Læsetid: 4 min.

Var de otte fremmødte til Danske Bank-demoen Informations kulturredaktion?

… der stadig ville gøre oprør – selv uden chancen for at se Jonatan Spang? Måske. Måske ikke. I hvert fald opfordrer de i denne uge til at finde glæde ved, at tekst-tv åbenbart aldrig må dø, og i uhyggelig kunst, og så er der nyt på ’hvem bør hvad-området’
Mens Jonatan Spang turnerede medierne rundt som satirens sidste martyr, der ikke måtte noget for det kuende moderskab, var nogle smarte i en fart og annoncerede i stedet begivenheden »IKKE Tæt På Sandhedens Danske Bank Demo«. Vi talte 12 fremmødte.

Mens Jonatan Spang turnerede medierne rundt som satirens sidste martyr, der ikke måtte noget for det kuende moderskab, var nogle smarte i en fart og annoncerede i stedet begivenheden »IKKE Tæt På Sandhedens Danske Bank Demo«. Vi talte 12 fremmødte.

Torben Klint

2. november 2018

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

HBO vil passe bedre på skuespillerne i sexscener

»Maria, don’t worry, it’s just a movie,« skulle Marlon Brando efter sigende have sagt til sin kun 19 år gamle medskuespiller Maria Schneider efter optagelsen af den famøse voldtægtsscene i Sidste tango i Paris.

Ingen havde fortalt hende, at Brando og instruktøren Bernardo Bertolucci havde besluttet at Brando ville bruge en klat smør som glidecreme på hende. Mange år senere fortalte Bertolucci: »Jeg ville have hende til at reagere som en pige, ikke en skuespiller. Jeg ville have hende til at reagere med ydmygelse.« Det var i 1972, og meget er sket siden.

Men ikke nok, mener serie- og filmproducenten HBO. De har derfor ansat en ’intimacy coordinator, der dels skal fungere som støtte for skuespillerne før, under og efter indspilningerne, og dels skal være mellemled mellem skuespiller og instruktør for at sikre, at alle er enige om, hvad der forventes, og at ingen presses til noget.

Alicia Rodis, hedder intimitetskoordinatoren, der indledte sit arbejde i den funktion på The Deuce, en serie om 70’ernes sexindustri, og som nu får kolleger på alle andre produktioner, der har sexscener i manuskriptet.

»Jeg er her for at være skuespillerens stemme,« siger hun. »Og jeg er her for producenterne for at sikre, at de gør deres bedste for at gøre situationen tryg.«

Kælder-uhygge

Det er den tid på året, hvor maskerede og uhyggelige typer render rundt i gaderne – halloween er over os. Hvis man tænder på det groteske og grumme, kan man gå ned i det normalt så indbydende kælderlokale i Kunsthal Aarhus og lade sig konfrontere med den ene uhyggelige personage efter den anden.

Her ser man en række hoveder præsenteret på rad og række i lidt under øjenhøjde, hver med et navn under hovedet – nogle er kvinder med smykker og knold, nogle er sorte, nogle hvide. Fælles for dem er, at de alle har en uendelig trist skæbne bag sig. Nogle endda gyseragtigt uhyggelige.

Det er den belgiske duo Jos de Gruyter & Harald Thys, der har skabt den lange række af hoveder på sokler – nogle er helt virkelige, andre fiktive. Der er f.eks den russiske abemand Fedor Jeftichew, der led af den sjældne sygdom hypertrikose, som gør, at man er behåret på hele kroppen og ligner et dyr. Han blev solgt til et cirkus i USA, hvor han skulle hyle og gø som en hund.

Kvinden med smykkerne og knolden er til gengæld en russisk adelskvinde, der fornøjede sig med systematisk at torturere og slå sine tjenestepiger ihjel. Det blev til over 100 mord, inden hun blev fængslet. Happy Halloween!

Kan man gøre oprør uden Jonatan Spang?

En forsigtig DR-redaktør stoppede satirikeren Jonatan Spang i gennem programmet Tæt på sandheden at arrangere en demonstration mod Danske Bank i lyset af deres hvidvaskningsskandale. Den skulle være sket i tirsdags.

At DR ikke måtte lægge navn til politisk aktivisme var ærgerligt, synes mange af de folk, der meldte sig ’interesserede’ på Facebook – heriblandt indignerede medlemmer af jeres ydmyge kulturredaktion, der mener, at det trods alt er bedre at udfordre magten for vores alle sammens skattekroner, end det er lade bankerne snyde os for dem i skattely.

Mens Spang turnerede medierne rundt som satirens sidste martyr, der ikke måtte noget for det kuende moderskab, var nogle smarte i en fart og annoncerede i stedet begivenheden »IKKE Tæt På Sandhedens Danske Bank Demo«.

Den sendte vi den vakse indlandsreporter Laura Friis Wang ud for at dække. Hun kunne tælle 12 fremmødte. Tre af dem reportere fra Ekstra Bladet. Inklusive Laura selv var der otte demonstrerende tilbage. Var de otte denne redaktion, der stadig ville gøre oprør – selv uden chancen for at se Jonatan Spang? Måske. Måske ikke.

Tilbage til tekst-tv

Tekst-tv er simpelthen for vigtig en nyhedskilde til, at man kan lukke systemet. Det skriver fagbladet Journalisten efter at have fået aktindsigt i public service-forhandlingerne. 37 procent af borgere over 65 år bruger nemlig stadig den pixelerede service. Derfor forbliver der, på trods af forældet udstyr, udsigt til større udgifter og lavt brugertal.

På Kulturredaktionen undrer vi os ikke over prioriteringen. I stedet opfordrer vi til, at folk finder frem til de gamle glæder ved tekst-tv – såsom de imponerende flotte vejr- og kortgrafikker, som kulturredaktøren fandt stor underholdningsværdi i hos farmor, der ikke havde legetøj, i 80’erne.

Og dengang universitetspraktikanten så fjernsyn – sådan et klodset et med en kæmpe bagside, som en kat kunne slænge sig på i en evighed – blev tekst-tv brugt til at se, hvilke film der blev sendt på tværs af tv-fladen. Så op på hesten og frem med fjernbetjeningen. Og hvis du ikke har sådan en, så kan du også finde tekst-tv på internettet. Det er da smart.

Skal Lena Dunham lade flygtningehistorie være?

Nyt på ’hvem bør hvad-området’: Lena Dunham, som stod bag den amerikanske tv-serie Girls, skriver på manuskriptet til en film om den syriske bådflygtning Doaa Al-Zamels frygtelige rejse over Middelhavet. Det er baseret på bogen A Hope More Powerful Than the Sea af Melissa Fleming, kommunikationschef ved FN’s flygtningeagentur.

Det er ikke faldet i god jord på Twitter, hvor hun bliver kritiseret for at vade rundt i andre folks ulykke med sine hvide privilegier og blinde vinkler. »Lad venligst syriske historier være, hvis du ikke er syrisk, og især hvis du er Lena Dunham,« skriver en.

En anden spørger, om man ikke i det mindste kunne finde en arabisk manuskriptforfatter til opgaven for at sikre filmens autenticitet (hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt folk med arabisk baggrund nødvendigvis ved, hvad det vil sige at flygte). Det vides ikke, hvad Doaa Al-Zamel mener om sagen.

Serie

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

  • Har Ai Weiwei slået op med Berlin – eller omvendt?

    23. august 2019
    Og er kendte sangere med masker på det nye X Factor? Det har vi i denne uge studset over på kulturredaktionens fjerde sal, alt imens en ny tids Mulan er blevet buhet ud for at støtte Hongkongs politi; Jay-Z har fået en pragmatisk klang; og kunsthistorien må skrives om. Og så frygter vi 3D-teknologiens muligheder i fremtiden for at styrke Anna Sophia Hermansens karaktermord på højskolesangsskribent Isam B
  • Kulturredaktionen guider: Sådan staver du til LGBT

    16. august 2019
    I anledning af Københavns pride-uge guider Informations kulturredaktion her til, hvor man ser de bedste LGBT-film, og hvordan man lærer at mestre forkortelsen LGBT. Derudover kan vi fortælle, hvad Angela Merkel har læst i ferien; at fjernsynet snart bugner af heteroseksuel forlegenhed; om popstjerner på pause; og hvilke mysterier tv-branchen vil have opklaret på den kommende branchefestival
  • Kunstnere på Copenhell er feministiske, det er danske radiokanaler ikke

    28. juni 2019
    Hvis man ser på Copenhell, er der sket noget i kønsdebatten. Det er godt nyt. Ser man på, hvad radioen spiller af dansk musik, er der derimod dårligt nyt, menes der på Informations kulturgang, hvor vi gruppekrammer vores nye rockminister, ser frem til at se en ny omgang hærgen på Roskilde Dyrskueplads, gruer for fodboldens VAR-system og for to millionarvingers indflydelse på det norske kunstliv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu