Læsetid: 1 min.

Danske Bank-skandalen og Karl Marx i én og samme podcast

Rune Lykkeberg har optur over, at der i det mindste sker lidt efter Danske Banks hvidvaskskandale. Men også kun lidt. Ugens Radio Information kommer også forbi DR og en ny dokumentar om den transkontinental kærlighed mellem Thailand og Thy
Rune Lykkeberg har optur over, at der i det mindste sker lidt efter Danske Banks hvidvaskskandale. Men også kun lidt. Ugens Radio Information kommer også forbi DR og en ny dokumentar om den transkontinental kærlighed mellem Thailand og Thy

Asger Ladefoged

22. september 2018

Fat høtyvene! Så er der Radio Information.

På en uge hvor Danske Banks administrerende direktør Thomas Borgen fik en velbetalt afgang som følge af hvidvasksagen i Estland. Rune Lykkeberg har optur over, at der i det mindste sker lidt. Men er faktisk også lidt vred over, at vi alle sammen ikke er lidt mere vrede.

I vores serie Vi tager økonomien tilbage, hvor vi bla. portrætterer de 30 mest indflydelsesrige økonomer, er vi nået til selveste Karl Marx. »Kan du lige ordne ham på 8000 anslag inkl. mellemrum?« spurgte en redaktør. Jeg ved ikke, hvad Jørgen Steen Nielsen svarede, eller hvordan han så ud imens, men i studiet kommer han. Fun fact: Der var kun 11 mennesker til Marxs begravelse. 11!?

Så skal vi selvfølgelig også tale om DR. Lasse Jensen måler armslængden i den nye public service-aftale og spørger, om DR gerne må skrive lange, men overfladiske artikler og korte, men meget dybdegående. For mest af alt ligner det sjusket og forhastet politisk arbejde, siger han.

Sidst, men virkelig ikke mindst, skal vi tale om en dokumentarfilm, der havde premiere i ugen. Signe Plambech og Janus Metz’ Hjertelandet, der gennem ti år har fulgt livet hos en flok menneskebørn to steder langt fra hinanden, bundet sammen af ægteskaber: Thailand og Thy. Det er blevet til Hjertelandet som Lone Nikolajsen har anmeldt. Hør, hvorfor den er mesterlig. Og læs interviewet med Sine Plambech.

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

  • Podcast: En finanslov, der ikke er grøn nok, og et kunstår, der gik

    6. december 2019
    Vi nørder igennem med finansloven. Er den grøn nok? Bred nok? Rød nok? Vi taler med Rune Lykkeberg og Anton Geist. Og så skal vi tale om revolutionen i Iran med Lasse Ellegaard. Slutteligt zoomer vi ind på året, der gik i kunstverdenen med kunstredaktør Maria Kjær Themsen
  • Podcast: Christian Monggaard og Rune Lykkeberg har optur over ’Apocalypse Now’

    29. november 2019
    ’Apocalypse Now’ har været det helt store på avisen denne uge. Den har haft repremiere og både filmredaktør Christian Monggaard og chefredaktør Rune Lykkeberg kommer i Radio Information med optur. Men Ulrik Dahlin kommer også forbi med en vigtig historie om ’Julie’ på 16 år, der tog sit eget liv
  • Vi har nedtur over Obama

    23. november 2019
    I denne uges podcast taler vi om kriseramte konservative i Tyskland, fertilitetskrise i Vesten, Brian Mikkelsens kulturkanon (husker I?) og hvorfor Obama opfører sig vildt træls, efter at han er blevet god for 40 millioner dollar
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad angår U-Danske Bank, så var det skræmmende at se bestyrelsesformand Ole Andersens besvær,
på pressemødet, med at svare på: "Anser du whistlebloweren som en helt eller en skurk?"

Det kom der intet svar på, selvom DB, i sin tid, har søgt Digitaliseringsstyrelsen om at blive godkendt til at måtte annoncere med tilladelsen.

Oluf Husted (vred whistleblower siden 1991)

fortsat: Både Danske Bank og Mærsk er godkendt til at fortælle, at A/S'et har en whistleblowerordning.

Det kræver flere måneders behandling, af Digitaliseringsstyrelsen, at opnå denne tillid fra staten

Altså: Firmaer med dette "smykke" bør glæde sig over whistleblowere, som deres helte.