Gyldendal-chefs exit indvarsler en ny æra

Navnet Johannes Riis er nærmest synonymt med Gyldendal. Gennem 24 år har han som litterær direktør tegnet Danmarks største forlag udadtil og været en vigtig stemme i den offentlige debat om litteratur og kultur. Men nu er det slut.

68-årige Johannes Riis har besluttet at fratræde direktørposten, meddelte Gyldendal onsdag. Selv om han fortsat skal have sin gang på forlaget og arbejde med forfattere og deres manuskripter, er der ingen tvivl om, at en æra er forbi. Det vurderer Bjarke Larsen, der er tidligere redaktør på fagbladet Bogmarkedet og mangeårig iagttager af den danske bogbranche.

»Johannes Riis har været det suverænt mest kendte ansigt udadtil og den, der har tegnet den litterære profil for forlaget. Så på den måde er det en æra, der slutter,« siger han.

»Bagved kan der så også ligge noget uenighed om forlagets linje fremover.«

Fratrædelsen kommer, efter at Gyldendal 1. maj fik Morten Hesseldahl som ny administrerende direktør. Og efter at koncernen for en måned siden måtte nedjustere sine forventninger til årets overskud før skat fra 45 millioner kroner til omkring 20 millioner kroner på grund af et skuffende salg.

Det fik Morten Hesseldahl til at bebude, at forlaget fremover skal udgive færre titler, som man til gengæld skal give »den nødvendige opmærksomhed«, så de »får den effekt, som de er berettiget til«. Over for nyhedsbureauet Ritzau ville han ikke afvise, at der også kunne blive tale om at skære ned i antallet af ansatte.

Endnu er der ikke meldt noget ud, men i pressemeddelelsen om Johannes Riis’ afgang fremgår det, at Gyldendal torsdag vil præsentere »en ny organisation, der skal imødegå udfordringerne på et bogmarked i hastig forandring«. Selv er Johannes Riis citeret for at sige: »Nu sættes der nye mål, og for at nå dem skal der nye og andre kræfter i spil.«

Børs og katedral

Adspurgt af Information ønsker Johannes Riis ikke at svare på, hvad det er for nogle nye mål, der gør, at han træder tilbage. Men Bjarke Larsen har et bud. Han henviser til den gamle kliché om, at et forlag er både børs og katedral – det vil sige både en kommerciel forretning og en mere ideel, public service-orienteret virksomhed.

Johannes Riis har været kendt som garant for ’katedralen’, forklarer Bjarke Larsen, og i hans tid som litterær direktør er der blevet udgivet mange skønlitterære bøger, som man aldrig ville have udgivet ud fra et snævert kommercielt synspunkt.

Gyldendal har, som Bjarke Larsen formulerer det, været »flagskibet, der ville holde liv i vækstlaget«. Men spørgsmålet er, om den linje vil blive lagt om. Den nye administrerende direktør Morten Hesseldahl er kendt for at være langt mere bundlinjeorienteret og kommercielt tænkende, fortæller Bjarke Larsen. Det så man blandt andet, da Hesseldahl fra 2002-2007 var adm. direktør for forlaget Lindhardt og Ringhof.

»Der var han kontant med at sige farvel til forfattere, der ikke solgte nok, eller ikke passede ind i linjen,« siger Bjarke Larsen.

»Det skabte en del debat, og det vil det også gøre nu. Det er ventet, at der vil komme strukturændringer og fyringer.«

I så fald vil Gyldendal blive en del af en mere generel tendens i branchen, forklarer Bjarke Larsen. I en tid, hvor de store forlag ikke blot er i konkurrence med hinanden, men også med podcastmarkedet og underholdningsgiganter som Netflix, er de begyndt at tænke mere kommercielt og satse på det sikre.

Det er til en vis grad nødvendigt – men det risikerer også at svække dansk litteratur, pointerer Bjarke Larsen. Nye, unge talenter kan ganske vist søge til de mange små, idealistiske forlag, der er opstået de senere år. Men de har ikke de ressourcer til redigering, opsætning og markedsføring, der kan sikre, at bøgerne kommer ud over rampen, forklarer Bjarke Larsen.

Kiosklitteratur

Administrerende direktør Morten Hesseldahl afviser, at Johannes Riis’ fratrædelse skulle hænge sammen med en uenighed om forlagets linje.

»Det, vi gerne vil, er at tage hånd om Gyldendal fremover. Med til det hører, at vi skal have et generationsskifte. Johannes læner sig op ad 69 år, og vi skal finde ud af, hvordan vi kommer videre efter ham,« siger han.

Det betyder ikke, at der nu skal »ske et skifte fra det meget smalle til det meget kommercielle«, understreger Morten Hesseldahl.

»At være forlægger er at få økonomien til at hænge sammen, det er klart. Men det er også at have en bredde. At udgive det, folk ikke vidste, de ville have. Vi er ikke et kiosklitterært forlag og skal heller ikke være det,« siger han.

– Men hvis økonomien skal blive bedre, end den er i dag, må det vel nødvendigvis indebære, at I skal lave mindre af det, der sælger dårligt, og mere af det, der sælger godt?

»Eller sørge for, at det, vi har på programmet, sælger mere. Problemet kan være, at vi har for mange titler til at holde den enkeltes fokus. Så er det bedre at bruge kræfterne på lidt færre titler. Det betyder ikke, at man opgiver at udgive det, som er kunstnerisk nyskabende, eksperimenterende eller ukendt på forhånd.«