Læsetid: 6 min.

Den ene har forberedt sig med intens computertræning, den anden med fodbold. Nu venter sidste parti til VM i skak

Efter 11 dramatiske remiser er det blevet tid til en hårrejsende VM-finale mellem Magnus Carlsen og Fabiano Caruana. Vil risikoen for et pludseligt nederlag mane til ekstrem forsigtighed fra begge spilleres side og dermed en 12. remis og omkamp?
Magnus Carlsen (t.v.) ankommer til 11. parti af VM-dysten i London.

Magnus Carlsen (t.v.) ankommer til 11. parti af VM-dysten i London.

Facundo Arrizabalaga

26. november 2018

Intet er endnu afgjort. De tilstedeværende skakfans og pressefolk i den mondæne London-bydel Holborn befinder sig endnu på pinebænken, og skaknørder og klogeåger over hele kloden følger uanset deres lokale klokkeslæt den titaniske dyst mellem den norske verdensmester Magnus Carlsen og den amerikanske udfordrer Fabiano Caruana.

Og udgydelserne på internettets mange afkroge florerer som aldrig før under en skakdyst, skarpe og kompetente – som når eksverdensmester Garri Kasparov eller de ungarske Polgar-søstre, Susan og Judit, giver deres besyv med – eller fortænkte og forvrøvlede, som når ærgerlige tilhængere af Carlsen eller Caruana i frustration nådesløst skoser deres mand for slapt spil ved ikke at have valgt netop den variant, deres eget computerprogram havde anbefalet som den mest optimale.

Inde i ’den hellige gral’, spillelokalet i bygningen The College, er spillerne imidlertid henvist til udelukkende at bruge deres egne hjernevindinger – under partierne vel at mærke, for i forberedelserne op til hvert enkelt parti har superprogrammer som Stockfish og Sesse arbejdet på højtryk for at finde de mest slagkraftige varianter i de åbninger, de to stormestre har på repertoiret.

Det gælder især den myreflittige Caruana.

Magnus Carlsen har derimod brugt en del af de indlagte fridage på fodbold, dels overværede han forrige søndag 0-0-opgøret mellem Chelsea og Everton på Stamford Bridge, dels har han selv udfoldet sig på grønsværen. Til et af de seneste partier mødte han således frem med et plaster over det ene øjenbryn efter at have været involveret i en hovedstødsduel med en norsk journalist.

Man skal nok opfatte de mest primitive forenklinger som et udtryk for den verdensomspændende interesse, matchen har vakt for skakspillet – og desuden have in mente, at de to fightere ved brættet er universelle i spillestil. Ellers ville de ganske enkelt ikke være nået frem til denne historiske finale.

Denne universalitet medfører uvægerligt en ekstrem jævnbyrdighed, og når den snart 28-årige Carlsen og den 26-årige Caruana mandag klokken 16 dansk tid sætter sig til brættet i London, har de 11 remispartier i streg bag sig, og netop det faktum gør det 12. parti til et nervepirrende finaleopgør.

En eventuel vinder sikrer sig umiddelbart verdensmesterskabet, mens en ny remis udløser en omkamp over fire hurtigskakpartier (og i tilfælde af 2-2 i den efterfølgende forlængelse en række lynskakpartier) på onsdag.

Frygt for remisdød

Lad os inden en afvejning af de to superstormestres muligheder se lidt på matchens hidtidige forløb.

Det første parti var mildest talt shaky. Caruana var åbenbart præget af nerver og havde i modsætning til Carlsen aldrig før spillet et VM-parti. Uortodokst spil fra Carlsens side bevirkede, at amerikaneren hurtigt mistede fordelen af at føre de hvide brikker. Han blev stille og roligt udmanøvreret af nordmanden, og alt tegnede til en åbningssejr til den forsvarende mester.

Carlsen spillede imidlertid et par slappe træk og fik ikke snøret sækken ordentligt sammen. Caruana navigerede efter sej modstand ind i den frelsende remishavn, men partiet må have kostet en del neglebidning i den amerikanske lejr og tilsvarende skuffelse hos Carlsens team.

I de følgende partier viste Caruana imidlertid, at han ikke har vundet sin status som Carlsens ligemand i en tombola – hans ratingtal (styrketal) er 2.832 mod Carlsens 2.835, klart foran de øvrige stormestre i den øverste verdenselite.

Det er navnlig Caruana-teamets utroligt omfattende og dybtgående åbningsforberedelser, der i lange sekvenser har voldt Carlsen problemer og kostet ham betænkningstid på skakuret.

Efter en serie kampbetonede remispartier, hvor ingen af parterne for alvor var tæt på at sikre sig en gevinst, fik man i det 6. parti en stilling, hvor Caruana med en merofficer i et teknisk vanskeligt slutspil havde en nærmest naturstridig manøvre, der i det 68. træk kunne have sikret ham sejren.

Men han så ikke den træktvang, der kunne have skaffet ham hele pointet, og han fik ikke en ny chance, efter at Carlsen havde fået sit bolværk på plads. Og halvvejs inde i matchen var stillingen dermed 3-3, og balancen er heller ikke efterfølgende blevet forrykket.

De mange remiser har igen fået folk til at overveje, om skakken ligger på sygelejet med en truende remisdød fælt grinende ved sengegærdet. Man har endda talt om, at Carlsen og Caruana var i færd med at lave en ’Ribli’ – opkaldt efter den nu 67-årige ungarske stormester Zoltan Ribli, der i sine velmagtsdage var kendt som skakverdenens ubestridte ’remispølse’, som selv de allerstærkeste frygtede at slå sig på.

»At spille mod ham er at bokse som mod en mur,« sukkede en engelsk stormester engang til mig.

Er ikke robotter

Men fordyber man sig bare en smule i de enkelte partier, vil man kunne analysere sig frem til, at de 11 indledende remiser – et rekordstort antal i en VM-match – skyldes duellanternes ekstremt høje niveau.

Mange kommentatorer taler om skakhistoriens klart stærkeste VM-duel, hvor især forsvarspillet er så højt udviklet, at spilleren med den svagere stilling gang på gang har haft held til at neutralisere modstanderens fordel. Man så det igen i det 11. parti, hvor Carlsen med de hvide brikker fik en lille, men tydelig fordel af den slags, han mod en mindre ånd end Caruana nok kunne have pudset op i timevis og i det lange løb konverteret til en gevinst, men hvor amerikaneren udnyttede fænomenet ’uligefarvede løbere’ til at sikre sig en ny frelsende remis.

Efter 58 træk måtte Carlsen indstille sine ihærdige gevinstforsøg.

Partiet efterlod imidlertid mig med det indtryk, at Carlsen nu har spillet sig op på det niveau, der i november 2013 sikrede ham VM-titlen, da han i Chennai væltede den indiske verdensmester Viswanathan Anand af tronen og efter det afgørende parti blev kylet i hotellets swimmingpool af ellevilde nordmænd.

Kommer vi til at opleve ellevilde nordmænd igen? Man skal ikke undervurdere, at Caruana har en fordel ved at skulle spille hvid. Det har ikke hidtil været noget særligt plus i matchen – endnu en indikation af det tårnhøje niveau, der er blevet spillet på – for det er manden med de sorte brikker, der har haft klart påviselige gevinststillinger (i det 1. og 6. parti).

En enkelt overseelse, et splitsekunds uopmærksomhed, kan være altafgørende og sende taberen ud over afgrunden – og selv en Carlsen og en Caruana er trods alt kun mennesker, ikke robotter. Også selv om Carlsen-tilhængere har beskyldt Caruana for at være en sådan, blot formummet som menneske.

Risiko for uventet fadæse

Vil risikoen for et pludseligt nederlag ikke mane til ekstrem forsigtighed fra begge spilleres side og dermed en 12. remis og omkamp på onsdag?

Det forekommer umiddelbart som det mest sandsynlige. Men bortset fra at nerver og udmattelse efter 11 hårde og anspændte partier kan spille ind og resultere i en uventet fadæse, er der en faktor, der meget vel kan gøre sig gældende, når det spidser til: Naturtalentet Carlsen har qua sin intuitive spillestil status som markant stærkere i hurtigskak end systematikeren Caruana, idet ratingforskellen mellem de to i netop den disciplin ikke er sølle tre, men næsten 100 point (2880 mod 2789) – eller sagt på en anden måde: Carlsen kan bedre leve med en 12. remis end Caruana.

Man må derfor forvente, at sekundanterne i den amerikanske lejr sammen med Caruana har brugt fridagen til at bakse en giftig bryg sammen, måske et eller andet skarpt koncept i en obskur sidevariant i åbningsspillet, noget, der kan komme bag på nordmanden, et uventet og måske vildt satset træk.

Men der skal mere til end et desperado-hiv til at vælte en Carlsen ned af stolen, og som Garri Kasparov engang sagde om den form for hasarderet spil:

»Hov, du, det er ikke kegler det her, det er skak

Hvad spår oddssætterne på Danske Spil om udfaldet på dagens skæbneparti? Deres vurdering afspejler en tordnende tro på, at det ender med en 12. remis, idet dette udfald kun giver indsatsen 1,28 gange igen.

Satser man en hundredlap på gevinst (og dermed et verdensmesterskab!) til Caruana, lyder tilbagebetalingen på 750 kroner, mens en norsk sejr giver pengene seks gange igen. Selv er jeg ikke slet så overbevist om, at remisstakken bliver dusinet fuldt, selv om det kunne være gøj, for nu at sige det på norsk, at opleve skakkens to supermænd spille med musklerne med kun 25 minutter til hver på skakuret.

12. parti af VM i skak kan bl.a. ses på NRK1 mandag kl. 15:45.

Serie

Kampen om skaktronen

I november 2018 forsvarede den norske stormester Magnus Carlsen sin verdensmestertitel mod amerikaneren Fabiano Caruana. Nu fortsætter Carlsens kamp for at cementere sin status som verdens(-historiens?) største skakspiller. Følg Informations dækning af de største dramaer og vigtigste turneringer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henning Kjær
Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu