Læsetid: 7 min.

Kulturprofilens dom for voldtægt hjælper næppe Det Svenske Akademi med at løse sin dybe krise

Jean-Claude Arnault var midtpunkt i og den direkte årsag til den skandale, der truer med at ødelægge Det Svenske Akademi, der normalt uddeler Nobelprisen i litteratur. Mandag fik han en dom på to års fængsel for at have voldtaget en kvinde i Stockholm i 2011. Spørgsmålet er, om dommen kan redde Akademiet fra opløsning under den største kulturskandale i Sverige i nyere tid
Den såkaldte kulturprofil Jean-Claude Arnault er blevet idømt to års fængsel for en voldtægt i 2011. Men det er stadig uvist, hvad konsekvenserne af sagen bliver for Det Svenske Akademi.

Den såkaldte kulturprofil Jean-Claude Arnault er blevet idømt to års fængsel for en voldtægt i 2011. Men det er stadig uvist, hvad konsekvenserne af sagen bliver for Det Svenske Akademi.

JONATHAN NACKSTRAND

2. oktober 2018

Så blev der sat et foreløbigt punktum i den langvarige skandalesag om den såkaldte kulturprofil Jean-Claude Arnault. På grund af sine tætte forbindelse til Det Svenske Akademi har hans sag næsten bragt den hæderkronede institution til sit fald.

Den franskfødte leder af kulturklubben Forum i det centrale Stockholm stod sigtet for voldtægt mod en kvinde ad to omgange i 2011, og mandag fik han sin dom af retten i Stockholm. Den lyder på to års fængsel for ét tilfælde af voldtægt på en kvinde i oktober 2011. Retten kender ham dermed uskyldig i den anden anklage om voldtægt af den samme kvinde i december samme år. Foruden de to års fængsel dømmes han til at betale skadeserstatning til kvinden på 115.000 svenske kroner.

Man vidste godt, hvor det bar hen, da kulturprofilen umiddelbart efter retsforhandlingerne i sidste uge blev varetægtsfængslet indtil dommen.

Dommerne var enige, og en dom for voldtægt var forventet af både anklager og forsvarer. Varetægtsfængslingen skete under henvisning til risikoen for, at han ville flygte ud af landet inden dommen. I Sverige er minimumstraffen for voldtægt to år, og det er, hvad Jean-Claude Arnault har fået.

18 anklager

#MeToo-bevægelsen eksploderede i Sverige sidste efterår. Også her er dommen over Jean-Claude Arnault en foreløbig kulmination, for på mange måder begyndte det hele med 18 kvinder, der den 21. november 2017 i den svenske avis Dagens Nyheter anklagede Jean-Claude Arnault, der på daværende tidspunkt gik under navnet ’kulturprofilen’, for seksuelle krænkelser og overgreb.

De fleste af kvinderne var anonyme, men fire stod frem med egne navne, nemlig forfatterne Gabrielle Håkansson, Elisa Karlsson, Lena Ten Hoopen og Martina Montelius (sidstnævnte er datter af akademimedlem Kristina Lugn). Kvinden, der nu har fået medhold i anklagen om voldtægt, er også en af de 18.

Nok er der med dagens dom dermed sat et foreløbigt punktum for sagen om Jean-Claude Arnaults seksuelle krænkelser. Og nok er dommen samlet set større end den enkelte sag på den måde, at mange svenske kvinder i dag også fejrer dommen som deres egen sejr. Men dermed slutter sagen på ingen måde.

For mellem #MeToo-anklagerne fra de 18 kvinder og mandagens dom har den største kulturskandale i Sverige i nyere tid udspillet sig – en sæbeopera uden sidestykke. Den efterfølgende dybe splittelse af Det Svenske Akademi kan langt hen ad vejen føres tilbage til Jean-Claude Arnault. Han er indirekte årsag til, at Det Svenske Akademi befinder sig i sin værste krise nogensinde, og at uddelingen af Nobelprisen i litteratur foreløbig er sat i bero i et år. Og den krise forsvinder ikke lige med mandagens dom.

Det 19. medlem af Akademiet

Jean-Claude Arnault har siden 1989 været gift med forfatter og akademimedlem Katarina Frostenson og gennem hende angiveligt kunnet påvirke indvalg af nye medlemmer og haft indblik i den årlige uddeling af Nobelprisen i litteratur.

Han er af samme grund ofte blevet kaldt det 19. medlem af Akademiet under henvisning til, at der sidder 18 medlemmer i Akademiet, mens han har været et slags skyggemedlem og har kunnet udøve indflydelse på dets arbejde og i flere tilfælde lækket fortrolige oplysninger herfra.

Det Svenske Akademi går helt tilbage til enevældens tid.

Siden grundlæggelsen i 1786 er tingene forblevet, som de altid har været. Hverken statskup, systemskifte, krige eller et århundrede formet af svenske socialdemokrater har formået at nedlægge eller reformere institutionen. Først #MeToo-bevægelsen og nu anklagen mod Jean-Claude Arnault har sat gang i en proces med krav og forventninger om reformer og nye måder at gøre tingene på. Fordi Arnault var uofficielt tilknyttet Akademiet og var daglig leder af kulturklubben Forum, hvor flere af anklagerne om seksuelle krænkelser udspillede sig. Og fordi Katarina Frostenson var medejer af Forum, som Akademiet gennem mange år har støttet økonomisk, blev Akademiet også ramt af anklagen.

Konflikten i Akademiet eskalerede, da den daværende permanente sekretær Sara Danius på baggrund af de 18 kvinders vidnesbyrd i Dagens Nyheter om Jean-Claude Arnaults seksuelle krænkelser egenhændigt iværksatte en uafhængig advokatundersøgelse af Arnault og relationerne til Akademiet. Herunder hans brud på tavshedspligt og for i syv tilfælde at have lækket navnet på årets nobelprismodtager. Først da undersøgelsen forelå, blev den præsenteret for de øvrige akademimedlemmer.

Herefter brød kaos ud.

Akademiet blev spaltet i to fløje, den ene omkring den permanente sekretær Sara Danius, den anden omkring det mangeårige medlem og tidligere permanente sekretær Horace Engdahl. Striden gjaldt i første omgang Katarina Frostensons rolle i hele affæren, men handlede lige så meget om, at Sara Danius’ beslutning om at iværksætte en undersøgelse og delagtiggøre offentligheden heri blev set som et fatalt brud på en hævdvunden praksis i Akademiet om, at man ordner sine sager internt og aldrig i offentligheden.

Dybt aristokratisk tankegang

Det er en dybt aristokratisk tankegang, og det afspejler en frygt for, at enhver form for åbenhed og gennemsigtighed kan svække institutionens troværdighed. Sådan er Akademiets logik og historie, og det var den, Sara Danius i flere medlemmers øjne ikke respekterede.

Den efterfølgende strid akademimedlemmerne imellem udspillede sig først og fremmest i medierne, og det var uskønt og uværdigt. Horace Engdahl gik i april til direkte angreb på Sara Danius og kaldte hende den værste permanente sekretær for Akademiet siden 1786. Noget, som Sara Danius først svarede igen på i et sommerprogram på svensk radio i august, hvor hun til gengæld hang Horace Engdahl ud.

Da der efter advokatundersøgelsen – som påviste både økonomiske uretmæssigheder på Forum og brud på tavshedspligten hos akademimedlemmerne – efterfølgende blev stemt om eksklusion af Frostenson, faldt afstemningen ud med et lille flertal til fordel for Frostenson.

Det fik den følge, at tre medlemmer, Klas Östergren, Kjell Espmark og Peter Englund, forlod deres poster. Siden fulgte flere udmeldelser i form af Sara Danius og Sara Stridsberg, sådan at Akademiet i dag med bare 10 medlemmer ikke længere er beslutningsdygtigt (vedtægterne kræver 12 medlemmers tilstedeværelse) og heller ikke af samme grund har haft held med at indvælge nye medlemmer – trods flere forsøg.

Da krisen først for alvor brød ud, og Nobelprisen blev sat i bero, blev det også med det samme et anliggende på højeste politiske niveau, hvor den svenske konge og statsminister blev involveret med krav om, at institutionen genvandt sin troværdighed.

Så sent som i fredags samledes akademimedlemmerne til et ekstraordinært møde, som igen handlede om Katarina Frostensons forbliven eller ikkeforbliven i Akademiet og om muligheden for at vælge nye medlemmer ind. Forsøget på at indvælge nye medlemmer bremses af, at flere af medlemmerne kræver, at spørgsmålet om hendes medlemskab og aktive deltagelse i arbejdet først afklares.

Flere har til svenske medier ladet vide, at de også overvejer at forlade Akademiet, hvis Katarina Frostenson efter en kort pause vender tilbage og genoptager arbejdet, sådan som et flertal blandt de resterende medlemmer af Akademiet ønsker det.

Hvis der med andre ord foreløbig er sat punktum i sagen mod Jean-Claude Arnault, er det stadig mere tvivlsomt, hvad konsekvenserne bliver for Det Svenske Akademi. Situationen virker helt fastlåst.

Det ubesvarede spørgsmål er, om voldtægtsdommen over Katarina Frostensons mand på nogen måde vil ændre på Akademiets fremtid?

Lige nu vakler hele fundamentet under Akademiet. Nobelstiftelsen – som er paraplyorganisation og øverste myndighed for alle nobelpriserne – har truet med helt at trække litteraturprisen ud af Det Svenske Akademi, hvis det ikke snart får løst sine interne problemer, genopbygger sin troværdighed i offentligheden og sammensætter en ny komité til at forestå arbejdet med at finde frem til årets nobelprismodtager i litteratur.

Ingen tvivl om, at Horace Engdahl-fløjen i Akademiet er endnu mere belastet med mandagens dom over Arnault. De har været med til at holde hånden over ham, og den position bliver nu umulig at forsvare.

Og lige nu står Katarina Frostenson åbenlyst mere end nogensinde i vejen for, at det genopbygningsarbejde kan komme i gang.

Skud i alle retninger

Spørgsmålet er så, om hun også skal straffes for sin mands kriminelle handlinger, bare fordi hun har beklædt den post i Akademiet? Det skal hun som udgangspunkt ikke, men samtidig vejer det tungt, at hun hele tiden har stået som medejer af kulturklubben Forum, hvor de seksuelle krænkelser har fundet sted, og hvor offentlige midler, blandt andet fra Akademiet, har været misbrugt.

Der bliver i det hele taget skudt i alle retninger i denne sag, og de svenske medier har haft travlt med at udpege helte og skurke. Således har der været en klar tendens til at gøre Sara Danius til den feministiske helt, uanset at ingen ved, hvordan hun rent faktisk var som permanent sekretær, mens Horace Engdahl gøres til den store skurk og en gammel gris, fordi han har plejet sit venskab med Jean-Claude Arnault og på et tidspunkt kaldte ham et stilikon.

Det er en alt for simpel fremstilling og hjælper næppe til at få genoprettet Akademiets troværdighed. Derfor er det også tid til, at de svenske medier kigger selvkritisk på deres egen rolle.

De store aviser, først og fremmest Dagens Nyheter, der har ført an i angrebet på Jean-Claude Arnault og Horace Engdahl, har gennem årene været med til at gøre Forum til en central kulturinstitution. Jean-Claude Arnault har selv omtalt Dagens Nyheter som Forums aftenredaktion med hentydning til, at deres succes som kulturklub var betinget af at have en stor kulturavis i ryggen, der dag ud og dag ind kunne garantere deres store synlighed.

Derfor er det på flere fronter nødvendigt med selvkritik og et opgør med magtkorruptionen i det svenske samfund for at kunne komme videre og redde en vigtig institution som Det Svenske Akademi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Maj-Britt Kent Hansen
David Zennaro og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Man kan kalde det en sæbeopera.
Man kan kalde det heksejagt.
Man kan kalde det mænd der overskrider kvinders grænser.

Jo, men er det største spørgsmål ikke, om institutioner som akademiet ikke har udspillet sin rolle?

Hanne Ribens, Holger Madsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ David Zennaro,

Man kan formentlig kalde det Det Svenske Akademi for en slags institution, men det er i hvert fald ikke en offentlig institution, og den er helt uden offentlig indsyn.

Det Svenske Akademi foretager udvælgelse af visse Nobelpris-modtagere, men bag selve prisen ligger Nobel-komiteen, der er en anden "institution", der varetager Alfred Nobels testamente. Og Det Svenske Akademis opgave er at sikre, at det foregår i Alfred Nobels ånd.

Og den svenske konge har det overordnede tilsyn med, at parametrene i Alfred Nobels testamente overholdes. Til gengæld har heller ikke kongen indsyn i Det Svenske Akademis arbejdsformer - eller måske mangel på regler omkring samme.

Det, der kan siges at være underligt omkring Det Svenske Akademi, det er, at den er selvsupplerende. Og netop nu er dette også selve problemet. For den såkaldte kulturprofil, Jean-Claude Arnault, er ikke medlem af Det Svenske Akademi, og har ingen kompetencer eller opgaver for "akademiet".

Jean-Claude Arnault er gift med et medlem af "akademiet", og er bonkammerat med mindst et mandligt "akademi"-medlem.

Netop dette sidste, har sammen med påstandene og senere dommen for voldtægt, ført til at "akademiet" er splittet. Og "akademiets" regler har derefter ført til, at "akademiet" er handlingslammet.

Troels Ken Pedersen, Kjeld Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar