Læsetid: 9 min.

Klimapsykolog: Journalister bør engagere borgerne med håb frem for frygt, når de skriver om klimaet

Når medier skriver om FN’s klimapanels rapporter, er otte ud af ti artikler vinklet på de dystre fremtidsudsigter. En dækning, der får borgerne til at vende det døve øre til, siger norsk klimapsykolog. Klimajournalistikken bør i stedet inspirere og give håb
Når medier skriver om FN’s klimapanels rapporter, er otte ud af ti artikler vinklet på de dystre fremtidsudsigter. En dækning, der får borgerne til at vende det døve øre til, siger norsk klimapsykolog. Klimajournalistikken bør i stedet inspirere og give håb

Emilie Bech Jespersen

23. oktober 2018

Det kan være skræmmende at læse avis for tiden. I Berlingske hævder en amerikansk klimachef, at det er »sidste chance«, hvis vi vil gøre noget ved klimaforandringerne. I Jyllands-Posten bliver FN’s seneste klimarapport udlagt med budskabet om, at »vi ikke har tid til at vente«, og i Information har regeringens klimaplan slet og ret »kurs mod afgrunden«. 

En rapport fra Reuters Institute of the Study of Journalism fra 2013 viste, at 80 procent af de historier, medierne skriver om FN’s klimapanels IPCC-rapporter, er vinklet på fremtidens katastrofale tilstand.

Selvfølgelig, kunne man tilføje. For situationen er alvorlig, det er virkeligheden, og journalistikkens opgave er at beskrive virkeligheden, er det ikke?

Jo, siger den norske såkaldte klimapsykolog Per Espen Stoknes. Men det er alligevel ikke uden betydning, hvordan man gør det. For virkeligheden kan være overvældende, og sandheden lammende, og alt for mange alarmistiske artikler om jordens snarlige undergang risikerer derfor at skabe mere modløshed end engagement i klimakampen.

»Når medierne fremlægger fire trusler, for hver gang de kommer med en løsning, aktiveres en psykologisk barriere i hjernen hos mennesker, som vi kalder dommedagsbarriere (på engelsk doom barrier, red.), der gør, at mennesker bliver mindre og mindre påvirket af historierne om klimatruslerne,« siger han. 

Per Espen Stoknes er uddannet i psykologi og økonomisk teori fra Oslo Universitet, han er forfatter til bogen What We Think About When We Try Not To Think About Global Warming, og sidste efterår afholdt han en TED-talk i New York, hvor han talte om, »hvordan man omdanner apokalypsetræthed til handling mod global opvarmning«.

»Psykologisk forskning viser, at den optimale balance for vinklingen af klimaforandringerne, hvis du ønsker at engagere befolkningen i klimakampen, er at skrive tre artikler om muligheder, der kan være med til at løse problemet, for hver gang du skriver én artikel om de dystre fremtidsudsigter,« siger Per Espen Stoknes.

Klimadækningen er for dystopisk

For nylig spurgte en af Informations journalister på det daglige redaktionsmøde, om vi medier egentligt – situationens alvorlighed taget i betragtning – burde rydde forsiderne de næste mange år og kun skrive om klimaforandringerne.

For risikerer man at sideordne klimaforandringerne med The Kardashians, når vi den ene dag har en forside om FN’s klimarapports advarsler og et par dage efter bringer en forside om populærkulturens matriarkat? Hvis kun væsentlighedskriteriet gjorde sig gældende, burde vi vel udelukkende skrive om klodens potentielle undergang?

Ikke hvis man spørger Per Espen Stoknes. Problemet med klimadækningen er ikke, at der bliver skrevet for lidt, men at der bliver skrevet for dystopisk, mener han. 

»Det er en god idé at gøre plads til klimahistorier hver eneste dag, men hvis 300 af artiklerne er vinklet på klodens dystre fremtidsudsigter, så vil man hurtigt udmatte læserne,« siger Stoknes.

»Løsningen er snarere at vinkle klimaudfordringerne som en mulighed for at forme et smartere samfund med cirkulær økonomi, færre globale fodaftryk, smartere byer og smartere energisystemer.«

»Vi skal ramme følelserne«

Oluf Danielsen, der er lektor på Center for nyhedsforskning på Roskilde Universitet, har fulgt mediernes klimadækning siden starten af 80’erne. Han peger på, at der med tiden er kommet færre klimaskeptikere og flere »alarmfolk som på Information«.

Så sent som i begyndelsen af indeværende måned meddelte britiske BBC, at »man ikke behøver en klimabenægter for at balancere debatten«, for »klimaforandringerne eksisterer: Hvis videnskaben beviser det, bør vi skrive det«, ligesom man på BBC ikke betvivler, at »Manchester United vandt 2-0 sidste lørdag. Dommeren har talt«, som BBC’s direktør for nyheder og aktuelle anliggender, Fran Unsworth, skrev i ledelsens udmelding til medarbejderne.

Flere steder i klimajournalistikken tager medierne nye greb i brug for at sætte fokus på klimaforandringerne. Men ifølge RUC-lektoren skal medierne ændre på måden, de skriver om klima på, hvis folk skal mobiliseres til at tage del i klimakampen.

»Man kan ikke mobilisere folk med rationelle argumenter længere – vi skal fortælle gode historier, der rammer følelserne. Vi skal fortælle om, hvad vi kan gøre, så vi har en klode at give videre til børnebørnene,« siger han. 

»Det, der skal til, er konstruktiv journalistik, hvilket ikke fylder ret meget i mediebilledet for tiden – måske lige med undtagelse af Ulrik Haagerups institut for konstruktiv journalistik på Aarhus Universitet.« 

Men er det overhovedet mediernes opgave at »mobilisere« befolkningen til at tage del i klimakampen?

Her på Information er svaret ifølge chefredaktør Rune Lykkeberg slet og ret »ja«.

»Jeg mener helt klart, det er Informations opgave at være med til at redde verden. Det er jo derfor, Information er blevet grundlagt: Det er for at uddrive verdens dæmoner og hjælpe dem med at redde sig selv,« siger Rune Lykkeberg. 

»Men klimaet er ekstraordinært udfordret, og det skal vi bevidstgøre og oplyse om. Så kan man sige: ’Er vi slet ikke kritiske over for klimaet?’. Jo, for det er jo præcis det samme med resten af samfundet. Når vi er kritiske over for Finansministeriet, så er det jo ikke, fordi vi vil smadre den danske økonomi, men fordi vi mener, det kan blive bedre.«

På Jyllands-Posten er chefredaktør Jacob Nybroe langt mere påpasselig med at opfordre befolkningen til at tage del i kampen.

»Vi skal aldrig være forudfattede og beskæftiger os derfor ikke med kampagner, der skal det ene eller det andet,« skriver en ferieramt Nybroe i et svar til Information. 

»Men vi skal beskæftige os med faktiske udfordringer og løsninger. Klimaudviklingen indeholder begge dele, og det skal afspejles gennem faktasøgende journalistik.«

Dommedagsprofetierne har negativ virkning

I klimapsykolog Per Espen Stoknes’ hjemland, Norge, oplever han, at befolkningen er mindre bekymrede over global opvarmning, end de var tilbage i slutningen af firserne.

»I dag efter mere end 30.000 videnskabelige artikler og 5-6 IPCC-rapporter har vi nu hørt om fremtidens klimakatastrofer tusindvis af gange, så folk nu begynder at respondere mindre på udfordringerne end tidligere,« siger Per Espen Stoknes.

Den manglende respons er en af tre negative virkninger af mediernes dystopiske vinkling af klimaforandringernes konsekvenser  – det, som Stoknes kalder en dommedagsbarriere. En barriere, der hindrer folk i at engagere sig i klimakampen.

Ud over at de dystre historier får folk til at bekymre sig mindre, så fravælger folk også historierne om de skræmmende fremtidsudsigter.

»Vi forskere kalder det for et fravigelsesbehov. Hvis nu du ser endnu en artikel med en isbjørn på en afsmeltet isflage, tænker du: ’Puha, her er endnu en negativ klimahistorie – jeg vil hellere læse om noget andet i dag.’ Og så finder du en historie, der ikke giver dig den her negative følelse,« siger han. 

Den sidste uheldige virkning af de mange negative klimahistorier i medierne er, at folk begynder at producere stereotyper af budbringeren.

»De begynder at gå efter manden frem for bolden. Folk vil bare sige: ’Nå, de er bare klimafundamentalister, og de ønsker at lukke samfundet ned og tage os tilbage til stenalderen.’ Alle de her tre virkninger er et resultat af mediernes overforbrug af dommedagsbarrieren.«

Pressen skal inspirere borgerne

Ifølge Per Espen Stoknes er der tre konkrete måder, hvorpå medierne kan få borgere til at engagere sig mere i klimaet. Det handler i alt sin enkelthed om af vinkle klimastoffet mere konstruktivt – støttende vinkling (på engelsk supportive framing, red.), som han kalder det.

En af disse støttende vinkler er at skrive inspirationshistorier med personer, man som borger kan se op til.

»Det kunne eksempelvis være en person, der kører elbil. Eller det kunne være ved at portrættere en arkitekt, der åbner sit hjem og viser, hvordan vedkommendes hus er klimapositivt og bæredygtigt,« siger Per Espen Stoknes. 

Den norske klimapsykolog garanterer ikke for, hvor mange læsere sådanne historier vil generere, men ifølge psykologiske undersøgelser er det den type journalistik, der får folk til et engagere sig og tage del i at løse udfordringerne.

»En anden måde at vinkle på er at fokusere på vores fremtidige helbred,« siger han. 

Verdenssundhedsorganisation, WHO, anslår, at 4,2 millioner mennekser dør hvert år som følge af udendørs luftforurening. Derfor er det ifølge klimapsykologen mere effektfuldt at bevidstgøre folk om, hvordan vi alle kan få et sundere liv ved at benytte et alternativ til eksempelvis fossildrevne køretøjer.

»Det er sundere for både din krop og klimaet, hvis nu vi cykler mere, kører mindre i bil og spiser mere plantebaseret kost,« siger han.

På den måde kan man i stedet engagere borgere i klimakampen ved at fokusere på, hvad der giver folk et sundere liv og en sundere krop, hvilket ofte går hånd i hånd med at udlede mindre CO2.

Den tredje måde, hvorpå medierne kan fremme engagementet med støttende vinkling, er ifølge Per Espen Stoknes ved at fokusere på det, som han kalder for risikohåndteringsvinkling (på engelsk risk-management-framing, red.)

»I stedet for at blive ved med at skrive om, hvor slemt det kan blive, bør vi i stedet fokusere på omkostningerne, hvis det faktisk sker – og på den baggrund se på, hvor meget af det, vi har i dag, vi kan redde, hvis vi investerer i løsninger nu,« siger han.

Klimaet skal integreres i den daglige journalistik

En af de avisforsider, der når bredest ud til den danske befolkning, er Ekstra Bladets. Her er chefredaktør Poul Madsen slet ikke i tvivl om, at klimaforandringerne er den væsentligste problemstilling, vi står overfor. Men de konstruktive »perspektiver« er som regel pakket ind i klimarelaterede hændelser.

»I Ekstra Bladet er det ud fra forundringen over konkrete begivenheder, vi kan beskrive de større perspektiver. Historier om varme somre og voldsomme regnskyl giver os anledning til at prøve at forklare, hvorfor det sker, mens vi samtidig henviser til de rapporter og forskere, der har forsøgt at udlægge teksten,« siger Poul Madsen.

Han erkender, at de har svært ved at gå alt for meget ned i teknikaliteterne om klimaforandringerne, men omvendt er klimaforandringerne et felt, som tabloidavisen er begyndt at tænke mere ind i den daglige produktion.

»Det, vi konkret har gjort, er at opprioritere de ting, der sker på området. Vi har ikke lavet en egentlig klimaredaktion, men vi har sagt, at klimadækningen er noget, der både skal indgå i nyhedsgruppen og den politiske redaktion – og det er faktisk et emne, som influerer på stort set alle de områder, vi beskæftiger os med.«

Hos Berlingske Media, der blandt andet råder over medier som Berlingske, B.T. og MetroXpress, fik man i foråret ny bestyrelsesformand, Connie Hedegaard, der har en skarp klimaprofil som blandt andet tidligere klimakommissær i EU og nuværende formand i den grønne tænketank Concito.

Som bestyrelsesformand vil hun ikke kommentere direkte, hvordan medierne under Berlingske Media skal bedrive journalistik om klimaforandringerne, men hun har alligevel klare holdninger til, hvordan medierne generelt bør angribe klimaproblematikken – og det er ikke ved at rydde forsiden.

»Kan du huske dengang, Ekstra Bladet skrev om de danske gidsler Eddy og Søren hver eneste dag? Det bliver jo sådan noget, som folk springer over til sidst,« siger hun.

I stedet bør klimaforandringerne ifølge bestyrelsesformanden være et langt mere integreret aspekt i den daglige nyhedsproduktion, hvor flere journalister bør dedikere sig til klimastoffet. 

»Det største problem for journaliststanden er, at det for mange af dem, der dækker samfunds- og politisk stof, stadig er meget fjernt, hvad klimaet er for et fagområde,« lyder det fra den tidligere klimakommissær.

Man kan ikke skrive isoleret om klimakrisen

Så bør vi medier overhovedet skriver om andet end klimaforandringerne, hvis man beskuer det ud fra væsentlighedskriteriet? Ja, mener Informations chefredaktør – af to grunde:

»For det første er samfundet væsentlig på alle mulige forskellige niveauer. For dem, der lige har fået kræft, er cancer jo ekstremt væsentlig. Der er ikke et makroniveau, der rydder bordet for alt andet,« siger Rune Lykkeberg.

»Den anden ting er, at politik, økonomi, civilsamfund, institutioner og kulturliv er forudsætninger for, at man kan løse klimakrisen. Klimakrisen er ikke et isoleret problem, som man kan skrive om isoleret, ligesom økonomi eller køn og identitet heller ikke er det.«

Læs også
Træer er formidable til at opsuge CO2 fra atmosfæren. Én hektar (ca. en fodboldbane) skov i god vækst opsuger og binder årligt mere end ti tons CO2 ifølge tal fra Naturstyrelsen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Anne Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jens Østergaard Petersen
  • Christian Estrup
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Anne Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jens Østergaard Petersen, Christian Estrup, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og mens der diskuteres om for meget eller for lidt, bliver situationen værre og katastroferne større og mere hyppige, for det er naturen selv, der vækker folk fra forbrugssamfundets utopi og fremviser afgrunden. Den klimabevidsthed, der er vokset frem de sidste 2 til 3 år, skyldes ikke forskerne og journalisternes arbejde. Så skulle det være sket for 100 år siden. Det skyldes, at konsekvenserne nu bliver synlige, og for hvert år bliver de mærkbart mere alvorlige.
Om 3 år får I virkelig noget at skrive om.

Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen, Vibeke Hansen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Henrik L Nielsen, Niels-Simon Larsen, Hans Larsen, Leo Nygaard og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Den kriminelle lavalder er fortsat 15 år.
Men der er en gruppe unge på 10-15 år, der begår meget hård kriminalitet. Dem skal vi sætte ind overfor, sagde Søren Pape Poulsen foran Justitsministeriet fredag.

Det såkaldte ungdomskriminalitetsnævn skal bestå af både en dommer og repræsentanter fra kommunernes sociale indsats.
Aftaleteksten fokuserer på, at børn og unge skal mærke en konsekvens af deres handlinger.

Ønsker større fokus på kriminalitet
Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om ‘straksreaktioner’ og ‘forbedringsforløb’ på op til to år og i særlige tilfælde fire år.”
Link: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-06-29-aftale-om-ungdomskriminalitet-1...

Vores politikere slå hårdt ned på akut handlingskrævende samfundsskadelig ‘kriminalitet’, vores politikere skyr ingen midler eller hårdhed for at beskytte borgerne.

Hvis det er små børn på 10 år, der skal straffes.

Philip B. Johnsen

Det forholder sig lidt anderledes med vores politikeres forhold til international organiseret kriminalitet og politisk handling på den akut handlingskrævende samfundsskadelig voksen kriminalitet.

“Center for Olie og Gas’ ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.”
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

“Globally, 82% of today’s reserves must be left underground. In major coal producing nations like the US, Australia and Russia, more than 90% of coal reserves are unused in meeting the 2C pledge. In China and India, both heavy and growing coal users, 66% of reserves are unburnable.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2015/jan/07/much-worlds-fossil-f...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.

En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Reagere vores politikere på, at Danske Bank har DKK. 1.500 milliarder fra kriminalitet på bøgerne?

Nej der kommer historisk ingen reaktion fra politikere, det er derfor, at det kaldes for international organiseret kriminalitet.
Det er som med de menneskeskabte klimaforandringer og politisk krav til økonomisk vækst, ikke inden for skiven.

Skal jeg nødvendigvis kunne skrive noget positivt om dette?

Lol.

Torben K L Jensen, Kurt Nielsen og Jørgen Clausen anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Som klimaborger vil jeg anbefale klimajournalister, at ansætte klimapolitikeren Lars Løkke Rasmussens klimaspindoktorer - De ved helt præcis, hvordan man påvirker alt fra fugl til fisk i den ønskede retning.

Medierne taler til danskerne i Danmark.
Nærmiljøet har været behandlet i mange år og meget bevidstgjort i befolkningen. Behøver ingen beskrivelse. Det vedkommer os, hvor vi bor - fra Grindsteds giftdepot og til storbyens dieselos.

Men Klimaet er ikke dansk - det er globalt. Derfor spildt spalteplads på dansk.
Det er andre emner, der egentlig beskæftiger politikerne og dermed danne grundlag for stillingtagen i et folketingsvalg.

Klimaet varetages på højt plan af ansvarlige ledere - ikke af befolkninger i demokratier med viden fra danske medier :
" En dækning, der får borgerne til at vende det døve øre til, siger norsk klimapsykolog."

Ole Kresten Finnemann Juhl

Det går nok altsammen og det er politikernes opgave at løse klimaproblemerne, hvis de mener, de har et ansvar at varetage af hensyn til kommende generationer.

De nulevende generationer klarer sig. Hvis der bliver gjort noget menneskeligt muligt mod klodens forventede stigende temperatur, så bliver det ubehageligt for vor vestlige kultur og livsstil. Mere ubehageligt og omkostningskrævende end det kan overlades til os borgere som individer at ændre på og også i en skala, den enkelte ikke kan påvirke målbart ved egen adfærdsændring.

Livsstil og velstandsniveau skal nok skrues ned til 1950'er niveau og det magter vi ikke som individer, hvis ikke vi underlægges et politisk vedtaget åg, der kan ændre vores adfærd

Jeg er bange for, at vi smider regningen og konsekvenserne i børneværelset, på samme vis som vore forældre gjorde til os.

Der er al mulig grund til dystopi, men vi er langt fra at der bliver handlet for alvor, så vi fortsætter ufortrødent på klodens 1. klasse.

Jørgen Wind-Willassen

Klimapsykolog.
Jeg får kvalme.

Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Henning Kjær og Ole Kresten Finnemann Juhl anbefalede denne kommentar
Niels Østergård

Når medierne, politikerne og andre går i panik over IPCC's seneste rapport er det måske fordi rapporten rummer en hel del alarmerende perspektiver.
Gad vide hvordan de ville reagere hvis de fik det sande billede i stedet for IPCC's skønmaleri?

Philip B. Johnsen

@Niels Østergård
“Gad vide hvordan de ville reagere hvis de fik det sande billede i stedet for IPCC’s skønmaleri”

Prøv at forstå, hvordan det kommer til at føles for os, der dagligt kæmper for, at vores organiserede internationale kriminelle politikere skal forandre sig og handle på de akut handlingskrævende opgaver.

Når dagen kommer, hvor virkeligheden går op for den brede befolkning, at sulten og nøden stå for døren, skal vi der kæmper for retfærdighed og medmennskelighed beskytte vores internationale organiserede politikere fra den hævngerrige folkemængde.

Det er f..... ikke til at holde ud at tænke på.

Torben K L Jensen, Kurt Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Kære Philip B. Johnsen, når du skriver "Når dagen kommer, hvor virkeligheden går op for den brede befolkning, at sulten og nøden stå for døren, skal vi der kæmper for retfærdighed og medmennskelighed beskytte vores internationale organiserede politikere fra den hævngerrige folkemængde."
Det bliver heller ikke tilfældet i din tid!

René Arestrup

Tanken om at det er for sent, at enhver indsats er håbløs og at vi allerede er kørt ud over kanten er i sig selv en falliterklæring, en eksistentiel katastrofe, som efterlader os fuldstændig handlingslammede.
Den dystopiske argumentation er bomstærk. Det medgiver jeg. Men er det så det? Skal vi bare lukke øjnene, slukke håbet og give den fuld gas indtil dommedag?
Eller skal vi vove at håbe i en muligvis naiv forventning om at håbet i sig selv vil gøre en forskel?
Jeg ved godt hvad jeg foretrækker.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Ulrik Nørgaard, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Ole Kresten Finnemann Juhl
Du behøver ikke bekymre dig om afslutningen af min tid, der er ingen af din slags tilbage til den tid.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Kære Philip B. Johnsen
Nej, du har ret, det bliver ikke noget alvorligt problem for du og jeg eller vore børn for den sags skyld!

Morten Balling

don't worry
(Ooh, ooh ooh ooh oo-ooh ooh oo-ooh) be happy
(Ooh, ooh ooh ooh oo-ooh ooh oo-ooh) don't worry, be happy
(Ooh, ooh ooh ooh oo-ooh ooh oo-ooh) don't worry…

Kurt Nielsen og Ole Kresten Finnemann Juhl anbefalede denne kommentar

Der er efter min mening ikke tilstrækkelig klarhed over, hvor galt det vil gå - og hvor hurtigt.
Ej heller er der rimelig klarhed over vore handlemuligheder.
Hvis medierne udfordrede videnskaben her - og berettede om det - tror jeg, det ville engagere bredt.

René Arestrup

@Arne Thomsen
Problemet er vel, at det er der ingen entydige svar på. Andet end at det vil gå galt, på et eller andet tidspunkt i en overskuelig fremtid. Desuden er der jo heller ikke tale om at vi bliver ramt af en meteor, men om at jordens klima ændrer sig med accelererende hast - og derfor vil de afledte effekter/problemer, gradvist, vokse sig større og større.
I øvrigt synes jeg det ville være mere opbyggeligt, hvis medierne udfordrede videnskaben på løsninger - uanset hvordan disse måtte tage sig ud.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Hvorfor ikke afvente og se, hvad der sker? Temperaturstigninger vil påvirke klodens levende væsner, men i det lange perspektiv overlever kloden med en eller anden form for liv indtil solen brænder ud.

Philip B. Johnsen

Jeg vil advare imod at lytte, til alle der ikke mener det er helt klarlagt, hvor alvorlig og akut problemet er.

Der er betalt politikere forskere og debatører af olie, gas og kul sektoren i mere end 50 år for denne vildledning, samtidig med sektoren har investeret ekstremt i de mulighedder der opstår for profit, når permafrosten forsvinder og nye forekomster bliver fremkommenlige i kølvandet på den skabte opvarmning af kloden.

Torben K L Jensen, Kurt Nielsen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Kære Philip B. Johnsen.
Jeg mener jo ikke, at problematikken ikke er klarlagt. Mit sortsyn skyldes mestendels min manglende tro på, at verdenssamfundets politikere og borgere vil fortetage det radikalt nødvendige, hvis netop menneskene som dyreart skal overleve i den nuværende størrelsesorden. Særligt fordi vi i de rigeste og mest velstående samfund skal yde de største bidrag på bekostning af egen magelighed og bekvemmelighed.

Philip B. Johnsen

‘Det eneste gode ved mennesket er, at jeg ved, at det er ondt.’
Citat Ayn Rand (psykopat)

Så har psykopaterne frit spil til at udnytte alt og alle, men lyt aldrig til dem, de vil ingen foruden dem selv det godt.

Arne Albatros Olsen, Kurt Nielsen og Ole Kresten Finnemann Juhl anbefalede denne kommentar

@René Arestrup.
Du skriver: "Problemet er vel, at det er der ingen entydige svar på."
Så er det vel ikke så underligt, at mange er usikre på situationen.
Glæder mig over, at vi er enige om, at medierne burde udfordre videnskaben angående løsninger :-)

Morten Balling

@Philip

Det er lige præcis som Arne skriver, at der ikke er nogen som reelt tør forholde sig til konsekvenserne, og derfor er de ikke afdækket særlig godt. At problemet er reelt er der ikke længere tvivl om. F.eks. gik BBC for nylig ud og sagde, at:

“To achieve impartiality, you do not need to include outright deniers of climate change in BBC coverage, in the same way you would not have someone denying that Manchester United won 2-0 last Saturday. The referee has spoken.”

Morten Balling

@Philip

Husk det nu: Tænk positivt! Så finder vi i videnskaben en teknologisk løsning, ligesom vi finder ud af at lave bly om til guld, eller konstruerer et rumskib som kan flyve hurtigere end lyset.

Lidt positive tanker, så løser alting sig selv. Du behøver faktisk ikke at gøre andet end at være lidt påtaget glad i låget. Det er utoligt nok, men der er en norsk psykolog, som har videnskabelige beviser for at det er sandt ;)

Vibeke Hansen, Michael Larsen, Kim Houmøller, Kurt Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

“Engagere borgerne med håb”, skriver klimapsykologen.
Fint, hvad er det for et håb? Kom med det!

Niels Duus Nielsen

En positiv tanke: Forleden så jeg en debat mellem en klimaaktivist og en klimaskeptiker, der efter min mening endte båre overraskende og positivt:

Klimaskeptikeren var fuldt og fast overbevist om, at klimaet ikke har ændret sig på grund af menneskelig indgriben, temperaturstigningerne ville ifølge hende have fundet sted under alle omstændigheder. Alligevel gik hun ind for, at vi som mennesker bør gøre noget for at sikre os mod konsekvenserne af, hvad hun betragtede som naturlig variation. Altså - selv om hun benægtede, at menneskelig indgriben var skyld i problemet, mente hun, at menneskelig indgriben kunne medvirke til at løse problemet.

På denne måde skøjtede hun let og elegant uden om det kontroversielle spørgsmål om ansvar, og gik direkte til spørgsmålet om løsninger. Klimaaktivisten var en fornuftig mand, der så dette som en halv sejr, hvorefter de brugte resten af tiden på at diskutere konkrete tiltag.

Kurt Nielsen, Morten Balling og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Arne: Ingen videnskabelige løsninger kan hjælpe os. Det er menneskelige løsninger, der er brug for.
Nu har vi lige set, at finansfolk har tørret os igen, men hvem vil ikke gerne være millionær, og så længe alle vil det, kan det kun gå galt.
Grøn vækst, vindmøller, solceller eller atomkraft er ikke et håb, men endnu en pind til verdens ligkiste. Det er en bevidst frasigelse af ønsket om at berige sig på andres bekostning og forbrug af verdens ressourcer, der skal frelse os. Det ønske næres ikke af mange. De økonomisk succesfulde bliver stadig fremholdt som efterfølgelsesværdige, selvom det er dem, der bryder verden ned.
Du har tit anbefalet atomkraft. Hvordan forestiller du dig atomkraftsamfundet? På vej til afgrunden i hurtigere eller langsommere tempo? Det er de to muligheder, du har at vælge imellem.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Bare jeg kunne være positiv. Det er blot så svært, når fosile brændsler prioriteres som nr 1 verden rundt. Der er løsninger, men de kræver alle, at kul, olie og gas bliver i jorden. Selv om antallet af klimarealister er vokset kraftigt de senere år, er det ikke en politisk mulighed i dag.

Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon
Jup, lige præcis. Så længe det fremmeste mål for et menneskerliv sættes op til at være Rigdom og Forbrug i lange baner, så længe er der ingen omstilling eller reel forandring. Det er hele tankesættet, der skal ommøbleres.

René Arestrup, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Morten Balling og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Stoknes beskriver klimasagens udbredelse mege t fint.
Alligevel mangler der noget i modellen. Hvis jeg siger, at så længe verdens økonomiske ledere ikke er med, og verdens politiske ledere ikke sætter dagsordenen ved demokratiske valg, kan jeg ikke gøre noget. Så vil jeg ikke deltage, fordi jeg ikke kan. Det er magtens elite, der kan - eller endda ikke vil !
Hvad mon Stoknes ville sige til det ?

NB - den med solcelleanlægenes udbredelse er en simpel økonomisk handling til egen fordel.

Niels Duus Nielsen

Leo Nygaard: "...den med solcelleanlægenes udbredelse er en simpel økonomisk handling til egen fordel..."

Netop, og så længe vi bor i et samfund der sætter egoisme over fælles velfærd er det vejen at gå. De politiske ledere kan hjælpe med at gøre vedvarende energikilder økonomisk fordelagtige, hvis de vil, og hvis de ikke vil, må vi jo forsøge at skabe et politisk pres, så de indser nødvendigheden af at gøre, som befolkningen ønsker.

I arbejdet på at skabe dette politiske pres kan vi så også forsøge at slå et slag for at den fælles velfærd kommer til at spille en større rolle i den individuelle politiske bevidsthed. Hvis man indregner samtlige kendte samfundsmæssige variabler, viser det sig jo gang på gang, at hvad der er godt for fællesskabet er godt for den enkelte. Vi er jo alle medlemmer af fællesskabet, ikke sandt?

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Duus - det var en god ideal betragtning, men når det kommer til praksis .............. Alternativet får ikke flertal og Uffe bliver ikke statsminister i landet - og ikke hele verden :-)
Se 12.02.

Niels-Simon Larsen

Huset brænder, men lad være med at råbe for højt op om det. Det er jo det, den gode Stoknes forlanger af os. Han mener så, at vi når længere på hans måde, men hans metode virker ikke. Det er jo ikke vaskepulver, der skal sælges, men ødelæggelse af fremtiden, og det er en usælgelig vare. Vi bliver nødt til at sige sandheden, også selvom folk ikke kan holde ud at høre den. I sommer døde 250mennesker af varmen. Til næste år regner nogle forskere med, at det bliver endnu værre. Connie Hedegård har samme holdning: Skræm ikke folk! Det er for mig totalt ansvarsforflygtigelse. Hvorfor har vi sådan nogle dumme politikere? Er danskerne simpelthen indskrænkede? Det må være forklaringen.

@Niels-Simon Larsen: Du skriver til mig:
"Du har tit anbefalet atomkraft. Hvordan forestiller du dig atomkraftsamfundet? På vej til afgrunden i hurtigere eller langsommere tempo? Det er de to muligheder, du har at vælge imellem."
Mit svar:
Erstat kulkraftværker m.m. med moderne atomkraftværker (Frankrig ved hvordan).
Det giver et langsommere tempo "mod afgrunden" - og dermed tid til omstilling i levevis.

Der er ingen klimafornægtere her. Vi ved hvad, der skal gøres.
Men der er åbenbart uenighed om hvor rædselsslagen befolkningen skal gøres.
Denne tyrkertro på, at redningen skal komme nedefra ved skrækkampagner, er forkert.
Der er stress og ubehag nok i et samfund som det danske.
Og hvad med alle lande, hvor engagementet er meget, meget mindre.
Hvis verdens ledere ikke er tilstrækkelig engagerede og handlekraftige til at løse opgaven bedst muligt, hvad er så formålet med at skræmme befolkningen.
Jeg tror ikke på demokratierne evner denne opgave - før det er alt for sent.

Torben K L Jensen

Problem-knusere og udfordrings-managere er fulde af løgn når de påstår at "markedet" kan løse klimakrisen med "good vibrations" blandt journalister og andre nasserøve på klodens sidste økonomiske reserver der ikke allerede er reserveret af den eneste ene procent der har monopol på mediers mening om dit og dat - udover deres alarmerende indflydelse på resterne af et såkaldt demokrati der har konsensus-bevæget sig ud af midterfeltet til det eneste positive i dag - populisme.
Det eneste der vil virke i denne virkelighed er et oprør i vredens navn - det der før i tiden omtaltes som en blodig revolution. HUH.

René Arestrup

Selvfølgelig skal der ikke 'lægges låg' på konsekvenserne af den globale opvarmning. Erkendelsesprocessen er absolut nødvendig. Og hele forudsætningen for politisk handling. Blot kan jeg frygte, at det ensidige, dystopiske narrativ fører til total apati. Og så er vi for alvor Fu....!

Niels Duus Nielsen

Rene Arestrup, hvis ikke der et lille håb, er der kun sortsyn og dyb depression at falde tilbage på. Så selvfølgelig skal vi håbe.

Total apati er en naturlig reaktion på uløselige problemer. Det er sådan, politikerne reagerer, fordi en effektiv løsning på problemerne går fuldstændig imod det narrativ om evig vækst, som de har underholdt os med i mange, mange år - så mange, at de selv er begyndt at tro på det.

Der er vel ikke andet at gøre end at blive ved med at råbe op om de modsigelser de hele tiden roder sig ud i, når de vil have os til at forbruge mere samtidig med at de siger, at de er bekymrede over klodens tilstand. Kognitiv dissonans kan give handlingslammelse, men det kan faktisk også medføre holdningsændringer. Vi må håbe, at det er holdningsændringerne, der vinder.

Tendensen med at nedgøre hvad vi hver især som enkeltpersoner kan gøre, er kontraproduktiv. Det kan da godt være, at det ikke hjælper stort, at jeg planter et træ og husker at slukke lyset, men det hjælper lidt. Og da vi ikke kan vente på at politikerne tager sig sammen uden at vi bliver deprimerede, er det bedre at gøre lidt, end slet ikke gøre noget. Både for miljøet, og især for vores eget velbefindende.