Interview
Læsetid: 6 min.

Kirsten Justesen: »Jeg har altid vidst, at jeg skulle være billedhugger«

Den markante dansk samtidskunstner Kirsten Justesens snarlige 75-årsfødselsdag markeres med en ny udstilling, der åbner på Avlskarl Gallery i København i dag. I den anledning har vi givet ordet til Kirsten Justesen selv og bedt hende fortælle historien bag fire af hendes mest ikoniske værker
Den markante dansk samtidskunstner Kirsten Justesens snarlige 75-årsfødselsdag markeres med en ny udstilling, der åbner på Avlskarl Gallery i København i dag. I den anledning har vi givet ordet til Kirsten Justesen selv og bedt hende fortælle historien bag fire af hendes mest ikoniske værker

Katinka Hustad

Kultur
28. november 2018

Kirsten Justesen har spillet en markant rolle i den danske samtidskunst, siden hun som ung i slut-60’erne bevægede sig væk fra den klassiske opfattelse af, hvad en skulptur kan være.

Siden da har hun brugt sin håndværksmæssige kunnen, sin krop og sine – kvindelige – erfaringer til at arbejde eksperimenterende og avantgardistisk.

Gennem årene har Justesen produceret alt fra skulptur og installation til performance, video- og fotokunst.

I år fylder Kirsten Justesen 75 og udstiller i den forbindelse nye arbejder på Avlskarl Gallery. I den anledning har vi bedt kunstneren fortælle historien bag fire værker fra hver sin tid og hver sit hjørne af hendes omfangsrige bagkatalog.

Skulptur II

»Det her arbejde kalder jeg også for Tak, hr. professor. Jeg er uddannet klassisk billedhugger på Det Jyske Kunstakademi. Jeg har altid vidst, at jeg skulle være billedhugger, for det materiale gjorde ligesom, hvad jeg sagde. Leret var mig nådigt. Jeg ville kunne håndværket, det er en fed sikkerhed at have med sig.«

»Dengang var den herskende opfattelse af en skulptur, at den skulle stå på en sokkel og udfolde sig i højden, dybden og bredden, samt at man skulle kunne gå rundt om den. Og som regel forestillede den en dame uden tøj på. Skulptur II lever op til den definition, men pointen her er, at det er kunstneren selv.«

»Jeg kom ind på billedhuggerskolen Kunstakademiet i København i 1968, kort efter at jeg lavede den her, men på baggrund af tre års klassiske værker, som jeg afleverede. På det tidspunkt var skulpturbegrebet for længst i opbrud, og jeg var optaget af den mere åbne, konceptuelle tilgang til skulpturen. Billedhuggerskolens professor og jeg var uenige om et spørgsmål vedrørende den klassiske skulptur. Det var noget med en tå, det vil jeg ikke gå nærmere ind i nu.«

»Jeg var også mest optaget af kunsthistorikeren Willy Ørskovs skelsættende værk Aflæsning af objekter fra 1966, så den læste jeg højt fra i formiddagstepausen. Jeg mente jo, at de andre havde brug for at vide, hvad der stod i den. Men førsteårselever havde ikke taleret ved langbordet. Jeg blev altså smidt ud og skiftede til afdelingen for mur og rum.«

Tornerose var et vakkert barn. 1971 (sammen med Jytte Rex)

»På Kunstakademiet i København var vi en række studerende, som lavede vores egen afdeling med fællesprojekter i dialog med arbejderklassen. Revolution skulle der være, rød front og grøn Tuborg, og verden skulle reddes. I flere år var det at redde verden det afgørende projekt. Kunst blev set som bourgeoisiets forlængede arm, det kunne man slet ikke beskæftige sig med. Men så kunne man tage grebene fra avantgardekunsten og gå ud og handle og lave aktioner ude i verden.«

»Vi kaldte os Kanonklubben, fordi vi havde købt et Super 8-Canonkamera for vores materialepenge. Alt, hvad vi foretog os i de år, blev optaget på det kamera. Kvindebevægelsen tog sin begyndelse, og vi begyndte at tale med andre kvinder om kampen om opvasken, om du vil. Vi kvinder fra Kanonklubben lavede en begivenhedsrække, der først hed Damebilleder, men undervejs skiftede navn til Kvindebilleder.«

Blå bog: Kirsten Justesen

  • Kirsten Justesen (født 1943) bor og arbejder i København.
  • Hun er uddannet klassisk billedhugger, men gjorde sig tresserne bemærket ved at kombinere en avantgardistisk kunstnerisk praksis med en feministisk dagsorden.
  • Gennem de sidste godt 50 år har hun arbejdet med en vifte af kunstneriske genrer fra body art til performance og installation.
  • I de sidste par årtier har Kirsten Justesen stiftede Scenografisk Afdeling ved Den Kongelige Danske Scenekunstskole i 1985-1990 og er modtager af Statens Kunstfonds hædersydelse.

»Der kom opbrud i gruppen, og Jytte Rex og jeg udforskede videre, hvad feminitet gik ud på. I Tornerose var et vakkert barn rettede vi kameraet mod kvinder, vi kendte, i forskellige aldre. Vi spurgte til deres drømme og længsler og til deres samlinger og yndlingsritualer. De bød selv ind med ideer til, hvad de kunne foretage sig i filmen.«

»En ældre kvinde viser sine pelse frem og taler om sine elskere, en skolepige leger med dukkehus og taler om hvem i klassen, der kommer sammen, en kvinde danser løssluppent i sit undertøj i en have. Aldrig har noget været anmeldt som grimhed i det omfang. Da fik de herrer rullet sig ud med et sprog, der ville gøre en Trump lykkelig. Den fik kun én god anmeldelse. I Information. Der var en mand, der virkelig forstod filmen. Og ham fik jeg et barn med.«

She Gives Most Icebergs a New Name

»Så blev jeg overvældet af isen. I 1980 landede jeg i Nuuk som medfølgende hustru, fordi min mand skulle arbejde på Grønlandsposten. Jeg tog forholdsvist hurtigt mine børn og skred med polarkuller, men jeg fik vildt meget ud af isen.«

»Jeg havde sådan glædet mig til at se isbjerge, og det var ubeskriveligt at sidde og glo på, hvad der kommer ud af en isfjord, fordi isbjergene hele tiden forandrer sig. Det er råmateriale til at arbejde med skulpturbegrebet.«

»Det her billede er oppe fra Polarområdet, hvor jeg står med et stykke ispapir, altså en isflage, som jeg har skåret til i papirstørrelse. Hvis man skriver en tekst på den, smelter den med det samme. I mine isarbejder har jeg også ofte brugt kroppen. Det er jo spændende, hvad man kan gøre med den varme, man afgiver.

»Som billedhugger er det særlige ved at arbejde med is, at man får tiden med i værket, fordi det jo smelter. På den måde er en isskulptur fuldstændig unik i det øjeblik, du ser den. Jeg har efterhånden lavet 17 udstillinger, der hedder Smeltetid, rundt om i verden, fra Nuuk til Sydney.«

Katrine. Model til en vandkunst. 1984

»Afdeling for mur og kunst på Kunstakademiet blev sendt til Hjørring i 1972 for at komme med udsmykningsforslag til byen. De ville gerne have billig udsmykning, så de kunne konkurrere med Brande, der havde fået malet gavlmalerier, og Holstebro, der havde fået Alberto Giacomettis skulptur Kvinde på kærre, der i folkemunde var blevet omdøbt til Maren å æ woun. Jeg havde aldrig været i Hjørring før og fik straks øje på en kvinde, der stod med et sværd og et hjul i deres byvåben.«

»Det var den hellige Katrine, Hjørrings skytshelgen siden tiggermunkene kom til byen i 1200-tallet. Katrine var en forfulgt kristen fra Alexandria, der var meget begavet og veluddannet. Kejseren ville have hende til hustru på venstre hånd, og da hun nægtede, kom hun i fængsel. Kejserinden kom og trøstede hende, og op gennem halvfjerdserne er hun derfor blevet brugt som et billede på søstersolidaritet. Det lykkedes også Katrine at omvende kejserens vise mænd til kristendommen. Da hun stadig nægtede at gifte sig med ham, blev hun lagt på hjul og stejle, men hjulet knækkede. Og til sidst blev hun så halshugget.«

»Skt. Katrine gik igen alle vegne i Hjørring: på tallerkenerne i De Gamles Hjem, i Håndværkerforeningen, som kage og som korsstingsbroderi. I Hjørring er Katrinefiguren blevet tegnet i en opdateret version hvert 150. år. Modellen til vandkunsten måtte nøjes med en andenpræmie, så den er aldrig udført. Men ligegyldigt hvor jeg har været siden da, har jeg set hendes spor. Hendes attributter er hjulet og sværdet.«

Kirsten Justesens nye udstilling ’My New York Map’ åbner i 28. november i ​​​​Avlskarl Gallery i København, og løber frem til den 25. december, hvor der afsluttes med finissage og fejring af Justesens 75 års fødselsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her