Feature
Læsetid: 9 min.

Om to generationer er Vesten udslettet af islam, siger tysk økonom, der har læst Koranen

Med bogen ’Fjendtlig overtagelse’ forsøger den tyske økonom og bestsellerforfatter Thilo Sarrazin sig med en analyse af Koranens oplysningsfjendske og antidemokratiske væsen. Modtagelsen er mere interessant end selve bogen, der konkluderer sit udgangspunkt: Vi står midt i civilisationernes kamp, hvor de høje fødselsrater er den ureformerbare islams farligste våben
Thilo Sarrazin.

Thilo Sarrazin.

Kay Nietfeld

Kultur
14. september 2018

I over et minut lader han sig bade i fotografernes blitzlys, stiv som en saltstøtte og med sin bog foran brystet. På coveret er der hverken bål, brand eller blod, men blot sorte bogstaver på en grøn baggrund. Helt så tør og saglig virker titlen derimod ikke: Feindliche Übernahme – eller den fulde titel oversat til dansk: ’Fjendtlig overtagelse. Hvordan islam hindrer fremskridtet og truer samfundet’.

Titlen er konklusionen. Og den ’fjendtlige overtagelse’ af Vesten vil ud fra forfatterens statistiske fremskrivning tage ca. 75 år.

Dermed kommer han ikke selv til at opleve et islamisk Europa. Manden i blitzlyset er nemlig den 73-årige økonom og socialdemokrat Thilo Sarrazin — et navn, som de fleste tyskere med blandet fornøjelse har prøvet at tage i deres mund, siden han i 2010 vakte ramaskrig og vækkede en hengemt integrationsdebat med bogen ’Tyskland afskaffer sig selv’. Med sine delvist racebiologiske teser om, at indvandring på både kort og lang sigt vil sænke det tyske IQ-gennemsnit og føre til det tyske folks langsomme opløsning, solgte bogen i over 1,5 mio. eksemplarer.

Efter skandalebogen måtte Sarrazin i 2010 forlade sin post som bestyrelsesmedlem i den tyske Forbundsbank. Og i det socialdemokratiske SPD, som Sarrazin har været finanssenator for i Berlin, begyndte en heftig strid om, hvorvidt han skulle udelukkes fra partiet. Den strid rumler nu atter i SPD, men skuldertrækkene fylder næsten lige så meget som protesterne.

Ved bogpræsentationen, som havde lokket over hundrede skandalesultne journalister til, lagde forfatteren med det påfaldende højre hængeøje derfor ud med en stikpille til sit eget parti: Siden 2010 er SPD halveret til omkring 15 procents opbakning, fordi ledelsen ikke lyttede til advarslerne om den muslimske indvandring.

Når man ser verden gennem et islam-filter er det åbenlyst ikke nødvendigt med flere forklaringer.

Økonom som teolog

Man skal ikke læse længe i ’Fjendtlig overtagelse’, før man forstår, hvor bogstaveligt man skal tage forfatterens metode med at gøre en dyd ud af sine manglende forkundskaber. Sarrazin vil finde »Islams væsen, som det fremtræder i Koranen«, nemlig »sådan som jeg læser den som lægmand og uden kendskab til det arabiske sprog«. Han udelader således alt, hvad han »ellers har hørt og læst om Koranen og islam« for at erstatte disse rygter med sin »umiddelbare tekstforståelse«.

Sarrazin og Koranen — face to face, helt uden fordomme. Helt sikkert.

Bogens små 500 sider er så resultatet af det, som Sarrazin har fundet ud af. Ikke bare om Koranen, men også om den muslimske verdens miserable tilstand og islams rolle i Vesten. I logisk opbyggede kapitler refererer han egne og andres holdninger samt et væld af islamkritiske debatter og studier. Og lader det munde ud i sidste kapitels bud på »hvad vi skal gøre« som modsvar på den islamiske trussel.

At resultatet er kritiseret sønder og sammen i den tyske presse, er både forventeligt og fair. Bl.a. har Die Zeit rammende kaldt bogen for »et værk fra en flittig mand, der har meget tid og ingen anelse«.

Såvel i bogen som ved præsentationen af den indrømmer Sarrazin da også frejdigt, at der er mange passager i Koranen, hvor han ikke rigtig kan finde nogen rød tråd. Hvilket dog ikke hindrer ham i at servere »de centrale budskaber« og en indsigt i »islams væsen«.

Mejslet i sten

Det kræver tilsvarende tålmodighed at læse bogens første og centrale kapital, hvor Sarrazin belægger sine teser med et hav af Korancitater. Fordi mange muslimer tager Koranens ord bogstaveligt som et direkte budskab fra Gud, gør Sarrazin det i reglen også. Det munder ud i den gængse udlægning af, hvordan urkristendommen levede som en fredelig religion i over 300 år, før den blev politiseret som romersk statsreligion. Islam er derimod født som en politisk religion, der meget tidligt fik stor sekulær magt.

Thilo Sarrazin: ’Fjendtlig overtagelse’.

»I samspil med Koranens enorme ærefrygt for Gud lever islam således af hadet til de vantro. Dette had er også en central del af Koranens åbenbaring,« skriver han.

Den politiske dimension og det medfødte had har ført til en ekstrem intolerance over for mindretal og vantroende, mener Sarrazin. Han henviser her med rette til mindretals trange kår i store dele af den arabiske verden. Men i hans bombastiske stil hedder det »komplet undertrykkelse« og »i hele den muslimske verden«, så pointen ikke går tabt i virkelighedens nuancer. Det handler jo om islam an sich, og den grunder i den menneskefjendske Koran, har hans læsning vist.

Sarrazin argumenterer også negativt i forhold til Koranens samfundsmæssige følger: »En statslig instans, der gør krav på et voldsmonopol og tager gennemførelsen af retten i statslig hånd, forekommer ikke i Koranen,« skriver han blandt andet.

Den slags statslære er nu ellers ikke just det, der præger de monoteistiske religioner, kunne man indvende. Men netop der starter ekkoeffekten i Sarrazin-debatten. Som stort set alle større tyske medier er Frankfurter Allgemeine Zeitung gået i flæsket på bogen med analyser af alle dens overdrivelser, generaliseringer og faktuelle fejl — og hvordan Biblen heller ikke er i nærheden af at leve op til Sarrazins standarder og bogstavelige læsning.

I sit opgør med »rethaveren Sarrazin« og hans »makværk« er Der Spiegel mere forsigtig med den slags kritik:

»På den måde løber man i den fælde, som alt for mange af Sarrazins modstandere allerede sidder i: Med deres modargumenter udsætter de sig for mistanken om, at de vil bortforklare de mange eksisterende problemer med den radikale islam eller med mange muslimske migranters kriminalitet.«

Når det først er sket — når kritik af kritikken udstilles som et naivt forsvar — så opstår der nye fronter, som ikke mere handler om det egentlige problem: at Sarrazin hiver Koranen ud af dens sociale kontekst og 1400-årige fortolkningshistorie. At han ikke giver plads til det flertydige og mangfoldige i den islamiske tradition. Og at han dermed isolerer alle problemer til at være en konsekvens af islams inderste væsen, som ikke kan reformeres, forbedres eller integreres. Det har han jo selv fundet ud af ved at læse i Koranen.

Undertrykkelsesfantasier og præstationsangst

Igen og igen havner bogen i sin argumentation ved denne cirkelslutning og ved generaliserende udsagn om Islam — selv om der både geografisk og teologisk er tale om en næsten uoverskuelig mangfoldighed, der tilmed ikke har en øverste autoritativ instans som den katolske kirke, som kunne repræsentere den rette lære.

Denne fundamentale kritik ændrer ikke ved, at Sarrazin tager fat i en masse interessante og kritisable aspekter som islams paradisforestillinger, kvindebillede eller sharialovgivning. Han går bl.a. i kødet på »Islams herskende jomfruhysteri«, som udtrykker »kombinationen af mandlige undertrykkelsesfantasier og mandlig præstationsangst«. Men samtidig kommer han med ekstremt generaliserede udsagn, som at den islamiske verdens kulturelle misere kan føres tilbage til, at en »samfundsmæssig og social omgang mellem mænd og kvinder i den islamiske verden er utænkelig uden for familien«. Den påstand følger han så op med udsagn som »i Vesten er kvinder historisk set aldrig blevet reduceret til deres kønsroller«.

Hans påstand om, at islam bl.a. på grund af kønsadskillelsen aldrig har udviklet nogen nævneværdig kultur, er lige så festlig. Og dog er det så bredt et udsagn, at man til nøds kan diskutere, hvornår ’nævneværdig’ starter og slutter. Men når Sarrazin bliver mere konkret og f.eks. påstår, at der »aldrig er udviklet en selvstændig islamisk arkitektur«, så klapper løgnefælden. Det er også faldet avisen Süddeutsche Zeitung for brystet, som direkte kræver, at Sarrazin som straf for sin himmelråbende uvidenhed burde få livslangt adgangsforbud i Alhambra.

Foregøglet saglighed

Islam-katastrofen er bredere end det kulturelle, mener Sarrazin.

Hele Koranens underkastelseslogik og fjendskab mod selvstændig tænkning »fører til samfund med et ringe uddannelsesniveau og ringe åndelig nysgerrighed, hvilket er med til at forklare den islamiske verden tekniske og civilisatoriske tilbageståenhed«. Et slående argument er, at den islamiske verden kun høster meget få patenter, og aldrig har opnået nobelpriser i fag som fysik, kemi og medicin.

»I årtier har krige og vold især været koncentreret om den islamiske kulturkreds,« skriver Sarrazin andetsteds.

Religionens rolle i denne misere kan man selvsagt godt analysere. Men historiske sammenhænge, postkoloniale forhold, Vestens krige i Mellemøsten, ulige handelsforhold osv. gøres ikke til en del af ligningen. Altså står ikke bare religionen, men islam tilbage som det eneste problem. Det, der blev puttet ind i maskinen, kommer sjovt nok ud igen, og så er der ikke rigtig nogen, der er blevet klogere. Kun hadet til Islam er vokset.

Alt sammen belægges med tal — med »bundsolide tal«, som Sarrazin forsikrer ved bogpræsentationen, hvor han er flankeret af en snes bodyguards og politifolk.

Men med mindre man er statistisk skolet og har en dyb indsigt i de socioøkonomiske forhold i de islamiske lande, er man som læser fuldstændigt prisgivet Sarrazins egen udlægning af bogens mange tal og tabeller. Alligevel vil de mange kvantitative opgørelser af de islamiske landes ringe uddannelsesgrader, deres store konfliktpotentialer eller deres befolkningers begrænsede kognitive evner sikkert imponere et bredt publikum. Af samme grund har den tyske professor i islamvidenskab Johanna Pink — ud over at påpege, at bogen er smækfyldt med faktuelle fejl — konkluderende kaldt Sarrazins værk for »en overvældende foregøgling af saglighed«.

Invasion gennem fødekanalen

Bogens pointe ligger i advarslen om den ’fjendtlige overtagelse’.

»Det hierarkiske forhold mellem kønnene og kvindernes lave position som uuddannede og dermed afhængige mennesker skaber en reproduktion over gennemsnittet i den islamiske verden, hvilket øger dens demografiske ekspansion,« lyder Sarrazins centrale advarsel.

Mindre kryptisk udtrykt: På grund af kvindeundertrykkelsen får muslimer flere børn end ikkemuslimer. Som nævnt er Sarrazins dystre tidshorisont 75 år for denne »fjendtlige overtagelse« for Europas vedkommende.

»I Tyskland og Europa har vi retten, ja endda pligten til rettidigt at modgå den trussel,« mener han.

I praksis hedder det et totalt »muslim ban« — altså et stop for al indvandring fra muslimske lande. Desuden skal der oprettes transitzoner med 30 dages asylprocesser og »tilbageførelse med militære midler«, hvis oprindelseslandene skulle vægre sig.

At der er grundlovssikret religionsfrihed i Tyskland og bevægelsesfrihed i Europa, rager tilsyneladende Sarrazin en papand. Konsekvenserne af bogen burde derimod rage Sarrazin temmelig meget.

Lige nu ligger han i krig med sit gamle forlag Random House, som han kræver en lille million euro fra, fordi de nægtede at trykke bogen, der angiveligt er »for svagt argumenteret« og »kan vække antimuslimske følelser«.

Den svage argumentation er utvivlsom. At den kan vække antimuslimske følelser, vækker derimod den gamle debat om, hvorvidt ytringsfriheden må finde sig i også at bane vejen for tekster, der opildner til had.

På pressekonferencen lyder spørgsmålet, om man skal lade være med at udgive en bog, bare fordi den helt sikkert vil blive misbrugt på det yderste højre spektrum, der fra NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschlands) over Pegida til AfD (Alternative für Deutschland) sniger sig stadig længere ind mod det tyske samfunds midte?

Svaret er nej. De skal ikke sætte grænserne for, hvilke bøger der må komme på markedet. Heller ikke selv om konsekvenserne kan vise sig at være fatale, kunne man tilføje.

Vores ulykke

Hvis man skulle være i tvivl, sætter Sarrazin selv fronterne på plads med udsagnet »grænsen går ikke mellem tyskere og indvandrere, men mellem muslimer og ikkemuslimer«.

Han smider dermed ikke bare moderate og fundamentalistiske muslimer i én gryde, men sætter også ekstra fut i en integrationsdebat, hvor man skal veje sine ord, hvis de ikke skal blive til selvopfyldende profetier. Det rager igen åbenlyst Sarrazin.

I dette lys har avisen Die Welt sammenfattet ånden i ’Fjendtlig overtagelse’ med én sætning: »Muslimerne er vores ulykke« — en sætning, der rimer på naziavisen Der Stürmers motto om jøderne. Altså nazikøllen igen igen, vil svaret lyde i ekkokammeret. Men Die Welt fører argumentet videre og konkluderer: Idet Sarrazin med sin monokausale læsning gør Koranen til årsagen til alle den muslimske verdens ulykker, er alle forsøg på integration nyttesløse, da de jo grunder i Koranens væsen. Den egentlige konsekvens af hetzen kan derfor meget vel blive vold og fordrivelse.

Så langt er kun få tyske medier gået i deres kritik, der nærmere har været hovedrystende gennemgange af de voldsomme generaliseringer og fordrejninger.

Selvom ’Fjendtlig overtagelse’ fra førstedagen strøg til tops på bestsellerlisten, ser debatbølgen ud til at lægge sig langt hurtigere end ved Sarrazins bog i 2010.

Både fordi integrationsdebatten i dag udspiller sig for åbent politisk tæppe. Og fordi de fleste forhåbentlig har luret, at effekten for Sarrazin er vigtigere end indholdet.

Thilo Sarrazin: ’Fjendtlig overtagelse’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Terror defineres som: "the calculated use of violence or the threat if violence to attain goals, that are political, religious or ideological in nature [...] through intimidation, coercion or instilling fear". Det er i hvert fald den definition, som amerikanske hær, der i disse år udkæmper "krigen mod terror" tager udgangspunkt i.

http://www.jcs.mil/Portals/36/Documents/Doctrine/pubs/jp3_26.pdf (p. vii)

Denne manual er faktisk interessant læsning, da det fremgår tydeligt, at terror skal imødegås med terror: Terroristerne skal bringes til at ophøre med at bruge terror ved at udsætte dem for kalkuleret brug af vold og trusler om vold, for at opnå et politisk mål (nemlig at eliminere terrorisme).

Til det formål har USA oprettet dronebaser over hele verden, så de amerikanske magthavere hurtigt kan dræbe enhver, som mistænkes for at være terrorist.

Bemærk, når det er os og vore venner, der udøver terror, kaldes det ikke terror, men "humanistisk intervention" - det er kun dem, vi ikke kan lide, vi kalder terrorister. Alt hvad USA gør, er per definition godt, men når muslimer forsvarer sig mod de amerikanske angreb, er de onde.

Moral er godt, og dobbeltmoral er dobbelt så godt. Men det må ikke hedde sig, at vi er hyklere, så den fjendtlige overtagelse af Mellemøsten fremstilles omhyggeligt som benevolent kontraterrorisme, mens økonomer og andet godtfolk fra Tyskland skriver bøger om, hvordan muslimerne forsøger en fjendtlig overtagelse af de vestlige samfund.

De muslimforskrækkede vesterlændinge, såsom Sarrazin, der kolporterer disse dommedagsprofetier om "fjendtlig overtagelse" og "enden er nær" og projicerer den egne kulturs forbrydelser over på andre kulturer, er nyttige idioter, som i sidste instans er medskyldige i drab.

Mads Jacobsen det handler såmænd bare om at handlingen er terrorisme uanset hvad motivet måtte være. Hvorfor så undskyldende overfor en terrorhandling? Forekommer mig yderst besynderligt og ikke mindst respektløst overfor ofrene.

Hvis du er komfortabel med de termer hvorfor så så konfrontatorisk? Jeg kanærligt talt ikke se hvori dit problem ligger.

Jeg finder det i øvrigt enormt interessant at der i USA er mere terror fra højrefløjen end fra islamister.

https://www.revealnews.org/article/home-is-where-the-hate-is/

Ib Christensen

Tror der er mange der har glemt korstogene i middelalderen.
Langt hen af vejen bære vi stadig på arven efter vores forfædres had.

Carsten Hansen

Ib Christensen.

Jeg troede ikke du gik for "Arvesynd".
Hvad skal vi dog bruge middelalderen til ?

Hvad angår terror, så er der reelt forskelle.
Der er terror der går efter at dræbe så mange uskyldige og sagesløse mennesker som muligt.
Der er terror der går efter specifikke personer.
Og der er terror der går efter f.eks, regeringbygninger eller andre magtsymboler.

Men bortset fra det, så gør to vrang ingen ret.

Hvad den ene kalder terror kalder den anden frihedskamp, men går man efter at dræbe uskyldige/tilfældige, så er der aldrig en undskyldning der dur.

Carsten Hansen. Det lyder fornuftigt men hvem definerer så hvem der er uskyldige? Og hvem definerer hvornår borgerne er medskyldige i den vold som dets lands regering/militær udøver mod andre?

Ib Christensen

@Carsten Hansen
Nej Jeg går ikke ind for arvesynd. Men man kan lære meget af historien, så man ikke er "historieløs"

Og hvor uskyldig kan du være sikker på du er, med den manglende agt indsigt her i landet?

Kan huske da det kom frem efter Irak krigen, at der ikke var masseødelæggelses våben, udtalte en kollega "det var da også ærgerligt det kom frem".
Når vi har almindelige skatteyder med den holdning, skal man nok ikke forvente vi alle er lige stuerene og står ved vores gerninger. Men terroristerne kan heller ikke skelne imellem os.

Og i dag, p.g.a. historie lære ved vi, at det ikke var polakkerne der angreb tyskland, men tyske false flag attacks. (google evt. Gleiwitz incident) Vi ved i dag ikke hvad den sande historie om i dag er. Men vi ved at nogen har behov for at gemme ting bag "akt indsigt".
Blev vi ikke tidligere belært om hvem de er, dem der viser de selv mener de bør skjule noget?

Somalia havde faktisk en demokratisk regering en kort overgang, men den fik af fremmede magter ikke lov til at eksisterer i fred.
Hvordan vil du mon selv ende med at tænke, hvis du oplevede skatteyder finansierede nationer gjorde hvad de kunne for at ødelægge vores selvbestemmelse?

Når man høster noget andet end man forventer, bør man så ikke kigge på hvad man egentlig har sået?

Carsten Hansen

IB Christensen.

Der er ingen her der ikke kender til middelalderens korstoge og muslimernes "kontra-toge" Det kan bare ikke bruges til noget i dag !

V

Carsten Hansen

Ib Christensen

Apropos det med at lære af historien; så ved alle at Islam er ekspanderet ud over det meste af kloden og har omdannet områder til at være under total muslimsk dominans.

Så måske har Thilo Sarrazin ret i hans tese.

;-)

Eller sagt på anden måde ; Enhver kan finde ting i historien og bruge den til egen fordel. Jo længere man går tilbage i historien des "sjovere" bliver det.

PS: Helt personligt. Bare for min egen skyld opgjorde jeg en gang hvor mange dokumentariske sider jeg har læst om WW2; Ca 50.000 kom jeg frem til. Så hvis man vil belære mig om dette emne, så skal man selv have været oppe på dupperne. Og det være noget mere "hemmeligt" end det eksempel du ikke behøvede at grave frem. Det lå på overfladen. .

;-)

Ib Christensen

@Carsten Hansen

Pointen er at hvad vi tror vi ved idag, muligvis kan vise sig at være forkert i morgen, når vi er blevet klogere.
Men vi kan ha nået at handle på troen, før vi blev klogere.

Sagde de ikke noget med "at Irak har masseødelæggelses våben er ikke noget vi tror, men noget vi ved" og historien har siden vist, at de vidste, at de i bedste fald troede.
Du tænker aldrig over hvor solstråle historierne fra det land hvori vi dræbte for at plante demokrati bliver af?
Hvad investerede du skattekroner og menneskeliv i dengang?
Stemte du på de ansvarlige ved det følgende valg?
Hvordan ser du på borgerne i et land, hvor billedet af dem stammer fra deres regerings adfærd?

Carsten Hansen

Ib Christensen.

Jeg og mange andre har spekuleret på hvorfor det ikke er lykkedes for Irakerne at stable bare noget der lignede demokrati på benene, efter man slap af med svinet Saddam Hussain.

For mit vedkommende så er en af forklaringerne nogenlunde ligesom i Afghanistan og visse Afrikanske stater; Når man endelig får magt, så vil man ikke dele den .
Derfor ender mange forsøg i flertalsdiktatur, hvor et stort mindretal udelukkes fra alt.
Forøvrigt er der ikke noget nyt i at det tager lang tid at skabe et fungerende demokrati; Det er en af historiens mest åbenlyse lære.

PS: Jeg var modstander af krigen i Irak fra start.

Carsten Hansen

På visse områder har man parkeret "historien" ude på et sidespor.

Ikke at menneskeheden ikke skal lære heraf, men f.eks. at historien ikke længere kan bruges til at retfærdiggøre angrebskrig.
Da Saddam Hussain gik ind Kuwait, i den 1. Golfkrig, var det med henvisning til at området tidligere havde været en del af Irak (Hundreder af år tilbage, så vidt huskes).
Men det internationale samfund har besluttet at grænsedragninger kun kan ændres via forhandlingsbordet; ikke krig.

Putin har derfor et problem med Krim.

Krige fra historien er som sådan nulstillet og kan derfor ikke bruges til meget (Og da slet ikke korstogene hvor kristne og muslimer omtrent var lige slemme.)

Carsten Hansen

PS: Det sidst afsnit var ikke et angreb på Ib Christensen, som har pointeret sit ærinde, men et generelt angreb på folk der finder gamle ting i mølposen for at retfærdiggøre angreb på anderledes tænkende.

Achim K. Holzmüller

Herregud, Sarrazin, eugeniker og konspirationsteortiker, enfant terrible i den tyske socialdemokrati, med flere ekskluderings-sager i parti, Berliner senat og Bundesbank på halsen, kommer her til ordet. Er behandling af hans makværk i INFORMATIONEN ok? Mener ja, da man gik kritisk til værks.

Grundlag og den røde linje i hans argumentationer i bøgerne "Feindliche Übernahme" og "Deutschland schafft sich ab", m.v., baserer dybest inde på raceteorier, som i 20erne, frem til 1945 var grundlag for en uhyggelige samfundsudviklinger under naziregimet. Nutidens voksende højrepopulisiske trent synes at er godt grobund for hans forkyndelser. Men de bringer os ikke videre. Hans tanker og inspirationer fra igår fører ikke til løsninger af vores problemer, vi har med migration g integration. Og hans skriverier vil ikke bortskaffe problemerne.

Bassim Walid: "Definitionen af hvem der er hvid kan bøjes på mange forskellige måder og du kan selvfølgelig ikke redegøre for det...vel? Ellers prøv."

Hvorfor? Du bruger jo selv udtrykket lige her:

Bassim Walid : "Ret bekvemt når det kommer til hvide mænds helt åbenlyse terror at så skal der ligge et manifest ala Breivik for at få nogen til at tage terror i deres mund."

Næ, det skal der ikke. Heller ikke for brune mænd. Et simpelt selvmordsbrev, en facebook opdatering eller et "Allah akbar!" kan gøre det. Bare der foreligger et erklæret politisk mål, så ved vi at definitionen er opfyldt. Og det gør der for Islamiske terrorister.

Mads Jacobsen. Stephen Paddock havde klaget over restriktiv våbenlovgivning i dagene inden. Det må vel være nok? Sammenholdt med at han er begyndt at stockpile våben og havde materiale til fremstilling af eksplosiver. Hvis en facebookopdatering eller at sige et eller andet på arabisk er nok så er en eller flere kritiske ytringer om regeringens lovgivning vel også?

Jeg antager herfra at du ikke kan definere hvem der er hvid og hvem der ikke er.

"Stephen Paddock havde klaget over restriktiv våbenlovgivning i dagene inden."

Måske fordi han prøvede at købe våben og synes det var besværligt.

"Jeg antager herfra at du ikke kan definere hvem der er hvid og hvem der ikke er."

Nå.

Yes og her har vi jo så både motiv og alt hvad vi skal bruge. Manden har 24 våben og eksplosiver nok til at rive det gigantiske hotel ned hvis han ville det. Der kan ikke herske nogen som helst tvivl om at det er terror af værste skuffe.

"Nå". Præcist. Nu var det heller ikke fordi at jeg forventede du kunne definere det så "nå" er helt korret.

odd bjertnes

Well ... det er nu engang den pædagogiske arv kaldet 'den historieløse generation' vi som bekendt har at gøre godt med, og hvis tiøren ikke er faldet nu, så falder den næppe. Og det er den ikke helt i 'støttepartierne'. Det er så landet på Mattias T's bord at fastholde den i den parlamentariske virkelighed og udøvelse. Held og lykke med det.

Sider