Læsetid: 6 min.

Mandeforsker Kenneth Reinicke: »Et af mænds største privilegier er deres usynlighed«

Skal #MeToo for alvor trække spor, skal vi holde op med at se på manden som den neutrale, kønsløse norm, mener den bogaktuelle mandeforsker Kenneth Reinicke. Kun i det perspektiv vil det også stå klart for mændene, hvad de kan vinde ved det umiddelbare tab af magt 
Mænd skal ’kønsliggøres’, hvis det skal være muligt at studere dem på en kritisk måde. Sådan lyder det fra Kenneth Reinicke, der er aktuel med bogen 'Mænd der krænker kvinder – refleksioner i kølvandet på #MeToo' 

Mænd skal ’kønsliggøres’, hvis det skal være muligt at studere dem på en kritisk måde. Sådan lyder det fra Kenneth Reinicke, der er aktuel med bogen 'Mænd der krænker kvinder – refleksioner i kølvandet på #MeToo' 

Anders Rye Skjoldjensen

15. oktober 2018

John slår Mary.

Mary blev slået af John.

Mary blev slået.

Mary blev mishandlet.

Mary er en mishandlet kvinde.

Sådan kan man opstille en model for, hvordan vi taler om forholdet mellem mænd og kvinder, når det er grimt. Manden er med i fortællingen i begyndelsen – det var jo ham, der gjorde det. Men langsomt og sikkert forsvinder han helt ud af den.

En pæn udlægning af det skifte kunne være, at vi på den måde drager omsorg for kvinden.

I den knap så pæne version kunne man sige, at manden klarer frisag. Det gør han både konkret i retslokalerne verden over – og i overført forstand i vores fælles samtale om vold og køn.

Eksemplet stammer oprindeligt fra en TED-talk med stop vold-aktivisten Jackson Katz, men den bruges også i bogen Mænd der krænker kvinder – refleksioner i kølvandet på #MeToo af Kenneth Reinicke, lektor i mandeforskning ved Roskilde Universitet. Og det tjener til at illustrere den måde, vi taler om seksuel chikane på.

»Også på det område er der en tilbøjelighed til, at mænd flyver under radaren. Vi ved jo, at det er mænd, der udøver chikanen, men vi spørger ikke, hvad det er for en type socialisering, der danner grobund for den, og vi skifter hurtigt tilbage til at tale om kvinderne. I den forstand lever mænd med en slags privilegeret usynlighed,« siger Kenneth Reinicke.

Det kan på overfladen lyde som et besynderligt postulat – der er jo mænd alle vegne, og vi mangler kvinder på alt fra topposter til avisens spalter. Men det er netop denne dominans, der gør manden usynlig som køn, forklarer Kenneth Reinicke. Det er f.eks. en helt udbredt opfattelse, at kønsspørgsmål knytter sig til kvinder. Ligesom vi, når ordet falder på ’etnicitet’, tænker på etniske minoriteter, er ’kønsproblematikker’ noget, kvinder har. Mænd har bare problematikker.

»Han er jo normen. Og derfor neutral og kønsløs.«

Perspektivskift

Bogen udkommer mandag den 15. oktober, på årsdagen for skuespillerinden Alyssa Milanos første tweet om filmproducer Harvey Weinsteins seksuelle overgreb, der satte gang i så mange andre vidnesbyrd.

Og nu forsøger Kenneth Reinicke at skifte perspektiv. Ikke blot fra kvinderne til mændene, men også fra den enkelte mand til kønnet – til den »hegemoniske maskulinitet«, som han kalder det, der sætter rammerne for, hvordan mænd handler. For ifølge Kenneth Reinicke viser reaktionerne på #MeToo i den danske debat, at vi stadig er tilbøjelige til at undgå det store perspektiv, når det kommer til mænd.

»Vi peger i stedet på nogle få, individuelle krænkere. Fordi netop de har en syg og afvigende seksualitet – ikke fordi de er del af et køn med en række kulturelle og samfundsmæssige normer og forventninger knyttet til,« siger han.

Et eksempel er den måde, Harvey Weinstein og Bill Cosby forklares som mænd, der i kraft af deres meget ophøjede position kan udleve en særligt depraveret seksualitet – deroppe i overklassen, langt fra os andre.

»Men det handler jo ikke bare om dem. Hvis det var tilfældet, kunne vi nok godt komme det til livs. Det handler desværre også om Ole og Jørgen og om alle de måder, hvorpå mænd krænker kvinder på arbejdspladserne og i det offentlige rum.«

Seksuel chikane

For mens der på grund af de spektakulære sager har været meget fokus på de kreative brancher, er det kvinder i omsorgsfagene, der oplever mest seksuel chikane, viser en af de undersøgelser, som bogen læner sig op ad. For i Mænd der krænker kvinder har Kenneth Reinicke forsøgt at samle, hvad der eksisterer af viden om seksuel chikane.

Det er for det første slående, hvor relativt begrænset den systematiske viden er, særligt i Danmark. Og for det andet, hvor lidt fokus der er på mændene og deres bevæggrunde. Resultatet er en skæv forestilling af, hvem der er de faktiske deltagere i en seksuel chikane, mener Reinicke.

»Det er jo en særlig forbrydelse i den forstand, at det kun er den ene, der skammer sig. Det er ofret,« siger han.

»Man sidder jo ikke mandag morgen og blærer sig med, at man tæskede sin kone i weekenden. Men grænseoverskridende scorehistorier er stadig en accepteret del af mænds fællesskab, og over kvinden lurer stadig risikoen for at blive udskammet som hende, der ikke kan tage en joke. For det var jo bare for sjov, ikke sandt?«

Kønsliggørelsen

Et af de områder, hvor #MeToo har været så afgørende vigtig, er ifølge Kenneth Reinicke, at bevægelsen har sat fokus på mænd i en kontekst af kønsliggjorte magtrelationer. Mænd skal ’kønsliggøres’, hvis det skal være muligt at studere dem på en kritisk måde. Ellers risikerer man at tage mænds handlinger for givet og tænke maskulinitet som en slags tidløs essens.

»Det betyder samtidig, at vi vil opdage præcis, hvor dybt forankret de her forestillinger om mænd er – og hvor svært det er at se sig selv og hinanden i et nyt lys. Den jargon, vi har opmuntret til, fejret og hædret hinanden med, skal vi pludselig se som krænkende. Det er jo noget af en partykiller

– Men hvordan skaber vi så mænd som et socialt køn?

»Vi begynder at tale om mænd som sådan. Om at vi behandler de områder, hvor mænd skader sig selv og andre, som en kønsproblematik,« siger Kenneth Reinicke og nævner familiedrab som et af de områder, hvor man mest tydeligt kan se, at kønnet skrives ud af ligningen, når majoritetskulturens mænd skader sig selv eller andre.

Men man skal også kigge på, hvor vi helt oplagt kunne ændre det.

»Der står jo altid på spisesedlerne, at det er en ’tragedie’, som kom den ud af den blå luft eller kunne være begået af hvem som helst. Men vi ved jo, at det er en ’mandetragedie.’ Hvad nu, hvis vi begyndte at tale om det som sådan? Som et udtryk for en form for maskulinitet, der for nogle mænd ikke levner anden udvej end at tage konen og børnene med i faldet, når gælden bliver for stor eller prestigetabet for meget?«

Det, mænd kan vinde

Og det er ikke kun kvinderne, der ville have gavn af, at spotten blev rettet mod mændene og de særlige forestillinger om maskulinitet, de lever med. For det første kan det skabe et mere åbent og forstående reflektionsrum.

»Det er vigtigt at understrege, at de mænd, der udøver seksuel chikane over for kvinder, ikke nødvendigvis er hadefulde mænd, der med vilje ønsker at såre kvinder. Det kan derimod ’bare’ være mænd, der er vokset op i et samfund, der har lært dem at gøre sådan,« som Kenneth Reinicke skriver i bogen.

For det andet kan det også få den forhandlingssituation, vi befinder os i, til at glide nemmere.

»Jeg tror, at mange mænd tænker, at det er en dårlig deal, de tilbydes for tiden. Altså: Hvorfor skulle jeg afgive en helvedes masse magt? Jeg har det ganske fint, som det er.«

Begyndelsen

Men det har mange mænd jo ikke – i hvert fald ikke kun, påpeger Renicke. Der er en lang række problemer, som mænd tumler med, som ikke i samme omfang påvirker kvinder.

»Det her kunne jo være anledningen til også at blive opmærksom på, hvad prisen for maskuliniteten er,« siger Reinicke.

»Hvis vi bliver bedre til at sætte ord på de særlige forventninger, der knytter sig til mænd, fordi de er et køn, vil det også stå mere tydeligt, hvad de kunne vinde ved et opgør med de kulturelle forventninger, der er til netop deres køn.«

Og det er afgørende for, at #MeToo skal trække spor på den anden siden af bevægelsens første fødselsdag, mener han. 

»#MeToo har helt sikkert rystet op i nogle ting, men det er altså kun begyndelsen. Det er helt afgørende, at vi får mændene på banen.«

’Mænd der krænker kvinder – refleksioner i kølvandet på #MeToo’.  Kenneth Reinicke. Forlag: Samfundslitteratur. Udkommer mandag den 15. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Annika Hermansen
  • Ejvind Larsen
  • David Zennaro
  • Kristin Marie Lassen
  • Eva Schwanenflügel
Maj-Britt Kent Hansen, Annika Hermansen, Ejvind Larsen, David Zennaro, Kristin Marie Lassen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Første skridt mod ligestilling må være at afvise alle uverificerbare påstande om kønsrelationerne. F.eks. påstanden om mænds særlige privilegier, der aldrig bliver konkretiseret, men altid bare skal accepteres som en indiskutabel sandhed.

René Arestrup

Nogle gange får jeg tanken, at kvinder og mænd slet ikke er skabt til at være sammen; At dele noget som helst - undtagen i korte intermezzoer. For libidoens og reproduktionens skyld.

Tino Rozzo, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jo de er, men misundelsen over at græsset er nok bedre på den anden side af kønshegnet. I det hele taget forventningnen og kravet om det perfekte liv, forpester. Hvorfor har menneskene det så svært med at forstå og prise forskellighed ? Den endimensionale "bedre og bedst", også når det kommer til livsytringer, - attituder, personlige valg, er i bedste trivsel. Højere løn har tit sin bagside, at arbejdet kræver for meget og efterlader manden i en stresset limbo i sit forhold til (sin!?) familie.

Jo de er, men misundelsen over at græsset er nok bedre på den anden side af kønshegnet. I det hele taget forventningnen og kravet om det perfekte liv, forpester. Hvorfor har menneskene det så svært med at forstå og prise forskellighed ? Den endimensionale "bedre og bedst", også når det kommer til livsytringer, - attituder, personlige valg, er i bedste trivsel. Højere løn har tit sin bagside, at arbejdet kræver for meget og efterlader manden i en stresset limbo i sit forhold til (sin!?) familie.

I morges kom jeg til at tænke over, at Information på nogle områder er en ganske konservativ avis. Kommentarsporet her bekræfter, om ikke andet, at der da i hvert fald er konservative læsere.

Hvordan kan man(d) dog påstå at der der ikke er flere (magtrelaterede) privilegier forbundet med at være mand, end der er ved at være kvinde? En går langt som at påstå at der ingen evidens er... I så fald kan man da undre sig over, hvordan man ellers skal tolke det markant lavere antal kvinder i Folketinget (https://www.ft.dk) efter seneste valg. Eller det markant lavere antal kvinder i bestyrelser i de største virksomheder: "(...) undersøgelsen viser, at kønsfordelingen i det øverste ledelsesorgan (bestyrelsen) i gennemsnit består af 15 pct. kvinder og 85 pct. mænd." (Undersøgelsen af kønsfordelingen i de største danske virksomheder: erhvervsstyrelsen.dk/koensfordeling-i- virksomheders-ledelse)

Statistiske forskelle er ikke sig selv evidens for nogen privilegier. Der kan være mange andre årsager.

Nej, naturligvis. Det er en tolkning af statistik som jeg også skriver. Jeg spørger i mit indlæg hvordan man kan lade være med at TOLKE det som et udtryk for en eller anden form for privilegier.

Hvis det er et bevis på privilegier at en meget, meget lille del af den mandlige befolkning klare sig helt til tops... hvad er kønsfordelingen blandt hjemløse, kloakarbejdere, skraldemænd, selvmordere, indsatte og kampsoldater så bevis på? For der er en hel del flere af dem end der er direktører og ministre.

Jeg er ikke sikker på hvad det har med hvad jeg skriver at gøre, jeg skriver intet der modsiger hvad Peterson siger. Og at være mindre "agreeable" er vel også et privilegie, hvis det medfører at man nemmere kan arbejde sig til en bestyrelsespost (hvilket er Petersons argument). Generelt er mange af de ting han nævner som grunde til løngab osv. mellem kvinder og mænd er jo netop privilegier:
"If they're going to compete against men, certainly, masculine traits are going to be helpful"

@Jon Mangerel Vi har vist forskellige definitioner af hvad et privilegium er. Du er stadig med Cathy Newman. "Giv mig halvdelen fordi det er rimeligt - for det synes jeg". Peterson prøver venligt at forklare, at der er flere mænd i toppen fordi der her er "udliggere" nok, som kaster alt overbord for at vinde (hvis man så synes det er at vin de, at få de poster..). At have de egenskaber som skal til i konkurrencen kaldes kompetencer og ikke privilegier..

I følge Den Danske Ordbog er et privilegie, blandt andet, "behagelighed, fordel eller gunstigt livsvilkår som skyldes heldige omstændigheder".

Peterson tilskriver mænd at være mindre "agreeable" end kvinder, hvilket han nævner som en grund til, at der er flere mænd i bestyrelser. Når man er født som mand så må dette forhold, hvis vi antager at Peterson har ret, siges at være en fordel, eller endda et gunstigt livsvilkår og dermed et mandligt privilegie, i følge Den Danske Ordbog.

Jeg forstår stadig ikke hvad intervieweren i klippet har med noget at gøre. Og jeg kan selvfølgelig ikke svare på om der er noget "objektivt"/endegyldigt bevis for at mænd er mere privilegerede end kvinder. Jeg synes det er omsonst at forsøge at klarlægge det, og jeg synes at det er omsonst ikke at konstatere at mænd har klart flere fordele i de dele af samfundet vi typisk associerer med magt (politik, økonomi, evt. kultur) når man kigger på fx det statistik jeg henviste til, Jordan Petersons argumentation og ufattelig meget andet. At påstå andet, end at mænd overordnet set har flere fordele og dermed privilegier på de førnævnte områder er ignorance.

Derudover er det ikke et argument, at noget ikke unfair fordi det er et produkt af agens. Der ligger også agens bag snigmord af uskyldige mennesker, det gør det ikke "fair".

I øvrigt sjovt at du snakker om følelser og Cathy Newman. Det er dig der lægger ord i munden på mig.

Og ja, kvoter er et privilegie, der er ingen her der påstår andet.

@Jon Mangerel Jeg undskylder for at lægge dig ord i munden. Jeg er nok lidt for langt fremme i teksten, og tror vi snakker om privilegier fordi de skal nulstilles (altså for mændene).

Er det ikke et privilegium at amme børn og være så tæt forbundet med sit afkom , som graviditet og fødsel giver til moderen, som uomtvisteligt køns eksklusivt privilegium kun for kvinder. Mænd og feminister tror jeg bilder sig selv og andre ind, at ledelses magt og penge rimelighed er et privilegium, som kvinder forundres af fordomsfulde årsager. Mon ikke mange kvinder simpelthen IKKE eftertragter dette, ihvertfald løser kvinderne ikke billetter; de vælger omsorgs uddannelserne og de søger ikke topleder stillingen. Dog beklager de sig og mener at græsset er grønnere på kønshegnet anden side. Derovre hvor en 1 sædudløsningen er finalen på et svedigt præstationsræs. Mens multiorgasmen er norm hos den opsøgende kvinde og hvor elskere er et kys borte, hvor kvindelig skønhed er adgangsbillet til alverdens fester og klubber med gratis drinks. Privillegiers køns diskrimination: Min slatne!