Læsetid: 7 min.

Ny struktur i Gyldendal giver mere magt til direktøren for det hele

Det har været en dramatisk uge for det gamle forlag i Klareboderne. Litterær direktør Johannes Riis stopper, og hans traditionsrige direktørpost genbesættes ikke. Samtidig fyres syv medarbejdere. Øvelsen øger administrerende direktør Morten Hesseldahls magt, men det ville heller aldrig kunne gå med »to konger«, lyder vurderingen fra branchekender. »Og Morten Hesseldahl vil være den ene«
Fra forlagschef til avisdirektør, DR-boss og teaterchef. Nu sidder Morten Hesseldahl som direktør for Danmarks største forlag Gyldendal.

Fra forlagschef til avisdirektør, DR-boss og teaterchef. Nu sidder Morten Hesseldahl som direktør for Danmarks største forlag Gyldendal.

Thomas Lekfeldt

15. september 2018

Johannes Riis har i årtier været Gyldendals ansigt udadtil. Den litterære direktør med det sølvgrå overskæg har med tv-optrædener, debatindlæg og ikke mindst sin årlige tale ved forlagets efterårsreception haft held med at få forlaget til at fremstå som et publicistisk, nærmest altruistisk foretagende.

På gode dage har det næsten virket som om, at Danmarks ældste og største forlag har været underlagt public service-forpligtelser.

Sådan er det selvfølgelig ikke.

Ligesom ethvert andet forlag er Gyldendal en privat virksomhed, endda en børsnoteret en af slagsen med en stærk bestyrelse bag sig og ét overordnet formål: at tjene penge.

Da bestyrelsen tidligere i år pegede på en ny administrerende direktør, sagde han allerede ved sin tiltrædelse, at udfordringerne fra markedet gør, at »vi måske skal tænke anderledes end tidligere«. Morten Hesseldahl, der kom fra direktørstillinger i bl.a. Det Kgl. Teater og DR, skulle tjene penge.

For nogle uger siden meldte så forlagsdirektør Elisabeth Nøjgaard sin afgang, og tirsdag i denne uge fik Gyldendals medarbejdere beskeden om, at Johannes Riis fratræder sin stilling som litterær direktør efter knap 40 år i forlaget og 24 år på posten. Dog bliver han ved med at have »sin gang« på forlaget, hvor han vil fortsætte som redaktør for sin forfatterportefølje.

Torsdag, to dage efter Johannes Riis’ udmelding, indkaldte Morten Hesseldahl sine medarbejdere til et møde, hvor han præsenterede en ny organisationsstruktur og samtidig oplyste, at syv ansatte bliver afskediget.

Den nye struktur byder hverken på nogen ny forlagsdirektør eller litterær direktør, men til gengæld en kommerciel direktør: Karen Bender, tidligere e-commerce- og marketingdirektør i Københavns Lufthavn. Og så deles forlaget i to søjler, en redaktionel og en kommerciel, og Morten Hesseldahl kommer til at sidde alene på toppen af den redaktionelle.

Som en slags erstatning for Johannes Riis har forlaget forfremmet redaktør Simon Pasternak til forlagschef for dansk skønlitteratur. Han kommer til at være ligestillet med fem andre forlagschefer for bl.a. oversat litteratur, børnelitteratur og nonfiktion.

Brud med Rifbjerg-struktur

Dermed bryder forlaget den struktur, der har været, siden Klaus Rifbjerg blev ansat i 1984. Nemlig at huset både har en administrerende direktør og en litterær direktør.

Ifølge ledelseskoordinator Michael Jannerup, der indtil for nylig var redaktør på forlaget, skyldes den nye struktur de »udfordringer, der er på bogmarkedet«:

»Og så det forhold, at flere direktører har valgt at fratræde deres stillinger. Den mulighed benytter vi til at lave en forenklet struktur,« siger han.

Forlæggeri går ifølge Jannerup ud på at sørge for både at fokusere på forretning og forfattere. Det forsøger forlaget at imødegå med den nye struktur og dens redaktionelle setup:

»Vi skal dyrke den høje litterære kvalitet, publicismen og bredden. Det skal vi gøre med et bredt redaktionelt setup, og det har vi nu, hvor vi har en række chefer med hver deres ansvarsområde,« siger han.

»Forretningsområdet har vi valgt at styrke ved at ansætte en kommerciel direktør, som skal sikre, at markedsføringen fortsat professionaliseres i en digital virkelighed, hvor man skal vide mere om sine kunder. Vi har alle ændret forbrugsvaner – og vi skal selvfølgelig være der, hvor kunderne er.«

Set udefra er det påfaldende, at der er kommet en ny kommerciel direktør, og at I samtidig går væk fra at have en litterær direktør ...

»Måske set udefra. Men den kommercielle direktør er ikke chef for forlagscheferne, de kommer til at referere til Morten Hesseldahl.«

– Hvorfor er I gået væk fra at have en litterær direktør?

»Mest for at sikre den redaktionelle bredde. Vi skal kunne appellere bredt, og alle forlagschefer og redaktionschefer skal have en stemme ude i virkeligheden. Det er svært for en person at favne så bredt.«

Den litterære direktør var en magtfuld position, som også havde en plads i bestyrelsen. Hvad betyder det, at det led nu er væk?

»Man kan sige, at i dagligdagen kommer det ikke til at have den store betydning. Det vigtige for os er, at der fremadrettet bliver lavet den litteratur, der skal laves. Og at forfatterne er i trygge hænder med det bedste redaktionelle hold. Det kommer de til at være. Og Johannes kommer heldigvis til fortsat at være her.«

’Fornuftig løsning’

Dansk Forfatterforenings formand, Morten Visby, kalder det »fornuftigt«, at der nu bliver en mere entydig opdeling mellem forlagets litterære og forretningsmæssige fløje.

»Der er ikke nogen tvivl om – og det er Morten Hesseldahl forholdsvis åben omkring – at den nye ordning er et forsøg på at gøre Gyldendal mere kommercielt konkurrencedygtig. Set med forfatterøjne er der ikke noget odiøst i det. Forlag er kommercielle foretagender, og forfattere er også interesserede i, at forlag tjener penge. Det afgørende er, at det ikke sker på bekostning af seriøsiteten omkring det litterære,« siger han og tilføjer, at han dog ikke frygter, at Gyldendal kommer til at underprioritere den litterære kvalitet og det litterære udbud.

»Det afgørende er, om de forretningsmæssige tiltag, de vil lancere på baggrund af den nye ordning, er tænkt sammen med, at Gyldendal fortsat skal være garant for et bæredygtigt bogmarked. Det handler bl.a. om, hvilke aftaler man laver med forfatterne og oversætterne. Hvis man vil blive ved med at have kvalitetsindhold, er man også nødt til fortsat at investere i fornuftige aftaler med dem, der skaber den litterære kvalitet,« siger han.

Det er – uanset om Gyldendal har fire, seks eller otte litterære redaktionschefer – trods alt ikke dem, der skaber den litterære kvalitet, siger han. Det er forfatterne og oversætterne.

Morten Visby vil ikke bedømme Gyldendal på den nye struktur i sig selv, men på hvordan det bliver implementeret i form af aftaler og kommercielle strategier i løbet af det kommende års tid.

»Gyldendal er nødt til at gøre sig selv mere kommercielt konkurrencedygtig, uden at det bliver på bekostning af respekten for de værdikæder, der skaber den litterære kvalitet, de fortsat gerne vil slå sig op på,« siger han.

Også Anette Wad, forlagschef på Djøf Forlag og kender af forlagsbranchen, mener, at den nye model er fornuftig.

»Ligesom alle andre forlag er Gyldendal i en klassisk konflikt mellem, om man skal være et redaktionelt eller markedsdrevet forlag. Jeg har engang været på et forlag, hvis navn jeg ikke vil nævne, hvor en medarbejder mente, at man skulle beskære alle naturbeskrivelserne, for så kunne bøgerne blive tyndere, så vejede de ikke så meget, og så kunne man spare noget i porto. Det er den ene ekstrem. Den anden er, at man nærmest driver en altruistisk forretning, hvor man kun tænker på kvalitet og ikke på, at det skal afsættes og have en målgruppe. Det er en balancering, og jeg synes, den nye strategi lyder fornuftig,« siger hun.

Ikke to konger

At Morten Hesseldahl nu bliver mere magtfuld, anser hun som en helt naturlig konsekvens:

»Det siger sig selv – når man kender Morten Hesseldahls track record – at der kun kan være én konge. Derfor skulle der findes en ordning, og jeg synes, man har fundet en glimrende ordning,« siger hun om, at Johannes Riis beholder sin portefølje, men træder lidt tilbage fra det administrative.

Da Stig Andersen og Johannes Riis var direktører, var Andersen ikke så optaget af at »fronte det litterære«, som Anette Wad siger. Så arbejdsdelingen var, at det gjorde Riis.

»Nu har man fået en direktør, som er optaget af det og gerne selv vil fronte. Derfor synes jeg, det er en udmærket løsning. Det ville aldrig kunne gå med to konger. Og Morten Hesseldahl vil være den ene,« siger hun.

Morten Visby mener også, det er svært at sige noget negativt om Morten Hesseldahls nye, større råderum.

»Det kommer selvfølgelig an på, hvad han bruger det råderum til,« siger han.

Gyldendal er den store spiller på et lille dansk marked, men forlagets nye organisationsstruktur skal i høj grad ruste virksomheden mod fremtidens udfordringer, der kommer udefra. Ifølge Foreningen for Dansk Internethandel er det planen, at den amerikanske gigant Amazon indtager Norden og Danmark i 2019. Om Gyldendal med Morten Hesseldahl og Karen Bender i spidsen er særligt rustet til den fremtid, er svært at vurdere.

»I udgangspunktet,« siger Anette Wad, »kan man være lidt ligeglad med, hvem der sælger ens bøger, så længe de bliver solgt. Men med Amazon ved vi, at det tager sig godt betalt for deres service. Det kommer til at gå hårdt ud over forlagenes indtjening, hvis de skal af med højere rabatter. Det er en udfordring. En anden udfordring er, når de flytter sig ned i værdikæden og begynder at udgive eget indhold ligesom Netflix. Så bliver det rigtig farligt.«

Information ville også gerne have haft en vurdering fra den tidligere Gyldendal-direktør Lars Boesgaard, der i dag er adm. direktør i Lindhardt og Ringhof, og som tidligere har kaldt Gyldendals organisation »ganske slidsom at navigere i«, og fra Danske Forlags formand Ulrik Hvilshøj. Ingen af dem har dog ønsket at kommentere Gyldendals organisationsændringer.

I udgangspunktet skal man tale ordentligt til sine debatmodstandere, mener Gyldendals nye direktør Morten Hesseldahl. »Men jeg forsøger også at justere mit niveau til den tone, der er lagt for dagen.«
Læs også
Johannes Riis takker af som litterær direktør for landets størte forlag, Gyldendal, hvor han gennem 24 år har været med til at tegne den litterære profil for forlaget, siger Bjarke Larsen, der er mangeårig iagttager af den danske bogbranche.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Hvis man vil blive ved med at have kvalitetsindhold, er man også nødt til fortsat at investere i fornuftige aftaler med dem, der skaber den litterære kvalitet,« siger han" (Dansk Forfatterforenings formand, Morten Visby).

Det er urealistisk at tro, at det er forfatterne, der skaber den litterære kvalitet i et samfund, hvor alt gøres til varer. Det er en meget romantisk opfattelse. Det er forfatteren, der producerer, men hvem har definitionsmagten i forhold til, hvad der er litterær kvalitet i den litterære institution i den brede betydning af begrebet?

Selvfølgelig skal der være en produktion, som måske blandt andre forfattere betragtes som kvalitet, men hvis produktionen ikke bredere anerkendes som kvalitet af den litterære institutions interessenter, bl.a. forlagenes ansatte, risikerer den ikke at blive udgivet på et forlag.

Der har Gyldendal, i kraft af sin position, stor indflydelse på definitionen af, hvad der er kvalitet, og den vil selvfølgelig også blive præget af kommercielle hensyn i form af markedets afgørende og styrende betydning for virksomheden succes og overlevelse.

Det kan ikke undgå, lidt efter lidt, også at påvirke opfattelsen af kvalitet hos de øvrige interessenter, ikke mindst dem, der på forskellige måder omgås produkter fra Gyldendal i deres professionelle virke, f.eks. anmeldere og kritikere tilknyttet forskellige medier.

Der er det f.eks. interessant at se, hvilken betydning det kommunikative perspektiv har fået ved tilgangen til en række værker, med begreber som paratekst og iværksættelse, bevidstløst anvendt uden en kritisk tilgang til strukturelle forhold i form af institutionelle processer og varemarkedets logik.

Bjarne Toft Sørensen

Det er egentlig overraskende sent, at forlaget er kommet i gang med en række strukturelle ændringer, tilpasset nye markedsvilkår i bred forstand. I den forbindelse er jeg på de fleste punkter enig med Anette Wad.

Men når hun udtaler, at ”---- nærmest driver en altruistisk forretning, hvor man kun tænker på kvalitet og ikke på, at det skal afsættes og have en målgruppe” er det afgørende, at begrebet om kvalitet på skønlitteraturens område ikke ændres under særlige hensyn til en tilpasning til målgruppen og et nyt mediebillede.

Konsekvensen må ikke blive, at man får et populistisk præget kvalitetsbegreb, hvor kravet om kvalitet ud fra en professionel skønlitterær tilgang erstattes med et oplevet kvalitetsbegreb med udgangspunkt i bestemte målgruppers personlige præferencer, hvad der vel, ud fra en professionel litterær tilgang, kan betragtes som at ”smide barnet ud med badevandet”.

At det skønlitteræres status og økonomiske betydning i den nye struktur er faldende, forstået i en mere traditionel betydning af ”det litterære værk”, er ikke et problem i sig selv, så længe det ikke samtidig resulterer i en devaluering af kvalitetsbegrebet.

Sporene skræmmer, når man ser på tilsvarende strukturelle tilpasninger inden for f.eks. medieområdet, uddannelsessektoren og billedkunstens område. Hvis samfundets institutioner, også forlag der udgiver skønlitteratur, alene skal drives på markedets betingelser, og man totalt undervurderer betydningen af at fastholde institutionerne som sociale og kulturelle betingelser for den fælles demokratiske samtale på et oplyst grundlag, får vi et dysfunktionelt og fragmenteret samfund.

Det kræver så samtidig, at institutionernes ”eliter” er åbne for konstante ændringer i betingelser for denne demokratiske samtale, og ikke blot slås for at fastholde hævdvundne privilegier.

Skræmmebilledet er USA.