Billedkunstner: Det er utroligt, som man kan fake med tingene i tv-branchen

Delphine Bechard, billedkunstner, arbejdede som konsulent for produktionsdesigneren på tv-serien Arvingerne og hjalp bl.a. med at udfærdige Veronika Grønnegaards efterladte, ufærdige skulpturer.

»Produktionsdesigneren Mia Stensgaard, ringede til mig, da de var i gang med at lave første sæson af Arvingerne. Hun bad mig komme og hjælpe hende med at lave de kunstværker, som karakteren Veronika Grønnegaard efterlader sig på sit værksted, da hun dør helt i begyndelsen af serien. Jeg tror, Mia Stensgaard kontaktede mig, fordi jeg er en kvinde, og det var en kvindelig kunstner, der skulle portrætteres. I serien er Veronika Grønnegaard en anerkendt kvindelig kunstner, der etablerede sig i 1970’erne og 80’erne. Den handler egentlig mere om arven, pengene, huset og forskellige familieting, som hun efterlod sig, end den handler om kunstværkerne, men det skulle se troværdigt ud.«

»Det var en måneds arbejde, som foregik i et kulisseværksted i den gamle tv-by i Søborg. Først kom jeg til et produktionsmøde, hvor Mia fortalte, hvad konceptet var: Alle værkerne skulle være ufærdige skulpturer eller objekter, der endnu ikke var sat sammen. Både fordi det ville koste for mange penge at lave færdige værker, men også fordi det var processen, der var vigtig. Det skulle ligne et værksted, ikke et museum, og man skulle have fornemmelsen af, at noget havde været ved at blive til.«

»Som inspiration havde Mia Stensgaard lavet en stor væg med billeder af kunstnere som f.eks. Louise Bourgeois til inspiration. Det var Mia Stensgaard, der designede værkerne og mig, der udarbejdede dem. Ud fra hendes tegninger har jeg med mine håndværksevner hjulpet med at lave skulpturer, skitser og forme. Jeg lavede formstøbninger i gips og voks og udarbejdede en babyskulptur, der blev brugt rigtig meget som rekvisit.«

»Jeg fungerede som håndværker og supervisor, iagttog opgaven udefra og forholdt mig til, hvad Mia Stensgaard havde tænkt sig. Det var en godt lavet scenografi, synes jeg, men det var hendes projekt. Jeg laver jo selv nogle andre ting, hvor jeg arbejder meget med klassiske materialer som bronze, glas og porcelæn. Jeg elsker at undersøge, hvad et materiale kan og gå til grænsen af, hvad det kan holde til.«

»Det er jo kulisser, man ser i Arvingerne, så den bronzeskulptur, der i serien fik navnet Næbbet er ikke lavet i bronze, den består bare af bronzepatineret glasfiber. Det hele er fake, og det er helt utroligt, hvad man kan slippe afsted med på fjernsyn, når man som her har et rigtig dygtigt hold af lysmænd og malerdekoratører. Det er en blanding af alle de håndværkere, der er i filmbranchen, der skaber illusionen, og det var ret sjovt at være med til.«

»Veronika Grønnegaards skulptørværksted, som i serien er en del af Grønnegården, lå i virkeligheden i Søborg, og jeg skulle også hjælpe Mia Stensgaard med at få det til at se rigtigt ud. Jeg tog hende med til et værksted på Billedhuggerskolen på Det Kongelige Kunstakademi i København, så hun kunne se, hvordan sådan et ser ud og bliver brugt, hvad der er for noget værktøj, og hvad der er for noget affald. Vi sørgede for at gemme skraldet og støvet fra kulisseværkstedet for at gøre værkstedskulissen troværdig. Kun to dage så jeg rummet med skuespillere og lys i, jeg var der mest inden for at vise, hvordan man arbejder med gips eller fortælle, hvad der manglede, for at værkstedet skulle være troværdigt.« 

»Jeg har også flere gange været assistent for andre billedkunstnere, som ikke har haft tid til at udføre alt selv, hvis de nu har haft store udsmykningsopgaver. De har selvfølgelig ideerne og nogle færdige skitser, og så udfører man det basale. Det er meget håndværksarbejde, men man kan sagtens bruge sin følsomhed som kunstner, fordi man er vant til at arbejde i det samme felt. Det er meget interessant at arbejde for andre, for som kunstner står man ofte meget alene i sin proces. Det kan være ensomt nogle gange. Så er det faktisk ret rart at mødes og arbejde sammen med andre kunstnere, som man kan diskutere ting med.«