Læsetid: 7 min.

Danske film, Netflix og stjernestøv: Filmfestivalen i Cannes kan lære meget af filmfestivalen i Toronto

Danske film har fundet sig et andet hjem på filmfestivalen i Toronto, der er Nordamerikas vigtigste og markerer begyndelsen på det årlige Oscarkapløb. Af samme grund er festivalens primære fokus de store film og stjerner – f.eks. ’A Star Is Born’ med Lady Gaga og Bradley Cooper – også fordi de sælger billetter og skaffer medieomtale. Desuden har den i modsætning til filmfestivalen i Cannes plads til film produceret af Netflix
Paprika Steens sorthumoristiske julefilm ’Den tid på året’ fortæller en på én gang meget dansk og universel historie om de roller, vi spiller i vores familier, ikke mindst juleaften. Foto: TIFF/Nordisk Film

Paprika Steens sorthumoristiske julefilm ’Den tid på året’ fortæller en på én gang meget dansk og universel historie om de roller, vi spiller i vores familier, ikke mindst juleaften. Foto: TIFF/Nordisk Film

14. september 2018

TORONTO – Til den anden offentlige visning af Paprika Steens nye film, den sorthumoristiske Den tid på året, på filmfestivalen i Toronto blev filmens producer, Mikael Rieks, passet op af en italiensk familie.

Tre mænd og deres koner og teenagedøtre nærmest fulgte efter ham helt ud på toilettet. De ville spørge ind til den dynamik og de mønstre, som filmen skildrer i løbet af en lang og kaotisk juleaften i en dysfunktionel – og genkendelig – familie.

»Den ene af mændene var meget pågående,« siger Rieks.

»Han sagde til mig på engelsk med italiensk accent: ’Hvorfor slog I ikke den dumme onkel ihjel? Han er ligesom min bror. Hvert år har jeg lyst til at slå min bror ihjel.’ Det var virkelig sjovt. Hans teenagedatter stod og hev ham i ærmet: ’Far, kom nu.’ Så vendte han sig om mod hende: ’Det er det samme med dig. Jeg vil ikke have, at du går ud med drenge. Du kan se, hvad der sker.’«

Det var virkelig en sjov oplevelse, fortæller Rieks, der selvfølgelig var glad for, at filmen blev udtaget til Toronto – den største og vigtigste filmfestival i Nordamerika. Samtidig var han usikker på, om den ville kunne forstås. Det kunne den godt.

»Det er universelt med en familiedynamik, hvor man træder ind i en sammenhæng og skal være på og performe. I sådan en situation får vi et nummer på ryggen – et nummer, vi har til evig tid – uanset hvilket nummer vi så ellers har ude i verden og i vores almindelige liv.«

Et begejstret publikum

Paprika Steen selv, der både har instrueret og spiller en af hovedrollerne i Den tid på året, fortæller, at hun forsøgte at lave en universel film, men først da den blev udtaget til filmfestivalen i Toronto, begyndte hun at tro på, at det var lykkedes. Og det blev hun ligesom Mikael Rieks bekræftet i, da hun til filmens to offentlige visninger mødte publikum.

»Til den første visning vidste jeg ikke, om den gik, så jeg sad selvfølgelig bare de første tre kvarter og klemte Mikaels hånd og sagde: ’Kan de lide den? Kan de lide den?’« siger hun.

»Men der sad en canadisk dame foran mig og grinede virkelig meget, og så tænkte jeg: ’Okay, jeg har én med.’ Følelsen var ret positiv. Til den anden visning ankom jeg først, da filmen var færdig, og den begejstring publikum havde, hvor meget de grinede, og hvordan de kom ud bagefter – der var nogle, som sagde, at det var den fedeste film, de havde set i år. Det var sgu ret fedt.«

Det er en af de ting, man som deltager i filmfestivalen hurtigt lægger mærke til. Publikum er meget engageret og begejstret, tager virkelig filmene til sig og har ikke det mindste imod at stå i kø i timevis for at få dem at se. I modsætning til filmfestivalen i Cannes, der stort set kun er for branchen og pressen, er filmfestivalen i Toronto i høj grad for publikum.

Jeremie Saulniers intense snethriller 'Hold the dark', der blev vist i Toronto i selskab med bl.a. David Mackenzies skotske periodedrama 'Outlaw King'.

TIFF/Netflix

I løbet af små ti dage trækker festivalens flere hundrede film små femhundrede tusinde mennesker til. Det er en regulær folkefest, som også involverer det område i downtown, hvor festivalen primært foregår, og som desuden handler om inklusion, diversitet – her vises mange film instrueret af kvinder – og det lokale filmmiljø. Det er inspirerende at være vidne til.

Lokalt forankrede film

Paprika Steens Den tid på året har været en af de store oplevelser på dette års festival sammen med en anden dansk instruktør, Michael Noers, nye film, det stærke periodedrama Før frosten, der fortæller om klassekamp, fattigdom og social mobilitet i 1850’ernes danske provins.

»De er så forskellige, men de er også meget lokalt forankrede. Det siger noget om, hvor vi er lige nu i dansk film. De er udtryk for en bredde, som er ret fed,« siger Noer, der sidste år var i Toronto med sin første amerikanske film, Papillon, som for tiden kan ses i danske biografer. Han er begejstret for festivalen, blandt andet fordi den giver ham mulighed for at møde og måske arbejde sammen med nogle af tidens mest spændende, udenlandske skuespillere.

David Mackenzies film 'Outlaw King'.

TIFF/Netflix

Men selv om de to film er blevet godt modtaget af både kritikere og publikum, og selv om festivalen bestemt er glad for danske film – Sine Plambech og Janus Metz’ dokumentar Hjertelandet og Thomas Vinterbergs Kursk er blevet vist – hører de danske premierer groft sagt til i udkanten af den enorme festival, som er meget fokuseret på de store og især amerikanske film. Det er dem, som sælger flest billetter og skaffer mest omtale i medierne.

Da filmfestivalen i Toronto blev etableret i 1976, hed den Festival of Festivals, og det er den også i dag.

Den samler stadig det bedste fra filmfestivalen i Cannes i maj og fra filmfestivalen i Venedig, der overlapper en smule med Toronto, og supplerer med nogle af de største og mest imødesete af de amerikanske film, der har premiere inden for de kommende tre-fire måneder og dermed kan blive en del af det årlige Oscarkapløb.

Det betyder selvfølgelig også, at Toronto – både byen og festivalen – får besøg af de helt store stjerner og instruktører, der promoverer deres film og optræder på de røde løbere uden for de store premierebiografer.

De store amerikanere

Lady Gaga og Bradley Cooper erobrede først Venedig og dukkede så op i Toronto med A Star Is Born. Den er instrueret af Cooper og handler om en alkoholiseret rockstjerne (Cooper selv), der opdager og falder for en ung, dygtig sanger og sangskriver (Gaga). Det er en velspillet og velinstrueret film, som fik publikum – også mig – til både at grine og græde. Ingen tvivl om, at Lady Gaga vil blive nomineret til en Oscar for sin blændende præstation.

’A Star Is Born’ med Lady Gaga og Bradley Cooper.

TIFF/Warner Bros

A Star Is Born er langtfra den eneste film, der ankom fra Venedig med masser af god omtale i ryggen.

Det gjorde også Damien Chazelles på én gang majestætiske og intime First Man, der portrætterer Neil Armstrong (spillet af Ryan Gosling), som for 50 år siden var det første menneske til at sætte fod på Månen.

Filmen er Chazelles første efter den skønne musical La La Land og noget så sjældent som et episk kammerspil og karakterstudie, der genskaber månelandingen – og mange af de missioner, som gik forud – så det er som at være der selv.

Blandt de mest imødesete verdenspremierer på filmfestivalen i Toronto i år har været Michael Moores nye film, Fahrenheit 11/9, der prøver at finde ud af, hvordan Donald Trump kunne blive USA’s præsident. Undersøgelsen fører blandt andet Moore til hjembyen Flint i Michigan, og midt i alle de forfærdeligheder, der er fulgt med Trump, finder han håb i en ung generation af amerikanere, der ikke vil være med længere.

Det er den anden film i træk, som Moore viser i Toronto, fordi festivalen er så stor og vigtig i forhold til det nordamerikanske marked. Han er sikret masser af omtale, og det er den perfekte lanceringsplatform til en film møntet på et amerikansk publikum, der i begyndelsen af november skal stemme til midtvejsvalget.

Plads til Netflix

Men ellers har et af de store samtaleemner på årets festival været Netflix.

Tidligere i år vakte det opsigt – og skabte en del ballade – at filmfestivalen i Cannes ikke ville lade Netflix-producerede film deltage i hovedkonkurrencen.

Det fik Netflix til helt at trække sig fra Cannes, der gik glip af film som som Paul Greengrass’ 22. juli, der handler om Anders Behring Breivik og tiden efter terrorangrebet på Oslo og Utøya, og Alfonso Cuaróns Roma, som er en personlig fortælling om de kvinder – hans mor, bedstemor og barnepige – der betød alt for ham i hans opvækst.

Begge film fik i stedet verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig, der ikke er lige så berøringsangst – eller ikke skal kæmpe med lige så stærk en distributions- og biografbranche som franskmændene. Roma vandt endda hovedprisen, Guldløven, i Venedig, og de to film rejste videre til Toronto, hvor de fik selskab af Jeremie Saulniers intense snethriller Hold the Dark og David Mackenzies skotske periodedrama Outlaw King, der også begge er produceret af Netflix.

Filmen 'Roma', der vandt hovedprisen, Guldløven, i Venedig.

TIFF/Netflix

Alle fire titler er i den grad Film med stort ’F’ og fortjener at blive set i en biograf. Og i hvert fald Roma og 22. juli ville sagtens kunne være blevet vist i Cannes, der som filmfestival skal passe på ikke at blive irrelevant.

Cannes vil formentlig ikke kunne blive ved med at sige nej tak, efterhånden som Netflix’ filmproduktion bliver større og mere uomgængelig, fordi også de kunstnerisk mest interessante instruktører siger ja tak til streamingtjenestens store pengetank.

Man kan argumentere for, at Cannes kan lære meget af Toronto, der også har plads til tv-serier og altså viser vejen frem for en moderne, omstillingsparat filmfestival.

Toronto International Film Festival. 6.-16. september. www.tiff.net

’Den tid på året’ har premiere den 8. november, ’Før frosten’ den 10. januar, ’First Man’ den 25. oktober og ’A Star Is Born’ den 6. december.

’22. juli’ vises på Netflix fra den 10. oktober, ’Hold the Dark’ fra den 28. september, ’Roma’ fra den 14. december og ’Outlaw King’ fra den 9. november. ’Roma’ vil desuden kunne ses en enkelt gang i biografen på CPH PIX, der begynder den 27. september.

’Fahrenheit 11/9’ er endnu ikke premieresat. Vi anmeldte den her i avisen mandag.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Voigt
Steen Voigt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu