Læsetid: 11 min.

Vi vil have små, kloge bøger

Videnskaben har for alvor gjort sit indtog i bogreolerne. De såkaldte ’brainy books’ storsælger som en reaktion på fake news, populisme og fragmenterede informationsstrømme og giver læserne dybere indsigt i en uoverskuelig verden, lyder forklaringen fra forlagsfolk og forskere
Videnskaben har for alvor gjort sit indtog i bogreolerne. De såkaldte ’brainy books’ storsælger som en reaktion på fake news, populisme og fragmenterede informationsstrømme og giver læserne dybere indsigt i en uoverskuelig verden, lyder forklaringen fra forlagsfolk og forskere

Mia Mottelson

28. september 2018

For mange kan det måske virke tillokkende at smide sig i sofaen, tænde for kassen, grave telefonen op ad lommen og bladre Facebook igennem efter endnu en lang dag ude i den travle virkelighed.

Men når 27-årige Lea Friedberg fra København skal slappe af, læser hun den populærvidenskabelige Sapiens for at blive klogere på menneskets historie.

»Om aftenen ville jeg gerne læse en god bog af ren og skær lyst i stedet for at sidde og glo på min telefon,« siger hun.

Hun har netop afsluttet sin kandidat i forvaltning på Roskilde Universitet og har hen over sommeren haft fat i adskillige tunge mobbedrenge, mens hun skrev sit speciale. Her blev den israelske historiker Yuval Noah Hararis bestseller et tiltrængt afbræk:

»Jeg er sindssygt videbegærlig, men når jeg nogle gange har læst de her tunge bøger i forbindelse med mine studier, bliver jeg bare træt i hovedet. Og her er Sapiens jo skøn, fordi det nærmest bliver en skønlitterær fortælling om menneskets udvikling og ikke en tung pligtlæsning, som meget andet akademisk stof nemt kan blive.«

Sapiens, der udkom i 2011, tog bogmarkedet med storm og har toppet bestsellerlisterne. Succesen er symptomatisk for en bredere tendens i vores bogkøbsvaner: De intelligente, udfordrende nonfiction-bøger er begyndt at sælge rigtig godt – både herhjemme og i udlandet.

Kvalificeret overblik

I England taler man om et publishing phenomenon.

»Vi lever i en verden, der pludselig virker mindre sikker, end den gjorde for bare to år siden, og den naturlige reaktion hos folk er at forsøge at finde ud af så meget som muligt om den,« udtalte Mark Richards, forlægger for John Murray Press, i sommer til The Guardian.

»Folk har en sult efter information og fakta, men også en sult efter at få et nuanceret blik på problemer, som bøger har en ypperlig position til at levere.«

Herhjemme er salget af såkaldte brainy books siden sidste år steget med 20,0 procent hos Danmarks største internetboghandel, saxo.com. Fra 2014-2016 var væksten sågar på henholdsvis 100,6 og 200,1 procent.

»Folk har brug for at få dybere indsigt, fordi vi lever i en verden fyldt med fake news, fragmenterede informationsstumper fra sociale medier og en total overvældende strøm af data,« siger Jørgen Balle Olesen, direktør og stifter af saxo.com, der definerer brainy books som »bøger, der gør en akademisk videnskab tilgængelig for menigmand«.

Det danske bogmarked lægger sig altså i slipstrømmen af en international tendens.

»De her bøger er begyndt at sælge rigtig godt,« forklarer Trine Ravn, forlagschef for fagbøger hos Lindhardt & Ringhof.

»For først og fremmest er de ekstremt velskrevne, og så tilbyder de læseren et kvalificeret overblik, der gør det lettere at forholde sig til, hvad det er for en verden, vi lever i,« siger Trine Ravn.

Det er præcis, hvad Yuval Noah Harari ønsker at gøre med sin seneste bog, 21 ting du bør vide om det 21. århundrede – opfølgeren til Sapiens, der udforskede fortiden, og historikerens andet storsælgende værk Homo Deus, der udforskede fremtiden. Over 414 sider forsøger Harari nu at skære gennem syndfloden af desinformation og distraktioner og konfrontere store spørgsmål om blandt andet klimaforandringer, falske nyheder og nationalisme.

Uddrag fra bogen Yuval Noah Hararis ’21 ting du bør vide om det 21. århundrede’:

»Mennesker har i realiteten altid levet i postsandhedens tidsalder. Homo sapiens er en postsandheds-art, hvis magt er afhængig af evnen til at skabe og tro på fiktioner. Lige siden stenalderen har selvforstærkende myter tjent til at forene menneskelige kollektiver. Homo sapiens formåede netop at erobre planeten takket være især den unikt menneskelige evne til at skabe og udbrede fiktioner. Vi er de eneste pattedyr, der kan samarbejde med mange fremmede, for kun vi kan opfinde fiktive historier, udbrede dem og overbevise millioner af andre om at tro på dem. Så længe alle tror på de samme fiktioner, adlyder vi alle de samme love og kan derfor indgå i et effektivt samarbejde.

Så hvis du klandrer Facebook, Trump eller Putin for at indvarsle en ny og skræmmende postsandheds-æra, bør du minde dig selv om, at kristne for mange århundreder siden lukkede sig selv inde i en selvforstærkende mytologisk boble, hvor de aldrig turde sætte spørgsmålstegn ved Bibelens faktuelle sandfærdighed, mens millioner af muslimer blindt troede på Koranen.«

Behovet for denne type bøger skyldes ikke mindst, at mange kræsne medieforbrugere ikke bliver mættet af det indhold, de får på de brede medieflader, lyder det fra lektor i litteratur- og videnssociologi på Københavns Universitet Lisbeth Worsøe-Schmidt, der har fulgt bogmarkedet i en menneskealder.

»Den kræsne forbruger i dag vil både have noget, der rammer direkte på vedkommendes egne interesser og smag, og så skal det være på et vist niveau. Dét er svært for de store, brede medier, mens det er betydeligt nemmere at ramme med bøgerne,« siger hun.

»Litteraturen her giver dig ikke bare en række facts, men sætter dem også ind i en sammenhæng og gør det forståeligt.«

Et svar på populismen

I nyere tid har der været flere perioder, hvor den videnskabelige litteratur har været særligt populær i landets bogbutikker.

I 1970’erne havde den avancerede litteratur en opblomstring. Det var ifølge lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt som følge af en ekspansionstid med uddannelseseksplosioner, der resulterede i en øget interesse for viden i mange afskygninger og fra mange forskellige samfundslag.

Overfloden af uddannelse, kultur og viden blev i 1980’erne til en normaltilstand. Interessen faldt og drejede sig ifølge lektoren over mod mere materielle fænomener illustreret gennem yuppiekulturen og dens modsætninger: punk- og bz’er-kulturen.

»Det var en periode, der blev understøttet af ophævelse af kulturmonopolet, mest tydeligt inden for radio og tv. Fra disse medier blev vi oversvømmet med kultur- eller underholdningsprodukter baseret på laveste fællesnævner – også punken blev kommercialiseret,« lyder det fra Lisbeth Worsøe-Schmidt. 

Som en reaktion på denne tilstand så man igen i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 90’erne en kort opblomstring i salget af »kvalitetslitteratur«, som Lisbeth Worsøe-Schmidt formulerer det.

Og i dag er det ifølge lektoren nærliggende at tro, at »nogen begynder at blive voldsomt provokeret af, at de elektroniske medier er blevet så populistiske« – hvilket så har banet vejen for stigningen i salget af brainy books.

»Let købt kulturel kapital«

Særligt Aarhus Universitetsforlag har haft held med at formidle tungt stof på en mere spiselig måde. Bogserien Tænkepauser er gået rent ind hos læserne med sine små bøger på godt 60 sider, som er skrevet af topforskere, men formidlet, så de er lette at forstå.

»Vi står med en adgang til en kolossal mængde viden her på universitetet, og dér var det her en måde at formidle meget af den viden overkommeligt for helt almindelige danskere, der har en travl hverdag,« siger Carsten Fenger-Grøndahl, forlagsdirektør hos Aarhus Universitetsforlag.

Han medgiver, at man har været »lidt heldig« med at ramme trenden. Men succesen har givet forlaget troen på, at man med de korte formater kan komme ud til endnu flere læsere.

»Vores succes med den her serie har givet os mod på at kaste os ud i projektet 100 Danmarkshistorier, hvor vi skriver 100 små bøger om Danmarks historie,« fortæller Carsten Fenger-Grøndahl.

27-årige Lea Friedberg sætter stor pris på Tænkepauser-serien, der giver hende en hurtig indgang til viden om eksempelvis komplekse filosofiske tanker, som ellers kan være svær at overskue.

»Det er jo meget letkøbt kulturel kapital,« som hun nøgternt konstaterer.

For Lea Friedberg er Tænkepauser-bøgerne også gået hen og blevet en erstatning for blomster og chokolade, når omgangskredsen skal forkæles.

»Det er nogle bøger, jeg er begyndt at give som gave. Det virker mere dybtfølt og mindre overfladisk, når man giver sådan en gave, selv om den jo ikke koster mere end en flad 50’er.«

Succes avler succes

Inspireret af succesen hos forlaget i Smilets by har Informations Forlag søsat bogserien Moderne Ideer, der med sine 70 og 110 sider pr. bog tager fat på samfundsaktuelle problemstillinger.

»Tænkepauser har spillet en stor rolle i udviklingen, og der skal lyde en stor cadeau til Aarhus Universitetsforlag,« siger redaktør på Informations Forlag Eva Eistrup og peger på en stigende interesse blandt forskere til at komme mere på banen og blande sig i debatten.

»Vi står midt i et paradigmeskift, der gør, at mange intellektuelle har fået en større lyst til at give deres besyv med i form af en fortolkning af virkeligheden,« siger hun.

»Både forlag og forskere begynder at forstå, at højt intellektuelt niveau godt kan gå hånd i hånd med korte formater, mere samfundsaktualitet og bedre formidling – altså lettere læsbare bøger.«

De 10 mest solgte ’brainy books’ hos saxo.com i 2018:

1. Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag

Mennesker i den virkelige verden opfører sig sjældent som de mennesker, vi laver strategier til, skriver Morten Münster. De gør ikke, som vi har planlagt, de skal gøre. Faktisk modarbejder vi menneskets biologi og psykologi, når vi insisterer på, at gode argumenter, brændende platforme, klassisk ’change management’, pjecer, kampagner og fællesmøder er vejen frem.

2 . Factfulness

Hans Rosling viser sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelser sker. De beskriver ti fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn.

3. 12 rules for life

Med humor og overraskende fakta fortæller psykologen Jordan Peterson om 12 regler for og levemåder til at opnå et lykkeligt liv i en moderne verden.

4. Pseudoarbejde

Bogens forfattere, Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark, kommer fra hver deres politiske fløj, men bogen er ikke et møde på midten. Den er et opgør med en gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud på, hvad enhver i stedet kan gøre som arbejdstager eller leder, og hvad vi kan gøre som samfund.

5. Sapiens

Hvad er den egentlige sandhed bag menneskeheden? Med bogen giver Yuval Noah Harari dig svaret på dette spørgsmål, men på en anderledes måde. For han udfordrer netop de forestillinger, vi har om mennesket og om det at være til.

6. Gå glip

Bogen af Svend Brinkmann handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt, skriver forfatteren, at lære at nøjes frem for at ville det hele.

7. Frihedens pris

Peter Lund Madsen tager os med på en rejse gennem hjernens evolutionshistorie og forklarer, hvorfor alle moderne mennesker bærer kimen til mental ubalance i sig.

8. A brief history of time

Den britiske fysiker Stephen Hawkings verdensberømte bog forsøger at formidle avanceret kosmologi på en måde, så også læsere uden faglig baggrund kan forstå den.

9. Thinking fast and slow

I denne internationale bestseller tager Daniel Kahneman, psykolog og vinder af Nobelprisen i økonomi, os på en rundvisning i sindet.

10. Homo Deus

I bogen fortæller Yuval Noah Harari, hvor samfundet er på vej hen. I fremtiden vil det være mere sandsynligt at begå selvmord end at dø under en væbnet konflikt og at blive overvægtig snarere end at sulte.

Kilde: saxo.com

Dansk letvægter

Men selv om danskerne har fået mere mod på de mere faktatunge og udfordrende nonfiction-bøger, skal du faktisk kigge langt ned ad de danske bestsellerlister, før du finder decideret forsknings- eller faglitteratur som eksempelvis Michel Foucaults Overvågning og straf eller Joseph E. Stiglitz og Jay Rosengards Economics of the Public Sector.

På dette punkt er vi stadig letvægtere i sammenligning med vores svenske naboer. I Sverige har man nemlig langt større succes med at sælge fagspecifikke bøger og forskningslitteratur, fortæller Henriette Thiesen, forlagschef hos Hans Reitzels forlag, der primært udgiver fagbøger og pensumlitteratur til universiteterne.

»Natur & Kultur Forlaget i Sverige kan lave nogle meget tunge fagbøger, som de kan sælge i stort antal i Sverige. Hvis vi laver den samme bog herhjemme, så sælger den nærmest ingenting. Der er en anden intellektuel kultur i Sverige omkring at læse fagstof, som jeg ikke synes, man ser så meget til herhjemme,« siger Henriette Thiesen.

Skyldes det, at de tunge fagbøger formidles for dårligt på dansk?

»I Danmark er det at formidle fagstof til en bredere læserskare ikke noget, der giver anerkendelse for hverken forsker eller uddannelsesinstitution. Det påvirker i høj grad også forholdet mellem fagmiljøerne og den brede læserskare,« siger Henriette Thiesen.

»Sverige er derimod kendetegnet ved, at fagmiljøer har en amerikanskinspireret tradition, hvor det at forske i høj grad også handler om at kunne formidle sin forskning, så alle synes, det er interessant.«

Hos Aarhus Universitetsforlag mener Carsten Fenger-Grøndahl dog, at der herhjemme »er kommet et langt større fokus på, at få forskningen præsenteret i en tilgængelig form«.

»Der er stadigvæk meget, der kan gøres bedre. Vi skal også huske, at der er meget forskning, som er svært at formidle i den form, men stadigvæk har en stor væsentlighed og betydning. Men det at få sin forskning ud er i høj grad også noget, der er fokus på i forskningsmiljøerne, og det bliver bedre og bedre,« siger han.

Fakta om salget af ’brainy books’

  • Køberne af bøger inden for genren er, når man har sorteret salgstal til studerende fra, især bosat i hovedstadsområdet, Aarhus og de øvrige universitetsbøger.
     
  • Brainy books-genren tiltrækker i særlig grad de mandlige læsere. Selvom der er flest kvindelige læsere inden for genren, er der 23,1 procent flere mandlige bogkøbere inden for denne genre i forhold til kønsfordelingen i det generelle bogsalg.
     
  • Ser man udelukkende på internationale titler, ses en salgsvækst i 2018 på hele 49,2 procent sammenlignet med sidste år.
     
  • Det er især den trykte bog, der sælger inden for genren. Sammenlignes der med det generelle bogsalg, sælges 7,5 procent flere af bøgerne som trykte bøger.

Kilde: saxo.com

Negative konsekvenser

Selv om Lea Friedberg flittigt læser Tænkepauser-bøgerne og generelt er begejstret for brainy books, frygter hun samtidig, at de kan have nogle negative konsekvenser.

»Når man har læst disse bøger, kan det på overfladen virke, som om man er blændende dygtig og ved en masse om et givent emne. Men kradser man i overfladen, opdager man måske, at man kun kender en masse belejlige fakta og ikke fænomenet i dybden,« siger hun. 

»Er bøgerne gode, lærer folk vitterligt noget. Men vi risikerer også, at der er en hel masse distanceblændere, som bare memorerer lidt her og der og ikke til fulde forstår, hvad de har læst. Det er discount kulturel kapital.«

Kristian Leth er aktuel med bogen ’Håb’ udgivet på People’s Press.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu