Læsetid: 5 min.

Sov sødt, lille Jumbo og visselul, nu bliver kulturkampen skinger

Det har været diskuteret siden pædagogikkens fødsel, hvor hårdt vi skal hive vores børn ud af naturtilstanden og hvornår. Lige for tiden diskuteres det tema med omdrejningspunkt i en bog om putning
Puttediskussionen afspejler ikke grundlæggende uenigheder om det menneske, vi ønsker at skabe, men om vejen dertil

Puttediskussionen afspejler ikke grundlæggende uenigheder om det menneske, vi ønsker at skabe, men om vejen dertil

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

9. november 2018

Af natur er mennesket godt. Og derfor er det egentlig blot opdragerens rolle at give barnet tro på sig selv og muligheden for at følge sin nysgerrighed. På sine egne præmisser. For barndommen er ikke en generalprøve til voksenlivet, men sin helt egen tilstand. En naturtilstand.

Da den schweiziske filosof – og mener flere, verdens første pædagog – Jean-Jacques Rousseau i 1762 formulerede dette børnesyn i sin opdragelsesroman Émile, valgte bystyret i begge Rousseaus hjembyer, Paris og Genève, at forbyde og brænde bogen, og Rousseau selv måtte flygte fra Frankrig, for at undgå at blive arresteret.

I denne måned satte en gruppe kvinder sig for at opkøbe og brænde bogen Godnat og sov godt – en praktisk guide til at få små børn til at sove ved blandt andet at lade dem græde i afmålte intervaller. Det skal retfærdigvis siges, at der mig bekendt ikke er blevet brændt en eneste bog, men den virtuelle aktion har fået forlaget Gyldendal, der står bag udgivelsen, til at sende bogen til revurdering hos eksperter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Jeg synes, der er to problemer her. Den ene står mellem dem, der mener, man skal lade børn græde, og dem, der mener det modsatte. Det kan man mene om, hvad man vil - eller kan man? For det lader til, at den ene part ikke blot modsiger den anden, men direkte prøver at bringe den anden til tavshed. Og det er det andet problem - og det vigtigste af de to. En ung mand er netop blevet dømt for at have revet valgplakater ned. Han mente åbenbart ikke, at politiske modstandere skulle have plads i debatten. De ophidsede mødre synes ude i et lignende ærinde, og det er jo blodig ironi, for, som Anna von Sperling skriver, er putteritualerne en del af den opdragelse, der skal give børnene et godt liv som hele mennesker og gode medborgere. Men hvad nytter det at opdrage de små til rummelighed og demokrati, når forældrene opfører sig intolerant og totalitært?

Oliver Brunchmann, Morten Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvad rager det den, som er sikker på sit, at resten af verden er ude af ude af trit

Hvis man har boet væg i væg med nogen, som har været så uheldige at blive velsignet med et såkaldt kolikbarn, har man jo nok et andet syn på de gode råd, der (videre)kolporteres af forfatteren til bemeldte 'puttebog', end folk, der går ind for at lade ungerne vræle sig i søvn, til de har vænnet sig til lugten i bageriet ..... ;o/

Kasper Philbert

Umiddelbart, tror jeg, der er en misforståelse i den her: For det er vel ikke målet - at børn skal sove - der er det vigtige. Diskussionen af denne her godnat-bog (som jeg ikke har læst), handler vel både om, at vi forældre er sådan en lille bitte smule trætte af bagsædechauffører, når det kommer til vores børn og samtidig, at der ikke er noget mål som sådan med samværet med børn. Børn er mennesker - ligesom unge, voksne osv. - og deres individ udvikles i samspillet med deres omgivelser.

Hele diskussionen, mener jeg, har en slagside, der omhandler det kapitalistiske menneskesyn, hvor vi struktureres til at passe ind i nogle bestemte kasser for at kunne begå os i lønarbejdet og skabe profit. I det lys er søvnen mest belejligt i nattetimerne, da langt det meste lønarbejde foregår om dagen.

Kunne vi dog bare udvide debatten til at omhandle samværet med vores børn, tid og accelerationen af tid, oplevelser og levet liv, ville den give langt mere mening.

Emina Zukanovic, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Rejs jer, fordømte her på jorden,
rejs dig, du sultens slavehær!
I rettens krater buldrer torden,
nu er det sidste udbrud nær!
Bryd kun fortids møre mur i stykker,
slaveskare, der er kaldt;
snart verdens grundvold sig forrykker,
fra intet da vi bliver alt!
Vågn til kamp af jer dvale
til den allersidste dyst,
og Internationale
slår bro fra kyst til kyst.
Vågn til kamp af jer dvale
til den allersidste dyst,
og Internationale
slår bro fra kyst til kyst.

Ej nogen mægtig gud og kejser
og folkehøvding står os bi.
Nej, selv til kampen vi os rejser,
vor folkeret forlanger vi!
For at knuse tyvene, vi føder,
for at fri vor bundne ånd
vi puste vil til essens gløder
og smede med en senet hånd.
Vågn til kamp af jer dvale ...

Ved ofringen til Mammons ære
har guldets konger aldrig haft
et andet mål end det at tære
på proletarens arbejdskraft.
Denne bande ved vort slid og plage
til en mægtig rigdom kom,
og når vi fordrer den tilbage,
forlanger vi vor ejendom!
Vågn til kamp af jer dvale ...

Arbejdere, i stad, på landet,
engang skal verden blive vor.
Den dovne snylter skal forbandet
forjages fra den rige jord!
Mange gribbe på vort kød sig mætter,
lad os jage dem på flugt.
Vor kamp en herlig tid forjætter,
hvor solen altid stråler smukt.
Vågn til kamp af jer dvale ... "

Det helt centrale spørgsmål er vel, hvad det er for en slags mennesker man skaber ved at insistere på en tidlig løsrivelse, med alt hvad det medfører af følelsesmæssige afsavn på et tidspunkt i livet, hvor absolut hjælpeløshed er et grundvilkår.
I den forbindelse er det symptomatisk, at historiens største og mest afstumpede sataner stort set alle er produkter af tidlig eksponering for 'livets barske realiteter'.

Marie Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Læs alice miller som netop belyser emnet qua velresearchet forskning og cases - bemærk især afsnittet om hitler.

Niels Duus Nielsen

"For barndommen er ikke en generalprøve til voksenlivet, men sin helt egen tilstand." Nemlig. Og den uafhængighed, som tilstræbes, er ikke absolut. Vi er sociale væsner, og som sådan afhængige af hinanden, og den selvstændighed, som vi tilstræber at give vore børn, er og bliver relativ: Et "selv" giver ingen mening, hvis ikke det står i et forhold til en "anden".

Jeg er sociofob og til tider misantrop, men jeg anerkender fuldt ud, at jeg er, som jeg er, på godt og ondt, på grund af alle jer andre. At lade børn græde sig i søvn er en fuldstændig unødvendig måde at undervise dem i, at verden er ond og ubarmhjertig. Det er netop erindringen om forældrenes altomfattende kærlighed, overbærenhed og beskyttertrang, der skal ruste det lille menneske til at kunne stå verdens ondskab imod.

Det er min erfaring, at børnene selv opsøger det farlige i takt med, at de bliver ældre, så det er vigtigt ikke at være alt for overbeskyttende, så man opfostrer små kujoner, der af forældrene har lært at være bange for alt.

Omvendt er det helt hul i hovedet at tro, at man kan give spædbarn hår på brystet ved at ignorere deres gråd, som jo blot er et råb om hjælp. Vis ungerne, at de er elskede, og at vi vil gøre alt for at beskytte dem, og lad dem så selv frigøre sig for vores omsorg i takt med, at de bliver ældre. Børn vil selv, men ikke før de er klar til det. Og spædbørn er ikke klar til at sove alene.

Anna von Sperling, René Arestrup, Emina Zukanovic, Marie Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Luk op for noget godt luk op for Evigglad

Cand mag i litteratur og filmvidenskab, professionel trend-spotter, selvstændig erhvervskvinde med eget marketing-bureau, dus med dyrene fra over- og underDanmark samt de kendte og kongelige og altid til rådighed som foredragsholder og event-arrangør mod passende betaling, hvis dit image trænger til et lille løft, og din forretning går en smule sløjt ... ;o)

Grethe Preisler

Det er DR-TV selvfølgelig, hvad ellers randi?

P.S. Var du ude og vifte med de røde faner i Kastrup Lufthavn og sige 'velkommen hjem' til den kærlige 64-årige moder, som er mistænkt for at have nolet 111 mio kr fra satspuljen til de fattigste i DK for få råd til at forsøde tilværelsen for sit eget lille vidunderbarn i Sydafrika?

Philip B. Johnsen

@Grethe Preisler
Ja Fru Grethe Preisler, opdragelse er ikke altid lige til, men vedrørende det store postyr over den indflyvende mistænkte kvinde, uanset skyld, var pengene allerede stjålet en gang, hvor gerne man end vil, så kan man ikke rive håret af en skallet, ikke fordi tyven ikke skal straffes, for det skal tyven i reglen, men det kan jo forsvares en smugle ved, skulle det vise sig kvinden er skyldig i tyveri af 111 millioner af i forvejen stjålne penge og hovedparten af pengene viser sig brugt i Sydafrika, så er kvinden allerede bedre til ulandsbistand end Statsministeren, der køber et eller andet for bistandsmidler, som ingen præcist ved hvad er, men fra en mange milliardær, der ikke har, eller nogensinde får, brug for pengene.

Fælles for de tre tyverier, er muligvis, at der er købt aflad?

Grethe Preisler

Du siger noget, Philip B. Johansen

Det kan jo være det går med 'kassebedrøveren Britta', som det gik med Tante Sofie i 'Folk og Røvere i Kardemomme By'. Hende prøvede røverne som bekendt at 'stjæle tilbage igen' til huset, hvor de havde taget hende, da det gik op for dem, hvor ubekvem en fangst, de havde skaffet sig selv på halsen ved den lejlighed .. ;o)

Philip B. Johnsen

Det er ikke usansynligt fru Grethe Preisler.
Med den ekstreme opmærksomhed politikere giver sagen om Britta, vil det være fint, hvis Britta vendte focus til politikkerenes manglende interesse for, at passe på de udsattes penge.

For det var penge, der er investeret meget politisk arbejde på, som værende positivt og rigtigt, at tage fra de udsatte, men penge som ingen savnede, da de forsvandt.

Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar