Læsetid: 9 min.

DR er blevet slagmark for kristen kulturkamp

Før skulle DR blot lægge særlig vægt på at formidle den kristne kulturarv, men med den nye public service-kontrakt skal det nu også fremgå tydeligt af DR’s programflade, at vort samfund har sin rod i kristendommen. Det får en religionshistoriker til at advare mod at gøre statsradiofonien til et kristent propagandaapparat. Omvendt ser en kulturhistoriker intet odiøst i formuleringen: Vi er jo præget af kristendommen, lyder det
Før skulle DR blot lægge særlig vægt på at formidle den kristne kulturarv, men med den nye public service-kontrakt skal det nu også fremgå tydeligt af DR’s programflade, at vort samfund har sin rod i kristendommen. Det får en religionshistoriker til at advare mod at gøre statsradiofonien til et kristent propagandaapparat. Omvendt ser en kulturhistoriker intet odiøst i formuleringen: Vi er jo præget af kristendommen, lyder det

Emilie Bech Jespersen

9. oktober 2018

Vil man have belyst, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen, kan man lytte til historie- og trosprogrammet Tidsånd på P1. Ønsker man at dykke ned i tro og åndelighed, kan man lytte til De højere magter på samme kanal. Og ønsker man bare at overvære en ganske almindelig gudstjeneste, kan man tænde for DRK.

Der er rig mulighed for at dyrke kristendommen i DR’s programflade, og det har der været i mange år.

Alligevel har et politisk flertal bag den nye public service-kontrakt for 2019-2023 valgt at skærpe kravene yderligere til DR’s dækning af kristendommen.

DR skal nu ikke længere blot »lægge særlig vægt« på den kristne kulturarv. Det skal også i »DR’s programflader og platforme være tydeligt, at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen«.

Ændringen har, ligesom da kristendommen for første gang blev føjet ind i public service-kontrakten i 2011, vakt debat. Kritikere som religionshistoriker Jens-André Herbener frygter en fremtid, hvor man ikke længere kan få mulighed for at gå i rette med kristendommen i DR’s programmer.

»DR risikerer at blive et kristent propagandaapparat, hvis der ikke bliver mulighed for at modsige det her. DR’s uafhængighed og frihed står og falder med, at alt må debatteres – især magthavernes propaganda,« siger Jens-André Herbener.

Han er bekymret for et DR, der bliver stadig mere politisk styret.

»Med den nye kontrakt skal staten til at fortælle os præcis, hvad vores rødder er. Det er pudsigt nok, at det der er vores hævdede rødder, det passer som hånd i handske med det, som både regeringspartierne og Dansk Folkeparti siger, vores land er: et kristent land.« 

Værdikampens holdeplads

Slagsmålet om kristendommens officielle plads i DR har været en tilbagevendende begivenhed ved de seneste tre public service-forhandlinger. Da VK-regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik aftale om kontrakten for 2011-2014 pillede de integrationsforpligtelsen ud af public service-kontrakten og erstattet den med en formulering om, at der skulle lægges »særlig vægt på den kristne kulturarv«.

Efter SRSF-regeringen overtog magten, fik man ført integrationsforpligtelsen tilbage i deres justerede kontrakt, der gjaldt for 2013-2014, men holdt samtidig fast i VK-regeringens tilføjelse om den kristne kulturarv, der med forskellig ordlyd har været en del af kontrakterne lige siden – nu altså med en skærpet formulering om kristen rodfæstelse.

Fortolkningen af den nye formulering i public service-kontrakten er i sidste ende op til den kommende DR-bestyrelse, der skal vælges og tiltræde, ved indgangen til det nye år. Spørger man DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, vil kristendommens mere prominente placering i den nye kontrakt imidlertid ikke få nogen konkret betydning for den daglige programplanlægning.

»Vi formidler trosstof på mange måder. Så derfor oplever jeg ikke, at det giver anledning til væsentlige ændringer. Det kristne og folkestyret vil fortsat være stofområder, der er væsentlige for os,« sagde generaldirektøren for nylig til Politiken. 

Og det er Henrik Palle, tv-redaktør for Politiken, tilbøjelig til at give hende ret i. Han mener ikke, det har haft nogen særlig betydning for DR’s programvirksomhed, at kristendommen eller den kristne kulturarv har været nævnt i de hidtidige kontrakter.

»Nej, du kunne måske sige Herrens veje, men den kunne jo lige så godt foregå i en familie, der havde en pølsevogn. DR’s programflade afspejler kristendommen, sådan som den praktiseres i Danmark, nemlig som en rituel højtidsmarkering. Det er jo ikke sådan, at man har kunnet se flere gudstjenester eller et øget Før søndagen-pres. Det kører jo sådan, som det altid har gjort,« siger Henrik Palle.

Snarere mener han, at der udelukkende er tale om ren og skær symbolpolitik, hvor Dansk Folkeparti med den seneste kontrakt »har fået hængt en gummihammer op, som de kan tage ned og slå DR i hovedet med, hvis de i fremtiden synes, at DR er begyndt at lave lidt for meget fjernsyn om islams historie, eller hvad det nu kunne være«.

»Så kan Dansk Folkeparti jo så bruge den her hammer om nogle år og sige: ’Der var ikke nok programmer om kristendommen, og det skal I gøre noget ved’,« siger han.

Den nye public service-kontrakt skal som noget nyt evalueres efter to og et halvt år. Her kan politikerne tilføre tillæg til kontrakten, hvis DR til den tid stadig ikke lever op til de skærpelser, som regeringen og Dansk Folkeparti nu har tilføjet. For nylig sagde Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen (DF) til Kristeligt Dagblad, at han opfatter generaldirektørens udmelding som »en krigserklæring« og slog fast, at »hvis man gør, som man har gjort hidtil, har man ikke lyttet«.

Et våben, der kan bruges

Det er netop sådanne udtalelser, som får Jens-André Herbener til at advare mod den stigende detailstyring af statsradiofonien. For ordlyden i public service-kontrakten er langtfra uskyldig og kan bruges af dem, der vil.

»Hvad vil der ske, når vi får en ny generaldirektør i DR? Hvad vil der ske, når vi får en ny bestyrelse? Den her public service-kontrakt er et carte blanche til en anden dækning, end den vi har nu,« siger han.

»Hvis der bliver holdt igen nu, er det Maria Rørbye Rønns – og ikke kontraktens ­– fortjeneste. Hvis der kommer en ny generaldirektør, der siger: ’Jamen nu vil vi lægge vægt på det, der står i kontrakten’, så vil vi få en endnu mere fremskudt dækning af kristendommen.«

Public service-kontrakternes ordlyd på kultur- og religionsområdet gennem tiden

 

  • Fra public service-kontrakten for 2003-2006: »DR skal i det samlede programudbud tilbyde en bred samfundsmæssig dækning af Danmark og således afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i de forskellige dele af landet.«
  • Fra public service-kontrakten for 2007-2010: »DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur, herunder den danske kulturarv.«
  • Fra public service-kontrakten for 2011-2014: »DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur og den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv.«
  • Fra public service-kontrakten for 2013-2014: »DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur og den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv,« og man genindførte samtidig formuleringen om, at »DR skal medvirke til at fremme integration«, der også var en del af kontrakterne for 2003-2006 og 2007-2010.
  • Fra public service-kontrakten for 2015-2018: »DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur og den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv.«
  • Fra public service kontrakten for 2019-2023: »Det skal i DR’s programflader og platforme være tydeligt, at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen.«

Note: Den oprindelige kontrakt for 2011-2014 blev i 2013 efter regeringsskifte erstattet af en revideret kontrakt, der gjaldt perioden ud. Formuleringen om, at »DR skal medvirke til at fremme integrationen«, er skrevet ud af kontrakten for 2019-2023. 

Politisk indflydelse

I Presselogen den 23. september sagde kulturminister Mette Bock (LA), at »der er ingenting, der indikerer, at vi (politikerne, red.) er på vej ind i redaktionslokalet«.

Men de politiske aftryk rundt om redaktionslokalet bliver i stigende omfang påvirket af politikerne i kraft af indholdet i public service-kontrakterne. Det mener i hvert fald Julie Mejse Münter Lassen, der er ekstern lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og har skrevet ph.d.-afhandling om, hvordan DR varetager public service-opgaven.

»Jeg gør mig umage for ikke at lave nogen overfortolkninger, og i den nye kontrakt vil jeg klart sige, at det er Dansk Folkeparti, der fylder mest,« siger hun.

»Det har jo været meget tydeligt i forløbet op til offentliggørelsen af den nye public service-kontrakt, at DF har stået meget stejlt på at skrive kristendommen frem i kontrakten. Samtidig er det, at formidlingen af klima står i aftalen, en hilsen fra Det Konservative Folkeparti.«

Ifølge Julie Mejse Münter Lassen er public service-kontrakterne blevet væsentligt mere detaljerede de senere år – især i forhold til kontrakterne for henholdsvis 2003-2006 og 2007-2010, hvor beskrivelserne var langt mere sparsomme og bredt defineret.

»Der kommer flere og flere politiske fingeraftryk igennem de senere år, og man kan tydeligt se, hvilke aftalepartier, der står bag,« siger Julie Mejse Münter Lassen

Samtidig med formuleringsændringen fra »særlig vægt« til »tydelig« er kristendommen og den kristne kulturarv nævnt seks gange i den nye public service-kontrakt, mens den kristne kulturarv blev nævnt tre gange i den forrige.

’Danmark er jo præget af kristendommen’

Ove Korsgaard, professor i pædagogik og oplysningsforskere ved DPU Aarhus Universitet, er modsat ikke så bekymret for den nye retoriske opstramning i kontrakten for 2019-2023. Han indleder med at gøre det klart, at det er vigtigt at skelne mellem stat og samfund, når man taler om, hvorvidt kristendommen har sin berettigelse i public service-kontrakten.

»Den danske stat er jo ikke længere baseret på kristendom, hvilket ændrede sig med forfatningen i 1849, hvor vi fik religionsfrihed. Men samfundet er jo fortsat præget af kristendommen, og det ville også være mærkeligt andet, så jeg ser faktisk ikke noget problem i den her formulering, for det er en historisk kendsgerning, at det dansk samfund er præget af kristendommen,« siger Ove Korsgaard.

Kristent indhold i 2005, 2010 og 2015.

Tv-sendetid

  • 2005: 43 timer
  • 2010: 72 timer
  • 2015: 143 timer

Radiosendetid

  • 2005: 310 timer
  • 2010: 320 timer
  • 2015: 262 timer

Akkumuleret

  • 2005: 353 timer
  • 2010: 392 timer
  • 2015: 405 timer

Note: På tv er der sket en stigning i antallet af programmer, der omhandler tro, eksistens og religion. Dette skyldes bl.a. at Morgenandagten fra 2011 blev sendt på tv, og samtidig har DR i perioden 2005-2015 sendt flere søndagsgudstjenester. På radio er sendetiden faldet over tid, hvilket bl.a. skyldes, at varigheden af programmerne Mennesker og tro og Religionsrapporten blev kortere. I 2018 har Tidsånd og De højere magter erstattet Mennesker og tro og Religionsrapporten og er længere i varighed.

Kilde: Danmarks Radio.

»Det er jo frivilligt, om man vil se eller høre de her udsendelser. Det kan jo ikke være sådan, at et mindretal skal diktere, hvad flertallet må eller ikke må vedkende sig med henvisning til, at man føler sig krænket. Så længe, der ikke er tale om tvang, synes jeg, at det er helt i orden, man vedkender sig, at det danske samfund er præget af en kristen tradition gennem århundreder.«

Omvendt mener Ove Korsgaard, at det kan være problematisk, hvis man fra politisk side dikterer alt for stramt, hvad det er, som DR skal levere af public service, og understreger samtidig vigtigheden af, at der bliver lavet ordentlig journalistik på området.

»DR skal være kritiske og vise, hvad der sker i og omkring kirken og kristendommen. Man skal gå til kristendommen, som de går til så mange andre stofområder. Hvis der kommer et krav om, at DR skal forkynde kristendommen, så er der virkelig grund til at råbe vagt i gevær,« siger han.

Jens-André Herbener anerkender, at kristendommen har haft en stor betydning, men hvis vi ser på vores samfund i dag, kommer vi ifølge religionshistorikeren ikke uden om kulturradikalisme, sekularisme, Socialdemokratiet, menneskerettigheder, demokrati, EF og EU.

»Vores samfund har faktuelt en masse forskellige rødder, men her vælger man én af dem ud. Formuleringen i den nye kontrakt står i stor kontrast til de tidligere public service-kontrakter. Det er et udtryk for en skamløs forenkling og selektion af det, som hele vores fortid består af,« siger han.

»Det her er en gamechanger i forhold til tidligere public service-kontrakter. Nu skal det være tydeligt i DR’s programflade, hvad det danskes rod er. Dermed nærmer vi os en totalitær stat, hvor staten officielt fastlægger, hvad statens rod er. I det her tilfælde er det så godt nok ikke kommunisme, men kristendommen.«

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Mads Berg
  • Christian Mondrup
  • Bjarne Andersen
  • Thomas Tanghus
  • Malan Helge
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
Lillian Larsen, Mads Berg, Christian Mondrup, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Malan Helge, David Zennaro, Katrine Damm, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

De bedste dele af den danske kulturelle tradition er vokset ud af opgørene med kirkens tidligere kvælende dominans.

Klavs Hansen, Finn Bendixen, Jesper Lerche, Mads Berg, Kjeld Jensen, Vibeke Hansen, Jonna Jensen, Bjarne Andersen, Erik Pedersen, Curt Sørensen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Henning-Buerup Jørgensen, Anders Reinholdt, Sven Elming, Søren Bro, Anders Graae, Carsten Munk, Svend Erik Sokkelund, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Caroline Lillelund, Malan Helge, Erik Pedersen, David Zennaro, Martin Mørch, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Religion skal åbenbart kun være en privatsag, når den ikke er kristen..

Mads Berg, Kjeld Jensen, Christian Mondrup, Vibeke Hansen, Jonna Jensen, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Mogens Holme, ingemaje lange, Henning-Buerup Jørgensen, Hanne Ribens, Sven Elming, Anders Lund, Søren Bro, Carsten Munk, Svend Erik Sokkelund, Anne Eriksen, Carsten Svendsen, Torben K L Jensen, Ole Frank, Heidi Larsen, Malan Helge, Jørgen Vogelius, Hans Larsen, Katrine Damm og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

personligt kan jeg ikke hidse mig op over mængden af kristen formidling, da vi uanset tro er og forbliver påvirket af den kristne kulturarv. Det uhyggelige her er DF og deres forsøg på at tvinge næsten en form for forkyndelse igennem. Desuden er vel ca 75% stadig medlem af folkekirken og døbt. Hvem kan hævde at kun mindretallet af disse mennesker ikke tror? PS Jeg er buddhist.

Vibeke Hansen, Kim Folke Knudsen, Jørn Andersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Henning Wettendorff

At DR og mange andre institutioner i rigt mål afspejler kristne rødder, det siger sig selv.
At det er noget, DR "skal" gøre pr. kontrakt, er mindre indlysende.
Svenskerne kalder gerne deres fjernsyn for "burken". Men derfor behøver statslige tv-stationer jo ikke ligefrem at blive til konservesdåser.

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Kan være at kristendommen har haft indflydelse på vores samfunds udvikling gennem tiderne; Men det gør jo ikke kristendommen til sandhed.

Kristendommen er, som al anden religion, en gang u-dokumenteret og u-begrundet gætteri.

Et samfund der baserer sig på videnskab , primært tager udgangspunkt i Darwinismen og hylder det demokratiske princip om religionsfrihed, skal naturligvis ikke udbrede kristendommen som noget særligt rigtigt.

Se nu at få Danmark ind blandt de rene sekulære stater og gør religion udelukkende til et privat anliggende.

Thomas Jensen, Carl østervig, Klavs Hansen, Finn Bendixen, Nike Forsander Lorentsen, Mads Berg, Kjeld Jensen, Werner Gass, Bjarne Andersen, Erik Pedersen, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Holger Madsen, Thomas Tanghus, Mogens Holme, nils hommel, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Ribens, Carsten Munk, Søren Bro, Svend Erik Sokkelund, Erik Pedersen, P.G. Olsen, Tino Rozzo, Hans Larsen og Martin Mørch anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Viggo Okholm.

" Hvem kan hævde at kun mindretallet af disse mennesker ikke tror? " Citat slut.

Tjah. Langt de fleste medlemmer benytter sig sjældent af kirken. Mange er måske medlem pr. tradition. Der er reelt et flertal af danskere der mener at kirken skal skilles ud fra staten:

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/ny-maaling-flertal-vil-adskille-sta...

Vi kan gætte om hvor mange der reelt er troende, men vi ved alle at det kun er tro. Det er jo hele ideen !
Er det virkelig en samfundsinstitutions opgave at fremhæve en bestemt tro ? ikke i min optik.

Klavs Hansen, Carsten Wienholtz, Holger Madsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Det er jo relativt enkelt at efterprøve, hvor mange af de ca. 75% folkekirkemedlemmer, der er reelt troende. Meld alle kollektivt ud af Folkekirken, og lad derefter dem, der vil, melde sig ind igen.

Thomas Jensen, Kim Folke Knudsen, Helene Kristensen, Kjeld Jensen, Werner Gass, jørgen djørup, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Bjarne Jørgensen, Leo Nygaard, Carsten Munk, Søren Bro, Ole Frank og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

man kan vel egentlig heller ikke konkludere at alle som er udmeldt af folkekirken er ikke troende, faktisk ikke engang at de ikke er kristne.

Kim Folke Knudsen, Jørn Andersen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man kan vist heller ikke konkludere, at alle medlemmer af folkekirken tror på Gud! Sådan rigtigt, altså, med skaberværk og dommedag og det hele.......Det gælder nok ikke en gang for præsterne.

Kim Houmøller, Jørn Andersen, Kjeld Jensen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den første adskillelse af kirke og stat kom fra Jesus med - citat : Giv kejseren hvad kejserens er og giv Gud hvad guds er.

Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Werner Gass, Holger Madsen, Hanne Ribens, Carsten Hansen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Til de højreradikale kristne. Held og lykke med og omvende ungdommen fra fest farver og fadøl . fromhed gudfrygtighed og disciplin,

Tror i selv på jeres projekt. årsagen til at højreradikaliseringen ikke. vil få sit rodfæste i denne tid er meget enkel, vi har alle mobiltelefoner internet adgang, computere, lige ved hånden DFs projekt, danmark tilbage til før 1960, er et utopisk fanatisk. totalitært. projekt, som ikke vil medfølge andet end, et splittet land.

Carsten Hansen

Når talen falder på islam så mener mange at man ikke må blande religion og kultur.

Når begrebet "kristen kultur" popper frem, er det så ikke en blanding af religion og kultur ?.

Når jeg spørger, så er det fordi mange bliver forargede når Islam kritiseres for kulturelle tåbeligheder.

Vi, der kritiserer al religion, har det her ulig nemmere; Vi kritiserer uden at gøre forskel.

Erik Pedersen, Kjeld Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

“Der er rig mulighed for at dyrke kristendommen i DR’s programflade, og det har der været i mange år.” Ja, og der er heldigvis også RIG mulighed for at lade være! Det kan være det hjalp, hvis folk i stort antal meldte sig ud af Folkekirken. Det gjorde jeg selv for mange år siden.

Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Mogens Holme og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Børnemagt nu!
(de voksne er dumme)

Man skal vel være medlem af Folkekirken, før man kan melde sig ud af den.
Løsningen må derfor være et øjeblikkeligt forbud mod barnedåb.

Med adskillelse af stat og kirke ville vi får et bedre mål for kristenheden.
Så kunne DR og politikerne agere her ud fra.
Den nuværende tilstand et grobund for falske profeter og tvivl om sandhed og løgn - med den propaganda der følger med.

Erik Pedersen, Kim Folke Knudsen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Her må være noget at få tiden til at gå med for en rask iværksætter, mens vi venter på at Lars Løkke Rasmussen affyrer startskuddet til kapløbet om regeringsmagten i de næste fire år:

Start en underskriftindsamling på nettet med krav om, at Folketinget behandler et lovforslag om øjeblikkelig adskillelse af stat og kirke og indførelse af et stop for forældres tvangsindlemmelse af deres små uskyldige børn i Folkekirken v.hj.a. barnedåb. Hjælper det ikke, må der være grobund for at oprette et nyt politisk parti, kaldet UF (Ukristeligt Folkeparti) med forpersonen fra Ateistisk Samfund som konstitueret statsministerkandidat ... ;o)

Helene Kristensen, Kjeld Jensen, Werner Gass, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Ole Schwander, Leo Nygaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Leo: “Den nuværende tilstand et grobund for falske profeter og tvivl om sandhed og løgn - med den propaganda der følger med.”

Jeg synes du, at de religiøse udsendelser, der er på DR, er temmelig tydeligt markerede. Jeg synes bestemt ikke, at der sniger sig kristen propaganda ind i resten af programfladen - tværtimod! Det må være en af de mindste udfordringer, DR kæmper med.

Ole - Det er sammenblandingen af det religiøse og det verslige Danmark, jeg hentyder til, og det følges jo op af medierne. Det er ikke en anke mod DR. Tværtimod måtte de for min skyld gerne genindføre morgenandakten. Bare eet eksempel.
Frihed for folkekirken og ikke medlemmers frihed fra at betale til underskuddet.

Mit forslag: Riv den public service kontrakt i stykker og erstat den med én der ikke har henvisninger til religion men nærmere er forpligtet til at formidle det som vi ved i dag. At gud(er) ikke eksistere. Nogen gud.... overhovedet!

"Folkestyre" .. Ups, der røj lige både Luther og Kierkegaard - og delvis Grundtvig, så dem skal vi åbenbart ikke læse mere.
Men vi har da stadig Løgstrup og Hal Kock ;)

Steffen Gliese

Rolf Andersen, kristendommen er med sin rod i en egalitær menneskeforståelse med rod i hellenismen hele baggrunden for, at vi ser mennesker radikalt anderledes end f.eks de asiatiske religioner, hvor menneskeliv er billige, som vi plejede at sige.
Grundtvig grundlagde om nogen den institution, der bragte demokratiet ud til al folket, nemlig højskolen - men han havde jo ganske ret i, at forudsætningerne for en folkemagt ikke er til stede, når befolkningen holdes hen i uvidenhed i et enevældigt monarki.
Og der vedtages altså ikke en lov i Danmark - måske bortset lige fra i disse år, hvor pengene igen er blevet den nye afgud, hvilket også længe har afspejlet sig i DRs sendeflade - som ikke har solid rod i evangeliernes budskab.

Carsten Hansen

Den kristne kirke har op gennem tiderne, ikke betragtet menneskeliv som noget særligt.

Demokratiet og de demokratiske spilleregler er de værdier der er noget værd.

Nu kan det snart være nok. Det er helt i orden at jyderne får deres egen radio/tv, men det skal vi osse ha i hovedstaden. Det er i orden de bygger motorveje på heden, men vi skal osse ha udbygget motorveje på sjælland. Jeg mener vi må få et folketing for jyderne et eller andet sted i jylland, og et for sjælland der kan sørge for tingene her.

Kim Folke Knudsen

DR har ofret et af deres få virkeligt gode debatprogrammer: Jens Olaf Jersild: Jersild og spin og Jersild og Trump. Her var der med et glimt af ægte dansk humor en altomfavnende journalistisk med stor og indsigtsfuld viden om det politiske liv på Christiansborg og senere med livet i USA i Washington og udenfor establissementet.

Programmerne var præget af, at redaktøren Jens Olaf Jersild lod sine medspillere tale ud og forklare sig. Aviserne var nydeligt lagt frem på bordet med ugens historier og kommentarene som fulgte gav energi til debatten og var som sagt også præget af god dansk humor og indsigtsfulde kommentarer.

Hvor er det trist,at Jens Olaf Jersild ikke er ansat i DR mere og at ledelsen har lukket hans programmer. Nu skal vi diverteres med Politiker Light programmer ledsaget af evig baggrundsmusik eller af debatprogrammer, hvor det er en dyd at afbryde folk og ikke lade dem tale ud.

Det der med Kristendommen. Jeg har svært ved at hidse mig op over den ugentlige Søndagsgudstjeneste på DR K. De personer som ikke er i stand til at gå i kirke får her en mulighed for at følge med via TV. Principielt mener jeg, at DR skal dække religion i bredeste forstand og ikke give Kristendommen en særlig udvalgt rolle i nyhedsformidlingen, som det er nu. Men det er en konsekvens af det politiske flertal og derfor en demokratisk beslutning, som jeg respekterer fuldt ud.