Ditte og Louise møder Danmark på promotur: »Hvorfor skal Ditte knalde med alt og alle?«

Bio Næstved kl. 20.50
»Det er et rigtig godt publikum, der er her i aften,« konstaterer biografbestyrer Jesper Larsen. Han står på tæer og kigger ud i Bio Næstveds myldrende foyer gennem en lille rude i døren til biografens tekøkken og kontor. Herinde venter skuespillerne og manuskriptforfatterne Ditte Hansen og Louise Mieritz, der om lidt skal præsentere deres film Ditte & Louise til en forpremiere.
Ligesom tv-serien af samme navn handler filmen Ditte & Louise om to kvindelige skuespillere, der gør, hvad de kan, for at få noget at lave i en underholdningsbranche præget af sexisme og klichéfulde kvindebilleder. Serien fik to sæsoner på DR 1, og en tredje var planlagt, da DR droppede den i 2016.
Det gav anledning til, hvad Ditte Hansen og Louise Mieritz kalder en »love storm« fra seere, der gerne ville se mere. Samarbejdet med Nordisk Film var allerede indledt, og da der ikke længere var en sæson tre at se til, fik det nu Ditte Hansens og Louise Mieritz’ fulde opmærksomhed.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Altid pinlige. https://youtu.be/0yA7FHN6p9U