Læsetid: 5 min.

Hvorfor har DSB ikke udstyret manden på deres piktogram med en iPhone?

... når nu deres billeder af larmende togpassagerer skal være tidssvarende? Dét, Kasper Eistrups Laurits Tuxen-inspirerede hofmaleri og Mads Mikkelsen hyldet af Pia Kjærsgaard har kulturredaktionen været fascinerede af i denne uge. Og så har vi store (både frygtsomme og håbefulde) forventninger til Jim Lyngvilds vikinger på Nationalmuseet
Der er efter sigende en hel del, man kan klandre DSB for. Men nu er nationens yndlingsskældudobjekt faktisk rykket højere op på shitstormskalaen.

Der er efter sigende en hel del, man kan klandre DSB for. Men nu er nationens yndlingsskældudobjekt faktisk rykket højere op på shitstormskalaen.

Henning Hjorth

23. november 2018

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Hvorfor er DSB så 1954-agtigt?

Upunktlige togtider eller manglende salgsvogn?

Der er efter sigende en hel del, man kan klandre DSB for. Men nu er nationens yndlingsskældudobjekt faktisk rykket højere op på shitstormskalaen. Det drejer sig om intet mindre end fem harmelige piktogrammer, der bliver brugt som symbol for familiezonen i togene.

Skiltet viser en snakkende kvinde med et barn på armen, mens manden ved siden af ser passivt til. Tidsånden er for alvor løbet fra de Danske Statsbaner. Det mener Dansk Kvindesamfund, der blandt andet kritiserer skiltet for at sende forkerte signaler.

På kulturgangen er vi aldeles enige i, at symbolikken er virkelighedsfjern; for hvorfor har man ikke udstyret manden med en iPhone? DSB’s piktogram bliver nu ændret.

 

Vi har været i dialog med DSB fra morgenstunden og DSB Presse har efterfølgende sendt os følgende: ”Der kører lige nu...

Posted by Dansk Kvindesamfund on Wednesday, November 14, 2018

Ekstremt interaktivt teater

I 1971 malede Picasso et harlekinhoved, som i 2012 blev stjålet fra en kunsthal i Rotterdam af to rumænske tyveknægte.

Picassos maleri Tete d'Arlequin.

Ritzau/Scanpix
De havde let ved at bryde ind (en skruetrækker var, hvad det krævede), men svært ved at få byttet solgt. Og i 2013 blev de fanget og dømt. Harlekinhovedet og de andre malerier blev aldrig fundet.

I 2015 skrev hollandsk-rumænske Mira Feticu en roman om kunsttyveriet i Rotterdam, og den 6. november i år modtog hun et anonymt brev om, at Picasso-billedet lå begravet under en sten ved et træ i en skov nær tyvenes hjemby tre timers kørsel fra Bukarest.

Der rejste Feticu hen fra Holland, og 450 meter nede ad den angivne sti fandt hun så maleriet. Eller rettere, en kopi af det, bestilt og begravet af en teatergruppe fra Antwerpen som en del af en aktuel forestilling, som skal rejse spørgsmålet om, hvad der er ægte, og hvad der ikke er. Det fik Feticu så en tur ud af.

Tillykke til Mads Mikkelsen i rollen som præsten Andreas

Så skete det igen, venner! Lars Mikkelsen har modtaget en Emmy for sin rolle i ’Herrens Veje’ som den kvartalsdrukfældige kneppekarl af en præst, Johannes, der i igangværende sæson 2 først lammes og så blødes op af sorg.

Vor danske søndagsdramaserier elskes i udlandet, hvilket pr. automatik udløser en pludseligt uforbeholden begejstring herhjemme. Sjov er politikernes hovedløse hyldest af noget, de nok ikke har haft tid til at følge med i:

»Tillykke til Mads Mikkelsen der har vundet en Emmy for sin rolle i ’Herrens Veje’ [dansk flag] en af vores bedste skuespillere [gul tommelfinger i vejret] #dkpol,« skrev Pia Kjærsgaard.

»Tillykke! En FORNEM Emmy til Lars Mikkelsen for rollen som præsten Andreas i DR’s ’Herrens Veje’ – det er en fantastisk anerkendelse af dansk film og danske tv-serier, der høster anerkendelse – og nye indtægter – over alt. Det går faktisk godt!,« skrev Mette Bock (som siden har slettet sit tweet, red.).

Og det gør det jo faktisk. Og bedre end når det er kvindemord i tåge, vi får applaus – og nye indtægter – for.

Kong Bond

Den tidligere Kashmir-forsanger Kasper Eistrup er sprunget ud som kongelig hofmaler. Dermed indskriver han sig i hele to udskældte klubber på én gang: den ene er fuld af musikere, der gerne vil være kunstmalere, den anden klub er hofmalernes. Ingen af dem har nogensinde været populære.

At dømme efter reaktionerne er alt da også gået fuldstændig som det plejer: alle har en mening om værket, og bølgerne går højt. Det er ellers ret enkelt: Dér sidder han, vores kommende konge, i en nonchalant tilbagelænet stilling i en rosafarvet polstret sofa, hvorfra han lidt eftertænksomt kigger ud i verden.

Kasper Eistrup og Kronprins Frederik afslører førstnævntes portrætmaleri af sidstnævnte.

Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Han ligner en moderne Don Draper i sit elegante tøj, iført kongeblå velourblazer, hvid skjorte, seler, butterfly og laksko. Foran ham en dry martini – den drink, der har fået mange til at kalde ham for kong Bond, da billedet blev lanceret. I hjørnet står en kæmpeplante, på gulvet et mønstret tæppe.

Umiddelbart er der to påfaldende ting ved maleriet (som ikke nødvendigvis er de tynde ben, som er faldet mange for brystet): Dels befinder den kommende konge sig i et domesticeret rum, dels er han alene. Det er påfaldende, fordi motivet ellers på mange måder minder om Christian IX og dronning Louise med familie i havesalen på Fredensborg slot (1883-86), der er malet af en af landets største hofmalere Laurits Tuxen.

Laurits Tuxens maleri af Christian 9., Dronning Louise og deres familie samlet i Havesalen på Fredensborg Slot i 1883.

Laurits Tuxen/Wikimedia

I det gamle maleri sidder kongen også med benene over kors i en sofa i midten af billedet, med en stor plante i venstre side og et bord i højre, samt et mønstret tæppe på gulvet – selv de skinnende laksko har de to konger tilfælles. Tuxens portræt blev hans gennembrudsværk – måske det samme vil ske for Eistrup?

Frygt og håb for Lyngvilds vikingeudstilling

FRYGT

Mange bange anelser kan vise sig at være ubegrundede, når Nationalmuseets nye vikingeudstilling, nyfortolket af den vikingeglade kendis Jim Lyngvild, åbner den 26. november.

Men dette er en kendsgerning: Noget af det første, man ser, vil være et billede af tre nøgne bersærkergængere, som har placeret sig på hver sin pelsbeklædte træstub i positurer, der snarere minder om idolplakater fra halvfemserne end blodtørst og svamperus.

De to yderste af de tre hvidmalede krigere sender beskueren et følsomt blik, mens den midterste vikings følsomme blik retter sig mod en fjern horisont. »Det er det, jeg skal vise herinde,« udtaler Jim Lyngvild til Berlingske. »At vikinger er røvlækre.«

HÅB

Så vidt så godt på frygtfronten. Vil man gerne mærke håbets pipfugl kvidre i brystkassen ved tanken om Nationalmuseet a’la Lyngvild, skal man huske på en ung Lyngvild anno 2013, da han vandt kendisudgaven af TV3s madlavningskonkurrence Masterchef ved at servere sin signaturret på et lakeret vædderhoved - som et offer til de nordiske guder.

»Mens Julie lod sig inspirere af sin barndoms Grønland, og Rune lavede en avanceret version af et flymåltid, satte Jim sig for at nedbryde grænsen mellem mad og kunst på en måde, som det aldrig nogensinde er set før«, skrev Ekstra Bladet dengang. 

Informations kulturredaktør glemmer alle synet af den for hende dengang ukendte modedesigner, der klæber råt kød fast på vædderkraniet, putter lækker creme i øjnene på den og vinder hele dommerpanelet og landets gunst. Vi kan håbe at han igen chok-overbeviser både folket og eksperter.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

A post shared by Jim Wegener Lyngvild (@jimlyngvild) on

Serie

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu