Læsetid: 9 min.

Kate Raworth: »Det 21. århundredes nye økonomi vil blive praktiseret først og udviklet som teori efterfølgende«

Ministre fra Kina til Europa taler varmt for en bæredygtig doughnut-økonomi, men samtidig møder bestsellerens forfatter Kate Raworth træghed og modvilje fra det økonomiske establishment. I næste uge udkommer hendes bog på dansk
»Jeg føler afgjort, at vi står et sted, hvor der er muligheder for store forandringer – fordi det finansielle system er løbet ind i eksistentielle problemer, fordi der sker gennembrud for den grønne teknologi, og fordi der sker en række andre ting,« lyder det fra økonom Kate Raworth, hvis bog om doughnut-økonomi udkommer i næste uge på dansk.

»Jeg føler afgjort, at vi står et sted, hvor der er muligheder for store forandringer – fordi det finansielle system er løbet ind i eksistentielle problemer, fordi der sker gennembrud for den grønne teknologi, og fordi der sker en række andre ting,« lyder det fra økonom Kate Raworth, hvis bog om doughnut-økonomi udkommer i næste uge på dansk.

Christian Liliendahl

5. oktober 2018

»Man ved aldrig, at man står midt i en stor omstilling, før den er gennemført.«

Sådan siger Kate Raworth, og om nogen burde hun dog vide det. De seneste seks år har hun pisket den halve klode rundt for at møde aktører for en global omstilling og fortælle om sit eget billede på omstillingen.

Hun har holdt oplæg og lyttet til andre ved FN’s generalforsamling, World Economic Forum, Verdensbanken, OECD, Europa-Parlamentet, på utallige universiteter og ved endnu flere arrangementer i civilsamfundets regi.

I juni var hun deltager på Folkemødet på Bornholm, på tirsdag udkommer hendes bestseller, Doughnut Economics, på dansk, og den 7. november forelæser hun i Københavns Universitets Festsal på Frue Plads.

Men trods sin imponerende globale kontaktflade spørger hun nogle gange sig selv, hvad det er, der foregår.

»Vil jeg eller en anden om 20 år se tilbage og sige: ’Har mine budskaber opnået tilslutning?’ Hvordan ved man, om et budskab har tilslutning?«

Kate Raworth er økonom tilknyttet såvel Oxford University som Cambridge University foruden Schumacher College. Hun har arbejdet i Afrika som seniorforsker for bistandsorganisationen Oxfam og i New York for FN’s Udviklingsprogram UNDP.

Men hendes tilværelse forandrede sig markant, da hun for nogle år siden begyndte at holde foredrag om Doughnut-økonomien, og sidste år udgav bogen herom.

I Doughnut Economics, der er udsendt på mere end ti forskellige sprog, gør Raworth op med de dominerende billeder af økonomien, der har sat sig i vor bevidsthed, og dermed med selve økonomiens dominans i vores tilværelse.

»Økonomers og politiske tænkeres ideer har, uanset om de er rigtige eller forkerte, mere magt, end man typisk tror. Der er faktisk ikke meget andet, der styrer her i verden,« skriver hun med et citat af den store britiske økonom John Maynard Keynes, der som indflydelsesrig rådgiver for den amerikanske og britiske regering i 1930’erne nok vidste, hvad han talte om.

Modbilledet

Raworths opgør handler om det problem, at menneskeheden stadig er underlagt et økonomisk paradigme, hvis rødder går langt over 100 år tilbage, og hvor det centrale billede i lærebøgerne stadig er økonomien som en evighedsmaskine, et lukket system, hvor pengene cirkulerer endeløst mellem producenter og forbrugere på et effektivt marked.

Ude af billedet er naturen og dens goder, der er selve produktionens grundlag, ligesom de affaldsstoffer, som produktion og forbrug leder til.

Usynlige er også alle de aktiviteter mennesker imellem, som ikke er baseret på penge, men uden hvilke samfundet og dets økonomi ville bryde sammen.

Raworths modbillede er doughnut’en – på Folkemødet brugte hun i mangel af bedre en badering til at illustrere sit syn på en holdbar økonomi – som udadtil er begrænset af ’de planetære grænser’, det vil sige planetens evne til at levere ressourcer i form af rent vand, frugtbar jord, biodiversitet m.m. og til samtidig at tage imod belastningerne fra økonomien – CO2, nitrat, kemiske stoffer, affald osv.

Indadtil skal økonomien til gengæld sikre, at samfundet kan opnå og opretholde et acceptabelt niveau af velfærd for alle i form af indkomst, sundhed, uddannelse, retfærdighed osv.

Det er i råderummet mellem ydersiden og indersiden af doughnuten, at økonomien skal designes til at kunne fungere. At erkende det og skifte billedet af økonomien – selve paradigmet – ud, er voldsomt.

»Menneskeheden står over for umådelig store udfordringer, og det skyldes ikke mindst den gammeldags økonomis blinde pletter og misforståede metaforer. Men for dem, der er klar til at gøre oprør, tænke ud af boksen, stille spørgsmål og genoverveje sagerne, lever vi i en spændende tid,« skriver Raworth i bogen.

Fra Doughnut Economics' YouTubekanal: Studerende udfordrer deres undervisere på spørgsmålet om fremtidens økonomi.

Vi må sige det igen

For hende selv er det spændende, om det vitterlig kan lykkes at sætte processen i gang via det arbejde, hun selv og andre bruger så mange kræfter på. Hun ved jo godt, at budskabet om en økonomi i pagt med planetens grænser ikke er nyt.

»Nogle gange, når jeg giver foredrag, er der nogle, som siger: ’Jeg har hørt alt det her før, jeg har læst Herman Daly, jeg har studeret alternativ økonomi, så hvad nyt er der?’«

»Jeg svarer altid med et vidunderligt citat af André Gide, den franske forfatter, der fik Nobelprisen i 1947: ’Alt det, der er nødvendigt at sige, er allerede blevet sagt. Men eftersom ingen har lyttet, må det siges igen’.«

»Man ved aldrig, at man står midt i en stor omstilling, før den er gennemført. Man ved ikke, om man står ved et tipping point eller blot et sted på en lang, lang rejse, hvor det er nødvendigt at sige tingene igen og igen. Men jeg føler afgjort, at vi står et sted, hvor der er muligheder for store forandringer – fordi det finansielle system er løbet ind i eksistentielle problemer, fordi der sker gennembrud for den grønne teknologi, og fordi der sker en række andre ting.«

Doughnut Economics udkom på engelsk i maj sidste år, og siden da har Kate Raworth praktisk talt ikke lavet andet end at holde foredrag og forelæsninger om den.

»Den overrumplende interesse for bogen fortæller mig, at der er en søgen, en sult derude efter nye svar. Ikke mindst båret af en ny ung generation, der ikke synes, de har tid til den gammeldags tænkning.«

Men også på den etablerede politiske scene lyttes der.

»Jeg oplever meget klart, at politikere efterlyser nye måder at tænke om fremtiden på. I New Zealand holdt vicefinansministeren f.eks. en tale om, at nationen bør skabe en doughnut-økonomi. Da den kinesiske regering præsenterede sin seneste China Renewable Energy Outlook 2017, som er deres manual for omstilling til vedvarende energi, blev doughnut-modellen vist straks fra start sammen med et citat af præsident Xi Jinping om, at mennesket må lære at leve i harmoni med naturen.«

»Og i Holland sagde den tidligere kristendemokratiske premierminister Jan Peter Balkenende for nogle måneder siden, at han går ind for en doughnut-økonomi. Nu har de købt over 300 eksemplarer af bogen, som Balkenende personligt stod i det hollandske parlaments forhal og delte ud til parlamentsmedlemmerne,« fortæller Raworth.

»Det er gode tegn, for jeg ønsker ikke, at et bestemt parti eller en bestemt gruppe i samfundet skal eje dette budskab og denne debat. Dette bør fremstå som uimodståelig logik for alle partier.«

Økonomerne bagud

– Møder budskabet om en helt ny doughnut-økonomi ikke modstand?

»Jeg har præsenteret det i Verdensbanken for nogle af deres ledende økonomer. En af dem sagde, at da han begyndte på at læse bogen, var han fast besluttet på at hade den, men undervejs registrerede han, at han virkelig nød læsningen.«

»Hvad jeg oplevede der, er hvad jeg ofte oplever blandt mainstreamøkonomer: De hører, hvad min kritik går ud på, men ønsker så at forklare for sig selv, at den kan håndteres ved brug af deres eksisterende økonomiske værktøjer, f.eks. ved at sætte en pris på nogle af de miljømæssige eksternaliteter.«

»Min erfaring er, at dette er for stor en udfordring for deres verdensbillede. Selv den simple handling at tegne en cirkel rundt om økonomien og benævne den ’biosfæren’ er for radikal en handling for mainstreamtænkningen, fordi det øjeblikkeligt rejser spørgsmålet om, hvad fremskridt egentlig er – det er ikke længere den endeløse vækstkurve.«

»Mange mennesker – også i Verdensbanken – føler i hjerte og sjæl, at doughnut-økonomien giver mening, men der er en dyb modstand mod at indarbejde det i konventionel tænkning. Det samme gælder i finansministerier verden over.«

Doughnutøkonomien forklaret: Kate Raworths doughnutmodel kan beskrives som et handlingsrum defineret af to koncentriske cirkler.Den ydre cirkel er bestemt af de såkaldte planetære grænser, dvs. af det miljømæssige råderum videnskaben har estimeret.Den indre cirkel definerer det sociale fundament, som økonomien skal kunne sikre i form af føde, energi, sundhed, bolig, men også social lighed, politisk indflydelse, beskæftigelse, fred og retfærdighed m.m.

»Jeg har også mødt modstanden i universiteternes økonomiske institutter. Sidste år var jeg i Belgien og holdt en forelæsning for omkring 15 økonomiske professorer fra forskellige universiteter. Bagefter kom én af dem hen til mig under kaffen og sagde, at han fandt ideerne i min bog virkelig spændende, og at han ville elske at undervise i dem, men han var på vej til at få en fastansættelse, så han måtte være forsigtig.«

»I januar var jeg til World Economic Forum i Davos, hvor jeg hørte virksomhedsledere, borgmestre, politikere og andre tale ambitiøst om klima og bæredygtighed og om at tage lederskab for grøn omstilling. Men jeg deltog også i en debat med fire nobelpristagere i økonomi. Alle fire talte om, hvordan verdensøkonomien på ny vokser og viser sundhedstegn med den underforståede præmis, at BNP-vækst er lig med fremskridt og sundhed. Ikke én af dem nævnte klimaændringerne i deres oplæg.«

»Det påpegede jeg som påfaldende og tankevækkende, og da jeg efterfølgende talte med to af dem på tomandshånd og argumenterede for, at universiteternes økonomistudier trænger til reform og nyt indhold, lagde de armene over kors og sagde, at ’hmm, det ville tage meget lang tid’ – fuldstændig afkoblet fra den stemning af ambition, vision og vigtighed, som jeg havde mødt hos både virksomhedsledere og politikere. De økonomiske institutter er virkelig bagud. Det er derfor, jeg mener, at den ny økonomi vil blive praktiseret først og teoriudviklet efterfølgende.«

Et øjeblik af opvågnen

– Herman Daly, den tidligere Verdensbankøkonom og ’grand old man’ i økologisk økonomi, har sagt, at når først man har tegnet biosfæren som en lukket cirkel rundt om økonomien, så er man halvvejs i mål.

»Ja, når først man har tegnet den, er der ingen vej tilbage. Det er et stort spring fremad, som et øjeblik af opvågnen.«

»En persons verdensbillede kan vitterlig ændre sig på et øjeblik gennem en oplevelse – en udfordring, en krise, en intellektuel erkendelsesproces. Det handler om, hvordan vi skaber disse øjeblikke af opvågnen,« siger Kate Raworth.

Nogle af hendes læsere og tilhørere har fortalt, at mødet med doughnut-billedet på økonomien har haft en sådan virkning på dem – en mere eller mindre vag fornemmelse er pludselig blevet ændret til et klart billede.

»Billeder er utrolig vigtige for den måde, hjernen opererer på, så det er selvfølgelig helt afgørende, hvilke billeder vi udsættes for. Det er samtidig klart, at vi på mange måder vægrer os imod uvante billeder, fordi de kan fremstå som en trussel mod vores velfærd, karriere og løn, vores ro og fred.«

Raworth henviser til, hvordan netop Herman Daly i sin tid som seniorøkonom i Verdensbanken fik afvist en grafik, der indlejrer det økonomiske system i biosfæren.

Daly har selv genfortalt episoden, der drejede sig om en figur af det økonomiske kredsløb i udkastet til bankens World Development Report 1992.

Det var Dalys opgave at kommentere udkastet, og han foreslog at tegne en cirkel uden om økonomien benævnt ’miljøet’ samt en ledsagende figurtekst for at gøre det klart, at økonomien er indlejret i og begrænset af biosfæren. Forslaget blev afvist, og rapporten udkom uden diagrammet med miljø-cirklen.

Kort efter spurgte Herman Daly på et offentligt møde bankens cheføkonom og ansvarlige for rapporten, om ikke økonomer burde stille sig selv spørgsmålet, hvad der er den optimale størrelse for økonomien i forhold til det miljø, der understøtter den.

»Hans svar var kort og definitivt. Han sagde: ’Det er ikke den rigtige måde at anskue det på’,« beretter Daly i sin genfortælling.

Selv om meget er sket med forståelsen siden 1992, og selv om Doughnut Economics har fået en forbløffende gennemslagskraft og bl.a. af Financial Times kaldtes en af de bedste bøger om økonomi i 2017, er der stadig et godt stykke vej til et nyt paradigme.

»Jeg tror, vi vil se en diversitet af nye økonomiske ideer dukke op. Vi har ikke set ’den store ide’ endnu. Doughnut Economics opfatter jeg på samme måde som i de gamle music hall-forestillinger, hvor der først kommer en person på scenen for at varme publikum op og gøre dem klar til hovednummeret: den store omstilling.«

Som i tidligere historiske perioder vil der formentlig komme en tid med kaos, forvirring og usikkerhed. Det er først efterfølgende, at man kan identificere en sammenhængende fortælling og et logisk forløb, mener Raworth.

»Jeg tror, at det 21. århundredes nye økonomi vil blive praktiseret først og udviklet som teori efterfølgende,« siger hun med dobbelt henvisning til dagens mange konkrete eksperimenter med omstilling og den iboende træghed i den økonomiske videnskab.

Vækstøkonomien fremmer hverken menneskelig velfærd eller bæredygtighed, mener den britiske økonom Kate Raworth. Hun foreslår derfor en radikalt ny model for økonomien, hvor succeskriteriet ikke er stigende vækstkurver, men bedst kan beskrives med ... en doughnut
Læs også
Økonom Kate Raworth er endt i en strid om synet på økonomisk vækst med en anden økonom, Branko Milanovic.
Læs også
Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Olav Bo Hessellund
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Kurt Nielsen
Hans Ditlev Nissen, Olav Bo Hessellund, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Videnskab er analyse af virkeligheden, derfor vil den praktiske forandring af økonomien komme før teoridannelsen. Videnskab er ikke handlingsanvisende, kan ikke være det.
Jeg tror virkelig ikke, at der er andre end økonomer, der tror, at vækst betyder fremskridt. For almindelige mennesker er fremskridt ikke mere ufokuseret forbrug, men mere frihed.

Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Jan Weber Fritsbøger og Søs Dalgaard Jensen anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese, videnskab er ikke kun en analyse af virkeligheden, eftersom der findes både normativ og deskriptiv videnskab - så du tager fejl, når du påstår, at videnskab ikke er (kan være) handlingsanvisende.

Philip B. Johnsen

Lad os håbe politikere lære og forstå, at konstant fortsat økonomisk vækst er skadeligt.

Som et træ så overlever, samfundet kun ved når fuldvoksent behovsmætte og modnet, så stopper væksten, kun da kan samfundet, som træet, leve rigt og længe.

Intet andet giver mening, så lære det.

Jørgen Wentzlau

Olie-prisernes himmelflugt var en konsekvens af, at USA havde opgivet at indløse dollar lige over med guld, Det var trykt på dollar-sedlerne at man kunne. Olie afregnes i dollar, og dollar kunne man bare trykke flere af, derfor olielandenes reaktion. Nu var man gået fra guldstandarden, fremover sker penge forøgelsen ved at stifte gæld, et eksperiment vi stadig er underlagt.

I 1987 ændrede politikerne realkredit lovgivningen, i liberalismens navn. Kreditforeninger med tryk på forening, der ikke skulle give overskud, blev overtaget af et Kreditinsitut, der var et overskuds-givende Aktieselskab. Et Aktieselskab – hvor politikerne bestemmer de skal polstres yderligere fremover. Begrebet, udkantsdanmark, var nu skabt, ud fra udvalgte postnumre. Beslutningen var jort i ganske få Direktions-kontorer.Siden 1971 er værdiskabelse sker ud fra gæld. GÆLD er ikke noget man kan bygge en fremtid på, jo kineserne kan, de sender dollarsedlerne retur og får verdensherrefømmet, ligesom amerikanerne fik verdensherredømmet ved hjælp af Marchall-hjælpen!! citat fra MAO: det er ånden der vinder en krig. Den danske ånd ligger i oprør fra midten – 1978 – skrevet efter oliekrisen i 1973. Bogen af Lene Andersen: globalt gearskifte efterlyser et globalt narrativ, Har vi svaret har vi en fremtid, et skridt på vejen The Nordic Secret men ikke hele vejen.

@Jørgen Wentzlau, næh, olieprisernes (midlertidige!) himmelflugt blev skabt ved karteldannelse. Da kartellet brød sammen, faldt oliepriserne igen.

Hvis den oprindelige ejerform (kreditforening) var blevet fastholdt, ville de også have været tvunget til at hæve bidragssatserne for at tilfredsstille politikernes konsolideringskrav! Det er politikerne selv, der har givet anledning til den stigende indtjening i finanssektoren, for det er dem, der har hævet kapitalkravene - uden at forstå, at det ikke var manglende kapital (soliditet), der var årsag til finanskrisen.

Begrebet "udkantsdanmark" er opstået som følge af, at flere og flere danskere - af sig selv - flytter fra landdistrikterne til byerne, fordi de føler sig mere tiltrukket af bylivet end af landlivet. I øvrigt fremmer den stigende tæthed bæredygtighed og miljø! Befolkningstæthed er afgørende for effektiv kollektiv trafik og energieffektivitet i det hele taget.

Når der er faldende omsættelighed i og efterspørgsel efter huse i et (udkants-) område, ville det være uansvarligt ikke at sænke belåningsgrænserne og i det hele taget være forsigtig med kreditgivningen. Al den regulering af finanssektoren, der er indført de sidste 10 år, går jo netop ud på at reducere udlånsvilligheden. Det til trods for at politikerne selv helt op til finanskrisen beskyldte bankerne for at være for LIDT risikovillige i deres udlånspolitik - og Finanstilsynet krævede, at bankerne TILBAGEFØRTE reserver og hensættelser. Selv Roskilde Bank blev i 2005-2007 tvunget til at tilbageføre hensættelser!

En økonomisk teori opstår ikke af, at man finder ud af, at den eksisterende ikke er relevant og derfor burde tage andre hensyn. Spørgsmålet er på hvilken måde og hvordan den skulle være relevant for det økonomiske system vi nu har. I disse bøger sondres der ikke klart mellem økonomiens (det kapitalistiske systems) drift efter profitter, der på nationalt plan sommetider giver sig udtryk i vækst, og den økonomiske teoris begreber. Mainstream begriber økonomien på en aksiomatisk måde i form af ligninger hvorpå sjaskes nogle 'empiriske' data. Men derfra så at sige, at nu må vi også putte dette og hint ind, der ikke har med økonomiens virkningsmåde at gøre, er der et skridt. Og ikke et skridt der hjælper. - Rigtigt, at 'vi' misbruger ressourcer og at kloden er begrænset og alt det. Men det er grundlæggende ikke politikere der skal omformes og overbevises, men det økonomiske system. Naturligvis kan man og skal man lave alle mulige målinger af miljøet og dirigere/begrænse industris og landbrugs og transports udskejelser - og dér kunne der gøres meget mere - men teorien kan ikke lave mirakler (blot ved at ændre den, ændre verden). Det tror Raworth selvfølgelig heller ikke, men hun lyder som om hendes 'ideer' i sig selv er revolutionerende. Og undskyld mig: den doughnut: hvad jeg ikke har set af fjollede grafer og pile der kører rundt om og ind og ud af et system præsenteret som en kasse eller en cirkel.... . Den kan næppe, som hun lader til, chokere folk fra Verdensbanken. Hvad de ikke selv har lavet af den slags ....

Philip B. Johnsen

Karen Helveg
Verdensbanken som alle de andre pseudo økonomiske institutioner, lider i den grad af panik før lukketid.
Det er som det skal være, de menneskeskabte klimaforandringer sætter en helt naturlig stopper for deres grådighed og mangeårige magtmisbrug.

Raworth pårstå i øvrigt ikke, at have en ny økonomisk teori, men udtrykker det således, Raworth gentager hvad flere andre har sagt tidligere og alt der er værd at gentage bør gentages.

I øvrigt er tiden løbet fra nye økonomiske teorier, det er årsagen til panikken.