Læsetid: 12 min.

Da Danmark mistede et nationalikon: Seks danskere fortæller om dagen, hvor Kim Larsen døde

Søndag d. 30. september vil gå over i historien som den dag, Danmark mistede et nationalikon og et helt land sprang ud i spontan sorgbearbejdning og kollektiv hyldest. Vi har talt med seks mennesker – en musiker, en journalist, en fodboldfan, en graffitimaler, en klokkespiller og en butiksassistent – om, hvor de var, og hvad de lavede
Da Miki Pau Otkjær hører om Kim Larsens død, kører han ud til Christiania og maler en graffiti af sangerens kontrafej på et planke-værk

Da Miki Pau Otkjær hører om Kim Larsens død, kører han ud til Christiania og maler en graffiti af sangerens kontrafej på et planke-værk

Sigrid Nygaard

5. oktober 2018

SØNDAG FORMIDDAG

Emil Bergløv sidder i et kælderlokale på Nordre Frihavnsgade på Østerbro. Han er til navngivningsfest hos et vennepar. Til dagligt arbejder han som journalist på Politiken, men i dag har han fri. Snakken går ved bordene, og pludselig hører han ordene ’Kim Larsen’ og ’død’ i samme sætning. Han undrer sig, for han har ikke selv modtaget nogen breakingbesked på sin telefon. Han går op i gården, hvor netforbindelsen er bedre og sender en ultrakort mail til sin redaktør:

»Larsen. Hjælp?« skriver han kl. 11.31.

Ni minutter senere får han svar:

»Ja tak, kan du komme ind?«

Miki Pau Otkjær ankommer med en god ven til Brødflov på Christianshavns Torv sidst på formiddagen. De har aftalt at tage ud på Christiania for at male graffiti. Efterhånden er der ikke mange steder tilbage i København, hvor det er lovligt, men Christiania hører til en af undtagelserne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steen Voigt
  • Nina Højland
  • Oluf Husted
Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Steen Voigt, Nina Højland og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

Det er dejligt at så mange mennesker føler så meget for den folkekære Kim - og at der kan mobiliseres så meget energi når der siges farvel til ham.

Det er sørgeligt hvor lidt energi, der kunne og kan mobiliseres, når vi lader alt dét, som Kim elskede og stod for, sive mellem vore fingre uden at protestere voldsomt.

Hans Larsen, Herdis Weins, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Allan Filtenborg, Bjarne Bisgaard Jensen, Berith Skovbo, Jesper Lerche, Lars Sell-B, Trond Meiring og Morten Johansen anbefalede denne kommentar

Med fare for at få mange tæsk for mit indlæg

Jeg har aldrig helt forstået det massehysteri, der kan opstå, når en offentlig person dør.
Hvis folk v i r k e l i g mente, hvad de sagde nu, hvor han er død, ville de have bakket lige så meget op omkring ham og hans holdninger, mens han var i live.

RIP Kim

Anders Sørensen

@Rikke Nielsen, jeg ved ikke, hvad "folk" siger. Jeg ved heller ikke, hvordan man bakker op om en kunstner (eller spillemand ...) ud over at købe hans plader og komme til hans koncerter. Og på den front manglede han vel næppe opbakning som kreatør af danmarkshistoriens mest solgte plade(r).

Og hvilke holdninger er det, man skal bakke op om? Modstand mod rygeforbud? Modstand mod Danmark som krigsførende nation?

Mit personlige forhold til Kim Larsen bunder i musikken. Derfor berører hans død mig. Hans musik er en del af mit liv og dermed mig. Der er intet odiøst i det, og jeg mistænker, at musikken rent faktisk var det, der først og fremmest fik folk på gaden til mindeoptog.

Kenneth Krabat

Hysterisk.

Okay, han fyldte i min ungdom, hans ofte lettilgængelige pop (og rock-light i ungdommen, før Franz Beckerlee fik for meget/for lidt) masede sig ind alle steder med let-tilgængelige og let radbrækkede tekster, der for evigt vil være skyld i omvendt ordstilling i alle fremtidige festsange, men han var af et sind og en karakter, der minder os om noget mindre pænt, en havnearbejder, landstryger, baggårdskat, cecilryger, syndbærer med det bedst tænkelige hjerte på vegne af enhver.

Det var ikke Kim Larsen, der gik bort. Det er arbejderens syndsforladelse, som nu er gået bort sammen med huslejer der kan betales, respekt for "det lille menneske" og begrebet service. Pølsevognen er vel snart det eneste, der er tilbage - og selv dén har ofte en "ægte slagter" bag.

Tør tårerne og snup selv en smøg og en dram, og tag så at give din nabo et kram.
Det er alt, der skal til for at erstatte Lune Larsen.

Bettina Jensen

Krabatens perspektiv er da yderst relevant - specielt når man iagttager den ekstreme, småborgerlige kultdyrkelse, som udfolder sig i det pæne Danmarks farvel til Kim. Skjald og skålmager. Alt kan misbruges.

Torben Morten Lund

en stor varm mindemarkering med tusindvis københavnere i alle aldre sagde farvel, sang med og rockede, kneb en tåre, men Tivoli kunne godt ha' fyret en passende raket af!