Læsetid: 7 min.

Kristian Leth siger farvel til P6 Beat – hvor håret fik lov til at gro, men som også blev en ghetto med fyldstof

P6 Beat blev født som ren dedikation til musikken – uanset hvor nørdet, hvor klogt, hvor krævende. Den radioprisvindende musikformidler Kristian Leth, der var med fra kanalens start, skriver her sit ambivalente farvel til kanalen
Til det årlige arrangement ’P6 Beat rocker Koncerthuset’ præsenterer radiokanalens værter nogle af de mest spillede kunstnere. »P6 Beat er en ghetto. De ildsjæle og musikjournalister, der har stablet musikradio på benene, har gjort det alene, langt væk fra resten af DR-huset,« skriver Kristian Leth om kanalen.

Til det årlige arrangement ’P6 Beat rocker Koncerthuset’ præsenterer radiokanalens værter nogle af de mest spillede kunstnere. »P6 Beat er en ghetto. De ildsjæle og musikjournalister, der har stablet musikradio på benene, har gjort det alene, langt væk fra resten af DR-huset,« skriver Kristian Leth om kanalen.

Agnete Schlichtkrull

22. september 2018

Jeg kan huske, at jeg for nogle år siden blev bedt om at være med til at udvikle tanker til en ny radiokanal. Det var en af de klassiske DR-workshops, der foregår i den sterile del af DR-byen – der hvor marketingsfolket og målgruppeanalytikerne holder til.

Det var en ret fed proces, kan jeg huske. Mange gode mennesker var udvalgt til at deltage på grund af deres kærlighed til musikken. Det var en klar ambition oppefra, at nu hvor P3 skulle strømlines, så ville denne nye kanal – til DAB-frekvenserne – være rent dedikeret til musikken – uanset hvor nørdet, hvor klogt, hvor krævende.

Det var for alvor en langhåret udvikling. ’Langhåret’ er det farligste ord for DR’s mellemledere og de omtalte målgruppefolk. Det er noget, de er bange for, programmer er. På trods af at DR nok ikke har produceret et reelt langhåret program de sidste fem til ti år, så er det stadig noget, der kan få dem til at gyse på direktionsgangen. Langhåret betyder en mellemting mellem nørdet, højpandet og smalt.

Men på denne nye kanal virkede det til, at håret fik lov til at gro.

Det var der en grund til. Strømliningen af P3 – beslutningen om, at kanalen ikke mere skulle tage sig af eksempelvis dansk indiemusik, at alt, der var smalt, skulle fjernes, og at musik, der ikke kom fra amerikanske, engelske eller danske hitlister, ikke mere passede ind, så kanalen blev endnu bedre til at ramme målgruppen lige i deres undercut – medførte, at man rubricerede alt det langhårede for sig.

Så man skulle ikke nødvendigvis have masser af lyttere på P6 Beat, som kanalen kom til at hedde. Denne nye kanals eksistensgrundlag, forstod man, var, at DR stadig kunne ’dække’ det stof, P3 nu efterladte.

Tætbarbering på P3

Det mindre aktuelle og mindre smarte røg på P4, og man ghettoiserede det langhårede på DAB for at kunne give P3 en helt tæt barbering.

Det kan man mene om, hvad man vil. På det tidspunkt var det virkeligheden, og vi håbede alle sammen, at P6 Beat kunne blive et musikalsk frirum. Og så gik sådan nogle fantaster som jeg og håbede på, at folket ville rejse sig, og at lyttertallene ville overraske alle, og de blev nødt til at flytte kanalen til FM-båndet. Naivt, måske.

P6 Beat viste sit værd igen og igen. Jeg lavede selv programmet Album på kanalen sammen med Ralf Christensen (musikanmelder på Information, red.) nærmest fra begyndelsen, men i en af kanalens første omkalfatringer, da den var ved at finde sin form, passede vi pludselig ikke ind mere. Selv P6 Beat skulle have et format, der var lidt strammere – noget, jeg var ret skuffet over, da det skete. Og vores frit fabulerende og lidet formaterede koncept skulle enten strammes gevaldigt op eller smides ud. Vi var stolte og gik.

Siden da har kanalen haft en række fornemme programmer lavet af den ene idealistiske og dedikerede vært og redaktion (ofte den samme person) efter den anden. Mine personlige favoritter har været Formiddagen (i forskellige udgaver), Musiktjenesten, P6 elsker, P6 Beat City og så videre. Det er programmer, jeg vil savne.

P6 Beat er en ghetto

Det ændrer ikke ved, at P6 Beat er en ghetto. De ildsjæle og musikjournalister, der har stablet musikradio på benene, har gjort det alene, langt væk fra resten af DR-huset på en kanal, der ud over de omtalte gode programmer har skullet sende timevis af playlister og forindspillet DJ-radio for at fylde timerne ud med så lille et mandskab. Et af argumenterne mod at lukke P6 Beat er – paradoksalt nok – at besparelsen vil være minimal. En bunke enmandsredaktioner og deltidsstillinger gør det ikke ud for mange millioner.

Jeg kommer inderligt til at savne P6 Beat og deres dedikerede værter. Og jeg håber virkelig, at den store koncentration af dygtige musikjournalister, der har hængt ud i ghettoen, får lov at fortsætte deres arbejde andre steder. For min skyld.

Hvad så nu?

Besparelserne er en politisk beslutning. DR er en politisk funderet organisation. Sådan er virkeligheden. Os, der har arbejdet og arbejder med public service, har altid været afhængige af de politiske vinde. Det er den offentlige ansattes lod. Det var også en politisk beslutning at flytte DR Byen og at skabe alle de nye DAB-kanaler, som P6 Beat var en af.

Men DR’s beslutning om, hvordan besparelserne skal implementeres, er en intern DR-beslutning. Og spørgsmålet er, hvad den siger om fremtiden?

Det værste, der kunne ske efter min mening, var, hvis DR endnu engang fyrede lidt her og lidt der og tyndede ud over det hele, i en manøvre, der uklædeligt er kendt som ’grønthøsteren’. Ghettoerne P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz var i forvejen symptomer på denne bevægelse, der var instrumental i alle de besparelser, som jeg har været en del af i DR. Slankninger af afdelinger. Færre mennesker til de samme job. Enmandsredaktioner. Ledelsens krav om alt det samme, bare lidt billigere.

De sidste mange sparerunder har altid været annonceret med en besked om, at man næsten ikke kommer til at mærke det som forbruger. At DR bare lige flytter lidt rundt på tingene og skærer lidt overflødigt, og så går det nok. Dem, der mærkede det, var dem på redaktionerne.

Denne gang har DR valgt at tage nogle konsekvenser. Og med dem følger der noget ansvar.

Når DR K og DR2 slås sammen, så er signalet »færre, men stærkere og mere varierede kanaler«. Med plads til stof, der rent faktisk peger i forskellige retninger og kan vise de samme tendenser fra forskellige retninger.

Mød DR K og DR2’s skæbne

Mit store håb er, at lukningen af P6 Beat har samme konsekvens. Jeg nægter at tro på, at DR nu vil droppe al dækning af f.eks. mindre danske bands, musik uden for mainstream og personlig musikjournalistik på radio.

Jeg håber – og ja, her kommer fantasten nok ind igen – at dette på en eller anden måde er et skridt tilbage mod radiokanaler, der skal kunne indeholde mere end én type materiale.

At DR’s tilsyneladende mere modige svar på politikernes beslutninger – trods min personlige sorg over P6 Beats forsvinden – forhåbentlig kan være startskuddet til en ny tid, hvor vi ikke skal have en kanal til hver slags personlighed, ghettoiseret i hver vores boble, sammen med de få andre, der også mener og lytter til det samme som os. Men at DR tør stå ved få, gode kanaler, der til gengæld skal kunne rumme os alle: høj og lav, kort- og langhåret.

Jeg kan ikke tro, at DR nu vil negligere jazz, hård rock og fusionsmusik, soul, elektronisk og folkemusik. Det nægter jeg at acceptere. Det er ikke det DR, som jeg elsker – og stadig producerer programmer for.

Der sker noget med mange af os, der har arbejdet for DR. Vi ender med at føle os som en del af huset, selv når vi er ude og arbejde andre steder, selv når vi har været væk i lang tid, ja, selv når DR ikke vil kendes ved os. Og det har de fleste af os prøvet.

Men i hjertet er vi stadig DR-mennesker. Vi tror på, at institutionen DR er noget helt unikt i vores land. Vi tror på, at DR kan løfte nogle opgaver, som ikke kan løftes andre steder. Og indtil videre har vi ret.

Men mange af os har været kede af et DR, der var spredt ud over for mange kanaler, der havde slået for mange brød op og derefter var blevet besparet og skåret og udhungret og dårlig ledet. Sådan at alle de sidste 15 års nye initiativer skulle løftes på lånt tid af for få mennesker over for mange minutter.

Vi har haft ondt af vores kolleger, og vi har haft ondt af DR’s brugere. Jeg håber inderligt, at denne omstrukturering er begyndelsen på, at DR tør satse på det, de er bedst til, og lade andet fare. Med viden om at man ikke kan være alt for den enkelte, men noget helt specielt for os alle.

Kristian Leth som musikformidler på radio

Kristian Leth (f. 1980) er forfatter, musik og journalist og bosat i New York. Som musikformidler har han arbejdet som vært på DR, Radio24syv og Radio Klassisk og har produceret prisvindende musikpodcasts for DR P2 og for Politiken Podcast.

I 2004 blev han ansat som radiovært på P3 med Missionærerne og på P1.

Fra 2005 til 2007 var han samtidig vært på tv-programmet Liga, hvor han præsenterede dansk og udenlandsk musik.

Fra 2011 til 2012 var han vært på programmet Album sammen med Informations musikredaktør Ralf Christensen på P6. I 2015 førte de konceptet videre med de populære Kickstarter-finansierede podcastserier Album 2015 og Album 2016.

Hans programserie Richard Wagners Nibelungens Ring på P2 vandt den europæiske radiopris Prix Italia i 2014 for årets musikværk. Og i 2017 vandt han Prix Radios pris Årets musikprogram for Kristian Leth og Outsideren på DR P2 om Glenn Goulds indspilninger af Bach.

Han arbejder lige nu på en podcastserie om Beethovens strygekvartetter til P2 i oktober.

Casper Bach Hegstrup og Frank "Frankie" Ziyanak fra P6 Beat-programmet ’Farrock’.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Viggo Okholm
Nikolai Beier, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har valgt at dele artiklen på Face book og synes at Kristian Leth her rammer problematikken lige i øjet. I min verden, hvor musikken altid har været vigtig har det undret mig at DR har valgt at strømline hver enkelt afdeling og så tæppebombardere med de samme kunstnere op til flere gange om dagen og hvis man var til mere alsidighed måtte slukke. P 6 falder så også i grøften med gentagelser flere gange samme dag med eksempelvis Bisse og Frontex. Vi min kone og jeg kørte så træt i p4 med en vis Seeback i tide og utide og har i alderen omkring de 70 valgt P6 beat og det må vi så heller ikke mere.

Peter Hansen, Eva Schwanenflügel, Jan August og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Med nedlæggelsen af P6, så har jeg ikke længere nogen fast musikkanal jeg gider lytte til, og det betyder så også, at det bliver svært, at blive introduceret for nyt musik, det er virkelig trist.

For mig er P6 kanalen den kloge musikkanal med ny inspiration og ikke mindst information om musikken, der er tynge og dybde, værter med viden og egen smag, det kommer jeg virkelig til, at mangle. P3 kommer jeg aldrig tilbage til, det er simpelthen blevet for ligegyldigt plat tomgangsradio, og P4 osv. er ikke lige mig, det er for kedeligt.

Når jeg ikke høre taleradio, og så gerne vil høre lidt forskelligt musik i hverdagen, så bliver det nok en udenlandsk streamet kanal, som måske ligner P6, ihvertfald musikalsk, så hvis nogen kender en god radiostation derude, så er jeg åben for forslag.

Til P6 og alle værter derude, i vil blive meget savnet, tak for superradio!

Søren Kristensen

Tænk, jeg anede ikke der er noget der hedder, eller hed, P6. Jeg nåede kun til 4´eren, før jeg holdt op med at høre radio. Der var simpelthen for mange reklamer.

@Søren Kristensen

Jeg tror det er den forkerte station du har hørt, der er ingen reklame på P6 og DR´s øvrige radiokanaler, det er jo netop en af de ting der gør, at de er tålelige, at lytte til. :)