Læsetid: 5 min.

Præstationer, sociale kompetencer og stramme kroppe er kapital på selvværdsbørsen

Vi lever i en tid med påfaldende stor opmærksomhed på, hvem vi er. I et samfund, hvor alt flyder, er jagten på identitet en krævende øvelse for mange
12. oktober 2018

Ordet ’identitet’ kommer af det latinske idem, som betyder ’det samme’. Vi har altså at gøre med en form for bestandighed. Det er noget, som forventes at være mere eller mindre stabilt. Identitet har samme sproglige ophav som identisk. I spørgsmål om ’personlig identitet’ forventer vi altså, at du er lige så lig den, du var i går, som den du er i morgen.

Det ligger imidlertid ikke helt så fast længere. Når vi i dag diskuterer identitet så ivrigt, skyldes det netop, at det faste flyder, og det stabile er blevet ustabilt. Som moderne menneske er du tvunget til at reflektere over, hvem du vil være – og ender nødvendigvis med at være selvoptaget. Det kan være anstrengende at skulle tage stilling til sig selv, hele tiden at måtte handle på den moderne selvfølelsesbørs.

Vores påfaldende interesse for identitet er i sig selv symptomatisk. Vi hviler ikke i os selv, men må forhandle, tjekke og teste – og i sidste ende bekræftes af andre i, hvem vi er. Nogle er sygeligt vaklende. Fragmenteret identitet i små, løse stykker og en manglende selvopfattelse er centrale træk ved personlighedsforstyrrelser. Særligt den type, som kaldes ’borderline’ eller ’følelsesmæssig ustabil personlighedsforstyrrelse’. Tilstanden er ofte knyttet til to meget fremtrædende følelser: ensom fortvivlelse og raseri.

I skrivende stund kigger jeg på mine to børnebørn, som er på besøg og leger i haven. Så flytter jeg blikket til et fotografi af min farfar fra 1907. Og så tilbage igen. Identitet handler også om at blive formet. Om at andre for længst har valgt for os. Fra sit husmandssted i Solør kunne min farfar ikke undgå at forholde sig til storbonden, til sin kristne tro og til arbejderbevægelsen. Mine børnebørn vokser op i nogle ganske anderledes rammer.

Meget af vores identitet opstår på baggrund af feedback fra vores forældre eller mangel på samme, af anerkendelse og afvisning, af venner og uvenner, køn, klasse, tro, normer, magt og stat. Gener og biologi udgør naturligvis en form for udgangspunkt, men vi bliver ikke os selv af os selv. Det sker i alle vores møder. Filosoffen Friedrich Hegel skrev begavet om det for 200 år siden, og dybest set ved vi det udmærket godt: Selvforståelse, selvværd og selvrealisering er afhængig af at have taget en omvej gennem andre mennesker.

En krop, et jeg, et samfund

I samtaler om identitet er der ét navn, vi bliver nødt til at lære. Det er ukendt, hvem hans far var. Hans danske, jødiske mor giftede sig senere med en jødisk børnelæge i Tyskland. Lille Erik blev mobbet i den jødiske skole, fordi han var nordisk blåøjet og blond. Han blev mobbet i den tyske skole, fordi han var jøde. I Wien kom han i kontakt med psykoanalysen. Han gik i analyse hos Anna Freud, men var ikke videre begejstret for Sigmund Freuds datter. Hun strikkede under deres timer.

På grund af af truslen fra Hitler flygtede Erik Homburger til USA. Der endte han med at gøre en stor karriere, hvor han blev noget så sjældent som professor uden at være akademisk uddannet. For at understrege sin nordiske identitet digtede han sig et nyt navn. Erik H. Erikson blev en af den moderne psykologis største skikkelser, ikke mindst gennem sit pionerarbejde med netop identitet.

For Erik H. Erikson er identitet et »tredobbelt bogholderi.« Dels har du en krop. Dels har du et jeg. Og så lever du i et samfund. For Erik H. Erikson er identitet der, hvor alle de ting mødes. Erikson tænker psykosocialt. Identitet er et begreb, vi bruger nogenlunde synonymt med karakter, type, personlighed og selv. Begrebets åbenlyse styrke er, at det – nærmest helt selvfølgeligt – på én gang handler om det store og det små, dig og familien og verden. Diagnosticering af individet må suppleres af samfundsdiagnostik. Identitet som fag omfatter såvel psykologi som sociologi, økonomi og politik.

Erikson var en solid fagmand, som ramte en ånd i tiden. Han blev en kulturhelt. Med sin brogede baggrund er det måske ikke et tilfælde, at han stod fadder til begrebet identitetskrise. Bogen Identity. Youth and Crisis udkom i det mytiske år 1968. Dengang var der mange værdier, som var til krisepræget genforhandling.

Der er ikke meget diskussion om identitet i traditionsstærke samfund. Den er mere eller mindre givet. Samtalen om identitet kommer med det dynamiske opbrudssamfund. Nu er identitet i højere grad et arbejde, som må udføres: »Hvem vil du være?«

Den skønneste uorden

Kirken, magten og traditionen var traditionelt set vigtige for identitetsdannelsen. Så kom det moderne som en kreativ omkalfatring. Når rammer ændres i retning mod det løsere, friere og mere heterogene og uklare, ændrer menneskene sig også. En række samfundsforskere beskriver de socialpsykologiske konsekvenser.

I en kultur, hvor innovation er nøgleordet, bliver alting mere flydende, og identitet bliver mere uroligt udflydende (polsk-engelske Zygmunt Bauman), kulturens acceleration er fremmedgørende (tyske Hartmut Rosa), tilliden og selvtilliden rammes, fordi tillid forudsætter en oplevelse af, at noget varer ved (amerikanske Richard Sennett), og tyske Thomas Ziehe beskrev i 1970’erne overgangen fra skæbnesamfundet til valgsamfundet.

Med det moderne kommer også en ny karakter, homo psychologicus. Det psykologiske menneske er en skikkelse, som i takt med historiens gang i højere og højere grad bliver overladt til sig selv.

Som moderne menneske er du tvunget til at reflektere over, hvem du vil være – du bliver nødvendigvis selvcentreret. Det kan være anstrengende at tage stilling til sig selv. Helt tydeligt er det ikke længere kirken, men markedet, den spiller den mest centrale rolle i dannelsen af vores identitet. Det er her, den sociale karakter, forbrugeren, opstår.

Det nyliberale, som ikke er ment som et skældsord, henviser til den kendsgerning, at markedets mekanismer har bundfældet sig i hele det offentlige rum. Markedet og dets metaforer er med til forme forholdene mellem mennesker og således også vores forhold til os selv.

Konkurrencen er et bærende princip. Der konkurreres blandt andet om opmærksomhed. Sat på spidsen metaforisk: Møder mellem mennesker minder om en børs. Der byttes og handles. Transaktionerne er ikke økonomiske, men psykologiske og sociale. Det handler om – og der handles med – social anerkendelse og selvværd, overskud og underskud. Præstationer, sociale kompetencer og stramme kroppe er kapital på selvværdsbørsen. Vi sætter pris på os selv og hinanden.

For nogle er det anstrengende det meste af tiden. Selvværdet ligger enten fladt på jorden eller kører op og ned som på en rutsjebane. Og da møder vi en anden fremtrædende samtidskarakter: klienten med behov for hjælp. Vi lever med det problematiske paradoks, at vi, som er blandt klodens rigeste og tryggeste samfund, producerer psykisk sygdom. Tingene er i skønneste uorden. Mere om det i de kommende artikler.

Finn Skårderud er psykiater, professor, forfatter og stifter af Villa Sult. Oversat af Mathias Sindberg.

Serie

Identiteten

I en serie samtidsdiagnostiske essays om identitet problematiserer Finn Skårderud vores vilkår og normer for at blive nogen – om hvordan vi forholder os til os selv og til andre.

Seneste artikler

  • Det handler om de andre

    19. oktober 2018
    Noget tyder på, at de unge aldrig har haft det værre. Men meget af det, vi taler om som psykisk lidelse, er i virkeligheden social lidelse. Vi spejler os i de andre, begærer det, de andre begærer og forsøger at forløse det unikke ved at kopiere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu