Interview
Læsetid: 3 min.

Maja Lee Langvads bijob som trafiktæller: »Jeg satte alarmen på min mobiltelefon, så jeg nåede at vågne, inden det næste tog, jeg skulle tælle, kom«

Forfatteren Maja Lee Langvad arbejdede i en årrække som passagertæller på S-togsstationer i Storkøbenhavn. Det var meget anderledes end at sidde alene ved sin computer og skrive bøger, og det kunne være ret afslappet – nogle gange så afslappet, at der også blev tid til en shoppetur eller en lille lur
Forfatteren Maja Lee Langvad arbejdede i en årrække som passagertæller på S-togsstationer i Storkøbenhavn. Det var meget anderledes end at sidde alene ved sin computer og skrive bøger, og det kunne være ret afslappet – nogle gange så afslappet, at der også blev tid til en shoppetur eller en lille lur

Emilie Bech Jespersen

Kultur
26. oktober 2018

Maja Lee Langvad, forfatter, 38 år

»Mens jeg skrev min første bog Find Holger Danske, arbejdede jeg for et firma, der lå inde ved Nørreport Station, som talte passagerer for DSB. Jeg startede i 2006 og havde jobbet i nogle år. Det gik ud på, at man skulle tælle passagerer på S-togene. Hver tæller fik udleveret et tælleapparat, og så skulle man tælle antallet af passagerer på de vogne, man fik tildelt. Rent konkret stod man på en station, så kører der et tog ind, nogen stiger ud og andre stiger på, så talte man manuelt de passagerer, der er steget på toget, inden det når at køre, og taster det så ind på tælleapparatet.«

»Jeg har haft mange forskellige bijobs, og når jeg tænker tilbage på det, var det her job egentlig det, jeg bedst kunne lide, fordi det også var så meget anderledes end at sidde og skrive. Man skulle være udenfor hele tiden, så man gik rundt på stationen eller stod op, man kunne endda ligge ned på en bænk og hvile sig mellem togafgangene.«

»Jeg tog nogle gange en lur. Så satte jeg alarmen på min mobiltelefon, så jeg nåede, at vågne inden det næste tog, jeg skulle tælle, kom. Når man skal møde klokken seks i Værløse, så skal man jo forholdsvis tidligt op, så der var da nogle gange, hvor jeg var træt. Engang nåede jeg endda at shoppe i en genbrugsbutik på en station. Det var forholdsvist afslappet, man skulle bare være på pletten, når toget kom. Man var altid et par stykker på vagt, så man var altid sammen med andre mennesker.«

»Man lærte stationerne og nærområdet omkring dem at kende. Hvor det var rart at sætte sig ned og slikke lidt sol mellem afgangene for eksempel. Man lærte også fordelene og ulemperne ved de forskellige stationer at kende. Hovedbanegården var en travl station at have, fordi der kom mange toge, som man skulle tælle. På Hovedbanegården var der mange mennesker, til gengæld var toiletforholdene gode, og man kunne gå op og købe noget mad. Jeg kunne godt lide de ydre stationer, hvor der kun kom et tog hvert tyvende minut. Så havde man måske overhovedet ikke lyst til at gå på toilettet i de der seks timer, man stod der, men så havde man meget tid til at gøre noget andet. Det, jeg godt kunne lide ved jobbet, var, at der var så meget ventetid. Så havde man tid til at snakke og læse. Jeg kan huske, at der var en, som var helt besat af at løse sudoku.«

»Der var noget skizofrent over at have det job samtidig med, at jeg i den periode udgav Find Holger Danske. Der var noget specielt ved at træde ind i de to forskellige roller, det krævede. Lige pludselig at være en semikendt person, der gav interviews om sin bog eller var i Deadline om aftenen, og så den næste morgen møde klokken otte på Herlev Station i skitøj og med en termokande, fordi det var vinter og enormt koldt. Jeg oplevede det lidt bumset, at man stod og hang ud på en S-togsstation i otte timer i overtræksbukser. På den anden side syntes jeg også, det var lidt interessant at have de to meget forskellige roller, for begge to er jo roller, hvor man er meget synlig i det offentlige rum. Som tæller er man anonym, og som forfatter er man et kendt ansigt. Men indimellem var det vanskeligt at træde ind og ud af rollerne.«

Serie

Kunstnerens andet job

De færreste kunstnere kan leve af deres kunst. De fleste er afhængige af et andet arbejde ved siden af. På denne plads fortæller en række kunstnere om de bedste, værste, sjoveste og mest underlige bijobs, de har haft igennem tiden.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nils Lauritzen

3 spildte minutter jeg aldrig får tilbage :-D