Læsetid: 3 min.

Udfordreren Fabiano Caruana gav pote, og Magnus Carlsen står stadig som en af de største skikkelser i skakhistorien

Magnus Carlsen rullede sig ud i VM-omkampen og knuste med suverænt spil Fabiano Caruana i alle tre hurtigpartier
Magnus Carlsen fejrer at have genvundet titlen som verdensmester i skak.

Magnus Carlsen fejrer at have genvundet titlen som verdensmester i skak.

Terje Bendiksby

30. november 2018

I skakspillets 132 år lange historie er det aldrig tidligere sket, at en VM-match har bestået af lutter remiser: Hele 12 styk blev det til i dysten i London mellem den norske verdensmester Magnus Carlsen og hans amerikanske udfordrer Fabiano Caruana.

Men det er på den anden side heller aldrig før sket, at en spiller har vundet en VM-omkamp så hurtigt og eftertrykkeligt, som det skete i onsdags – på ’den yderste dag’, hvor det kunne være blevet en maratonforestilling.

Der var afsat tid til fire hurtigpartier, ti lynskakpartier og (i tilfælde af, at det stadig skulle stå lige) et såkaldt Armageddon-parti, hvor hvid ville få et minut mere betænkningstid end sort, men til gengæld skulle vinde.

Så vidt kom det ikke. Efter de første tre hurtigpartier var festen slut. Carlsen havde vundet dem alle i suveræn stil. I det første, hvor han havde de hvide brikker, havde Caruana udpønset en langsigtet og spektakulær ’svikmølle-kombination’, hvor sorts tårn og springer i en klassisk manøvre kunne sikre ham remis ved evig skak.

Carlsen gennemskuede imidlertid hans plan og afviklede til et tårnslutspil, der rummede visse tekniske problemer, selvom Carlsen havde sikret sig en merbonde. Men nordmanden er uhyggelig giftig i slutspillet, og da hans to samlede fribønder på kongefløjen ustoppeligt begyndte at marchere ned mod forvandlingsfelterne, opgav Caruana yderligere modstand: 1-0 til Carlsen.

Ubønhørligt

Caruana havde fordelen af de hvide brikker i det andet omkampparti og styrede velforberedt som altid ind i den samme åbning som i det 12. og sidste parti af den ordinære kamp. Det så en overgang yderst kompliceret ud, men pludselig dukkede der en sort springer op på centrumfeltet e5. Den ændrede kampbilledet totalt.

Pilen svingede helt over på Carlsens side – i bogstavelig forstand: Spillerne kan naturligvis ikke følge supercomputernes evaluering, men i norsk fjernsyn havde man som baggrundsdekoration anbragt en stor tavle, hvor en computerstyret pil efter hvert træk svingede frem og tilbage for at angive vurderingen af den aktuelle stilling.

Pilen gik amok, da Carlsens centralspringer gjorde sit indtog på scenen.

Det vidste amerikaneren inde i spillelokalet selvfølgelig ikke noget om, men han kunne dog fornemme, at der var ugler i mosen. Han etablerede i begyndende desperation en trussel om en ’familieskak’ til konge og dronning, men Carlsen var cool, og sluttrækket var ikke uden en vis humor.

Carlsen foretog et lille koket sidestep med kongen – og rejste sig resolut fra sin plads bag brikkerne. Der var tid til en lille kaffetår, mens Caruana sad og grublede over sin ruin af en stilling, og hans side af skakuret ubønhørligt tikkede ned mod zero. Efter hele ti minutter i tænkeboksen kom resignationen. Amerikaneren gav pote. 2-0 til Carlsen, der nu kunne nøjes med remis i det tredje parti for at beholde sin VM-titel.

Afdansningsbal

Her havde Carlsen igen hvid, og det udviklede sig til en omgang skyggeboksning, hvor ingen af parterne rigtigt følte trang til at bekende kulør.

Det skal siges til Caruanas ros, at han selv med ryggen mod muren tappert spillede sin chance, men da tingene spidsede til i den gensidige tidsnød, blev han igen rundbarberet af Carlsen. Nordmanden havde, helt uhørt på det niveau, i slutstillingen en dronning mere – uden kompensation til amerikaneren, der måtte tømme nederlagets bæger helt til bunds: 3-0 til Carlsen i det, der kunne have udviklet sig til et sandt natteshow, men var overstået først på aftenen.

Caruana må efter denne ublide medfart trøste sig med, at han i den ordinære match fik sat en tyk streg under, at han vitterlig er verdens næststærkeste skakspiller. Men i omkampen var der dømt afdansningsbal.

Det blev en drøm, der brast, en drøm, som han og hans italiensk-amerikanske forældre må have næret i alle de år, de er flyttet rundt i verden og har hyret de bedste skaktrænere for at bane vejen for, at deres dygtige dreng kunne komme helt til tops. Caruana må nu begynde forfra.

Han er ganske vist automatisk kvalificeret til den næstfølgende kandidatturnering om et års tid, men her skal han dyste mod syv andre sultne stormestre med en glubende appetit på i 2020 at blive den næste udfordrer til Carlsens VM-trone.

Magnus Carlsen kan med særlig glæde fejre sin 28-års fødselsdag i dag. Han har i sin karriere spillet fire VM-matcher og vundet dem alle: Mod inderen Viswanathan Anand i 2013, mod Anand igen i 2014, mod russeren Sergej Karjakin i 2016 og mod Caruana i 2018. Den liste gør ham til en af de største skikkelser i skakhistorien.

Serie

Kampen om skaktronen

I november 2018 forsvarede den norske stormester Magnus Carlsen sin verdensmestertitel mod amerikaneren Fabiano Caruana. Nu fortsætter Carlsens kamp for at cementere sin status som verdens(-historiens?) største skakspiller. Følg Informations dækning af de største dramaer og vigtigste turneringer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Hans Aagaard
  • ulrik mortensen
  • Niels Duus Nielsen
Trond Meiring, Hans Aagaard, ulrik mortensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu