Læsetid: 7 min.

»Begrebet ensomhed er mere præcist end begrebet kvinde eller nationalist eller belgier«

Kunstneres køn, farve, opvækst eller privilegier er ifølge filminstruktør Max Kestner sjældent hverken relevant eller interessant. Det interessante er kunstnerens indlevelsesevne og erfaringer, og erfaringer handler ikke om identitet, men om almenmenneskelige følelser som skuffelse, håb, fryd, ensomhed og kærlighed
Ron Howard er en dygtig instruktør, der i andre film viser, at han investerer sine personlige erfaringer i film med historier, der ellers ligger langt fra hans egne oplevelser, men det gælder ikke ’Da Vinci mysteriet’. Her har han tydeligvis ikke investeret noget af sig selv, og så er det blevet en dårlig film, mener Max Kestner.

Ron Howard er en dygtig instruktør, der i andre film viser, at han investerer sine personlige erfaringer i film med historier, der ellers ligger langt fra hans egne oplevelser, men det gælder ikke ’Da Vinci mysteriet’. Her har han tydeligvis ikke investeret noget af sig selv, og så er det blevet en dårlig film, mener Max Kestner.

Simon Mein

30. november 2018

»Det korte svar er nej,« svarer Max Kestner til min overraskelse.

Jeg er i gang med at interviewe filminstruktøren til Informations serie om identitetspolitiske læsninger og har spurgt ham, om han kan nævne et eksempel på et værk, hvor kunstneren med succes har formået at sætte sig ud over sit eget personlige udgangspunkt.

Flere af de kunstnere og kulturfortolkere, vi hidtil har interviewet til serien, har forsøgt at omgå præmissen.

Nu lader vi Max Kestner gøre det.

»Men det er, fordi jeg synes, det slet ikke er det, der er kunstens problem,« siger han.

»Kunstens problem er ikke, at kunstneren skal sætte sig ud over noget og lykkes med det. Problemet er det modsatte. At den personlige investering ikke findes eller er for utydelig eller ubegavet.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Maria Francisca Torrezão
  • Maj-Britt Kent Hansen
Lise Lotte Rahbek, Maria Francisca Torrezão og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Men de er ikke krænkende, fordi de er lavet af et menneske i en forkert kategori, de er krænkende, fordi de ikke – vil jeg mene – er gode nok. Som regel fordi de ikke er komplekse nok".

Der er forskel på, at noget er krænkende set i et kunstnerisk perspektiv, og så det at nogle føler sig krænket på områder som f.eks. køn, seksualitet og etnicitet, og det kommer ikke med i en sådan formulering.

Der kan drages en parallel til alt det, der i forskellige sammenhænge bliver censureret væk på nettet, fordi det overskrider nogle nærmere definerede regler for f.eks. nøgenhed, hvor alt bliver set som det samme, uanset om det drejer sig om pornografi, dokumentarudsendelser eller kunst.

Mange påstande om krænkelser, vil jeg mene, drejer sig om, at de krænkede, uanset om de har en uddannelse inden for kunst og kultur eller ej, simpelt hen ikke skelner mellem kunstneriske kvalitet eller ej, med baggrund i genre og brug af virkemidler, men nærmest pr. refleks føler sig krænket, fordi de har fået opbygget et barometer for sårbarhed, der er ekstremt følsomt, og derfor fungerer på samme måde som censurmekanismerne på nettet.