Læsetid: 2 min.

Podcast: Burde vi være mere solidariske med Politiken?

Rune Lykkeberg og Bo Elkjær er uenige om, hvorvidt pressen bør slå solidarisk ring om JP/Politikens hus, der kan komme til at betale 15 millioner i bøde og chefredaktør Christian Jensen, der risikerer 4 måneders fængsel. Og så runder vi kvinder i Informations spalter og kaos i Brexit-land
Foto: Ritzau scanpix og Tolga Akmen

Foto: Ritzau scanpix og Tolga Akmen

17. november 2018

»KALDER ALLE KVINDER MED NOGET PÅ HJERTE« Sådan startede en statusopdateting som vores debatredaktør Gry Inger Reiter lagde op på sin facebookside i sidste uge.

Vi har nemlig fået et nyt system til aflevering af artikler her på Information, der gør det obligatorisk, at registrere køn på kilder og skribenter. Det viste sig, at næsten 70 pct af vores debatindlæg er skrevet af mænd. Hør hvorfor hun mener, at det er et problem. Og skriv derefter en kronik, kære kvinde, og send til debat@information.dk

Den kunne f.eks. handle om, hvad Europa skal stille op med migrationen fra Afrika. Lørdag udkommer Moderne Tider nemlig i en særudgave, hvor læseren selv kan vælge perspektiv. Vil du se de unge mænd ved Europas grænsehegn i øjnene? Nøjes du med tal og statistik? Eller vil du give ideen om en ny Marshallplan en chance? Mikkel Vuorela og Natalie Yahya Rosendahl guider os igennem.

Vi vil også gerne høre fra dig, hvis du har en holdning til, hvordan pressen skal forholde sig i sager, hvor der er nedlagt fogedforbud, som det var tilfældet i 2016, da Politiken valgte at trykke den fulde bog Syv år for PET om tidligere PET-chef Jakob Scharfs tid som leder af efterretningstjenesten. På trods af PET’s bekymring for, at den kunne skade rigets sikkerhed.

Bør resten af pressen nu slå solidarisk ring om JP/Politikens hus, der kan komme til at betale 15 millioner i bøde og chefredaktør Christian Jensen, der risikerer 4 måneders fængsel? Vi er så heldige at chefredaktør Rune Lykkeberg og journalist Bo Elkjær er uenige.

Og vil vi da også vældig gerne høre din mening om det kaos, der pt udfolder sig i Storbritannien efter at Theresa May i går fremlagte resultatet af forhandligerne med EU om en skilsmisseaftale og blot et halvt døgn senere endte med en nær kollapset regering. And here we go… Christian Bennike rapporterer fra Bruxelles.

Eller du kan skrive om lige det, der optager dig, for hvis du abonnerer på Radio Informations nyhedsbrev og læser det til ende, er du med garanti et optursmenneske. 

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Det er en meget kedelig drejning med PET. Regeringen vil lukke ned for informationer og PET vil jagte medier, der giver oplysninger om PET.
Det er ved at blive Russiske eller Trump forhold. Dem, der ikke skriver det det man kan lide, skal fjernes.
Det er at knægte ytringsfriheden og transparensen i administrationen. Et af benene i et demokrati vil man fjerne.

Mørkeloven er årtiers skampet. Fordi den er skabt af begavede mennesker. Fordi den er skabt af mennesker, der elsker deres egne familier. Fordi den er skabt af landsforræddere. Med et flertal. Uden nævneværdig modstand.

Maj-Britt Kent Hansen

Måske ville køns-statistikken fortælle noget andet og mere, hvis Information også talte, hvor mange indlæg der MODTAGES fra hhv. kvinder og mænd og ikke kun, hvor mange der OPTRYKKES fra hhv. kvinder og mænd.