Læsetid: 3 min.

Bogkort: Den grisefarvede litteratur, ’udfordrende bøger’ og Houellebecqs bryllup

Forfatter Peter Adolphsen vender verdenslitteraturen på hovedet og tilvejebringer det perspektiv, du ikke vidste, du manglede
Forfatter Peter Adolphsen vender verdenslitteraturen på hovedet og tilvejebringer det perspektiv, du ikke vidste, du manglede
5. oktober 2018

Velkommen til Bogkortet, et nyt fast format på Information.

Hver uge vil forfatter Peter Adolphsen bringe dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

Vi lægger fra kaj i Indien.

INDIEN Times of India rapporterer fra et nyligt arrangement ved det spanske Cervantes-institut i Delhi (hvor den danske forfatter Henriette Rostrup i øvrigt deltog) og interviewer den portugisiske forfatter Suneeta Peres Da Costa, hvis forældre kom fra Goa. Hendes roman Saudade fra 2018 handler om portugisisk kolonialisme og den goanske diaspora i Angola.

Hun udtaler:

»Jeg ville ønske, at man skrev og udgav mere litteratur skrevet på de indiske sprog og af og om dalitter (kasteløse, red.) og kvinder. Fordi litteratur kan ændre folks perspektiv på verden.«

ENGLAND – The Carnegie Medal, den ældste og mest prestigefyldte børnebogspris i England, har besluttet at gribe i egen hvide privilegiebarm, efter at en rapport har fastslået, at samtlige 20 forfattere på longlisten til prisen i 2017 var af den grisefarvede menneskevariant.

Og prisen, som har været uddelt siden 1935, er aldrig blevet vundet af en forfatter med anden hudfarve end øf.

Og af samtlige børnebøger udgivet i 2017 indeholdt kun fire pct. en ikkehvid karakter (og i kun en pct. af tilfældene var det en hovedperson).

Man må formode, at rapporten definerer dyrekarakterer som blegfjæs.

USA – Den årlige uge for bandlyste bøger (Banned Books Week) er netop overstået, og i den forbindelse sammenstillede ALA (American Library Association) en top 10-liste over ’udfordrede bøger’.

Listen indeholder kendte titler som Khaled Hosseinis Drageløberen (fordi den indeholder seksuel vold og ’fører til terrorisme’ og ’promoverer islam’) eller vinderen af National Book Award i 2007, Sherman Alexies The Absolutely True Diary of a Part-Time Indian (fordi den ’anerkender eksistensen af fænomener som fattigdom, alkoholisme og seksualitet’).

FRANKRIG – Som Informations læsere kunne forvisse sig om i forrige fredags kultursektion og på nyhedsbloggen på information.dk, så er den franske forfatter Michel Houellebecq for nylig blevet gift med en kvinde ved navn Lysis. Hendes navn betyder på dansk (ifølge Encyklopædien) »opløsning af en celle ved nedbrydning af cellemembranen«.

Og videre står der: »… hvis cellevæggen nedbrydes, f.eks. under indvirken af enzymet lysozym, bevirker det osmotiske tryk en sprængning af cellen. Lysozym findes bl.a. i tårevæske og æggehvide.«

Dette kan man så også vælge ikke at opfatte symbolsk.

FRANKRIG – Som man kunne se på bryllupsfotoet (gengivet i Information i fredags), så blev Houllebecq gift iført en grå bowlerhat.

Denne hat blev opfundet i 1849 og var de første årtier forbundet med den britiske arbejderklasse – hvis ikke deciderede småkriminelle – men blev i 20. århundrede kendetegn for gentlemen i Londons finansdistrikt.

Hatten forbindes også med René Magritte, Charlie Chaplin, Alex fra A Clockwork Orange, Professor Tournesol, Egon Olsen eller Oddjob fra Goldfinger. Og nu altså også en kærlighedsramt fransk misantrop-forfatter.

FRANKRIG – På nævnte bryllupsfoto ses øverst til venstre også en udstrakt, åben højrehånd. Håndens gestus kunne være en heilen eller en opfordring til liiige at tage en slapper, men ud fra konteksten må det nærmere formodes at være en velsignende gestus. Det er tilsyneladende en mandehånd, så den tilhører altså ikke Carla Bruni-Sarkozy, der ellers var til stede.

At dømme ud fra det desværre ikke læsbare skilt på muren bag hånden foregik brylluppet ikke i en kirke, men på et rådhus (med handicapadgang). Hånden tilhører altså heller ikke Gud.

Ugens ti bøger

Som alle andre kunstnere står også den mexicanske filmskaber Guillermo del Toro (1964) og svajer på skuldrene af sine forgængere. Og da litteratur nu engang er ’dronningen af kunstarterne’, så er også hans gæld til bøgerne betragtelig.

På sin Twitter-profil anbefaler han af og til bogtitler, som han finder vigtige. Hvis en sådan ellers findes, er den danske titel anført.

  • 1) Oscar Wilde: Nattergalen og rosen (novelle, der findes flere danske udgaver af, f.eks. i Fortællinger for børn, oversat af Knud Holst og Susanne Grønborg, 1888/1991)
  • 2) Guy Endore: The Werewolf of Paris (1933)
  • 3) Marcel Schwob: Le Roi au masque d’or (1892)
  • 4) Luke Pearson: Hilda og trolden (oversat af Steffen Rayburn-Maarup, 2010/2015)
  • 5) Joseph Sheridan Le Fanu: Carmilla (1872)
  • 6) Ray Bradbury: Something Wicked This Way Comes (1962)
  • 7) Lafcadio Hearn: Kwaidan: Stories and Studies of Strange Things (1904)
  • 8) Stephen King: De dødes by (originaltitel: Salem’s Lot, oversat af Mogens Wenzel Andreasen, 1991)
  • 9) Anne Rice: En vampyrs bekendelser (originaltitel: Interview with the Vampire, oversat af Erik Bartholdy, 1976/1991)
  • 10) Carson McCullers: Hjertet er en ensom vandrer (The Heart is a Lonely Hunter, oversat af Dorette Uldall, 1940/1991)

 

Serie

Bogkortet

Hver uge bringer forfatter Peter Adolphsen dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland – faglitteratur såvel som skønlitteratur. 

Det er verdenslitteraturen vendt på hovedet. Perspektiver, du ikke vidste, du manglede.

Seneste artikler

  • Telefonfis i Det Svenske Akademi

    18. oktober 2019
    Forrige torsdag ringede en person, til den irske forfatter John Banville og udgav sig for at være Mats Malm, permanent sekretær for det svenske akademi. Han overbragte den glædelige nyhed om, at Banville havde vundet Nobelprisen. Det har nu igangsat en intern undersøgelse af de ultralokale telefoners logfiler
  • Her er ti bøger, du kan tage med på en øde ø

    11. oktober 2019
    ... samt lidt sladder fra bøgernes verden
  • Hurlumhej i Det Svenske Akademi

    4. oktober 2019
    Der oddses sædvanligvis forkert i forbindelse med modtageren af Nobelprisen i litteratur, men nu hvor plejer som bekendt er død i Det Svenske Akademi, kan det være, at gætterierne rammer plet, når der her i oktober skal uddeles hele to priser
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Trond Meiring
David Zennaro og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer