Læsetid: 3 min.

Omfattende forskningsprojekt: Et hjem med bøger styrker sprogfærdigheder

At vokse op i et hjem med et velassorteret hjemmebibliotek styrker børns sprogbeherskelse og talforståelse markant, viser ny omfattende undersøgelse
»Adgang til og eksponering for bøger er en integreret del af sociale praksisser, der fremmer langsigtede kognitive kompetencer fra læseevner til talforståelse og it-færdigheder,« skriver forskerne bag en ny forskningsartikel.

»Adgang til og eksponering for bøger er en integreret del af sociale praksisser, der fremmer langsigtede kognitive kompetencer fra læseevner til talforståelse og it-færdigheder,« skriver forskerne bag en ny forskningsartikel.

Jens Christian Top

29. oktober 2018

Sammenhængen er måske ikke just overraskende, men nu er den videnskabeligt bevist: At vokse op i et hjem, der spækket med bøger, kan få en markant godartet effekt på ens sprogbeherskelse senere i livet.

Dog må hjemmebiblioteket rumme mindst 80 bøger, hvis virkningen skal slå påviseligt igennem. Det viser ny forskning, der baserer sig på omfattende internationale datamængder.

Dr. Joanna Sikora fra Australian National University har stået i spidsen for forskerholdet, der har analyseret data fra ikke færre end 160.000 voksne fra 31 forskellige lande – alle tog fra 2011-2015 del i forskningsprojektets Program til Bedømmelse af Voksnes Kompetencer.

Alle deltagere blev spurgt, hvor mange bøger der var at finde i deres hjem, da de var 16 år. Som hjælp til at anslå dette fik de den information, at en hyldemeter svarer til godt 40 bøger. Derpå gennemgik de en række tests, der skulle klarlægge deres aktuelle evner inden for sprogbeherskelse, talforståelse og kommunikationsteknologi.

Blandt de ting, som undersøgelsen bragte for en dag, var en stor spændvidde i antallet af bøger i hjemmebiblioteker fra land til land – fra 27 i Tyrkiet til 218 i Estland – men i alle lande »var den samlede effekt af hjemmebibliotekers størrelse betydelig«, skriver Sikora og hendes kolleger i deres forskningsartikel, Scholarly Culture: How Books in Adolescence Enhance Adult Literacy, Numeracy and Technology Skills in 31 Societies. Artiklen står at læse i seneste nummer af tidsskriftet Social Science Research.

Indlært social praksis

»Adgang til og eksponering for bøger er en integreret del af sociale praksisser, der fremmer langsigtede kognitive kompetencer fra læseevner til talforståelse og it-færdigheder,« skriver forskerne.

»At vokse op med et bibliotek i hjemmet øger voksne menneskers færdigheder på måder, der rækker ud over de fremskridt, der kan opnås ved uddannelse, voksenuddannelse eller erhvervsmæssig skoling.«

Teenagere fra hjem med få eller ingen bøger viste sig gennemgående at have en sprogbeherskelse og en talforståelse, der lå under gennemsnittet. At have adgang til cirka 80 bøger i hjemmebiblioteket hævede respondenternes niveau til gennemsnittet, mens der ikke kunne påvises »betydeligt forbedrede læsefærdigheder«, så snart hjemmebibliotekets størrelse voksede til over 350 bøger.

Også it-færdigheder blev bedre, jo flere bøger, der var adgang til. Her var kurven dog mindre stejl og gevinsten knap så stor.

Ifølge artiklen blev teenagere med kun lave niveauer af videregående uddannelse, der kom fra hjem fyldt med bøger, »lige så gode til at formulere sig, forstå tal og betjene sig af teknologi i deres voksenalder som universitetsstuderende, der voksede op med kun få bøger«.

De universitetsstuderende, der voksede op med næsten ingen bøger omkring sig, opnåede stort set kun gennemsnitlige læsefærdigheder, forklarer forskerne. Det samme gjorde de, hvis skolegang sluttede efter ni år, men voksede op omgivet af bøger.

»Så tidlig læsefærdighed og bogrigelighed resulterer i klare dannelsesmæssige fordele,« konkluderer forskerne.

Det samme viste sig at gøre sig gældende for talforståelse. Ifølge artiklens forfattere »kompenserer unges bogeksponering for svagheder i voksent uddannelsesniveau: Dens virkning svarer til yderligere årelang uddannelse«.

Bogforbrug intakt

Sikora siger til The Guardian: »Som forventet er respondenternes uddannelse, erhvervsstatus og læseaktiviteter i hjemmet næsten overalt stærke indikatorer for bedre læsefærdigheder, men respondenterne drager også klare fordele fra ungdomseksponering for bøger, der går ud over disse påvirkninger. Tidlig eksponering for bøger i et barndomshjem, hvor bøger er en integreret del af rutiner og praksisser, resulterer i livslangt forbedrede kognitive kompetencer.«

Artiklens forfattere overvejer også det mulige scenarie, at et skred mod en mere digital kultur på bekostning af printmedier, vil reducere de positive effekter af ​​trykte bøger. De finder dog ikke nogen evidens for, at scenariet skulle være ved at materialisere sig:

»De eksisterende data, viser at, at de positive effekter af hjemmebiblioteker i ungdomsårene forbliver store over tid og uden tegn på reduktion i mange forskellige samfund over tid,« skriver de.

»Ydermere er hjemmebibliotekets størrelse positivt korreleret med højere niveauer af digitale færdigheder, så vores empiri tyder på, at et engagement i videnskulturelle, materielle objekter i forældrehjemmet vedblivende vil give betydelige fordele i it-kompetencer for voksne brugere,« konkluderer rapporten.

»For øjeblikket lader formodningen om, at bogforbrug som social praksis skulle være passé, sig ikke eftervise.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Moderne Ideer, podcasten om samfundets største udfordringer, er tilbage med en ny sæson. Første gæst er mønsterbryder og ph.d Agi Csonka, der hele sit liv har levet med følelsen af, at venner og kollegaer fra veluddannede familie lige så godt kunne komme fra en anden planet
Hør mere i podcasten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Aske Hennelund Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Aske Hennelund Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

" Dog må hjemmebiblioteket rumme mindst 80 bøger, hvis virkningen skal slå påviseligt igennem. Det viser ny forskning, der baserer sig på omfattende internationale datamængder.".

Ny forskning? Jeg er stensikker på, at jeg brugte præcis det tal for fem-seks år siden.

Det behøver altså ikke at være så svært, at man skal kaste store summer efter forskning i snart alt...
Det man lever og det man forsker i. - Jeg har mindst 1000 bøger, men ikke alle er læst - det er til gengæld en del år siden, jeg læste rigtig meget.
Den digitale tidsalder, ikke?
Forskning på et eller andet tidspunkt må have vist, at læsning giver både viden og færdigheder, stavning f. eks.
Det kan være stærkt medvirkende til at mange, børn og unge - ikke rigtig ved om det nu er rigtigt, det de læser i medier osv.

Niels Duus Nielsen

Forskningen har igen sparket åbne døre op. At læse bøger er at kommunikere med mennesker, som ikke er fysisk til stede, så jo flere bøger, man læser, desto flere mennesker kommunikerer man med. Og da det skriftlige medium giver mulighed for redaktion og rettelser, er den information, man præsenteres for i bøgerne, ofte mere valid end hvad der kommer ud af en spontan samtale.

Hvis vi skal bekymre os om noget, skal det da være, at flere og flere vælger videoformatet som informationskilde. Nettet er fuldt af talende hoveder, som konkurrerer om at vinde vores opmærksomhed, og netop fordi det er talen, der er mediet, mistes muligheden for dyberegående refleksion over emnet.

Bogen som medie vil aldrig forsvinde, alene af den grund, at en velgennemtænkt tese, der diskuterer sine egne meritter, faldgruber og virkninger, altid vil have større virkningsgrad end en hurtig kommentar, som kun forholder sig til den øjeblikkelige sammenhæng. Så de mennesker, som læser bøger, vil altid have de mest gennemtænkte løsninger på problemerne, og "mest gennemtænkt" er jo ækvivalent med "mindst risikobetonet".

Survival of the fittest ideas!

Søren Løvborg

Det bekræfter jo tidligere studier. Dog mener jeg også at studier har vist (og det burde være åbenlyst) at det ikke er nok at have bøger stående på reolen – der skal også læses i dem. Og i den alder, hvor det er allervigtigst for børns udvikling, betyder det højtlæsning. (Jeg husker vagt at have læst om et eksperiment hvor et helt hjemmebibliotek blev doneret til udsatte familier, uden nævneværdig effekt.)

This American Life havde en indslag om emnet for år tilbage: https://www.thisamericanlife.org/364/going-big/act-one

"One research project [...] was done in the 1980s in Kansas City. A pair of psychologists did a closeup study of two sets of families. One group, in which the parents were on welfare, and another, in which the parents held professional jobs.

It turned out that the biggest difference between the two sets of homes was language. The kids with the professional parents heard 20 million more words in the first three years of their lives than the kids on welfare, mostly just the regular jabber-jabber of parents talking to their children. And those extra words had a huge effect on their verbal ability. It was stunning news that the biggest factor in determining a child's later success in school wasn't any of the things we always assumed to be true. It wasn't money. It wasn't parental education. It wasn't race. It was the sheer number of words your parents spoke to you as a child."

Her kommer jeg til at tænke på min gamle statistiklærer fra universitetet, som sagde: "Kausalitet er ikke det samme som korrelation."