Læsetid: 9 min.

Carsten Jensen: Kære svenske borgere, mine europæiske medborgere, verdensborgere

Carsten Jensen skriver et åbent brev til sine medborgere i Sverige op til valget på søndag
Carsten Jensen skriver et åbent brev til sine medborgere i Sverige op til valget på søndag

Sigrid Nygaard

7. september 2018

Uanset om Sverigedemokraterna bliver det andet eller det største parti ved skæbnevalget i september, risikerer I fremover at ligne Danmark. I bliver et forrået land, hvor et parti, hvis vælgerpotentiale er udtømt omkring de 20 procent, i et opportunistisk medløb fra medier og midterpartier ender med at diktere den offentlige debat, dens indskrænkede temaer og den halvracistiske retorik, hvori alle etniske minoriteter omtales. I et land, der som jeres har så mange flere indvandrere end Danmark, vil resultatet blive en katastrofal polarisering.

Populismen har ingen svar på nogle af tidens mest påtrængende spørgsmål. På hvilket problem, fra klimaforandringerne over EU’s krise til den voksende ulighed, er lukkede grænser et svar? Fremtiden findes slet ikke i dens horisont, ligesom den i øvrigt ikke gør det i midterpartiernes, hvis strategier aldrig rækker længere end til næste valg og rivaliseringen med de andre partier.

I Danmark er der 80 procent, der vælger ikke at stemme på Dansk Folkeparti. De bliver dagligt svigtet af deres egne politikere, der med lovforslag og sprogbrug appellerer til dem, som om de allerede havde kapituleret til ekstremismen. I Sverige vil der også være 80 procent af befolkningen, der ikke stemmer på Sverigedemokraterna. Det er dem, det gælder om at støtte, og Sveriges chancer er bedre end Danmarks. I er et land, hvor humanismen er dybere rodfæstet og udsynet til verden større. Derfor er det så afgørende vigtigt fortsat politisk at isolere Sverigedemokraterna, samtidig med at en række af de problemer, de rejser, bliver taget alvorligt, og der bliver søgt andre løsninger end dem, der består i forfølgelse og eksklusion af mennesker.

I Danmark har vi i mange år ment, at Sverige har været underkastet den politiske korrektheds diktatur, og at der derfor ikke var nogen ytringsfrihed, men tværtimod taleforbud, når det gælder indvandringens uoverkommelige problemer. Sverigedemokraternas eksplosive fremgang opleves af danske medier og politikere med stor skadefryd som en sejr for sandheden.

I mit land har den politiske ukorrekthed til gengæld sejret, og resultatet af denne triumf for ytringsfriheden er, at der ikke længere diskuteres. At omtale etniske mindretal som uintegrerbare og kulturelt mindreværdige er blevet den eneste gyldige adgangsbillet til den politiske debat. Det er et årti lang tilvænningsproces, hvis ingredienser er lige dele forråelse, afstumpning, apati og en resignation, som i dag rækker langt ind i den veluddannede middelklasse.

Man skal på forhånd erklære sig enig i, at integrationen af såvel indvandrere som flygtninge er »fejlslagen«. Alle andre synspunkter bliver afvist som ugyldige, skønt tallene fortæller, at stadig flere efterkommere får arbejde eller uddannelse, og at også kriminaliteten falder. I en strøm af nedsættende generaliseringer fortier vi alle disse positive tegn på vellykket integration. Når det kommer til indvandrere, er vi er blevet en succes- og fremgangsbenægtende nation.

Prisen er ikke blot, at et stigende antal veluddannede unge af anden etnisk herkomst fremmedgøres over for ideen om overhovedet at finde en plads i det danske samfund. Prisen er også, at et stigende antal danske vælgere, som ikke deler den stadig mere fremmedskeptiske retorik, der dominerer fra det yderste højre og langt ind over den politiske midte, føler sig politisk hjemløse. I Socialdemokratiet er det ovenikøbet sådan, at de få folketingskandidater, der ikke stemmer for de mest ekstreme stramninger på udlændingeområdet, bliver frataget deres ordførerposter eller ligefrem søges hindret i at genopstille til næste valg. Partiet ønsker at fremstå som helt uden sprækker, når det kommer til alliancen med det yderste højre.

Truer populistiske partier som Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti demokratiet? Sverigedemokraterna har fascistiske rødder. Fascinationen af fascismen er vi lykkeligt sluppet for i Danmark, fordi vi i modsætning til Sverige oplevede den tyske besættelse under Anden Verdenskrig og indså, at vi stod på jødernes side og ikke de racedyrkende nazisters.

Den populistiske version af demokratiet er ungarske Viktor Orbáns illiberale demokrati, hvor mindretallets rettigheder er afskaffet til fordel for flertallets enevælde, og magtens tredeling såvel som pressens frihed ikke længere respekteres. I Dansk Folkeparti er der stigende sympati for Putins Rusland, ligesom partiet, der er modstander af EU, orienterer sig mod de såkaldte Visegradlande, Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, hvor demokratiet alle steder er under pres. Det er formodentlig i samme retning, Sverige vil bevæge sig under indflydelse fra Sverigedemokraterna.

Vi taler i disse år ofte om demokratiets krise, men udtrykket må præciseres, hvis det skal give mening. Det direkte demokrati stortrives i form af borgerinitiativer og græsrodsbevægelser. I Danmark har foreningen Venligboerne, der aktivt engagerer sig i lokale flygtninge- og indvandrerspørgsmål, fået 150.000 medlemmer, flere end samtlige politiske partier tilsammen. Aldrig før har så mange mennesker mobiliseret og engageret sig så aktivt i samfundslivet som nu, ikke kun i protest, men også for at demonstrere helt nye måder at gøre tingene på. Det er det repræsentative demokrati, krisen gælder, med stivnede partistrukturer, som opstod i og stadig afspejler ganske andre samfund præget af konflikter, som vi har ladt bag os. Partiernes horisont er ikke dikteret af samtidens udfordringer, men udelukkende af andre partier, interne intriger og et taktisk magtspil, der i selvopretholdelsens navn synes at kræve alle kræfter.

Hvad er løsningen? At udvandre fra partierne? Eller at indvandre i dem, som hundredtusinder af unge gjorde i det britiske Labourparti, hvor de stemte Jeremy Corbyn til magten? Strategien, der går under navnet Momentum, er i hvert fald radikalt anderledes end den, som 1968-generationen formulerede, da den med et lån fra Mao talte om den lange march gennem institutionerne og i stedet blot endte med fastansættelse i institutionerne.

På den ene eller den anden måde er det tvingende nødvendigt på ny at knytte båndene mellem det direkte demokrati og det repræsentative, og det indebærer også en genopdagelse eller måske ligefrem genopfindelse af selve tanken med at være borger i et demokrati.

Velfærdsstaten er Europas sande, varige bidrag til det 20. århundrede. Teknokraterne var i årene efter finanskrisen i færd med at glemme det. Men befolkningerne huskede det. Det er også det, som det populistiske oprør handler om, og det er som en indrømmelse til de populistiske strømninger, at f.eks. Tyskland pludselig har fået et hjemstavnsministerium. Ministeriets opgave er egnsudvikling, men dets sande funktion er symbolsk, og som symbol er det selvrefererende. Det er ministeriet selv, der er hjemstavnen, ikke en fjern landsby i et uberørt landskab.

Hvis Europa åbner sine grænser for de flygtninge, der nu strømmer imod kontinentet, vil velfærdsstaten bryde sammen, lød det i kakofonisk forvirring fra de 28 nationer, der i den fatale flygtningesommer udgjorde den Europæiske Union. I årevis har de forrettet dødsmessen for velfærdsstaten. Nu stiller de sig op som dens sidste forsvarere mod de tilstrømmende flygtningehorder, hvis snylterinstinkter tilskynder dem til et historisk plyndringstogt i Europa.

Ved sin grundlæggelse er velfærdsstaten udtryk for en forestilling om rettigheder, på tværs af alle skel i befolkningen. Menneskers lighed er dens første bud. Den kunstigt genoplivede velfærdsstat, der nu hyldes i en festdragt, der ikke er til at skelne fra ligklæder, er ikke for alle, men kun for nogle. Det er danskernes velfærdsstat, ikke kun fordi de har skabt den, men også fordi den skal være eksklusivt beregnet på dem. Den er ikke blot en national konstruktion, men en nationalistisk, den etniske velfærdsstat, en historisk set helt ny institution, hvis opgave ikke er at åbne sine døre, men at lukke dem. Velfærdsstaten bliver en fæstning med vindebroen oppe.

I dag står der ikke længere en kamp for eller imod velfærdsstaten, men en kamp til forsvar for den mod fremmede indtrængere. I denne defensive position, hvor den fejres uden spørgsmål, har velfærdsstaten tabt sin dynamik. Den skal ikke længere udvikles, men befæstes, og i sin nye funktion som fort er den blevet sin egen modsætning. Den lukkede dør, ikke den åbne, er blevet velfærdsstatens symbol, og det er altid dens overlevelse, der bruges som begrundelse, når fremmede skal holdes væk fra landets grænser.

Mens velfærdsstaten bevarer sin popularitet, gør dens grundlæggere, de europæiske arbejderpartier, det ikke. Kompromitteret af deres letsindige omgang med nødvendighedens politik og sværmeriet for privatisering, nærmer de sig i de fleste europæiske lande sammenbruddet. Men ikke i Danmark. Ligesom Dansk Folkeparti bliver inspirationskilde og rollemodel for højrepopulismen rundtom i Europa, bliver det danske socialdemokratis leder Mette Frederiksen en eftertragtet rådgiver for de socialistpartier rundtom i Europa, hvis vælgeropbakning nu kan måles i etcifrede procenter. Og hendes gode råd er overalt det samme: Lær jer at tale som Jimmie Åkesson, som Geert Wilders, som Marine Le Pen. Lær jer hadets og frygtens retorik.

Her er læren for det kriseramte, svenske socialdemokrati. Det kan sætte sig ved Mette Frederiksens fødder og blive et parti, der i Sverigesdemokraternas etnisk-nationalistiske ånd søger splittelsen og polariseringen. Eller det kan gå sin egen vej og appellere til alle borgere inden for Sveriges grænser, uanset etnisk eller religiøs baggrund.

Demokrati handler ikke om, hvor du kommer fra, men hvor du vil hen. Der går ingen vej tilbage, hverken til nationalisternes drøm om et beskyttet land bag lukkede grænser eller for den sags skyld til den klassiske velfærdsstat. Der går kun en vej, og det er fremad. Klimastaten vil jeg kalde velfærdsstatens nødvendige afløser, mens vi venter på den officielle dåb, og det er kun, fordi jeg lige nu ikke har noget bedre navn.

Klimastaten har en anden opgave end den velfærdsstat, der skulle bringe havarerede befolkninger på fode igen efter Anden Verdenskrig. Den skal forhindre en hel arts kommende udslettelse. Som velfærdsstaten må en kommende klimastat konstant være til forhandling, hvis den ikke skal miste sin dynamik og åbenhed eller stivne i dogmatik og diktater, der til sidst ikke vil være til at skelne fra diktatur. Det civile samfund vil også have en rolle at spille i form af græsrodsbevægelser, der rækker fra lokale borgerinitiativer til banker, der boykotter investeringer i fossile brændstoffer. Men en omfattende og bindende statslig lovgivning, der både opmuntrer og forbyder, vil være uundgåelig alene af den grund, at tidsperspektivet er så alarmerende.

Klimastaten kan af indlysende grunde ikke være begrænset til nationalstaten. Lovgivning må på en gang være lokal og international og følges op af økonomiske incitamenter, hvor man kan forestille sig magtfulde internationale organisationer som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond omdøbt til Klimabanken og Den Internationale Klimafond, uden at de mister hverken deres rådgivende indflydelse eller pressionsmuligheder.

Skal vi overleve planetens krise, er der ikke plads til smålig dem-eller-os-tænkning. Så må vi række hinanden hånden på tværs af alle grænser. Populismen, de 20 procents afmægtige oprør, er kun et midlertidigt bump på vejen, og det er på tide, at vi indser, at vi står over for udfordringer, der kun kan løses, hvis vi tør stille os større mål end at behage Jimmie Åkesson.

Flygtninge og indvandrere har en naturlig plads i den verden, vi sammen må skabe, og det forekommer mig, kære svenske medborgere, at I, også hvad det angår, til trods for jeres midlertidige krise er unikt placerede til at gå foran. I har så mange gange vist, at der ikke er nogen forskel på at være stolt af sit land og føle et ansvar for verden. Er jeres land netop ikke kendt overalt, fordi jeres tanker, budskaber og handlinger vækker en universel genklang?

Som få lande i den vestlige verden har I formået at skabe respekt om jeres land, ikke ved at vende ryggen til verden, men ved at åbne jer for den og omfavne den. Hver gang I gør Sverige større, gør I også verden større. Slut jer ikke til os andre. Bliv ikke en smålig nation i en verden af smålige nationer.

Fortsæt med at gå jeres egen vej.

Med håbet om det bedst mulige valg sender jeg mine varmeste hilsner

Carsten Jensen

Serie

Valg i Sverige

Sverige er et radikalt politisk eksperiment, hvor multikultur, statsfeminisme og hyperindividualisme er et ideal for nogle, men et skræmmebillede for andre. Sverige er også et land, hvor en polariserende kulturkamp er på sit højeste, og Riksdagsvalget den 9. september bliver en afgørende test på, hvilket land Sverige vil være i fremtiden. Information undersøger eksperimentet og de idealistiske svenskere i en ny serie op til valgdagen.

Seneste artikler

  • På den svenske valgdag flyttede vi til byen, hvor hele Sverige bor

    15. september 2018
    Der ligger 89 steder i Sverige, der hedder Fagerhult. På den svenske valgdag flyttede Information til én af dem og mødte drømme om jordskredsvalg, en klimaprædikant og en motorgal makker på en crosser
  • Sverigedemokraterna gled i deres egen jordskredssejr

    13. september 2018
    At den forventede og meget omtalte jordskredssejr til Sverigedemokraterna udeblev, har også en mindre omtalt årsag. Meningsmålingerne overvurderede partiet voldsomt, og var med til at gøre det, der er en klar sejr, til en lunken fornøjelse
  • Svensk historiker: Valget kræver, at de svenske politikere viser mod og tænker nyt

    11. september 2018
    Flygtningekrisen, bilafbrændinger og en valgkamp, der mest handlede om indvandring, sikrede ikke Sverigedemokraterna den jordskredssejr, mange havde spået. Grunden er, at kun få svenskere ønsker sig en så stram indvandringspolitik, at Sverige ikke kan konkurrere i den åbne, globale økonomi, vurderer den svenske historiker Lars Trägårdh
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karen Møller Grothe
  • Karen Grue
  • Alvin Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Curt Sørensen
  • Tom Andreæ
  • Jakob Trägårdh
  • Peter Wulff
  • Claus Gårde Henriksen
  • Arne Albatros Olsen
  • Bjarne Andersen
  • Teodora Hansen
  • Kim Folke Knudsen
  • Jens Carstensen
  • Anders Reinholdt
  • Eva Schwanenflügel
  • Eva Bertram
  • Jes Enevoldsen
  • Flemming Berger
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Katrine Damm
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Jens Frederiksen
  • Torben Skov
  • Torben K L Jensen
  • Ole Frank
  • Kristen Carsten Munk
  • Ole Falstoft
  • Hans Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Frede Jørgensen
  • Lasse Glavind
  • Tino Rozzo
  • Christian Mondrup
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Lillian Larsen
  • Niels Møller Jensen
Karen Møller Grothe, Karen Grue, Alvin Jensen, Poul Anker Sørensen, Curt Sørensen, Tom Andreæ, Jakob Trägårdh, Peter Wulff, Claus Gårde Henriksen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Andersen, Teodora Hansen, Kim Folke Knudsen, Jens Carstensen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Eva Bertram, Jes Enevoldsen, Flemming Berger, Morten Hjerl-Hansen, Katrine Damm, Kurt Svennevig Christensen, Jens Frederiksen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Ole Frank, Kristen Carsten Munk, Ole Falstoft, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen, Lasse Glavind, Tino Rozzo, Christian Mondrup, Maj-Britt Kent Hansen, Lillian Larsen og Niels Møller Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Denne artikel bør printes ud og stå på alle opslagstavler landet over.

Vi skal have to temaer forrest i valgkampen; klimaforandringerne og uligheden. Derimod skal vi ikke hoppe med på det, som 80 % af politikerne og alle de formuende helst vil have forrest i debatten. Risikoen ved at fare i blækhuset hver gang højrefløjen hvæser ild og sort røg ud, er at vi går deres ærinde. Der synes jeg dog ikke at skribenten gør her, men generelt sker det ofte.

Venstrefløjens opgave er som altid at bekæmpe uligheden og at fjerne fattigdommen, og, ja det er klassiske opgaver som Socialdemokraterne er trætte af at høre om, ligesom de liberale journalister ikke gider at trykke det i mainstream aviserne. Største delen af de formuende vender stadigvæk det blinde øje til børnefattigdommen.

Venstrefløjen skal i gang med et totalt genopbygningsarbejde efter to årtiers bevidst neoliberal anti-social nedbrydning. Der skal fokuseres på de mennesker som ikke kan arbejde, de 15 % af befolkningen som er de fattigste.

Venligboerne har 150.000 medlemmer. Dette er godt nyt. Borgerinitiativer og græsrodsbevægelser giver håb for fremtiden. De arbejder sammen om at genopbygge landets rygte og lokalsamfundet. Borgerinitiativer og græsrodsbevægelser skal arbejde lokalt med hver deres opgaver, det direkte demokrati skal bredes ud nedefra. Det er en kamp som ikke bare tager lang tid, men også skal fortsætte med at virke. Det er en ny samfundsstruktur som på længere sigt skal forbedre landet.

Problemet er, at på den korte bane skal vi ikke finde os i, at børnefattigdommen er blevet så udbredt. Børn skal ikke udholde smerten af fattigdom. Familier og forældre skal ikke se deres børn lide eller lide selv. Her skal der ske en social revolution. Intet mindre kan gøre det. Børnene skal ikke vente.

Danmarks største forlegenhed er den alarmerende procentdel af børn, der lever i fattigdom. Der skal ske drastiske ændringer i sammensætningen i Folketinget, hvis vi skal nå mål om væsentligt at reducere børnefattigdom. Det er Folketinget som skaber fattigdom, derfor må borgerne gøre oprør.

Hvad skal der til for at knytte båndene mellem det direkte demokrati og det repræsentative?

Er det nødvendigt at oprette et politisk parti til venstre for Enhedslisten, eller skal græsrodsbevægelserne på 150.000, og den sociale modstandsbevægelse på 120.000, melde sig ind i det parti, som netop altid har kæmpet for deres sager? Jeg stemmer for det sidste, da jeg ikke ser et alternativ. Måske lige med undtagelse på klimaområdet, hvor Alternativet er 2 skridt foran Enhedslisten i øjeblikket. Men 95 % af befolkningen blev vist overrasket om, hvad der er sket på klimaområdet, i de sidste 14 månederne.

Det bæredygtige samfund kan udvikle sig til den bæredygtige stat, eller Klimastaten, med det kræver en fundamental ændring af magtforholdene i landet, idet erhvervslivet har ædt sig ind i kernen af regeringsmagten; erhvervslivet sidder med i 39 ud de i alt 47 arbejdsgrupper på Christiansborg.

I 24 af arbejdsgrupperne sidder erhvervslivet endda helt alene, eller kun sammen med embedsfolk fra ministerierne og eksperter. I alt har regeringens ministre udpeget ikke mindre end 298 repræsentanter fra virksomhederne, men kun 36 repræsentanter fra fagbevægelsen, grønne organisationer og andre NGO’er. Erhvervslivet dominerer i udvalg og råd.

Der skal indføres total transparens i demokratiet. Enhver krone som bruges på at købe demokratiet, skal beslaglægges, medmindre der er total transparens og offentlighed omkring, hvem der køber politikerne og partierne, hvem som modtager pengene, samt hvad pengene bruges til.

erling jensen, Ryan Klitholm, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Benny Larsen, lars jørgensen, Frode Sørensen, Curt Sørensen, Jan Weber Fritsbøger, David Joelsen, Keld Sandkvist, Egon Stich, Roselille Pedersen, Arne Albatros Olsen, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Teodora Hansen, Kim Folke Knudsen, morten andersen, Henrik Peter Bentzen, Peter Tagesen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Flemming Berger, Morten Hjerl-Hansen, Katrine Damm, Steen K Petersen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Connie brask, Ole Frank, Frede Jørgensen, Knud Chr. Pedersen, Søren Bro, Kirsten Lindemark, Elise Berg, Søs Dalgaard Jensen, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Så nu agiterer Carsten Jensen også for en verdensregering? Som en "løsning" på klimakrisen? I samme artikel som han taler om demokrati og respekt for menneskerettigheder?

Er det ikke besynderligt så ofte den fantasiløse overklasse kun kan forestille sig at verdens problemer skal løses ved at vi alle bliver ens, styres af samme regering, har samme værdier...og samtidig i artikler som denne mener de kan belære resten af verden om respekt for diversitet?

Og hvem var det i øvrigt der var den første "verdensborger"? En filosof der på andres vegne erklærerede sig som en borger i andre riger og troede at det var hans ret, og hvis "verden" i øvrigt kun bestod af andre græske bystater. Et meget passende billede på hvad en "verdens"-borger" egentlig er.

Ingen forskel på verdensborgeren og nationalisten. Nationalismen opstod ved at en nationalromantisk overklasse opdigtede diverse nationalkarakterer ved en idealisering af landbefolkningen. Verdensborgeren ved at et græsk røvhul mente at hele verden var hans hjem, så han kunne da ligeså godt onanere på torvet i Korinth som hjemme i hans krukke.

Så har nationalismen alligevel bedre forbilleder...

Frede Jørgensen

Når jeg læser Carsten Jensen og Georg Metz -
er jeg stolt af at være dansker

Christian Mondrup, Benny Larsen, Ulla Paarmann, Jan Weber Fritsbøger, Jan August, Rikke Nielsen, Egon Stich, Bjarne Andersen, Achim K. Holzmüller, Kim Folke Knudsen, morten andersen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Eva Bertram, Mogens Holme, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Connie brask, Hans Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Netop i denne tid, hvor Sverige følge Danmarks udvikling - klog af skade -, føler CJ sig kaldet til at belære svenskerne med sit had til fædrelandets beskyttere.
Men den mangel på fædrelandskærlighed burde herren flytte til mellemøsten og deponere sit statsborgerskab.
Det I gør nu, kære svenske flertal, vil jeres efterkommere opleve i fremtiden. I ser det allerede.
Karsten Jensen er klar til hvad som helst som tossegodes fortaler.

Ja, svenskere - fortsæt med at gå jeres egen vej, nye vej. Lyt ikke til til fanatikerne - heller ikke denne "humanist".

Georg Kallehauge, Anders Hede og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Leo Nygaard

Er det en af dine dårlige dage?

Peter Andersen, jørgen djørup, morten andersen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Åbn Jeres hjerter, sagde Sveriges tidligere statsminister Reinfeldt og kansler Merkel proklamerede - vi klarer det. Men ingen af de to lande klarer en så stor og ureguleret indvandring. Begge har stor statsgæld og rigeligt at se til med de allerede indvandrede.

Indvandring og blanding af forskellige kulturer er ikke i sig selv fundamentet for social urolighed og splid mellem forskellige grupper omend der findes erklærede fremmedhadere og racister. Det er heller ikke nødvendigvis årsag til store udgifter eller negativ samfundsøkonomi i forholdet mellem indvandrer og stat. Det er frygten for, som “indfødt” borger, at skulle bidrage med skat til indvandrere, som ikke forsørger sig selv. Og det er frygten for at miste sit job til indvandrede konkurrenter. Det mener jeg er en helt legitim frygt at have og noget politikerne skal respektere og derfor sørge for ikke er et problem.

Indvandring i “gamle” dage var funderet på det fornuftige grundlag, at lykkedes man som indvandrer og blev selvforsørgende, så blev man i landet og blev også stille og roligt accepteret. Klarede man sig derimod ikke, ja så rejste man hjem. Hvad kunne man i øvrigt andet, når der ikke var hjælp at hente fra “velfærdssamfundet”.

Kommer vi ikke tilbage til tidligere tiders sunde fornuft i indvandringsspørgsmålet, så fremelsker vi endnu flere uregerlige indfødte, der kan ende med at revoltere.

Frede Jørgensen - Jeg skelner mellem at minimere indvandring/flygtninge og at behandle de allerede herboende ordentligt, med respekt for deres kultur - uden love mod forskellighed som klædedragt og håndtryk.
Såh, en god dag, hvor folk som dig og Karsten Jensen kan får modspil ;-)

Det er altså en underlig holdning hos visse debattører, at hvis nogen mener noget andet end dem selv, så skal de pågældende absolut rejse ud af landet til alle mulige ejendommelige destinationer. Jeg kan forstå, at da Carsten Jensen ikke mener det samme som Leo Nygaard, så skal Carsten Jensen åbenbart rejse til Mellemøsten og deponere sit danske statsborgerskab.

Det var præcis det samme før i tiden, hvis man tilkendegav holdninger der afveg fra højrefløjens (inkl. Socialdemokratiet) - så kunne man med usvigelig sikkerhed jo bare flytte til Rusland eller Østtyskland eller et andet sted i Østblokken.

Hvorfor pokker skulle man dog det? Og hvorfor pokker skulle Carsten Jensen flytte til Mellemøsten? Han har jo, som alle andre, sin fulde ret til med alle lovlige midler at søge at dreje forholdene her i landet i den retning, han synes er den bedste. Det er det man kalder 'ytringsfrihed' - skulle nogen have glemt hvad det er, så er det blandt andet det man bruger til at lave Muhammed-tegninger med. Et meget nyttigt værktøj.

Det er al ære værd, at Carsten Jensen gør sig den ulejlighed at advare svenskerne mod danske tilstande. Sådan handler gode naboer.

Men - Leo Nygaard - hvis det er dig så meget imod at befinde dig i samme land som Carsten Jensen og hans meningsfæller, så kunne du jo selv overveje et andet opholdssted? Jeg er sikker på, at du ville befinde dig glimrende i Ungarn eller Polen, og sproget bør jo ikke være noget problem, som bekendt kan alle der gider jo lære et fremmedsprog på et par år.

Mette Lindgren Helde, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Svend Erik Sokkelund, Peter Andersen, Alvin Jensen, Cai-Erik Andersen, Christian Mondrup, Benny Larsen, Ole Frank, Jan Weber Fritsbøger, Tuomas Sihvonen, Thomas Christensen, Rikke Nielsen, Keld Sandkvist, Jens Kofoed, Egon Stich, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Teodora Hansen, Kim Folke Knudsen, Jens Carstensen, Henrik Peter Bentzen, Steen K Petersen, Peter Tagesen, Eva Schwanenflügel, Søren Roepstorff, Eva Bertram, Jes Enevoldsen, Mogens Holme, Flemming Berger og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

@ Hans Larsen

Godt sagt.

Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Teodora Hansen, morten andersen, Henrik Peter Bentzen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Hans Larsen - CJ flytte ? Fordi han burde opleve det, som hans efterkommere kommer til i gamle Danmark, hvis han skulle bestemme. Det gør han heldigvis ikke.
Jeg flytte ? Hvorfor, når folketinget er enig med mig og der er styr på tingene.
KJ er ekstremist og samfunds omstyrter.

Bjørn Pedersen

Jeg vil meget hellere prædike og prøve at overbevise mine landsfæller end at give dem en flybillet. Man kan jo ikke vinde (ikke engang lade som om ) hvis modstanderen ikke spiller med. :-(

Henrik Peter Bentzen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Klimastat timer på Nangilimastat, balancestat rimer på romancestat.

Carsten Jensen har fuldstændigt ret i at Danmark har udviklet en småborgerlig etnocentrisme, en forskruet forbrugerisme og en eklatant egoisme. Men medmindre at jeg overså noget, træder det ikke helt klart frem at afviklingen af vore muligheder for at udvikle direkte og deltagende demokratiformer i høj grad hænger sammen med globaliseringen, som er en ideologisk drevet udvikling. Der kan være verdener til forskel på internationalisme og globalisme. Hvis det reelt skal forebyges at vi, forstået som befolkningerne, i Europa, eller Norden, udvikler afstumpede og primitiviserende relationer til den store omverden, så kræver det at vi har lave magtdistancer, lavt privatforbrug, høj lighed, høj ressourcebevidsthed/bæredygtighed og investerer i at skabe socialt stabile samfund med lav civil regulering; det er det bedste værn mod fascistoid og totalitær magtudvikling - og forudsætningen for at det folkeligt giver (fælles) mening.

Karsten Aaen, Jan Weber Fritsbøger, Rikke Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Bjarne Andersen, Teodora Hansen, Henrik Peter Bentzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

'Derfor er det så afgørende vigtigt fortsat politisk at isolere Sverigedemokraterna, samtidig med at en række af de problemer, de rejser, bliver taget alvorligt, og der bliver søgt andre løsninger end dem, der består i forfølgelse og eksklusion af mennesker.'
Det er første gang CJ nærmer sig en strigent, intellektuel konklusion, frigjort fra hans ellers moraliserende, patetiske og helt ulideligt unuancerede tirader.
Kældermenneskernes frustrationer og bekymringer skal altså tages alvorligt? Pøblen skal have en stemme, uanset at den er grim og primitiv? Fremragende Carsten Jensen! Virkelig fremragende! Måske når du en dag frem til erkendelsen, at du omgiver dig med mennesker for hvem livets etik ikke er et spørgsmål om åndfuldhed, men om dagen, vejen og i morgen. Ængstelige mennesker. Men det gør dem ikke nødvendigvis til krypto-fascister.

John S. Hansen, Martin Clante, Bo Carlsen, Jørgen Larsen og Morten Clausen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Carsten Jensen :
"I Danmark er der 80 procent, der vælger ikke at stemme på Dansk Folkeparti. De bliver dagligt svigtet af deres egne politikere, der med lovforslag og sprogbrug appellerer til dem, som om de allerede havde kapituleret til ekstremismen".

Netop.
Og de resterende 80% får hele tiden at vide, at konkurrencestaten nok skal sørge for dem og deres efterkommere..

Hvor meget løgn kan man fyldes med uden at revne?

Mette Lindgren Helde, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Mogens Holme, Egon Stich, Kim Houmøller, Arne Albatros Olsen, Bjarne Andersen, Teodora Hansen, Kim Folke Knudsen, Espen Bøgh, Henrik Peter Bentzen, Hans Larsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Bettina Jensen
07. september, 2018 - 19:47

"Klimastat timer på Nangilimastat, balancestat rimer på romancestat".

Hm.. Den sætning vil jeg gerne have forklaret.
Har det noget med Astrid Lindgrens "Brødrene Løvehjerte" at gøre?

Eva Schwanenflügel, der skulle naturligvis ha' stået rimer i begge sætningsled - og ja, Nangilima udtrykker håb og overgang - mens romance udtrykker henførthed. Carsten Jensens fremstilling er ret henført - og på visse måder uheldigt reproduktiv af dét han kritiserer. Men han skriver godt.

Dette er en værdikamp.
Unge og gamle har ikke samme fortid og ikke samme syn på tilværelsen.
Kun flertallet kan bestemme i et demokrati. Det skal og kan ingen ændre på. Ikke partiet DF.
Heller ikke Den intellektuelle Carsten Jensen.

jens peter hansen

Vi kan lære meget af Sverige, siges der. Atomkraft , våbeneksport, betaling for lægebesøg, kort dagpengeperiode og lån til universitetsstudier der betales af lønnen. Herudover flinke nynazister og bilafbrændinger. Helt ærlig hvad er det vi skal kopiere?

Forestillingen om at vi skal kopiere fra udlandet, og ikke blot lade os inspirere, beskriver måske en vital del af hele problemstillingen.

Alvin Jensen, Jens Thaarup Nyberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Leo Nygaard
07. september, 2018 - 21:50 :
"Dette er en værdikamp.
Unge og gamle har ikke samme fortid og ikke samme syn på tilværelsen.
Kun flertallet kan bestemme i et demokrati. Det skal og kan ingen ændre på. Ikke partiet DF.
Heller ikke Den intellektuelle Carsten Jensen".

Leo, du tillægger vidst Carsten Jensen meget mere indflydelse end han har.
Iøvrigt siger han jo bare sin egen mening..
Var der ikke noget med at vi skulle beskytte YTRINGSFRIHEDEN?

Alvin Jensen, Benny Larsen, Teodora Hansen, Kim Folke Knudsen, Henrik Peter Bentzen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I Danmark er vi ytringsfriheds-fundamentalister :-)

Teodora Hansen, Kim Folke Knudsen, morten andersen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar

Ovenpå denne debat og på Debatten i DR2 fra Malmø, må mit bud til svenskerne være :
Snak sammen. Acceptèr Sverigedemokraterna. Tag alle med i den demokratiske samtale.
Ellers lider landet skade. Mere end det allerede har lidt.
Og set herfra. Hvem skal inspirere hvem om hvad hen over sundet.

Eva, du kom ind imellem.
Du og jeg har ikke megen indflydelse. CJ er en offentlig person. Det forpligter. Det er vi fri for.
Vi er alle ligestillet, når det gælder ytringsfriheden, men ikke samme ansvar.

Leo Nygaard, det er helt uholdbart at du prøver på at give Carsten Jensen et (abstrakt, hvordan vil du regulere det?) ansvar for sine ytringer, som adskiller sig fra dit og alle andre privatpersoners. Carsten Jensen udtaler sig under ansvar for loven - og i egenskab af opinionsdanner. Ikke i medfør af noget embede (for så ville du have en holdbar pointe).

Benny Larsen, Rikke Nielsen, jørgen djørup, morten andersen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er forskel på at opretholde ytringsfriheden, når det gælder ytringer vi ikke er enige i.
Man kan dog vælge at tage afstand fra politiske synspunkter man ikke er enig i.

Hvem siger, at 80% af den danske befolkning skal efterleve 20% ?

Bettina - Mon ikke en statsminister eller en professor har et større ansvar for sine stærkt udbredte udtalelser end en Peter Jensen fra Tullebølle.

Eva - Ytringsfriheden gælder alle overfor alle - Med høflighed og respekt for loven - og dronningen ;-)
Efterleve ?? Hvad - i folketinget, nej. Her gælder flertallet. Hvordan komme du på den tanke.

Eva Schwanenflügel

Leo - jeg kommer på den lumske tanke, at YTRINGSFRIHEDEN kun gælder visse dele af befolkningen, nemlig de der har magt som de har agt.

Ruth Sillemann, Ole Frank, Egon Stich, Kim Folke Knudsen og morten andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Leo Nygaard

Leo, netop.
Ytringsfriheden er eller bør være universal.
Godnat og sov godt :-)

I historisk perspektiv til man læse denne kronik med vantro. Carsten Jensen er snart den eneste der lovpriser udviklingen i Sverige.
Tæppet vil snart falde og ingen vil kunne dække katastrofen. Carsten Jensen vil naturligvis forsøge, men han vil står nøgen som en billig stripper.

Kim Folke Knudsen

Kære Eva 7 September 2018 kl 22.49

Fin pointe og godt set af Dig.

Det er præcist forskellen på Danmark og Sverige:

I Danmark har DF opnået 21,1% af stemmerne. De er nu solen i vores politiske planetsystem. Næsten alle planeter kredser om dem. Med andre ord de 21,1% af stemmerne bestemmer over politikken langt ind i alle de andre vælgeres partier.

Hvad er glasset halvt tom eller halvt fyldt ?

For vender vi tallene om, så kunne de 78,9% af de danske vælgere fra forrige valg spørge sig om, hvornår får vi lov til at bestemme over vores egne partiers politik, og hvorfor skal vores partier lægge sig fladt ned for et mindretal, der altid ser sig selv som den evigt forfulgte og diskriminerede part ?.

I svensk tv er din pointe blevet omtalt fornylig i valgkampen derovre, men i Danmark, der belæres vi af den ensidige farvede og fordomsfulde danske presse, at vi skal huske at tage særlige hensyn til DF hele tiden i demokratiets navn, for ellers så får vi fascisme.

Vi tudes ørene fulde af påstanden, at fordi DF her har oversvømmet de andre partier ( næsten da ) med alle deres fremmedfjendske retorik, så har vi reddet nationen for noget langt værre, som er i Sverige og var i Tyskland ( rendyrket nationalsocialisme ).

Det er en hjemmegjort myte, som bruges til at legitimere, at partierne i Danmark smider alle deres værdier over bord og lægger sig fladt ned for DF´s nationalistiske propaganda.

I Danmark præsenteres forholdene i Sverige, som at Sverige er ude i en forfatningskrise. Nej det er Sverige ingenlunde. Den ene mulighed er en Allianceregering ( en borgerlig regering M,L,C,KD ), som samarbejder hen over midten. Den anden mulighed er en Rød Grøn regering (S og MP), som har Vänsterpartiet som parlamentarisk grundlag og som ligeså vil være nød til at søge samarbejde ind over midten. Men svenskerne ser ud til ikke at vælge den danske vej, at lade de 20% Sverigesdemokraterne overtage hele det parlamentariske styre, for dertil er svenskerne for skeptiske med dette partis meninger og fortid. Det er forskellen mellem Danmark og Sverige, forskellen mellem danskere og svenskere.

Den danske model, hvor alle partier skal assimileres/tilpasse deres holdninger til DF´s nationalisme i en slags fælles folkefællesskab, der kortslutter politikerne hele ideen med partierne. For hvis partier ikke må stå for deres ærlige standpunkter, men skal løbe efter den fremmedfjendske folkestemning, hvordan skal du så kunne kende forskel på partierne. Så er det et branket og brunt fedt hele molevitten.

Hvis vælgerne skal have et reelt valg i Danmark, så kræver det en genetablering af et politisk system, som nu er sygt og degenereret. Det vil sige, at hvert parti repræsenterer en holdning, socialist, grøn aktivisme, socialdemokrat, liberal, socialliberal, konservativ, nationalist.

Udfra det er vælgerne i stand til at vælge at træffe et ærligt valg. Men vælgerne kan ikke træffe et ærligt valg, hvis partierne er uærlige og blander politiske standpunkter sammen i en pærevælling for at tækkes en ting MAGTEN FOR SIG SELV FOR ENHVER PRIS.

Det er den dybe politiske krise i Danmark nu, at vores demokratiske system er truet af denne skrupelløse bytten rundt på meninger, som var det hele et politisk gedemarked.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Benny Larsen, Jan Weber Fritsbøger, René Skov, Rikke Nielsen, Ebbe Overbye, Egon Stich, Lars Løfgren, jørgen djørup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Leo Nygaard 7. September kl. 22:16

Du blander to ting sammen respekt og anerkendelse.

Jeg respekterer DF´s og Sverigesdemokraternes ret til at agitere som de gør. Det er del af demokratiet. Så længe argumenterne ikke er ærekrænkende eller af truende karakter. Der har vi retsvæsenet til at afprøve dette spørgsmål i et demokrati.

Men jeg anerkender ikke DF og Sverigesdemokraterne: Deres ekstreme nationalisme og dyrkelse af fremmedfjendskhed.

Jeg kan ikke forstå denne iver efter at vi skal sidde til bords med hvem som helst blot de er danskere, så pyt med deres meninger, som du giver udtryk for her. Forklar dig venligst lidt mere.

Jeg kan ikke lade være med at overføre din logik til 1930´ernes Tyskland. Der var sikkert mange ting, som iagtagere ville kunne forstå ved Adolf Hitlers fremmarch og NSDAP´s fremgang. Jeg selv har også været lige ved at hoppe i med begge ben, når det gælder AFD i Tyskland. Den der med sympatien for den lille overset mand, som er glemt i systemet. Det elsker vi her i Danmark og det er godt med den antiautoritære tilgang helt enig.

Men når danske kommentatorer som i Clements debatprogram går i rette med de partier, som ikke vil forhandle med Sverigesdemokraterne udfra argumentet, jamen der er jo 20% almindelige svenskere, som stemmer på dem, så står jeg simpelthen af.

For var den logik blevet anvendt i 1933, så er det lige præcis argumentet for at NSDAP som den lille tyske mands foretrukne parti skal lukkes ind i varmen og sidde med ved forhandlingsbordet. De blev lukket ind i varmen den 30 Januar 1933. NSDAP satte sig omgående på Justitsministerposten og kunne derfra gå igang med at likvidere demokratiet i Tyskland.

Det må være tilladt at sige: Jeg er liberal og jeg deler ikke Jeres nationalistiske og fremmedfjendske synspunkter, derfor er det ikke Jer, som jeg vil samarbejde med punktum.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Rikke Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, jørgen djørup, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Kim Folke Knudsen
"Den danske model, hvor alle partier skal assimileres/tilpasse deres holdninger til DF´s nationalisme i en slags fælles folkefællesskab, der kortslutter politikerne hele ideen med partierne. For hvis partier ikke må stå for deres ærlige standpunkter, men skal løbe efter den fremmedfjendske folkestemning, hvordan skal du så kunne kende forskel på partierne. Så er det et branket og brunt fedt hele molevitten".

Hvor er det rigtigt sagt.
Bravo.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Jan Weber Fritsbøger og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg elsker Danmark.
Men jeg elsker ikke hvordan mit land bliver behandlet af de der vil overtage det i nationalismens navn.
Det har vi set før i sidste århundrede.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Ole Frank, Hans Larsen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Den politiske krise i Danmark.

Det gælder også de partier, som selv mener, at de er socialliberale.

Det Radikale Venstre:

For hvad blev der af det socialliberale den gang partiet var i regering.

1. Førtidspensionsreformen som kastede syge mennesker ud i evig uvished om deres fremtid.

2. Dagpengeforliget, hvor partiet glemte de titusinder som faldt ud af dagpengesystemet.

3. Salget af DONG til en kapital fond, som har profit som den eneste overskrift.

Næh partiet blev lidt for meget Cand.Polit partiet, der på forhånd accepterede indholdet af alle regneark og kommisioner fra Finansministeriet i stedet for at se sig lidt om i virkelighedens Danmark.

Socialliberalismen anerkender nemlig, at staten har en væsentlig rolle at tage vare på de borgere, som ikke er selvforsørgende og udsat for sociale problemer. Det gjorde Det Radikale Ventre ikke i den daværende S-RV-SF Regering. Der var partiet lidt for tonedøv overfor kritikken. Det var som at det hele bare handlede om økonomisk råderum og mia. af kr. i fremtidens statsfinanser. Det gjorde det selvfølgelig også, men politik handler først og fremmest om mennesker og menneskers livsvilkår ikke bare om balance på statsfinanserne.

Der er plads til forbedring til næste gang.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Bo Carlsen, Kim Houmøller, jørgen djørup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Kim Folke Knudsen
08. september, 2018 - 00:50

Det undrer mig, at du holder ved det Radikale Venstre, som jo i oprindelsen var et husmands-parti, der ville beskytte små-brugere indenfor landbruget, men nu har bevæget sig ind i magtpartiernes rækker for at få deres eget råderum, snarere end deres vælgeres?
Og det gælder alle partier.

Jeg er jo Enhedslistens menneskelige talerør.
Så what?

Karsten Aaen, Alvin Jensen og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Runa skriver.
På grund af min og min brors kontakt og kendskab til Sverige via et mangeårigt samarbejde og partnerskab i og med svenske firmaer ved jeg, at svenskerne er ikke større humanister end andre nordboer og i Sverige har de faktisk aldrig sluppet nazismen. Det er det vi ser vokste sig stort i Sverige, grundet indvandring. Derfor har Thulesen Dahl blandet sig i anliggender, som han ikke forstår sig på, når han støtter Sverigedemokraterne. Vi tror vi ved så meget om vores broderfolk Sverige, men det gør vi ikke. Svenskerne er germaner af sindelag og de prøvede af al magt at skjule det nazistiske Sverige efter krigen ved at fremstå som humanismens vogtere. Der er selvfølgelig humanister i Sverige, som der er i Danmark og andre steder i verden. Men at betragte svenskerne som uskyldsrene humanister er meget naivt.

Dansk Folkepart smager selvfølgelig af det samme, men har sin baggrund i det forherligende nationale, janteloven og smålighed, ikke i selve nazismen, som svenskerne aldrig tog livtag med efter krigen.

Carsten Jensen ønsker nu at advare svenskerne om politiske tilstande og omtale af udlændinge i Danmark, som ikke er Danmark værdigt, hvilket er korrekt. Det er sympatisk på mange måder, men uendelig naivt i forhold til det "rigtige" Sverige, hvor indvandrere bliver kaldt "svartskallar" og lignende, af den brede befolkning, uagtet politisk tilgang.

Sverige er et land rigt på mange resourser og uendelig meget større end Danmark. Af den grund, har der igennem tiden været ekstremt rige familier i Sverige. Disse industriejere fandt hurtigt ud af at arbejde sammen med det svenske socialdemokrati, ikke fordi de var humanister eller gik ind for velfærd, men fordi de derved kunne undgå strejker og bøvl med arbejderne. Disse familier har været i stand til at holde en facade og vise en tilsyneladende humanistisk tilgang til folket og hvem har det gavnet mere end de svenske socialdemokrater. Disse virksomhedsejere havde kontakt til tyskerne under 2. Verdenskrig. Nu var Ivar Kamprad ikke en del af de rige gamle familier, men han flirtede med nazismen ved vi og rig blev han på "folket".

Uligheden er større i Sverige end i USA. Det glemmer vi ofte. Sverige bærer selv på nazistiske tendenser, det er ikke Danmark, det har smittet. Det klarer de fint selv.

Det ser vi i hele Europa og det er "folket", der bliver narret til at tro, at disse indvandrerfjendske partiet gavner "folket". Det gavner kun magtsyge politikere med fascistoide tendenser. Sociale medier er til stort gavn for disse partier ved udbredelse af tendensen. Man kunne sige, at "demokratiseringen" er med til at skabe fascisme.

Jan Weber Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"For var den logik blevet anvendt i 1933, så er det lige præcis argumentet for at NSDAP som den lille tyske mands foretrukne parti skal lukkes ind i varmen og sidde med ved forhandlingsbordet."

Allerførst; Hitler og nazisterne gik tilbage ved valget i november 1932 - sammenlignet med valget i juli 1932. Wikipedia har en oversigt, som demonstrerer dette: https://no.wikipedia.org/wiki/Valget_i_Tyskland_november_1932

Efter at Hitler blev kansler primo 1933, gik nazisterne atter frem ved valget i marts samme år, hvor de første presse- og ytringsfrihedsrettigheder var under indskrænkning.

I januar 1933 tilbød de traditionelt magtbærende partier tilbød via Hindenburg, som bl.a. det danske Socialdemokrati støttede op til forbundspræsidentvalget i 1932, Hitler kanslerposten mhp. at undgå et valgnederlag til socialdemokraterne og kommunisterne ved det kommende valg. Det er muligt at det af nogen siges, men de historiske arkiver giver ikke ligefrem indtryk af at motivet var det ædle, at alle politiske repræsentanter for folkets stemme skal høres. Derimod taler det meste for at man foretog en simpel magtstrategisk manøvre, som i øvrigt lå i lige linje med de tydelige opfordringer fra brede dele af det tysker erhvervsliv om at anvende Hitlers politiske kraft og begavelse, da Hitler blev kansler. Særligt bør opmærksomheden ligge på at stærke kræfter i det tyske erhvervs- og kapitalliv, som i øvrigt bakkedes op af adskillige internationale erhvervslivskræfter, igennem flere år havde været begejstret for Hitlers antikommunistiske og konkurrencestatsfilosofiske synspunkter.

Det er temmeligt begrænsende for vores demokratiforståelse og historiske udsyn, hvis vi reducerer Hitlers magtovertagelse i Tyskland til at være et spørgsmål om at han havde stor folkelig opbakning, hvorfor man i demokratiets navn lod ham komme til magten. Hitler blev en politisk magtfigur, fordi stærke kapitalistiske og tradtionelt magtbærende kræfter bakkede ham op; noget tilsvarende så vi i Italien med Mussolini. Og med Franco i Spanien.

Karsten Aaen, Bent Gregersen, Benny Larsen, Anders Reinholdt, Egon Stich, René Skov, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar

"Hitler blev en politisk magtfigur, fordi stærke kapitalistiske og traditionelt magtbærende kræfter bakkede ham op".

Og derved er cirklen igen sluttet; ved hjælp af en arkæologisk udgravning af hvad det fascistiske økonomiske system var, har vi fundet den oprindeligt definition på fascismen:

Ejerne af de største virksomheder skriver lovene. Den moderne fascisme dukker derfor klart frem. Vi ser den i EU hvor de største virksomheder er medarkitekter til traktaterne.

Vi ser det i Danmark hvor erhvervslivet har ædt sig ind i kernen af regeringsmagten; erhvervslivet sidder med i 39 ud de i alt 47 arbejdsgrupper på Christiansborg. I 24 af arbejdsgrupperne sidder erhvervslivet endda helt alene, eller kun sammen med embedsfolk fra ministerierne og eksperter.

I alt har regeringens ministre udpeget ikke mindre end 298 repræsentanter fra virksomhederne, men kun 36 repræsentanter fra fagbevægelsen, grønne organisationer og andre NGO’er. Erhvervslivet skriver lovene i udvalg og råd.

Den oprindelige definition på det fascistiske økonomiske system blev begravet efter krigen, da USA ikke brød sig om definitionen af, at det var erhvervslivet som opdyrkede den. I stedet skulle det hede sig, at fascisme var en folkelig socialistisk rørelse, historiebøgerne og ordbøgerne blev skrevet om, skrækken for kommunismen gjorde det let at gennemføre.

De sociale konsekvenser af den moderne fascismes overtagelse af magten i Danmark kan bedst udtrykkes kort ved "På arbejde med sygeseng".

Karsten Aaen, Bent Gregersen, Benny Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Espen Bøgh, Egon Stich, René Skov, Søren Lystlund, Eva Schwanenflügel, Keld Sandkvist, Jens Kofoed, Ebbe Overbye og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Tja, jeg er nu ikke så sikker på det er rigtigt blot at udskifte ordene, så indtrykket bliver anderledes, og heller ikke udvælge de gode ting omkring de fremmede, - for at blæse solskin op i røven på de troende, det lyder nemlig til at være for godt til at være helt sandt.

De ubehagelige ting at snakke om undgår du behændigt Carsten i din fremstilling - dem skal og må vi ikke snakke om eller give udtryk for..

Uligheden du nævner lyder så uskyldigt, - men du undlader behændigt af nævne det opståede parallel samfund, der er fremkommet igennem alle årene, skabt og hvilende på et religiøst fundamentalistisk grundlag - der ligger langt fra den - Åh.., så fortryllende integration, som hele venstrefløjen hævder der fremmede omfavner, men som reelt ikke er til stede, men samtidig er yderst fraværende i parallel samfundet der er skabt igennem årene.

Du burde hellere kritisere disse selvudvalgte "establishment af menings kultur-renheds vogterne", der på helt udemokratisk vis har valgt at undertrykke demokratiet adelmærke om frihed i skrift og tale i det offentlige, - men som de i stedet har opkastet sig selv til at være - samfundets vogtere over, vogtere - helt på linje med det vi har set i Mellemøsten, hvor man afholder frie valgt til parlamenterne, - men samtidig har nedsat dette religiøse råd der svæver over den demokratiske ideologi, og kaldes "Vogternes råd" - et dybt religiøst råde der kan forkaste love efter og bundet i de hellige skrifter.

Denne i særklasse udemokratiske selvvalgte gruppe i det svenske samfund for tankernes renhed, som borgerne skal efterleve i det "demokratiske" Sverige - "folkhemmet", er skyld i den samme udvikling som vi i Danmark har gennemgået i sidste 20 - 30 år.

Din kritik rammer altså helt ved siden af kære Carsten.

Velfærdsstaten er lagt i graven af 13 års liberalistisk venstre politik med DFs hjælp igennem alle årene, for DF er partiet der ikke tager ansvar, - men styrer "kamelen" fra bagsædet med deres evneløse og mangelfulde indsigt - om stort set alt.

Det moderne navn for velfærdsstaten er konkurrencestaten, som især socialdemokratiet og de radikale stod for i deres regeringsperiode, og havde Corydon som frontløber i regeringen.

Men hvad er konkurrencestaten så når alt kommer til alt, et sølle aflæg af Reagans liberale politik vikender som "Trickle down economics", og vi kender den som det danske ordsprog; "når det regner på præsten, så drypper det på degnen".

Dette belønnings eller incitament system brugte mange virksomheder tidligere for deres sælgere, hvor deres løn bestod af en fast grundløn + en procentandel af det salg de gennemførte, og som følger den liberale ideologi helt til dørs, og som vi kender udtrykt i ordene; "du er din egen lykkes smed"!

Konkurrencestaten model bygger ligesom Reagans på det forhold, at belønne cheferne i den offentlige sektor for de mål der er sat og som er opfyldt, med en ekstra pose penge, for ideologien er, når de belønnes, får den offentlige sektors brugere det bedre.

- Desværre har det gentagne gange vist sig ikke at være tilfældet, trods store udbetalte bonusser!

Vi har jo stadig SKAT i fuld erindring, og bonusser udbetalt til en synkende skyde, men andre dele af den offentlige sektor, led også under dette incitament system, - hvor troen på højere effektivitet og bonusser hænger sammen med; "mere og bedre for de samme penge", - men som sagt er resultaterne ikke i overensstemmelse med ideologien - tværtimod!

Den liberale ideologis kæmper vil så gerne vise hvor gode de er til statsadministration, men desværre ser vi konstant problemer, som i stedet - netop skyldes deres manglende evner, og rigelige fantasier.

To ting, Kim og Eva.

1 - "Fremmedfjendskheden" er "kun" eet politikområde ud af mange. Ja, der er sket en overtagelse af DF`s holdning hertil i en vis grad. Det er der en årsag til. Jeg vil kalde den selvforsvar som en reaktion på realiteterne.
Hvad er det modsatte af fremmedfjendskhed ? Fædrelandskærlighed. Er det negativt ?
Eva, du elsker Danmark. Mon ikke du skulle skifte skydeskive ?

2 - Nazi ! Dårlig sammenligning. De omkringliggende land måtte naturligvis forsvare sig imod tysklands ekspansive adfærd indefra og ud i lebensraum. Nu er det modsat. Omverdenen vil skaffe sig lebensraum ved at ekspandere. Det har vi en ret til at forsvare os imod (hvis I et øjeblik ser bort fra de komplicerede årsager hertil).
Derfor må politikerne handle som de gør. Ikke bare DF.

I repræsenterer et mindretal, som fornægter flertallets ligitimitet. Er det særlig berettiget i et demokrati som vores - de dårlige sider ufortalt.

Leo Nygaard, der er flere absolut relevante, historiske analogier mellem udviklingen af totalitarisme i det tyvende århundrede og så dén totalitarisme, som udfoldes i Europa i det enogtyvende århundrede. Lad mig nævne i flæng:

Arbejdet står i centrum som personlig emancipationsfaktor og fuldbyrdelsen af pligt overfor fællesskabet. Den herskende, politisk-ideologiske samfundsdiskurs indsnævres; radikale synspunkter dæmoniseres. Nationalistiske særkender beskrives og ikoniseres; segregeringen og identifikationen af 'det fremmede' intensiveres. Normalitetsbegrebet indsnævres og værdibaseres;konformiteten øges via reproduktive ekkokamre. Erhvervslivets indflydelse på de magtbærende kræfter intensiveres; statens aktiver privatiseres/markedsgøres/syntetiseres med private. Konkurrencestatsfilosofien cementeres; økonomisk vækst og militær styrke/sikkerhed bliver højeste politiske prioritet.

På især ét væsentligt punkt er der væsentlig forskel; i vores samtid har vi flygtningestrømme i en global skala, som dels udgør en udfordring for en flerhed af klodens lande, herunder Danmark/Norden - og som dels af toneangivende medier og hovedparten af vore magtbærende politikere italesættes uden dybde og bredde i perspektiverne og derfor på en reptil; ja man fristes næsten til at kalde en fossil facon. Foruden, eller måske netop fordi, at de misbruges politisk (og så har vi endnu en analogi til det tyvende århundredes totalitarismeudvikling i navnligt Tyskland).

Hovedårsagen til at vi har disse globale flygtningestrømme hviler på to forhold:
- Gigantiske krige og politisk destabilisering af nationer/regioner
- Global ulighed i en uholdbar skala
- Klimaforandringer

Så det giver måske lidt sig selv at vi ikke får løst ret mange problemer ved at lukke grænser, selvom der naturligvis skal ses med handlekraft på alle vore øvrige problemer, undskyld udfordringer.

Karsten Aaen, Bent Gregersen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Carsten Jensen kører som altid løs med sine 70'er skyklapper på.

Den muslimske masseindvandring vil accelerere velfærdsstatens sammenbrud.

Den synker sammen under egen overvægt og ubalancer

Tillad mig at sige tak for alle jeres fyrige (men sobre) indspark. Det har været en fornøjelse at læse, og det i bund og grund derfor jeg altid vender tilbage til Information. Jeg oplever en jagende smerte i nyhedskriterierne, når Information starter op i brevkasse-tilstand og bruger spalteplads på unge mennesker med ondt i livet, men det er det hele værd med et debatspor som dette.

Tak, og god weekend!

Jørgen Mathiasen

Højrepopulismen i Europa har, som Carsten Jensen iagttager, især haft to punkter på deres dagsorden, - fremmedhadet og modstanden mod EU, som har tiltrukket en vælgerskare af sofavælgere og lavtlønnede. De europæiske partier til venstre har længe forholdt sig uens både til EU og fremmedhadet, men er ikke blevet valgbare for de nævnte vælgere af den grund. Det har Socialdemokraterne haft det meget vanskeligt med.

I løbet af de seneste par uger har vi set en sammensmeltning af en parlamentarisk højrepopulisme med erklærede fascistiske grupperinger, nemlig ved de forfatningsstridige aktioner i Chemnitz.
Det er en udfordring for en meget bred skare af mennesker og institutioner, men især for dem, som ikke ser særligt godt på det højre øje. CSU i Bayern og CDU i Sachsen, der bliver jaget rundt i manegen af AfD, står foran landdagsvalg i 2018 og 2019, og er nødsaget til at markere, hvor grænsen for det demokratiske højre går, bl.a fordi regeringskoalitionen i Berlin planlægger en ny lov, som tillader indvandring af arbejdskraft.

Sådan noget og udsigten til tab af regeringsmagt sætter "den borgerlige midte" under pres. I Venstre har man sit helt eget bizarre håndtryksteater, i Sverige kan der muligvis ikke dannes regering uden Sverigesdemokraterne.

Karsten Aaen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Betina - Det meste kan jeg ikke forholde mig til.

Men derimod : "Hovedårsagen til at vi har disse globale flygtningestrømme hviler på to forhold:
- Gigantiske krige og politisk destabilisering af nationer/regioner
- Global ulighed i en uholdbar skala
- Klimaforandringer
Så det giver måske lidt sig selv at vi ikke får løst ret mange problemer ved at lukke grænser, selvom der naturligvis skal ses med handlekraft på alle vore øvrige problemer, undskyld udfordringer."

I mit sidste indlæg veg jeg for nemheds skyld udenom disse spørgsmål.
- Med USA i spidsen gik vi med i krigene, og der for andel i ansvaret.
- Global ulighed og Klima, ja her er vi også medansvarlig i vores skala.
- Lukke grænser - Nej vi skal ikke lukke. Vi skal åbne udad. Hjælpe de lande, der er i knibe pga disse årsager.
Ikke ved at ødelægge os selv "ved overfyldte motorveje" billedlig talt.
Så kan vi jo ikke hjælpe.

Luk ikke øjnene med "gode", humane hensigter. Se til Tyskland lige nu. Se til Sverige. Skal vi opleve det samme ?

Leo Nygaard, igen af os kan forholde os andet end glimtvis under den igangværende udvikling - vil jeg vove at påstå. Mathias Tesfaye fra Socialdemokratiet beskrev for nogle måneder siden hvordan presset på arbejdspladser og gode levevilkår øgedes, fordi vi skal bruge ressourcer på at modtage flygtninge - og i valget mellem the great and the good har han og Socialdemokratiet altså besluttet at der skal sættes tal på vor mange flygtninge, vi kan have i vort yndige land. Vi skal ikke arbejde for en politisk omprioritering af vor ressourceanvendelse, således at hverken danskere eller flygtninge har ringe vilkår - for dette ville jo kunne risikere at koste noget for erhvervslivet, væksten og velstandsudviklingen. Der er yderligere en budgetlov at vise hensyn.

Danmark er et pekuniært velstående land med en fattig ånd.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Mathiasen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Sider