Læsetid: 4 min.

»Litteraturen er et sted, hvor urimeligheden og tvivlen og selvoptagetheden får lov til at udfolde sig«

Sondringen mellem selvoptagethed og selvbevidsthed er omsonst, mener forfatter Daniel Dalgaard, der i denne anden replik til Martin Bastkjærs essay om selvoptagethed i nyere dansk litteratur afviser, at litteraturen skulle være mere selvoptaget i dag end tidligere
4. september 2018

I et essay, som Information bragte i weekenden, læser Martin Bastkjær en række nyere danske bøger af yngre forfattere, som han kategoriserer som selvoptagede. 

En af de bøger, han har læst, er Daniel Dalgaards anden digtsamling Spejlkamel fra 2015. Om Bastkjærs sondring mellem det selvoptagede og det selvbevidste, siger Daniel Dalgaard:

»Bastkjær forsøger at lave et begreb, som er relativt neutralt – selvbevidsthed – og så et begreb med en mere negativ klang: selvoptagethed. Det selvoptagede er at være optaget af, hvordan andre ser en, mener han, mens det selvbevidste er at være bevidst om sin egen position i forhold til andre. For mig at se er det to måder at sige det samme på,« siger Daniel Dalgaard.

Han uddyber, at det mere er et gradsspørgsmål: Selvbevidsthed er en præmis i litteratur, såvel som i livet, som hvis den står alene forvandler sig til selvoptagethed.

Han mener ikke, at dansk litteratur generelt skulle være mere selvoptaget i dag end tidligere:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer