanske) social justice warriors uretfærdigt har angrebet ham for hans synspunkter, hvorfor han skærer alle socialister over en kam og kritiserer dem for at være postmoderne stalinister.

Samtidig tjener han kassen på både YouTube, sin bestseller og den foredragsturne (med hundedyre "Meet and Greet"-billetter), som følger med promoveringen af bogen, så han har masser af råd til at give afkald på venstrefløjens gunst.

Og jeg må indrømme, at det ærgrer mig, at "Meet and Greet"-biletterne er så dyre, for jeg ville virkelig gerne hilse på manden. Jeg betragter ham som en stor tænker, og hvis jeg havde pengene, ville jeg ikke betænke mig to gange på at få mig en snak med manden. Så der er lidt "rønnebærrene er sure" over lige den del af min kritik.

Lars Steffensen

@Niels
"han sætter alle sejl til for helt udialektisk at kritisere de liberale, som han angriber via en stråmand, som han kalder "postmodernistisk marxisme"..."

Jeg synes at det er en anelse uretfærdigt at kritisere en selvhjælpsbog for at svigte samfundudviklingen. Hvorfor skal de som har behov for at rette op på deres egen personlige tilværelse yderligere belastes med en helt uoverskuelig byrde i forhold til samfundsudviklingen?

Men hvis lader det ligge og tager diskussionen mellem os:

Jeg tror at ét sted vi kan blive enige er at venstreorienteret tænkning har været nødvendig for at skabe en række vigtige samfundsinstitutioner: Fagbevægelse, offentlig uddannelse, universel sundheds-forsikring, pensions-muligheder, socialt sikkerhedsnet m.m.

Vi kan sikkert også blive enige om at både Brett Weinsteins kritik af postmoderne venstrefløjtænkning og Eric Weinsteins kritik af "rentseeking" kapitalisme har væsentlige pointer.

Jeg havde håbet at vi kunne blive enige om at højreorienteret og individualistisk tænkning er afgørende for at fremme psykisk sundhed hos samfundets svageste mennesker: selvkontrol i de tre nævnte former er elementer i psykoterapeutisk behandling, men kunne lige så godt være elementer i vores mainstream kultur. De fleste med en psykiatrisk diagnose har godt af at sætte flere grænser, skabe mere orden og tænke mere langsigtet om deres adfærd. Har svært ved at læse din holdning til dette.

Jeg tror ikke vi bliver enige om hvor destruktiv og nedbrydende venstreorienteret tænkning kan være for den enkelt person. Hvis ikke ens personlige erfaring har givet klare oplevelser af dette, så er det måske svært at se gennem retoriken om "for alles bedste", der så ofte henvises til.

Men måske kan vi også blive enige om at det altid er gået galt når venstreorienterede ideologer har fået magt: Det angår ikke bare Stalin, Pol Pot, Erich Honecker, Mugabe og Mousolini. Det angår også det moderne styre i Sydafrika, der flirter kraftigt med muligheden for at følge Mugabes eksempel og gøre SA til et nyt Zimbabwe.

Men det vigtigste spørgsmål er idag hvordan man ser på den moderne version af venstreorienteret ideologi, der har tilpasset sig det vestlige liberale (altså klasisk liberale) demokratis spilleregler. Altså den klasse af selvfede ideologer som i vesten lukreer på stemmer fra den svageste del af befolkningen uden nogen sinde at gøre noget for at fremme deres vælgeres interesser. Folk som Clinton & Clinton, Blair, Mitterrand og alle deres små lokale kloner.

Hvis du ser på, hvad der er de almindelige behov for det almindelige gennemsnitlige menneske, så tror jeg at JBP matcher disse behov ganske godt. Og salgstal og bestseller lister ser ud til at støtte denne antagelse.

Niels Duus Nielsen

Lars Steffensen, du har ganske givet ret i, at rodløse unge mennesker har godt af lidt orden i deres liv. Men hvorfor ikke bare opfordre dem til at feje for egen dør og rydde op på deres værelse, som JBP jo også gør, og så undlade at kritisere venstrefløjen? Faktisk tror jeg, at han har reddet mange mennesker fra at blive radikalt højreorienterede, det findes der mange vidnesbyrd om på nettet, hvilket er al ære værd. Men hvorfor er han ligeglad med de rabiat venstreorienterede? Extreme SJW-ere har lige så meget behov for hjælp som rabiate nynazister, så hvorfor dog skamme dem ud, når begge grupper begår samme fejl? Bemærk: når jeg siger, at JBP "svigter samfundsudviklingen" er det netop et forsøg på en ironisk henvisning til din egen formulering - hvad jeg i realiteten mener, at han svigter, er hans egen teori, som har meget mere sprængkraft, både på højrefløjen og på venstrefløjen, end han åbenbart selv har erkendt. Såvel rabiate højre- som venstreorienterede har fat i en flig af den samfundsmæssige sandhed, blot er de gået over gevind i deres extremisme, og skal formås at konfrontere hinanden verbalt - SJW-erne ved at være lidt mere tjekkede, end de er, neonazierne ved at være lidt mindre tjekkede, end de er.

Du har helt ret i, at der har været mange vildskud på det socialistiske træ, men der har sandelig også været mange vildskud på det konservative, så hvorfor kun kritisere kammerat Stalin, når amerikanske præsidenter med deres "Pax Americana" (=evig krig) har stået for mindst lige så mange, om ikke flere overgreb mod menneskeheden?

Og så kender jeg faktisk mindst een samfundsmodel, hvor venstreorienterede ideologer har haft magten og har brugt den til at producere, om ikke et drømmesamfund, så dog et af de mindst ringe: Den skandinaviske model, hvor danske, norske, svenske, finske og islandske socialdemokrater isamarbejde med modvillige borgerlige politikere har skabt et velfærdssamfund, ganske vist ved at tilpasse sig det vestlige demokratis spilleregler, med de aberrationer dette kan føre til (Blair etc.), men som stadig i sin klassiske form har været en af de mest effektive måder at bedre kårene for menigmand. Denne udvikling bekræfter faktisk JBPs teori: Anarkistiske socialdemokrater og tyranniske konservativister indgår et historisk kompromis, og skaber et velbalanceret velfærdssamfund.

JBP synes helt at glemme, at han sekv lever i et sådant semi-socialistisk velfærdssamfund, skabt af canadiske borgerlige og socialdemokratiske politikere.

Summa summarum: JBPs teori har potentialet til at forsone højre- og venstrefløjen netop ved at påpege, at begge "personlighedstyper", den liberale og den konservative, er nødvendige for at skabe et sundt og afbalanceret samfund. Derfor ærgrer det mig, at han støder venstrefløjen fra sig. At han kritiserer de amerikanske etablerede såkaldt liberale er al ære værd, de lever i en boble skabt af CNN og MSNBC (og britiske Channel 4 ;-)), men hvorfor ikke kritisere de etablerede konservative, i deres FOX-skabte boble?

Og hvorfor i alverden lægge et foredrag ud på Praeger University, som er kendt for at formidle kreationistisk vås og stokkonservative konspirationsteorier?