Læsetid: 5 min.

Er det umuligt at filmatisere ’Kongens fald’?

I 30 år ejede dokumentarfilminstruktør Jesper Jargil filmrettighederne til ’Kongens Fald’ og drømte om at filmatisere romanen. Ole Bornedal og Søren Pilmark meldte sig også på banen. Men ak
’Kongens Fald’ har netop haft premiere på Det Kongelige Teater. Det aktualiserer et tilbagevendende problem for filmbranchen: Værket er på det nærmeste umulig at omskabe til film. Det måtte blandt andet instruktør Jesper Jargil sande.

’Kongens Fald’ har netop haft premiere på Det Kongelige Teater. Det aktualiserer et tilbagevendende problem for filmbranchen: Værket er på det nærmeste umulig at omskabe til film. Det måtte blandt andet instruktør Jesper Jargil sande.

Miklos Szabo/Det Kgl. Teater

23. november 2018

»Nå, lad os se, hvad Kongens Fald-skabet gemmer …«

Filminstruktør Jesper Jargil virkede mindst lige så spændt som mig, da han sidste år inviterede mig på besøg, så vi sammen kunne grave i hans mangeårige drøm om at filmatisere Kongens Fald. Anledningen var et arrangement i Bakkehuset på Frederiksberg, hvor Jesper Jargil og jeg i en samtale skulle undersøge, om romanen er ufilmelig eller ej. Nu, hvor Det Kongelige Teater har iscenesat værket, virker Jargils kamp for en filmatisering igen relevant.

Mange har nemlig drømt om at få Johannes V. Jensens klassiker op på det store lærred, og fra 1980’erne frem til 2008 sad Jargil på rettighederne. Siden overgik de til skuespilleren Søren Pilmark, derefter til Nordisk Film, og fra 2020 – 70 år efter Johannes V. Jensens død – står det så alle frit for at gå i lag med romanen.

Måske får vi så et filmisk bud på Mikkel Thøgersens strabadser fra Danmark på Christian 2.s tid – men som indholdet i Jargils overfyldte skab vidnede om, vil det nok stadig være svært at få omskabt bogen til film. Mængden af breve, billeder, manuskriptudkast, researchmateriale og historiske kilder dokumenterede Jargils omfattende arbejde gennem årene, og gulvet omkring os var hurtigt forvandlet til et fascinerende papirhav.

En villadyr drøm

Blandt indholdet i Jargils skab var de mange optionskontrakter med Gyldendal gennem årene, hvor Jargil år for år betalte for at eje retten til at filmatisere bogen. Som han tørt formulerede det, har købet af rettighederne nok kostet en mindre forstadsvilla. Han kunne imidlertid helt enkelt ikke give slip, selv om et filmprojekt baseret på bogen viste sig at være svært at realisere, ikke mindst med ham selv i instruktørstolen.

Som han på et tidspunkt fik at vide af Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa, ville Lars von Trier eller Bille August nok kunne få 150 millioner til at omskabe bogen til film; en anden kendt instruktør ville kunne få 100 millioner; men med en baggrund overvejende i dokumentarfilm ville Jargil nok kun kunne skrabe 50 millioner sammen.

På den måde var det fra starten op ad bakke, men Jargil holdt alligevel stædigt fast. Som han forklarede, mens materialet væltede ud af skabet, var drømmen om at filmatisere Kongens fald ikke bare endnu et projekt blandt mange. Det var et livsprojekt.

Blodbad med akkuratesse

Jargil har altid været begejstret for nerven i Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier, men Kongens Fald står for ham som et mesterværk om den danske folkesjæl, der fortjener at blive foldet ud på det store lærred med billeder og lyd.

Fra et filmperspektiv indeholder bogen imidlertid en række udfordringer.

For det første er der tidsbilledet og historiens skala. Man skal genskabe et troværdigt billede af middelalderen, og flere vigtige scener kalder på den helt store palet. Det gælder f.eks. blodbadet i Stockholm i 1520 med henrettelsen af 82 svenske adelsfolk. Man kan selvfølgelig være kreativ og selektiv i forhold til, hvad man vælger at have med, men for Jargil var den historiske akkuratesse central.

Ud over researchture til Salling- og Farsø-egnen i det jyske har han gennem årene bl.a. været på Gotland og i Estland og Letland for at finde gode locations. Han fandt både velegnede eksteriører og interiører, men det ville være et stort apparat og kræve mange statister at folde scenerne ud.

Tiden og årstidernes gang

Så er der forholdet med karaktererne og ikke mindst bogens årstider, som Jargil beskriver som romanens tredje hovedperson sammen med Mikkel og Axel. Historien følger karaktererne gennem mange år – fra ung til gammel – hvilket altid er en udfordring i forhold til casting. Samtidig er årstiderne en essentiel del af bogens stemning. At fange deres gang er endnu et logistisk benspænd.

Det er alt sammen elementer, der kan løses, hvis der er tid, talent og penge til det, og Jargil har haft mange bud gennem årene. I hans skab var der billeder af mulige skuespillere, som undervejs har været overvejet til de forskellige roller, såvel som stemningsbilleder, der visualiserer handlingens og årstidernes drama og poesi.

Kvinder er der få af. Som Jargil selv konstaterede, er Kongens Fald på mange måder ’en mandebog’ med få interessante kvindeportrætter, hvilket også var en udfordring i manuskriptversionerne undervejs.

Bogens tone og karakterernes stemmer

Ud over de mange åbenlyse produktionsmæssige udfordringer, er der så det store spørgsmål om, hvordan man bedst forløser romanens fortælling og tone filmisk. Som Morten Pape sidste år konstaterede i Informations litteraturspalte ’Gid det var mig’ – hvor forfattere udvælger sekvenser, de ville ønske, de havde skrevet – er stort set hver sætning i Kongens Fald »en litterær godbid, og selv de mindste regibemærkninger er så sofistikerede, at man kan tygge sig igennem hele bogen som ét langt, overdådigt lyrikmåltid, der gør sig godt for både øjnene og ganen«. Som Pape konstaterede, hader han den roman, fordi den er så overlegen i sit sprog, at den kun kan give alle andre dårlig samvittighed.

Jargil har også kæmpet med både sproget og strukturen. Han har selv skrevet manuskriptbud, og han har bl.a. haft forfatter og dramatiker Peter Asmussen inde over. Han har arbejdet med tilbageblik og forskellige dramaturgiske greb og eksperimenteret med, hvordan karaktererne skulle snakke ud fra en bog med sparsom dialog.

Det seneste manuskriptbud i Kongens Fald-skabet vender i virkeligheden forholdsvis trofast tilbage til romanen og anvender Johannes V. Jensen som fortæller af historien for at få hans sprog med i filmen. Som Jargil nøgternt konstaterede, var han på paradoksal vis dermed nærmest tilbage ved sin oprindelige tilgang til romanen fra 1980’erne efter en lang række andre forsøg.

Andres visuelle drømme

Mens Jargil har ejet rettighederne, har flere andre også drømt om at lave Kongens Fald som tv-serie eller film, men Jargil har sagt nej. Skabet viste sig bl.a. at rumme et passioneret brev fra Ole Bornedal, som efter at have lavet sin amerikanske version af Nattevagten havde læst Kongens Fald og beskrev oplevelsen af bogen som at få en istap stukket ned gennem nakkehvirvlerne. Over flere sider fortæller han om sin fascination af det metafysiske og surrealistiske i romanen, og hvordan man skal gå blodigt til den med kød og flæsk og ingen hæmninger i forhold til god tone.

Men Jargil havde sin egen drøm om en film, og Bornedal fik et venligt afslagsbrev, mens Jargil fortsat undersøgte, om han kunne stable en egen produktion på benene.

Det lykkedes ikke Jargil at finde finansiering til at producere sin version, og  i 2008 overgik rettighederne til Søren Pilmark. Pilmark fik heller ikke realiseret en filmatisering, og efterfølgende købte Nordisk Film rettighederne. Om de har en filmatisering på tegnebrættet vides ikke, men nu er der i hvert fald en teaterversion på Det Kongelige Teater.

Og hvis en milliardær derude har mod på at dele Jargils drøm om en Kongens Fald-film, skulle jeg hilse og sige, at han stadig har blod på tanden – og spændende papirer i skabet.

Det er stadig uvist, om opsætningen af ’Kongens fald’ er forfærdelig, fremragende eller bare begge dele
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu