Læsetid: 3 min.

Karen-Lise Mynster: »Shakespeare kan klæde folk af og afsløre dem for det, de er. Som en kirurg, der skærer mennesket op«

Niels Brunses nyoversættelse af samtlige 37 skuespil af Shakespeare er fuldbragt. Vi har talt med fire skuespillere, der plejer tæt kropslig omgang med Shakespeares ord om, hvordan det føles at spille hans ikoniske roller, og om, hvad han også i dag kan lære os om sprog, magt og skuespil
Niels Brunses nyoversættelse af samtlige 37 skuespil af Shakespeare er fuldbragt. Vi har talt med fire skuespillere, der plejer tæt kropslig omgang med Shakespeares ord om, hvordan det føles at spille hans ikoniske roller, og om, hvad han også i dag kan lære os om sprog, magt og skuespil

Jonas Skovbjerg Fogh

12. oktober 2018

For Karen-Lise Mynster blev Shakespeare en vej ind i teatrets verden. Det første rigtige teaterstykke, hun så som 17-årig, var En skærsommernatsdrøm, og få år senere søgte hun ind på Teaterskolen med rollen som Rosalinde fra Som man behager. I sit professionelle skuespillervirke har hun kun spillet en enkelt Shakespearerolle – den som Dronning Gertrud i Hamlet. Men hun har altid »haft ham med i lommen«, som hun formulerer det. »Jeg har altid læst ham af ren og skær lyst. Hans ord taler stadig så stærkt til os. Jeg tror, hans poesi og dramatik er mere vigtig end nogensinde, fordi de minder os om alt det, vi er ved at glemme. Den hjælper os med at huske, hvad vi består af, og hvad vi til evig tid skal kæmpe med og imod. Shakespeare beskriver menneskesindet på en utroligt stærk måde,« siger Karen-Lise Mynster.

»Han kan klæde folk af og afsløre dem som det, de er. Som en kirurg, der skærer mennesket op.«

Karen-Lise Mynster nævner en replik fra Viola fra Helligtrekongersaften, som har haft særlig betydning for hende: »Viola har klædt sig ud som en mand og er blevet sendt ud for at bejle til Olivia, og pludselig opdager hun, at Olivia er blevet forelsket i hende, og ikke herren. Så siger hun: Oh tid, det må du løse, ikke jeg. Den knude er for stram og hård for mig.’ Den replik, synes jeg, er så skøn, for jeg oplever så tit at stå i en situation, hvor alting virker så besværligt, og man slet ikke kan se en vej ud af det – men så må tiden ordne det. Det er lige præcis det, tiden nogle gange gør for os.«

Et spejl for virkeligheden

Karen-Lise Mynster lægger særligt vægt på den betydning, Shakespeare har haft for skuespilkunsten. »Alle skuespillere burde jo have lov til at spille Shakespeare mindst hvert andet år, men det er de færreste forundt,« siger hun. Når hun har undervist teaterelever, har hun ofte inddraget Hamlets tale til skuespillerne: »Hamlet siger, at man skal sige teksten let og mundret: ’Lad jeres egen fornemmelse vejlede jer, lad bevægelsen svare til ordet og ordet til bevægelsen, sørg for aldrig at overskride de naturlige grænser. Enhver sådan overskridelse er imod skuespillets væsen, hvis hensigt det altid har været at holde et spejl op for virkeligheden.«

Det er et råd, man altid kan man bruge som skuespiller, siger Karen-Lise Mynster: »Jeg forstår det sådan, at man ikke skal stå i vejen for teksten med sig selv. Det gælder om, som han siger, at holde et spejl op for virkeligheden, så man kan ’vise dyden dens træk, ondskaben dens billede, og den nulevende generation dens udseende og form, for det er tidens egen krop’.« Det er vigtigt, at den ægte følelse er til stede, siger Mynster: »Hvis det bliver overdrevet eller ligegyldigt fremstillet, så ærgrer det den kloge, fordi man dermed ikke får tekstens fulde betydning. Hvis vi stavrer rundt og skaber os, så der ikke er plads til publikums følelser. Publikum skal helst glemme, at det er en skuespiller, der står på scenen. Det skal helst ikke tænke: ’Nej, hvor er de dygtige’.«

Shakespeare minder også Karen-Lise Mynster om, at det er vigtigt, at man hele tiden passer på sproget som skuespiller og holder det i hævd på scenen: »I vores digitale tid er det, som om sproget bliver mindre, det snævrer sig ind. Det er utroligt vigtigt, at vi bevarer det, for det er vores måde at kommunikere på, blive klogere på hinanden, forstå vores verden. Jeg bliver hele tiden mindet om sprogets magt og kraft. At man kan forstå verden på en ny måde via sproget. Når man har med Shakespeare at gøre, bliver man rigere, fordi man bliver mindet om det. Jeg tror, det var Al Pacino, der engang sagde, at hvis alle kunne udtrykke sig som Shakespeare, så ville der være færre krige, fordi man derved ville kunne få indsigt i hinanden.«

Karen-Lise Mynster, skuespiller.

Niels Brunses oversættelser af Shakespeares dramatik, nu afsluttet med sjette bind, udmærker sig især ved deres uanstrengte spillelighed
Læs også
Niels Brunses nyoversættelse af samtlige 37 skuespil af Shakespeare er fuldbragt. Vi har talt med fire skuespillere, der plejer tæt kropslig omgang med Shakespeares ord om, hvordan det føles at spille hans ikoniske roller, og om, hvad han også i dag kan lære os om sprog, magt og skuespil
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu